Læsetid: 9 min.

Det begynder med et møde i Ukraine i 2017. Forstå forløbet bag rigsretssagen mod Trump her

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA har natten til torsdag stemt for at stille præsident Donald Trump for en rigsret. Sagen begynder helt tilbage i 2017 i forbindelse med et møde mellem Trump og Ukraines præsident Petro Porosjenko. Forløbet i Ukraine-skandalen er langt og kompliceret. På baggrund af dokumenter og vidneudsagn samt amerikansk og ukrainsk presses gravearbejde genfortæller vi hændelsesforløbet
Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, fik endeligt sit eftertragtede møde med USA’s præsident, Donald Trump, under FN’s generalforsamling 25. september. Her kaldte han deres telefonsamtale i juli for »normal«. Trump havde offentliggjort udskriftet dagen før. »Jeg blev ikke presset til noget. Jeg beklager, men jeg vil ikke involveres i et demokratisk valg i USA,« forklarede præsident Zelenskij. Trump brød ind og sagde: »Det var m.a.o. ikke pression.«

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, fik endeligt sit eftertragtede møde med USA’s præsident, Donald Trump, under FN’s generalforsamling 25. september. Her kaldte han deres telefonsamtale i juli for »normal«. Trump havde offentliggjort udskriftet dagen før. »Jeg blev ikke presset til noget. Jeg beklager, men jeg vil ikke involveres i et demokratisk valg i USA,« forklarede præsident Zelenskij. Trump brød ind og sagde: »Det var m.a.o. ikke pression.«

Saul Loeb

30. november 2019

Januar-juni 2017

Rudy Giulianis tidlige entré i Ukraine

I første halvår af 2017 er Ukraines præsident Petro Porosjenko desperat for at få et møde sat i stand med USA’s nye præsident, Donald Trump, men det har ringe udsigter. Den amerikanske præsident har fra et tidligt tidspunkt et horn i siden på Ukraine.

Tilbage i valgkampen i 2016 kritiserede Ukraines ambassadør i Washington, D.C. i en aviskronik Trump for at have sagt, at han som præsident ville overveje at anerkende Ruslands annektering af Krim-halvøen.

Desuden var Trump rasende over, at han i sommeren 2016 nødtvungent måtte afskedige formanden for sin valgkampagne, Paul Manafort. Det skete efter en amerikansk avis’ afsløring af, at Manafort som politisk rådgiver for den tidligere russiskvenlige præsident Viktor Janukovitj havde modtaget millionbeløb fra en hemmelig konto. Indtægten var ikke blevet indberettet til USA’s skattevæsen.

Den kompromitterende nyhed om Trumps kampagneformand blev opdaget af en ukrainsk politiker med adgang til Janukovitjs ’sorte regnskabsbog’. Her stod Manaforts navn opført på en liste over personer, der på irregulær vis blev betalt for at yde præsident Janukovitj diverse skumle tjenester.

Typisk for Trump lugtede han lunten, da Manaforts navn dukkede op. Kunne nogle ukrainske politikere være involveret i et komplot mod hans valgkampagne? Den amerikanske præsident havde set sig ond på ukrainerne.

For præsident Porosjenko er gode råd nu dyre. I januar 2017 hyrer han et lobbyfirma i Washington til at gøre sine hoser grønne i Det Hvide Hus. I krigen mod russiskstøttede styrker i Østukraine har Porosjenko stærkt behov for fortsat militær og diplomatisk opbakning fra USA. Det kan kun sikres under et møde med Trump.

I juni 2017 er Trumps nære ven Rudy Giuliani inviteret af en ukrainsk oligark til at holde en tale i Kijev. Dagen efter, 8. juni, er Giuliani inviteret på besøg hos Porosjenko.

Det vides ikke præcist, hvad de to mænd diskuterer, men nogle dage senere bliver undersøgelsen af Janukovitjs sorte regnskabsbog fjernet fra den uafhængige antikorruptionsinstans, NABU, og overført til rigsadvokat Juri Lutsenkos kontor. Lutsenko er udpeget af Ukraines præsident.

Mindre end to uger efter Giulianis besøg sidder en smilende Porosjenko over for præsident Trump i Det Ovale Kontor.

Kort efter afviser rigsadvokat Lutsenko uden nogen begrundelse at give USA’s justitsministerium flere efterretninger om Manaforts aktiviteter i Ukraine. I dag afsoner Manafort en mangeårig fængselsstraf i USA.

