Ukraine-gate: John Bolton ’slog alarm om Rudy Giuliani’

NEW YORK/WASHINGTON – John Bolton, der indtil fra april 2018 til september 2019 var USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, var angiveligt dybt foruroliget over det pres, som Trump-administrationen ad diplomatiske bagveje lagde på Ukraine for at få indledt en korruptionsefterforskning, der kunne belaste Joe Biden – hans rival og mulige modkandidat ved næste amerikanske præsidentvalg.
Så foruroliget var han, at han ikke så andet for end at bede en af sine nærmeste medarbejdere vidererapportere denne bekymring til en advokat i Det Hvide Hus.
At Bolton personligt tog del i bestræbelserne på at stoppe en fordækt udenrigspolitik, der alene var lagt an på at gavne Trumps personlige politiske chancer, kom mandag frem i form af vidnesbyrd aflagt af hans tidligere personlige assistent og ruslandsekspert for Det Hvide Hus, Fiona Hill.
Britiskfødte Hill måtte over ti timer delagtiggøre tre kongresudvalg i Repræsentanternes Hus i sin viden.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »