Analyse
Læsetid: 3 min.

Bolivia uden leder – opposition kræver nyvalg og indsættelse af overgangsregering

Præsident Evo Morales trækker sig efter massive protester, beskyldninger om valgsnyd – og i sidste ende også på ’opfordring’ fra militæret
’Evo uden folket', stod der mandag på en mur i Bolivias hovedstad La Paz, efter at præsident Evo Morales havde trukket sig. Landet er endt i en situationen, hvor det er de bolivianske generaler – og ikke det politiske system – der skal garantere ro, orden og en politisk vej frem.

’Evo uden folket', stod der mandag på en mur i Bolivias hovedstad La Paz, efter at præsident Evo Morales havde trukket sig. Landet er endt i en situationen, hvor det er de bolivianske generaler – og ikke det politiske system – der skal garantere ro, orden og en politisk vej frem.

Ronaldo Schemidt

Udland
12. november 2019

Trods tiltagende pres var det noget af en overraskelse, da Bolivias præsident, Evo Morales, søndag eftermiddag lokal tid meddelte, at han og resten af den siddende regering trækker sig efter mere end 14 år ved magten.

»Det er min pligt som indiansk præsident for alle bolivianere at sikre orden og sikkerhed. Jeg træder tilbage, så Mesa og Camacho (oppositionens ledere, red.) stopper med at forfølge vores kollegers familier og stopper deres voldelige overfald på ministre og parlamentsmedlemmer,« sagde den nu tidligere præsident Evo Morales, der samtidig forklarede sin tilbagetrækning som et resultat af et civilt-politisk kup anført af det bolivianske oligarki.

»Der har foregået et civilt og politisk statskup. Det gør mig ondt, hvad der er sket.«

Bolivia har i næsten to uger været præget af stadig mere voldelige protester, som er opstået, efter at Evo Morales erklærede sig som vinder af det bolivianske præsidentvalgs første runde med så stor en margin, at en anden valgrunde ikke var nødvendig.

I Bolivia er en margin større end ti procentpoint i første valgrunde nok til vinde valget, og ifølge de bolivianske valgmyndigheder, TSE, vandt Morales med 10,56 procentpoint over oppositionens kandidat, Carlos Mesa.

Oppositionen og dens tilhængere har derimod nægtet at anerkende nederlaget og påstår, at der er tale om valgfusk, blandt andet fordi systemet til stemmeoptælling gik i sort i knap et døgn på et tidspunkt, hvor det med godt 85 procent af stemmerne optalt så ud til, at Morales og Mesa skulle ud i anden valgrunde. Da systemet igen var oppe, og de fleste stemmer optalt, var Morales forspring øget, og sejren kom i hus uden en anden valgrunde.

Kritikken bakkes op af Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, der både i en rapport publiceret umiddelbart efter valget – samt i en efterfølgende mere grundig afrapportering konkluderer, at der har været tale om »uregelmæssigheder,« og som ligeledes hæfter sig ved nedbruddet i systemet under stemmeoptællingen.

Rådne institutioner

Når protesterne i Bolivia – og kritikken af Evo Morales – har været så omfattende, skyldes det, at mange i Bolivia mener, at Evo Morales slet ikke burde have haft mulighed for at stille op, da landets forfatning, som Evo Morales selv fik forfattet i 2009, højst tillader to præsidentperioder i træk, og det har Morales nu siddet.

I 2016 forsøgte Morales at ændre forfatningen, så den tillader en tredje periode, men forslaget blev forkastet ved en folkeafstemning. Alligevel valgte Bolivias forfatningsdomstol i december 2018 (med stemmerne tre mod to) at give Evo Morales lov til at opstille, hvilket af oppositionen udlægges som et eksempel på magtmisbrug.

Oppositionen kræver derfor ikke blot et nyvalg, hvor Evo Morales ikke kan genopstille – den kræver, at der først indsættes en overgangsregering i Bolivia, der kan rense ud i alle de statslige institutioner, så landet igen begynder på en frisk.

Vendepunktet

Fredag i sidste uge mistede Evo Morales og den siddende regering opbakning fra landets politi i store dele af landet, der tilsluttede sig demonstranterne og lod protesterne udvikle sig – og lørdag blev presset øget til det maksimale, da lederen af Bolivias væbnede styrker, general Williams Kaliman, opfordrede præsident Morales til at træde tilbage.