Trump og Ukraine kommer således rigtigt dårligt fra start i 2017. I de efterfølgende år bliver forholdet endnu mere betændt, og i sommeren 2019 er det på randen af et sammenbrud. Ukraines eksistens som selvstændig stat står på spil. Det samme gør Trumps præsidentskab.

Denne indledende episode i første halvår af 2017 introducerer to hovedpersoner i det politiske drama, der udfolder sig i Kijev og Washington i 2018 og 2019.

Den ene hovedrolle har Rudy Giuliani, som Trump i april 2018 udpeger til sin personlige advokat. Set i bakspejlet står det klart, at Giulianis opdrag som consigliere for Trump dels er at skyde ansvaret for den russiske indblanding i valgkampen i 2016 over på Ukraine og dels at kompromittere Trumps rival i den kommende præsidentvalgkamp, Joe Biden.

Den anden hovedperson i dramaet er rigsadvokat Lutsenko – en korrupt levebrødspolitiker, der trods sin stilling ikke er jurauddannet. Det er Lutsenko, der fortæller Giuliani, at Joe Bidens søn Hunter er medlem af bestyrelsen i energiselskabet Burisma, hvis indehaver er blevet undersøgt for korruption.

Det er også Lutsenko, der udvirker Trumps afskedigelse af USA-ambassadør Marie Yovanovitch. Og det er selv samme korrupte rigsadvokat, som Trump roser til skyerne i en telefonsamtale med Ukraines nye præsident Volodimir Zelenskij i juli 2019.

24. april 2019

USA’s ambassadør sendes ud i kulden

Det er snart et år siden, at mænd smed svovlsyre på korruptionsbekæmper Katarina Handziuk i den sydøstlige ukrainske by Kherson, og denne aften markeres hendes tragisk døde i en ceremoni på USA’s ambassade i Kijev. Ambassadør Marie Yovanovitch er værtinde.

Det skal blive en aften, hun og de ukrainske gæster sandsynligvis aldrig glemmer.

Kl. 22 bliver ambassadøren kaldt til telefonen.

I røret er den ansvarlige for Udenrigsministeriets personalepolitik. Hun fortæller Yovanovitch, at der hersker stor bekymring i Washington for hendes »personlige sikkerhed«. Hun må holde sig vågen indtil et opkald kl. 1 om natten. Her får Yovanovitch ordre om at tage det næste fly hjem til USA.

Tre dage senere sidder Yovanovitch over for viceudenrigsminister Philip Reeker. Han fortæller hende, at præsident Trump har villet afskedige hende siden sommeren 2018. I Udenrigsministeriet frygter man, at Trump vil falde hende i ryggen med et tweet. Inden det sker, ønsker man at spare hende for ydmygelsen. Derfor er hun i hast blevet hjemkaldt.

Yovanovitch, datter af russiske emigranter fra Sovjetunionen, har en intuitiv fornemmelse af, hvad der er sket.

Nogle måneder før starter Giuliani således en smædekampagne mod ambassadøren i ledtog med rigsadvokaten Lutsenko og to ukrainsk-amerikanske forretningsmænd, Lev Parnas og Igor Fruman. Hensigten er at give Trump en begrundelse for at afskedige hende.

I april 2018 donerer Giulianis kompagnoner, Parnas og Fruman, et stort beløb til Trumps kampagne. Kort efter præsenteres de for præsidenten på Trump International Hotel i Washington. Den 1. maj er de inviteret til privat middag i Det Hvide Hus.

De to russisktalende forretningsmænd hjælper Giuliani og Trump med at opstøve efterretninger om Joe Biden og om ukrainske politikeres støtte til Hillary Clinton i 2016. Belejligt åbner det samtidigt døre i Kijev for Giulianis sikkerhedsfirma.

I marts fremsætter rigsadvokat Lutsenko nogle falske beskyldninger mod ambassadør Yovanovitch. De bliver trykt af en amerikansk journalist på websitet The Hill.

Hun skal for eksempel have givet Lutsenko en liste over korrupte ukrainere, der ikke bør retsforfølges. I april indrømmer Lutsenko i et interview, at det faktisk ikke er sket. Men skaden er allerede sket. Trump har retweetet et link til artiklen i The Hill.

Ambassadør Yovanovitch og Lutsenko har været på dårlig fod siden 2016. Hun opfordrer ham flere gange til at fyre embedsfolk i det ukrainske rigsadvokatur, der skulle være sovset ind i korruption.

