Læsetid: 4 min.

Warszawas borgmester: ’I dagens Polen er jeg offentlighedens fjende nummer ét’

Polens hovedstad og dens kosmopolitiske borgmester, Rafal Trzaskowski, står for et åbent, tolerant, grønt og moderne Polen. Det Polen ser ud til at blive kørt helt over af det nationalpopulistiske PiS-parti ved parlamentsvalget på søndag
I Warszawa griner folk ad det statslige fjernsyn. De ved udmærket, det er ren regeringspropaganda, men det er ikke nødvendigvis alle på landet, der har den forståelse,« siger byens borgmester, Rafal Trzaskowski. 

I Warszawa griner folk ad det statslige fjernsyn. De ved udmærket, det er ren regeringspropaganda, men det er ikke nødvendigvis alle på landet, der har den forståelse,« siger byens borgmester, Rafal Trzaskowski. 

Omar Marques

8. oktober 2019

WARSZAWA – Vil man sætte et ansigt på det moderne frisindede Polen, finder man næppe et mere overbevisende bud end Warszawas dynamiske 47-årige borgmester, Rafal Trzaskowski, der tager imod journalister fra udvalgte europæiske medier, blandt disse Information, i en konferencesal på byens elegante neoklassiske rådhus.

Trzaskowski er værdipolitisk progressiv og vil belønne innovative iværksættere. Han vil tage imod flygtninge og migranter i solidaritet med vesteuropæiske lande, der har taget deres andel. Han vil beskytte homoseksuelle, han vil sætte tempoet i vejret for Polens opgør med afhængigheden af kulenergi, og han ønsker et Polen, der er åbent over for verden.

Men i dagens Polen er Rafal Trzaskowski og hans meningsfæller en betrængt minoritet.

Efter verdensmandshøfligheder på fransk, italiensk og engelsk begynder borgmesteren at redegøre for sine mærkesager. Og gradvis viger hans entusiasme for den underliggende politiske frustration og foregribende nederlagsstemning, der i disse dage skyller lammende igennem Polens liberale opposition.

Knap en uge før søndagens parlamentsvalg giver meningsmålingerne intet håb om, at Trzaskowskis parti, Borgerplatformen (PO), kan fravriste Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) den regeringsmagt, som det højrepopulistiske og nationalkonservative parti har siddet på siden 2015.

PiS kan få op til 49 procent af stemmerne og ligger konsekvent 15-20  procentpoint over PO’s 24-29 procent.

Det ligner fire år mere med ørkenvandring for Polens liberale, der vejrede morgenluft ved europaparlamentsvalget i maj, da en tilslutning på 39 procent syntes at give løfte om politisk comeback.

Venstrefløjskoalitionen Lewica står til 14 procent, men kun takket være valgforbund med den socialliberale LGBT-aktivist og borgmester i Slupsk, Robert Biedroń, hvis egen bevægelse Wiosna, er faldet sammen, efter at han tidligere blev spået et gennembrud som oppositionel fornyerskikkelse.

Er resultatet ikke prangende, vil det dog betyde genvindelse af parlamentarisk repræsentation, som Polens venstrefløj i dag er blottet for.

Offentlighedens fjende

Trzaskowski er ikke på valg, når polakkerne stemmer 13. oktober – han blev i 2017 valgt til Warszawas borgmester med 55 procent af stemmerne. Alligevel spiller han en rolle i den aktuelle valgkamp, forklarer han.

»PiS har officielt udset mig til rollen som offentlighedens fjende nummer ét. De hader mig af et godt hjerte. Det gør de, fordi jeg repræsenterer en uafhængig magtinstans. PiS bekriger al politisk uafhængighed. De angriber forvaltningsapparatet, vores uafhængige domstole, vores frie medier. De angriber vores lokale selvbestemmelse og regeringsførelse. De gør, hvad de kan for at stække vores magt og indskrænke vores budget.«

Når PiS står til genvalg og større sejr end i 2015, skyldes det en særlig gavelogik, mener Trzaskowski.

»PiS vil realisere deres valgløfter med vores penge. De har brudt med princippet om, at i Polen skal halvdelen af den opkrævede indkomstskat tilfalde kommunen. Nu tager de 20 procent af mit budget for hovedstaden på 14 milliarder euro – midler, jeg havde lovet mine vælgere at bruge på flere sygeplejersker og bedre infrastruktur.«

Polens økonomiske fremgang og det deraf resulterende udvidede råderum kan Polens foregående liberale regeringer tage æren for, insisterer Warszawas borgmester og bedyrer, at han ikke har spor imod, at hans hovedstad medvirker i sociale udligningsordninger fra rige til fattige regioner, »hvis blot de var baseret på objektive kriterier«.