Og man kan kun begræde, at Bolivia er nået til et punkt, hvor den politiske uro truer den almindelige sikkerhed og orden – og ikke mindst, hvor militæret pludselig spiller en afgørende rolle.

Det havde derfor været meget bedre, hvis Evo Morales umiddelbart efter valgets første runde havde taget kritikken fra OAS seriøst og havde fulgt organisationens anbefaling om at gennemføre en anden valgrunde med fuld transparens. I stedet er situationen endt et sted, hvor det er de bolivianske generaler – og ikke det politiske system – der skal garantere ro, orden og en politisk vej frem.

Det ved oppositionen, for hvem vejen til den politiske magt ligger åben. Især hvis Evo Morales ikke får mulighed for at genopstille. Som lederen af protestbevægelsen i Bolivia, Luis Fernando Camacho, skrev på Twitter torsdag aften:

»Vi er taknemmelige for Det Nationale Politis beslutning, og vi takker De Væbnede Styrker, der med beslutningen om ikke at sætte ind over for folket har gjort det muligt at kræve vores ret på fredelig, men også modig vis. Tak til general Kaliman for at stå ved folket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De Central- og Sydamerikanske lande har altid blomstret op, når USA har haft travlt med at invadere lande i andre regioner.

Tag f.eks. Bush den lilles tid som USA's præsident. I perioden blev Afghanistan og Irak invaderet og millioner blev sent på flugt, og op til en million blev dræbt. Men i Central- og Sydamerika fik regionens vælgerbefolkning selv lov at bestemme de enkelte landes fremtid - noget der ikke var sket før i historien. Lad os nævne f.eks. at Brasilien var et amerikansk initieret diktatur fra 1964-85, og Argentina...on and off..det meste af det 20-århundrede, og ellers op og ned af hele regionen.

Efter 2010 kom der andre boller på suppen. Hillary Clinton fik installeret et diktatur i Honduras. Justin Trudeau-kopien Juan Guaidó gik fra at være en nobody i Venezuela til at være Bolton-buddy, og har siden prøvet at få det diktatur indført dér. Og nu Bolivia.........

Jaan Kilbouy, Lene Krathmann Pedersen, Erik Winberg, Diego Krogstrup, Karsten Lundsby, Klavs M. Christensen, Anders Graae og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jan Jensen:
Kender ikke nok til forholdene til at dømme, men dine udsagn her ? Er de ikke meget farvede set i forhold til problematikker og virkelighed? Jeg er helt på det rene med at USA spiller en for stor rolle og ikke altid til de mere fattiges fordel.
Men som jeg opfatter det har de socialistiske eller lignende bevægelser i Syd Amerika ikke altid holdt sig til menneskets vel,men mere til egen magt.

Viggo Okholm,
Måske pga. du ikke kender nok til forholdene til at dømme, synes du noget farvet i din.... bedømmelse. Måske farvet af den Trumpske læresætning når det gælder det ekstreme højre(-s kup) "Der var gode folk på begge sider", og således også "der er dårlige folk på begge sider".

Karsten Aaen, Jaan Kilbouy, Diego Krogstrup og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Jan Jensen:
Nu er jeg ikke Trump fan, men som sagt er ikke alle de på papiret gode magthavere altid i stand til at holde stien ren i forhold til en befolkning. Alt er altså ikke de fæle kapitalisters skyld, tror jeg og nej har aldrig stemt til højre for miden! Men jeg skal til gengæld forsøge at sætte mig lidt dybere ind i de Sydamerikanske staters dilemmaer.

Er jeg den eneste der undrer mig såre over dette forløb?
Een ting er at annullere en valgsejr p.gr.a af påstået valgsvindel. Det er, hvad det er.
Men at præsidenten flyger i eksil dagen efter, og bedyrer at det har reddet hans liv, lyder meget dramatisk. Præsidenter trædder tilbage hele tiden verden over, før eller senere - uden at skulle flygte i eksil

Er der mon tale om det sædvanlige 'Foul Play' fra USA, som vi har set så ofte før i Latinamerika?

/O