I en tale i marts 2019 opfordrer hun præsident Porosjenko til at afsætte Lutsenko. I nogle offentliggjorte båndoptagelser er Lutsenko blevet hørt rådgive korruptionsmistænkte om, hvorledes de undgår at blive retsforfulgt af hans medarbejderstab.

Det er også Lutsenko, der sætter Giuliani på sporet af Hunter Bidens bestyrelsespost i energiselskabet Burisma. I et interview med The Hill den 1. april 2019 hævder rigsadvokaten, at vicepræsident Joe Biden tilbage i 2016 havde krævet afsættelsen af Ukraines daværende rigsadvokat Viktor Shokin. I modsat fald ville amerikansk bistand for 1 mia. dollar til Ukraine blive tilbageholdt.

Shokins brøde skulle ifølge Lutsenko have været at starte en korruptionsundersøgelse mod Burismas indehaver. Påstanden er siden blevet tilbagevist af Joe Biden. Medier har ikke kunnet finde noget belæg herfor.

20. maj 2019

Indsættelsen af en ny præsident

I begyndelsen af maj indkalder den nyvalgte præsident Volodimir Zelenskij sine rådgivere til et møde. De bruger tre timer på at diskutere, hvordan han skal håndtere Giulianis og Trumps krav om at iværksætte en undersøgelse af Burisma og Ukraines involvering i præsidentvalget 2016.

I midten af maj er Parnas og Fruman i Kijev. De fortæller en nærtstående rådgiver til Zelenskij, at vicepræsident Mike Pence kun deltager i indsættelsen af den ukrainske præsident den 20. maj, hvis denne lover at give grønt lys til at starte undersøgelserne.

Nogle få dage inden Pences afrejse til Kijev giver Trump ham besked om at blive i Washington uden nogen begrundelse.

Den amerikanske delegation ved præsidentindsættelsen består af energiminister Rick Perry, EU-ambassadør Gordon Sondland og den særlige Ukraine-udsending Kurt Volker samt oberstløjtnant Alex Vindman fra det nationale sikkerhedsråd.

Ukraines nye præsident gør et stort indtryk på de amerikanske repræsentanter. Tilbage i Washington møder Perry, Sondland og Volker (døbt de tre »amigos«) Trump. De beskriver i begejstrede vendinger Zelenskijs iver for at komme korruption til livs og reformere Ukraines økonomi.

Præsident Trump er ikke overbevist. »Han lød meget skeptisk og mente ikke, at Zelenskijs reformiver kunne tages for pålydende,« fortæller Sondland senere i en kongreshøring.

Sondland tilføjer: »Jeg husker, præsidenten klagede over, at Ukraine i valgkampen i 2016 ville sætte ham ud af spillet.«

Angående mødet i Det Hvide Hus med Zelenskij siger Trump til de tre amigos: »Tal med Rudy om det.«

25. juli 2019

Trump og Zelenskij taler i telefon

Siden sin indsættelse i maj har den ukrainske præsident håbet at få en telefonsamtale og et møde sat i stand med Trump. Telefonopringningen sker først efter to måneders hårdt benarbejde, der involverer Giuliani.

En udskrift fra samtalen demonstrerer, at Trumps betingelse for at møde ukraineren i Det Hvide Hus er en bebudelse af de to undersøgelser. Præsidenten nævner både Biden og valget i 2016.

Forud for telefonsamtalen den 25. juli har de tre amigos arbejdet ihærdigt på at overtale Zelenskij og hans to rådgivere, Andrij Jermak og Oleksandr Daniljuk, til at imødekomme Giulianis krav.

Så sent som om morgenen den 25. juli gør Kurt Volker i en sms Jermak opmærksom på, at Zelenskij kan forvente et møde i Det Hvide Hus, hvis han går med til at bekendtgøre de retlige undersøgelser.

I samtalen lover Zelenskij Trump at sætte forløbet i gang.

Dagen efter, den 26. juli, aflægger EU-ambassadør Sondland besøg hos Zelenskij. Sondland kender intet til indholdet af de to lederes telefonsamtale. Under en efterfølgende frokost i en restaurant i Kijev ringer Sondland til Trump.