»Problemet er, at omfordelingen foregår efter politiske sympatier. Det kan selvfølgelig være svært at undgå, eftersom stort set alle de polske storbyer er på oppositionens hænder, men de statslige subsidier går overvejende til de såkaldte præsidentielle byer – det vil sige mellemstore og mindre byer i de polske landdistrikter, der i store tal stemmer på PiS.«

Seksuel tolerance

Hvordan har borgmesteren gjort sig fortjent til sin rolle som offentlighedens fjende nummer ét? Først og fremmest ved sin indførelse af et charter, der under overskriften ’Warszawa er for alle’ skal fremme tolerance over for homoseksuelle og modvirke, at de diskrimineres på arbejdsmarkedet.

Der er mange regnbuebannere i Warszawas bybillede, og bøsser og lesbiske, hvoraf der siges at være 200.000, »er velkomne i min by«, understreger borgmesteren.

Dermed har han lagt sig ud med den magtfulde kirke og regeringspartiet, der fører en fælles kamp imod, hvad en polsk biskop har kaldt »regnbuesvøbens fremmarch«, hvormed han sigter til den såkaldte LGBT-ideologi.

»Min rolle som borgmester er også at beskytte vores minoriteter og facilitere, at de kan trives i min by«, siger Trzaskowski.

For at promovere seksuel tolerance har han taget initiativ til, at skolerne i Warszawa indfører seksualundervisning i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger.

»Det er frivilligt for forældre, om de ønsker, at deres børn skal modtage denne seksualundervisning, men sådan er det ikke blevet udlagt af de statskontrollerede medier. Det blev en stor skandale, da det kom frem, at fagets lærere går ud fra en grundbog, der sagligt forklarer, hvordan børn leger doktorlege og typisk gør deres første erfaringer med masturbation i otteårsalderen. I måneder i træk var det nærmest tophistorie i det statslige tv’s primetimesendeflade, at jeg ville lære otteårige at masturbere.«

»I Warszawa griner folk ad det statslige fjernsyn. De ved udmærket, det er ren regeringspropaganda, men det er ikke nødvendigvis alle på landet, der har den forståelse,« tilføjer Trzakowski, der for tiden »forfølges« i de regeringskontrollerede statslige medier, fordi Warszawa-borgerne under vores besøg døjer med en sprængt kloakledning, der forurener den flod, der strømmer gennem den polske hovedstad.

»Takket være min forgænger i embedet har vi dag den reneste Vistula i nyere historie. Det er selvfølgelig et problem med den sprængte kloakledning, men i de statslige medier drages der nu paralleller til Tjernobyl, og der tales om ’den største økologiske katastrofe’ i Polens historie. Det er blæst helt ud af proportioner. Tv fandt kun en enkelt død fisk at vise frem.«

Dæmonisering af liberale borgmestre er ikke noget nyt fænomen. I januar blev Gdańsks borgmester igennem tyve år, Pawel Adamowicz, myrdet ved et knivoverfald.

Dødstrusler modtager Trzakowski jævnligt, og politiet har angiveligt også optrævlet et konkret mordkomplot.

»Det er ikke noget, jeg ønsker at gøre et stort nummer ud af,« siger han. »Jeg vil ikke fremstå som offer og prøver at leve helt normalt. Jeg tager sporvognen og færdes i byen, som jeg vil, på samme måde som altid.«

Serie

Kan Polen skifte kurs?

Den 13. oktober går polakkerne til parlamentsvalg. Alt tyder på klart genvalg til det regerende nationalpopulistiske PiS-parti, der internationalt kritiseres for illiberale tendenser, undergravelse af retsvæsenets uafhængighed og politisk kontrol over statsmedier. Information har talt med biskopper, ministre og borgmestre i et polariseret Polen, der i sin jagt efter et nyt ståsted vakler mellem vestlig liberal modernitet og forankring i traditionelle konservative værdier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Katrine Damm
  • Steffen Gliese
  • Pietro Cini
  • Christian Mondrup
  • Jes Enevoldsen
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
Nikolai Beier, Katrine Damm, Steffen Gliese, Pietro Cini, Christian Mondrup, Jes Enevoldsen, Thomas Tanghus, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer