Analyse
Læsetid: 4 min.

Et vidnesbyrd fra en dekoreret krigsveteran øger presset på Trump

En uniformeret oberstløjtnant ansat i Det Hvide Hus mener, at præsidenten »undergravede USA’s nationale sikkerhed« ved at presse Ukraines præsident til at gå efter Biden-familien. Torsdag stemmer Repræsentanternes Hus om resolutioner, der fastlægger det videre forløb i rigsretsprocessen
»Jeg mente ikke, det var sømmeligt at forlange af en udenlandsk regering at starte en politimæssig undersøgelse af en amerikansk statsborger, og jeg var bekymret over, hvordan det ville påvirke USA’s støtte til Ukraine,« sagde Alexander Vindman, der her ankommer til onsdagens høring i efterretningsudvalget

»Jeg mente ikke, det var sømmeligt at forlange af en udenlandsk regering at starte en politimæssig undersøgelse af en amerikansk statsborger, og jeg var bekymret over, hvordan det ville påvirke USA’s støtte til Ukraine,« sagde Alexander Vindman, der her ankommer til onsdagens høring i efterretningsudvalget

Mandel Ngan

Udland
31. oktober 2019

Det er én ting, når forhenværende og nuværende diplomater og medarbejdere i Det Hvide Hus optræder som vidner i rigsretsprocessen mod præsident Donald Trump.

Ligesom den anonyme whistleblower, kilden til den verserende Ukraine-affære, kan de let stemples af Trump og hans republikanske allierede som konspirationsteoretikere fra »the deep state«.

Noget helt andet er det, når en oberstløjtnant i hæruniform med krigsmedaljer på brystet stiller op til en lukket høring i Repræsentanternes Hus og beskylder USA’s præsident for at have »undergravet den nationale sikkerhed«.

Det er præcis, hvad oberstløjtnant af hæren, Alexander Vindman, gjorde i efterretningsudvalget tirsdag. Vindman er en af de medarbejdere i det nationale sikkerhedsråd, der lyttede med på Trumps telefonsamtale med Ukraines nyvalgte præsident Volodimir Zelenskij 25. juli.

Præsident Trump beskrev straks Vindman i et tweet som en »NeverTrumper«. En vært på Fox News kaldte oberstløjtnanten en »spion« for Ukraine. Trumps personlig advokat Rudy Giuliani hævdede i et tweet, at Vindman »arbejder for to regeringer«.

Vindmann emigrerede til USA, da han var tre år gammel og er en dekoreret veteran fra Irakkrigen, hvor han blev såret af en vejsidebombe.

For republikanske lovgivere var spionbeskyldningen et skridt for langt. Flere senatorer forsvarede ukrainsk-amerikanerens patriotisme, om end de tog forbehold over for hans udsagn om Trump.

Liz Cheney, datter af tidligere vicepræsident Richard Cheney og førende republikansk kongresmedlem, kaldte det »skamløst for republikanere at så tvivl om dekorerede krigsveteraners patriotisme«.

Flere senatorer sagde onsdag uden for citat til The Washington Post, at hærofficerens vidnesbyrd er kompromitterende for Trump.

En »illegitim« proces

Hvis det kommer til en rigsretssag i Senatet, kræver frifindelse støtte fra mindst 34 senatorer ud af 100. Der sidder 53 republikanere og 47 demokrater i Senatet. Trump skal altså for alt i verden sørge for at holde styr på sine tropper.

Republikanerne har beskyldt demokraterne for at føre en »illegitim« rigsretsproces, der endda skulle være i strid med forfatningen. Et af kritikpunkterne er afhøringen af vidner i lukkede høringer uden mulighed for, at præsidentens advokater deltager og krydsforhører. Det skulle ifølge Det Hvide Hus undergrave Trumps retssikkerhed.

Hertil svarer formand Adam Schiff, at republikanske medlemmer af efterretningsudvalget har haft mulighed for at stille spørgsmål til vidner. Demokraterne tilføjer, at udvalgets opgave er den samme som de særlige anklageres i rigsretsprocesserne mod Richard Nixon i 1973 og Bill Clinton i 1998.

Dengang stævnede de særlige anklagere vidner, herunder for eksempel præsident Clinton, og indhentede følsomme dokumenter – alt sammen bag lukkede døre. Resultatet blev først offentliggjort, efter at de særlige anklageres rapport blev sendt til retsudvalget i Repræsentanternes Hus. Det er dette udvalg, der formulerer anklagepunkterne og som sender dem til afstemning i Repræsentanternes Hus.

I den sidste fase fungerer kongresmedlemmer som anklagere i Senatet, der sidder som nævningeting.

I dag, torsdag, vil Nancy Pelosi fremsætte en buket resolutioner til afstemning i Repræsentanternes Hus, der har til formål at fastlægge retningslinjerne for det videre forløb. En resolution vil imødekomme et republikansk krav om at vinde opbakning til rigsretsprocessen.

Andre resolutioner pålægger efterretningsudvalget at holde offentlige og tv-transmitterede høringer, formentlig med start 11. november. Her vil udvalgsformand Schiff og republikanske mindretalsleder Devin Nunes sammen med de to partiers juridiske rådgivere stille spørgsmål til vidner.

Efter den fase udarbejder efterretningsudvalget en rapport, der tilgår retsudvalget. Dette udvalg vil også afholde høringer, hvor det republikanske mindretal har ret til at indkalde vidner, og præsidentens advokater kan krydsforhøre dem.

Det springende punkt i dette forløb er, hvorvidt præsidenten vil samarbejde og lade nuværende eller forhenværende medlemmer af hans regering vidne og gå med til at udlevere relevante dokumenter. Det har Trump afvist indtil nu.

En vedtagelse af resolutionerne torsdag kan svække hans argument om, at rigsretsprocessen er »illegitim«.

Men demokraterne stoler ikke på præsidentens samarbejdsvilje. Derfor har de i en resolution givet retsudvalget myndighed til at fratage præsidentens advokater retten til at krydsforhøre vidner, hvis Det Hvide Hus fortsat skulle afvise at samarbejde i rigsretsprocessen.

Til sidst vil retsudvalget og plenum stemme om anklagepunkterne. Det forventes at ske inden jul. Rigsretssagen i Senatet kan så starte efter nytår. De første demokratiske primærvalg ligger i februar.

Næste vidner

For indeværende vil retsudvalget fortsætte med at afhøre vidner. Torsdag vil oberstløjtnant Vindmans overordnede Tim Morrison, der er præsidentens rådgiver i russiske anliggender, stille op til en høring. Morrison har deltaget i alle møder i Det Hvide Hus om USA’s Ukraine-politik.

Vigtigst af alt kan Morrison bekræfte en påstand fremsat af et tidligere vidne, USA’s ambassadør i Ukraine William Taylor, at præsident Trump indstillede militær bistand på 391 mio. dollar for at lægge pres på præsident Zelenskij.

I telefonsamtalen i juli blev militærhjælp ikke nævnt. Det var ved denne lejlighed, Trump bad Zelenskij om en tjeneste – at genoptage en politimæssig undersøgelse af korruption i energiselskabet Burisma, i hvis bestyrelse Joe Bidens søn sad indtil december 2018.

Anmodningen blev fremsat i en situation, hvor Zelenskij i fire måneder forgæves havde søgt om et møde med Trump for bl.a. at sikre fortsat militær bistand til krigen i Østukraine. En bistand, som Trump havde fastfrosset.

Efter at have lyttet til samtalen var Vindman rystet.

»Jeg mente ikke, det var sømmeligt at forlange af en udenlandsk regering at starte en politimæssig undersøgelse af en amerikansk statsborger, og jeg var bekymret over, hvordan det ville påvirke USA’s støtte til Ukraine,« sagde han i efterretningsudvalget.

»Det var min opfattelse, at en undersøgelse af Biden-familien og Burisma formentlig ville blive tolket som et partipolitisk initiativ. Det ville utvivlsomt betyde, at Ukraine mistede tværpolitisk støtte (i Kongressen, red.). Og det ville undergrave USA’s nationale sikkerhed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her