Den politiske rådgiver ved USA’s ambassade, David Holmes, overhører Trump spørge Sondland, hvorvidt Zelenskij har forsikret ham, at undersøgelserne vil blive sat i værk. EU-ambassadøren fortæller Trump, at den ukrainske leder »vil gøre alt, hvad du beder ham om.«

Den 25. juli er også dagen, hvor et officielt dokument fra budgetkontoret i Det Hvide Hus bekræfter et stop for udbetalingen af 250 mio. dollar i militær bistand til Ukraine. Samme dag spørger ukrainske diplomater Pentagon, hvornår de kan forvente hjælpen udbetalt. Det er mere end to måneder siden, Kongressen vedtog bevillingen.

1. september 2019

Pence møder Zelenskij i Warszawa

Hvert år markerer polakkerne Nazi-Tysklands invasion den 1. september 1939. Denne gang er det specielt. Tragedien skete for 80 år siden.

Trump siger ja tak til en invitation fra Polens præsident. De tre amigos foreslår udenrigsminister Mike Pompeo at arrangere et møde mellem Trump og Zelenskij, der også er indbudt. Men inden det sker, aflyser Trump sin rejse til Polen og Danmark. Som årsag anfører han orkanen Dora, der truer Florida.

Som stedfortræder kommer vicepræsident Pence til Warszawa. Under et møde med Zelenskij minder EU-ambassadør Sondland vicepræsident Pence om de to betingelser for en invitation til Det Hvide Hus – altså, iværksættelse af retlige undersøgelser af Biden-sagen og af Ukraines involvering i valget i 2016. Ifølge Sondlands vidneudsagn nikker Pence genkendende.

I en snak samme dag med Zelenskijs rådgiver Andrij Jermak understreger Sondland, at den forventede modydelse ikke længere kun er en audiens i Det Hvide Hus. Nu hænger udbetalingen af militærbistanden i en tynd tråd. Budskabet kommer direkte fra Rudy Giuliani, der vil have Zelenskij til at bebude undersøgelserne i et interview med CNN.

I en kongreshøring i november vedkender Sondland, at han aldrig har fået mundret besked fra Trump om at stille bebudelsen af de to undersøgelser som betingelse for militærhjælp.

Men ukrainerne har allerede lugtet lunten. Tre dage inden ceremonien i Warszawa oplyser Politico, at militærhjælpen til Ukraine har været indstillet siden juli.

7. september 2019

Trumps freudianske fortalelse

Marie Yovanovitchs efterfølger som USA’s Ukraine-ambassadør, William Taylor, fatter i begyndelsen af september mistanke om, at Trump kæder militærhjælpen sammen med et krav til Zelenskij om at yde politiske tjenester. I en sms 1. september spørger Taylor Sondland, om det monstro kan være rigtigt.

Den 7. september ringer Sondland til præsidenten og spørger ham, hvad det er, Zelenskij skal gøre, for at få et møde.

Trump skal uden tilskyndelse have svaret med et latinsk udtryk: »Der er ikke nogen quid pro quo (noget for noget, red.

Præsidenten tilføjer, at Zelenskij »bør gå til mikrofonen« og annoncere de to undersøgelser. Sådan lyder Sondlands referat til assisterende sikkerhedsrådgiver Tim Morrison 8. september.

Præsidenten ved på det tidspunkt, at hans og Giulianis fordækte spil er tæt på at blive afsløret. Sent i august er han blevet briefet om en whistleblowers indberetning om telefonsamtalen den 25. juli med Zelenskij.

Den 10. september træder sikkerhedsrådgiver John Bolton uventet tilbage. I juli har han over for sin medarbejder Fiona Hill sammenlignet Giulianis alternative diplomati med en »narkohandel«. Den næste dag beordrer Trump militærhjælpen udbetalt.

»Antydningen af, at vi skal have været involveret i en form for uregelmæssig eller slyngeldiplomati er fuldstændig falsk,« sagde Gordon Sondland under høringen tirsdag.
Læs også
Republikanernes strategi under den første tv-transmittterede høring i rigsretsprocessen var at skifte emne. Den republikanske næstformand, Devin Nunes, brugte for eksempel det meste af sit indlæg til at udbasunere en for længst aflivet sammensværgelsesteori om Ukraines indblanding i præsidentvalget i 2016.
Læs også
Det kan ikke være rigtigt, lyder det i republikanernes forsvarsskrift, at en præsident skal afsættes, blot fordi nogle ikkevalgte bureaukrater »følte ubehag« ved at lytte til telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij.
Læs også
Serie

Rigsretssagen mod Donald Trump

Donald J. Trump bliver som kun den tredje præsident i USA’s historie stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne ham fra magten. Udfaldet er ikke garanteret på forhånd, og uforudsete ting kan ske. Følg slagets gang i Information.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Olaf Tehrani
  • Morten Wieth
Torben Lindegaard, Olaf Tehrani og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Donald Trump er så anløben en Røv med Ører, som tænkes kan.

