Læsetid: 2 min.

Tvivlsomt om Danmark vil sende lægehold til det nordlige Syrien

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er »meget bekymret« over udviklingen i det nordlige Syrien. Tilbagetrækningen af amerikanske styrker kan få betydning for Danmarks planer om at sende et lægehold til syrisk Kurdistan, vurderer forsvarsekspert
Syriske kurdere demonstrerer og forsøger at gøre den amerikanskledede koalition opmærksom på truslen fra Tyrkiet. Basen ligger i udkanten af byen Ras al-Ayn i Syriens Hasakeh-provins.

Syriske kurdere demonstrerer og forsøger at gøre den amerikanskledede koalition opmærksom på truslen fra Tyrkiet. Basen ligger i udkanten af byen Ras al-Ayn i Syriens Hasakeh-provins.

Delil Souleiman

8. oktober 2019

Danskerne bør følge amerikanerne. Alt andet er vanvittigt.

Sådan lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, efter at USA i går begyndte at trække sine tropper ud af det nordlige Syrien forud for en forventet tyrkisk offensiv i området.

Den danske regering har ellers for nylig bebudet, at man vil sende et lægehold til det nordlige Syrien for netop at støtte de amerikanske styrker.

Men hvis amerikanerne trækker sig ud af området, skal danskerne følge trop, mener Peter Viggo Jakobsen:

»Det er formålet med missionen, så hvis amerikanerne trækker sig helt ud, har et dansk lægehold ikke noget at gøre der,« siger han.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) svarer i en mail, at regeringen følger udviklingen tæt:

»Jeg er meget bekymret over den seneste udvikling i det nordlige Syrien. En mulig tyrkisk offensiv i det nordøstlige Syrien vil gøre en i forvejen svær situation endnu mere kompliceret. Det kan få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og svække indsatsen i kampen mod ISIL. Vi følger udviklingen meget tæt, og vi er i tæt kontakt med vores allierede herom.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Nu blusser kampene op i nordøst Syrien - og så trækker vi lægeholdet !!

Det er da logik for burhøns.

Flemming Berger, Thomas Tanghus, jens christian jacobsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Det er en helt naturlig følge af at være "halehæng" til amerikanerne.

Flemming Berger, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar