Venstrefløjen risikerer at tabe magten i »Latinamerikas mest progressive land«

Uruguays mest berømte forfatter gennem tiderne, den nu afdøde socialist Eduardo Galeano, var i sine unge år ukuelig pessimist på sit lands vegne. I indledningen til sit hovedværk Las venas abiertas de América Latina (Latinamerikas åreladning) fra 1971 konstaterede Galeano, at hans hjemland slet og ret var på spanden.

»Ingen latinamerikansk befolkning vokser mindre end Uruguays, et land af gamle mennesker, og ingen befolkning er blevet straffet hårdere i de senere år af en krise, der synes at trække den gennem helvedes cyklusser,« skrev Galeano.

Uruguays befolkning er faktisk kun blevet ældre, siden Galeano i 1971 slog alarm over udviklingen. Men hvor de økonomiske og politiske kriser, der hærgede Latinamerika i årtierne efter Galeanos udgivelse, stadig sætter sine spor i nabolandene Argentina og Brasilien, er Uruguay for længst sluppet gennem »helvedes cyklusser«.

Siden 2004 er økonomien vokset med 73 procent ifølge Verdensbanken, og Uruguay overstråler samtlige lande i regionen, hvad angår adgang til velfærdsydelser og økonomisk lighed.

Men ikke kun det. Uruguay topper år efter år diverse demokratiindekser blandt latinamerikanske lande. Og på Reporters Without Borders’ årlige liste over niveauet af pressefrihed rangerer Uruguay over både Storbritannien og Frankrig.

»Dets (Uruguays, red.) succes viser værdien af åbenhed, stærke institutioner og investering i knowhow,« bemærkede The Economist på sine lederspalter sidste år og tydeliggjorde dermed, at den uruguayanske model er noget så sjældent som et referencepunkt for både socialister og liberalister.

En betydelig del af fremgangen kan tilskrives landets venstreorienterede regeringskoalition Frente Amplia (Bred Front), der har siddet på magten siden 2005.

Arbejdsløsheden og fattigdommen er dalet i koalitionens regeringsperiode, og homoægteskaber, abort og marihuana er blevet legaliseret.

Alligevel er der ingen garanti for, at venstrefløjen får lov til at fortsætte på magten efter søndagens præsident- og parlamentsvalg. Hvordan er det kommer dertil?

Voksende kriminalitetsrater

Bred Front blev dannet i 1971 i et forsøg på at samle Uruguays dengang fragmenterede venstrefløj.

Da diktaturet blev indført få år senere, blev bevægelsen erklæret ulovlig, men fra demokratiets tilbagevenden i 1984 begyndte Bred Front lidt efter lidt at manifestere sig som et masseparti. Sejren i 2005 blev kulminationen.

Særligt perioden 2010 til 2015 med den tidligere guerillaleder José Mujica i præsidentsædet blev emblematisk for omverdenens opfattelse af Uruguays venstrefløj. 

Mujica blev verdensberømt for sin asketiske og selvopofrende levevis. Han donerede hovedparten af sin løn til sociale projekter og afslog at flytte ind i landets præsidentpalads, da han foretrak at blive boende i sin bondehytte. Herfra transporterede han sig til og fra arbejde i en gammel Volkswagen Bobbel.

Politisk blev Mujica med særligt sin gradvise legalisering af marihuana ansigtet udadtil på Uruguays progressive velfærdsstat.

Mujicas aftager på præsidentposten, Tabaré Vazquez, har i den seneste valgperiode omvendt kunnet mærke, at kritikken af Bred Fronts regeringsførelse er taget til. Hvor venstrefløjens valgkampagne i høj grad har handlet om at koge suppe på fortidens meritter, har oppositionen kunnet pege på et voksende budgetunderskud og højere kriminalitetsrater.

Myndighedernes tal viser en stigning i drab på 46 procent mellem 2017 og 2018, hvilket delvist tilskrives narkokriminalitet. Det har givet oppositionen vind i sejlene til at kritisere venstrefløjens lempelige marihuanapolitik og promovere et aktuelt lovforslag om at øge fængselsstraffene og oprette en nationalgarde til at assistere politiet i at opretholde sikkerheden i byerne.

»Den offentlige usikkerhed, der generelt opfattes som regeringens ansvar, er blevet et vigtigt emne i valgkampen,« skriver Diego Luján, der er professor i politologi på Universidad de la República i Montevideo i en mail til Information.

»Ligeledes har landet i de senere år oplevet en langsommere vækst og en betydelig forringelse af økonomien. Afmatningen i den økonomiske vækst har ført til en forringelse af beskæftigelsesniveauet.«

Omvalg i sigte

Samtidig betyder et andet af Uruguays demokratiske adelsmærker, den lave spærregrænse på kun en procent, at en række nye mindre partier kommer til på navnlig højrefløjen. Det er med til at fragmentere det politiske landskab og gøre søndagens valg mere uforudsigeligt end de seneste to valg, hvor Bred Front var klar favorit, forklarer Diego Luján.

»Bred Front har dog formået at beholde en god del af sine vælgere og vil ifølge alle meningsmålinger blive den største koalition,« skriver han.

Bred Fronts kandidat, Daniel Martínez, står ifølge diverse målinger til en opbakning på mellem 34 og 40 procent, mens oppositionens førsteudfordrer, Luis Lacalle Pou fra Nationalistpartiet, står til mellem 22 og 26 procent.

Da ingen koalitioner ser ud til at kunne danne flertal efter på søndag, skal uruguayerne med al sandsynlighed til stemmeurnerne igen i en anden valgrunde 24. november.