Man må håbe, at Tine Bramsen og Mette Frederiksen har styr på det, når de holder Danmark ude af PESCO - så vi alene kan få støtte fra Nato, hvis det på et tidspunkt måtte blive relevant.

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Dette pressefoto siger jo alt helt uden ord.

Allan Stampe Kristiansen, Nette Skov, Flemming Jensen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Jacob Bennedsgaard Jørgensen, Ole Frank, Jeanette Vindbjerg Nissen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Tja, nu har Information jo troligt stort set hver uge siden 2016 bibragt læserne den læseværdige nyhed, at NU var retfærdighed og ført levned omsider ved at indhente Trump, så han ville blive afsat som præsident, og tremmerusker i stedet.
På et tidspunkt holder man op med at opfatte det som reel nyhedsformidling og mere som et lønligt håb hos redaktionen.

Hans Aagaard, Ole Schwander, Michael Friis og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

@Thomas Østergaard: Det burde ikke overraske nogen, at Information (og mange andre) nærer netop det 'lønlige håb'. Man kan mene meget om Trump, fra at han er et velkomment alternativ til eliten i Washington, til at han er alt for aggressiv og egenrådig på posten som POTUS. Information hælder såklart mod det sidstnævnte position.
Bortset fra det, er ovenstående artikel ikke holdnings- men faktapræget - som det angives søges en udredning af et komplekst hændelsesforløb. I den forbindelse savner jeg mere om Shokin(s rolle), for det er ret afgørende, at USA (v/Biden) sammen med flere europæiske lande lagde pres på at få ham fyret, fordi han undlod at undersøge kortuptionsanklagede virksomheder, derunder Burisma.
Et andet vigtigt faktum er, at Trump, da Sondland taler med ham i september, var blevet briefet om whistleblowerens klage. Det forklarer Trumps brug af udtrykket 'quid pro quo' og peger på, at han allerede der er i fuld gang med at feje bag sig.
Ingen er længere i tvivl om, at der kommer en rigsretssag, og for demokraterne, som deler holdning med bl.a. Information, håber ganske rigtigt, den tvinger Trump til at gå af. Hvad de tænker kommer til at ske, er meget mere broget - pt ønsker de først og fremmest at give Trump det stempel, at han må for en rigsret, hvad kun 2 tidligere præsidenter har været udsat for.

Sagen i sin nøddeskal er vel at Demokraternes stjernevidner, Sondland og Taylor, kun har deres egne antagelser at bevidne. De har ingen beviser - og ingen af dem har hørt Trump ytre at han anvendte den militære hjælp som afpresning mod Zelenskej. Faktisk har ingen nogensinde, som sagen foreligger oplyst, hørt eller bevidnet dette. Ingen. Dette har både Sondland og Taylor, direkte adspurgt, oplyst i de hidtidige afhøringer.

Sagen er tom og spekulativ ... og udtryk for toneangivende Demokraters totale mangel på reelle, politiske alternativer til Trump's politikker. Fuldstændigt som Russiagate er Ukrainegate en intrige, som vil give Trump endnu et grundlag at latterliggøre Demokraterne på.

Astrid Goplen, Hans Aagaard, Lars Løfgren, Michael Friis, Ole Arne Sejersen, Anders Graae, Frank Hansen og D. Joelsen anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

@Hanne Utoft: Som jeg før har skrevet i svar til dig, har Mick Mulvaney i utvetydige vendinger koblet militærhjælp og undersøgelser af 2016-valget på direkte TV.
Ellers er jeg med på faren for, at Trump & Co lykkes med at lave cirkus ud af sagen, når den når Senatet.

Jeanette, kan du henvise mig til kilder hvoraf det fremgår at Mulvaney eller andre giver vidneudsagn, som beviser anklagen mod Trump? Spekulationer, herunder 'koblinger', er ikke nok.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Hanne Utoft:

Joda - jeg gav dig ligeså et link, i mit første svar til dig, men ikke mange herinde følger op på, hvad de skriver og for at respons herinde ;-) - so here we go again: Mick Mulvaneys kontroversielle udtalelser til pressen i sagen vendes og vises fx i denne CNN-sekvens -> https://www.youtube.com/watch?v=KHGu7ggRWAo

Fox News ta'r den op her, så du kan se udtalelserne behandlet fra begge sider, tilmed -> https://www.youtube.com/watch?v=Nrnhi4QzxAM

:-)

Jeanette, tak for henvisningerne. Mulvaney's udsagn ved pressekonferencen i oktober var kontroversielle, ja - men udgjorde ikke noget bevis for at Trump gav ordre til at afpresse den ukrainske regering. De bekræfter hvad der kan læses i udskriften af den berømte telefonsamtale, nemlig at Trump på vanlig intimiderende vis forsøgte at lægge et indirekte pres på Zelenskej, hvilket giver Mulvaney en gabende åben bagdør, som han da også efterfølgende benyttede i sin bortforklaring.

Der er ingen tvivl om at Trump-administrationen på forskellig vis har forsøgt at finde ud af den ukrainske regerings rolle i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016, herunder om man kunne finde snavs på Clinton-Obama-Biden, og der er ingen tvivl om at Trump har begået kriminalitet som præsident, men der er endnu ikke nogen (medmindre at der skiftes forklaringer, naturligvis), som har erklæret at de kan bekræfte en mundtlig eller skriftlig ordre fra Trump om at den militære hjælp var betinget af en genoptagelse af Burisma-undersøgelsen. Sagen svækkes tilmed betydeligt af at den militære større som bekendt blev givet, selvom Burisma-undersøgelsen ikke blev genoptaget - og samtidig kaster den lys på en række dubiøse forhold omkring især Demokraternes involvering i omvæltningen af den ukrainske regering tilbage i 2014. Chancerne for at Trump vil kunne misbruge især sidstnævnte i en kommende valgkamp må anses som høje, især hvis Biden bliver Demokraternes kandidat.

Glenn Greenwald ytrer bl.a. hér at Trump-administrationen nok kan have begået kriminalitet ifm. dens iver efter at få Demokraterne/Biden på glatis, men at der er andre og mere væsentlige perspektiver:
https://www.youtube.com/watch?v=MuYk3KnWFR0.

Hans Aagaard, Anders Graae og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

'Bare fortsæt videre folkens, der er intet at se her. Blot en retskaffen folkets mand, der bekymrer sig om korruption!' - sagde Kreml og Faux News.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Hanne Utoft:

Jeg mener ikke at have påstået, Mulvaneys udtalelser udgør et bevis for afpresning af Zelenskij, men som Sondland også angiver, har man lov at bruge sin sunde fornuft - han brugte udtrykket: 2+2=4. Derudover må du huske på, at dem, som formentligt ligger inde med beviser i den retning, nægter at lade sig afhøre under ed - det gælder f.eks. Bolton, Mulvaney, Barr, Pompeo, Pence og Trump selv.

Den militære støtte blev endelig og i sidste øjeblik frigivet, ja, men det vel at mærke efter, Trump/WHO var blevet bekendt med whisteblowerens klage.

Jeg hører gerne fra dig, hvis du ved noget om, at demokraterne har involveret sig i Ukraine ud over, hvad hele EU også støttede op omkring. At Ukraine skulle have blandet sig i amerikanernes 2016-valg er desuden en idé, som Putin har plantet for at skabe netop den skepsis over for Ukraine hos Trump, som har udfoldet sig så tydeligt i denne sag. Mange landes politikere var/er yderst skeptiske over for Trump, og at nogle ukrainske politikere udtrykte dette, gør ikke ikke Ukraine anderledes end fx Danmark i den retning. Systematisk, digital påvirkning af 2016-valget stod russerne for, hvilket den amerikanske efterretningstjeneste har bevist.

Glenn Greenwald-interviwet giver jeg ikke meget for; det er GOP-selektivt i sine udpluk fra høringerne samt givet før hhv Sondland, Hill og Holmes afgav forklaringer. Jovist, Trump blev bl.a. valgt på at gøre op med Washingtons elite, men ikke (ved) at bryde med lovgivningen, hvilket jeg mener alt peger på, han har gjort i denne sag.

Tak for den opklarende kommentar, Jeanette. Det som er så frustrerende, er hvordan sandhed bliver vendt på hovedet af disinformation, og man tvinges til at skrive et halvt essay, for at forsvare virkeligheden.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Chris R. B.:

Tak; jeg er glad for, hvis mine skriverier kan hjælpe med at skabe noget overblik. Burcharths artikel er i sig selv ret lang, ligesom sagen selv efterhånden strækker sig over lang tid, så jeg prøver at trække nogle væsentlige detaljer frem, som jeg har opfattet tingene ... Det er jo en sag, som i hvertfald amerikanerne er delt i opfattelsen af, og ligesom en rigsretssag er mere politisk end juridisk, handler netop opfattelsen af den nok i nogen grad om, hvad man synes om Trump(s facon og politik/optik) til at begynde med.

Jamen, jeg er såmænd enig. Jeg læste selv NYT's undersøgende artikel tidligere på ugen, og desto mere absurd at man bliver ved med at fremføre de samme argumenter.

Men det er desværre en tendens vi har set, især i vores egne samfund de seneste tyve- tredive år, så måske ikke så overaskende det har nået 'den frie verden.'

Og jeg undskylder, hvis jeg fremstår pessimistisk, men jeg havde den naive forestilling, at magten havde lært af fiaskoen i Vietnam. Nu gennemlever vi det hele igen, dog med meget mere på spil, end nogensinde, siden generationen efter anden verdenskrig.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Chris R. B.:

Ja, amerikanerne er desværre notorisk dårlige til at lære af tidligere tiders fejltagelser, vis-a-vis begrebet 'historical amnesia', som der er skrevet meget om i relation til de mange amerikanere, som savner både ud- og indblik. (Ikke at vi skal holde os for gode i den sammenhæng, men der synes blot at være konsensus omkring, at det er specielt slemt fsva USA.)

Havde kongressen valgt at føre rigsretten efter de krigsforbrydelser Trump begik efter blot tre dage som præsident, så havde der nok kun været tre-fire demokratiske kongresmedlemmer, der kunne stemme for. Resten, som jeg husker det, elskede det......

Hans Aagaard, Lars Løfgren og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Jeg mener ikke at have påstået, Mulvaneys udtalelser udgør et bevis for afpresning af Zelenskij, men som Sondland også angiver, har man lov at bruge sin sunde fornuft"

Jeanette, jeg spurgte om du kunne henvise til kilder, som oppebærer vidneudsagn, som beviser anklagen mod Trump ... og så nytter det jo næppe meget at du henviser til materiale, hvor man igen selv skal 'lægge to og to sammen'. Og selvom det er muligt at du 'ikke giver meget for' Greenwald-interviewet, så anerkender han faktisk at Trump muligvis har begået kriminalitet, men han henviser også til den demokratiske involvering i Ukraine (hvilket muligvis er årsagen til at du afviser interviewets indhold). Det er helt i orden at du har dine teorier og koblinger, ligesom du mente at Rusland angriber Ukraine militært (en påstand, du aldrig selv fulgte op på, da jeg i hin debat spurgte til den), men de tonenagivende Demokrater har de samme teorier og koblinger, du beskriver - herunder at enhver mistanke mod Demokraternes retsskaffenhed er noget, Putin har arrangeret.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Hanne Utoft:

Jeg tænker efterhånden, vi to er lige så uenige i denne sag, som amerikanerne er det, og det skal der være plads til, uden at vi behøver at udveksle yderligere ord. (Læste netop denne artikel, som måske beskriver dit drømmescenarie -> https://www.foxnews.com/opinion/trump-history-2020-election-steve-hilton - det er i hvertfald ikke mit, og sådan ser vi så forskelligt på tingene.)

Jeanette, ligesom man meget let, især af de toneangivende Demokrater, kan blive kaldt Putin-apologet eller ligefrem et 'russian asset', hvis man er kritisk indstillet overfor Demokraternes politik og ageren, kan vores debat tilsyneladende resultere i at du anser mig for at støtte Trump. Jeg kan kun svare at din dømmekraft lader meget tilbage at ønske.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Hanne Utoft:

Du opfører dig langt hen som en Trump-fan, også i debatter under andre artikler om emnet - måske kan du bare godt lide at være Rasmus Modsat. ;-) Bortset fra det: Når du f.eks. stiller spørgsmål til min kommentar om, at Rusland angriber Ukraine, er du for mig at se ude af en tangent, du selv må fortsætte ad ... For skysovs altså! - Ukraine behøver jo netop militærstøtte for at imødekomme Ruslands angreb i øst!! For mig bliver det spild af tid at skulle debattere med én, der ønsker 'beviser' for nærmest hvert ord, man skriver!!! Så ja; Helt almindelig sund fornuft er et udgangspunkt for mig. :-)

OAO

Jeanette, dit forsøg på stempling af min ringe person er ærgerligt og demonstrerer dén metodik, jeg kritiserer, når det kommer til defamering af politiske opponenter. Situationen i det østlige Ukraine, hvor der opstod en kontrareaktion på kuppet i Kiev, som russerne helt forventeligt støttede og støtter, udgør ikke et russisk, militært angreb på Ukraine mere end den amerikanske støtte til kupmagerne i Kiev udgjorde et amerikansk kup og militant angreb på Ukraine - men bortset fra dette, så er det helt legitimt at jeg en enkelt gang har spurgt til kilder med beviskraft i en sag af juridisk karakter og i øvrigt spurgt til påstanden om at Rusland militært angriber Ukraine. I så fald ville der være krig mellem Ukraine og Rusland, men dette er vist ikke et bredt anerkendt faktum (hvorfor man vel med rette kan undre sig).

Den såkaldt sunde fornuft skal man indimellem være skeptisk overfor, husk på at også Trump jævnligt anvender et sådant udtryk som argument.

Hans Aagaard, Anders Graae og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

@Hanne Utoft:

At jeg får fnidder af din måde at debattere på betyder ikke, jeg ringeagter dig som person, og du kan sikkert finde andre at vende tingene med.

Almindelig sund fornuft tilsiger ikke, at to lande nødvendigvis er i krig, fordi det ene angriber det andet. Mellem Rusland og Ukraine eksisterer en grænsekonflikt; pt er der våbenhvile, men russerne bryder den med mellemrum med sårede og/eller døde ukrainere til følge. Dette fortæller bl.a. Holmes om i sin beretning ved de åbne høringer. Det er derfor, Ukraine især ønsker sig militært grej af amerikanerne, som kan spotte og destruere indkommende russiske misiler.

Derudover står Rusland på spring til at annektere Krim-halvøen; Trumps udsagn i 2016-valgkampagnen om, at russerne da godt kunne få den, var medvirkende til, at nogle ukrainske politikere udtrykte offentligt, at de håbede Hillary vandt ... som så mange andre europæiske politikere i øvrigt også gjorde det. Dette fremgår fx af Dr Hills vidneudsagn i de åbne høringer.

Endelig vil jeg påpege det trælse i, at du synes at snakke uden om denne sags kerne ved konstant at pege på andre (oftest demokratiske) politikeres ugerninger. De retfærdiggør jo ikke Trumps ditto, som af vidne efter vidne karakteriseres som hidtil uhørt grænse- og lovoverskridende karakter.

Nå, OAO betyder jo 'over and out', så med mindre du lægger stilen om, kommer jeg ikke til at svare på flere af dine indlæg. Fare well :-)

Jeanette, al den stund at vi kun har debatteret de to gange, du selv har rettet henvendelse til mig, kan jeg vel kun undre mig og håbe på at du fik afreageret, så du ikke finder andre kommentatorer herinde, du på underlødig vis kan beskylde for Trumpisme, eller hvad du nu måtte kunne komme på med. Tak for din forklaring på hvorfor du mener at Rusland militært angriber Ukraine, som velsagtens, i dine øjne, oplevede en befrielsens dag, da landets demokratisk valgte regering blev kuppet, med stor armod, konflikt, ødelæggelse og neoliberalisering til følge.

Hans Aagaard, Lars Løfgren, Ture Nilsson, Anders Graae og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

The walls are closing in.

Information.dk gør ikke deres læsere nogen tjenester.

Held og lykke til Information.
Fra rigtig avis til NATO propaganda på rekordtid.

Bliver spændende at se om i kan vinde over virkeligheden

Man må helt sikkert have lov til at undre sig over, hvorfor Demokraterne ikke i stedet gik efter Trump og impeachment m.h.t. the Emolument clause (f.eks mht Trump heteller i forskellige lande) - eller hvis det drejer sig om militærhjælp - dynamikken omkring militærhjælpen til Saudiarabien og folkedrabet i Yemen. De sager ville det være meget nemmere at få befolkningens - og dermed USA's politikeres - støtte omkring. Super frustrerende. https://www.youtube.com/watch?v=mdF_Pl23zO0&t=29s&fbclid=IwAR2aTAVrxL28r...