Det var forventet, at den britiske valgkamp ville blive beskidt, og hvad det angår, har den ikke skuffet.
Forleden opslog de konservative en falsk udgave af Labours valgmanifest på nettet, og betalte Google for at promovere siden, der bestod af konservativ valgpropaganda. Som læser kunne man tro, at var det rigtige manifest, og der har efterfølgende været højlydt kritik af de konservative med beskyldninger om brug af fake news.
Guy Verhofstadt, Europarlamentets Brexit-koordinator, har kaldt valgstrategien for »dystopisk«. Det er i øvrigt ikke første gang, Boris Johnsons parti anvender ufine metoder i valgkampen. I forbindelse med tirsdagens første tv-duel mellem premierministeren og Jeremy Corbyn omdøbte de konservative deres twitterkonto til ’factcheckUK’, og fjernede referencer til, at der var tale om en partikonto, hvorefter der blev tweetet løs med politiske budskaber.
Tidligere på måneden skamklippede de konservative et interview med Labours skygge-Brexit-minister, sir Keith Starmer, så han fremstod med et fordrejet budskab, der passede ind i den konservative narrativ. Partiet har dog senere undskyldt denne handling.
Boris taler over sig
Premierminister Boris Johnson har indtil videre ikke for alvor trådt i spinaten. Da han besøgte Middlesbrough i det nordøstlige England tidligere på ugen, så vi for første gang i valgkampen hans impulsive og knap så disciplinerede side.
Boris Johnson blev af en lokal fabriksarbejder bedt om at forklare, hvem i det britiske samfund, der ville nyde godt af de konservatives lovede skattenedsættelser.
»Når du siger mindre skat, mener du så mindre skat for folk som dig eller for folk som mig,« spurgte Claire Cartlidge fra Middlesbrough.
Boris Johnson svarede:
»Det, jeg mener, er, at vi sænker skatten for folk, der arbejder. Vi vil fjerne National Insurance- bidraget på beløb op til 12.000 pund. Vi vil også sænke skatten for mindre erhvervsdrivende. Vi sænker skatten for alle, der arbejder,« sagde premierministeren.
National Insurance er en skat, som går til dækning af en ledigheds- og sygdomsforsikring, som både arbejdstagere og arbejdsgivere skal indbetale til. Lige nu er skatten på 12 procent, og man begynder at betale dette bidrag efter de først tjente 8.632 pund (ca. 80.000 kroner).
Premierministerens rådgivere så overraskede på hinanden. Det var tydeligt, at det ikke var meningen, at nyheden skulle have været breaket på denne måde.
Det stod senere klart, at Boris Johnson i kampens hede var kommet til at afsløre det centrale punkt i de konservatives valgmanifest, der med vilje var blevet tilbageholdt indtil da, og som først skulle være fremlagt engang i næste uge.
De konservative er stukket af
Grunden til, at de konservative holder kortene tæt ind til kroppen, er, at der indtil videre ikke har været brug for alt for mange konkrete løfter i valgkampen.
I den såkaldte poll of polls, et gennemsnit af alle de meningsmålinger, der bliver lavet, står partiet til at få 43 procent af stemmerne, mens Labour står til 30 procent og Liberaldemokraterne til 14 procent. De eonservative har altså, skal man tro meningsmålingerne, høstet 9 procent flere vælgere i løbet af de sidste 40 dage – og det vel at mærke uden at være kommet med særlig mange konkrete politiske oplæg.
Boris Johnson er reelt en omvandrende pladespiller, der, ligegyldigt hvad han bliver spurgt om, slutter af med sætningen »Let’s get Brexit done«. Det er partiets valgslogan, og ved tirsdagens første tv-duel mellem Jeremy Corbyn og Boris Johnson gentog premierministeren denne sætning som et mantra. Alle spørgsmål kan, ifølge den konservative valgstrategi, tilsyneladende besvares med en reference til Brexit.
Da de to politikere blev spurgt, hvad de ville give hinanden i julegave, svarede Jeremy Corbyn:
»Jeg vil give ham Charles Dickens Et Juleeventyr. Så han kan blive mindet om, hvor væmmelig Scrooge er i den fortælling.«
Boris Johnson svarede:
»Når vi nu er i den litterære afdeling, så tror jeg, jeg vil give hr. Corbyn en kopi af min fantastiske skilsmisseaftale med EU.«
Alt i de konservatives valgoplæg er centreret om Brexit-budskabet, og fordi Jeremy Corbyn fortsat ikke vil svare på, hvorvidt han vil støtte op om Brexit-modstand eller Brexit ved den nye folkeafstemning, han lover, så er der åbent hus for Boris Johnson til at vise sig som en handlekraftig leder.
Slut med smalhals
Så de konservative vil helst tale Brexit, men de bliver naturligvis nødt til også at tale om andre emner. Boris Johnson har lovet, at det er slut med de offentlige besparelser, som blev introduceret af David Cameron i 2010 og har præget partiets ni år i regering.
Finansminister Sajid Javid har bekendtgjort planer om skattelettelser for 13,9 milliarder pund (ca. 120 milliarder kr.). Foruden føromtalte National Insurance-bidrag skal der skæres i den såkaldte business rate (en skat, erhvervsdrivende betaler staten) for de mindre erhvervsdrivendes vedkommende.
Mange pubber og restauranter har for eksempel klaget over, at de kan mærke, at usikkerheden over Brexit påvirker indtjeningen, og det er ikke mindst servicesektoren, de konservative søger at hjælpe på denne måde.
Der cirkulerede også rygter om, at de konservative ville hæve personfradraget yderligere fra det allerede anselige 12.500 pund (ca. 110.000 kr.) alle har i dag. Det store personfradrag, som er blevet gradvist hævet af den konservative regering siden 2010, er blevet tilskrevet en del af æren for Englands lave arbejdsløshed (3,8 procent i juli i år).
De planer er tilsyneladende skrinlagt, ligesom planerne om at sænke topskatten, som Boris Johnson ellers havde lovet at droppe.
Det britiske sundhedsvæsen (NHS), som lider under mange års nedskæringer, er en øm tå for Boris Johnson. Under tv-duellen med Jeremy Corbyn blev han anklaget for at ville sælge NHS til amerikanerne, fordi Donald Trump har krævet adgang til det britiske sundhedsvæsen for amerikanske virksomheder, hvis briterne og amerikanerne skal indgå en bilateral handelsaftale efter Brexit.
Boris Johnson nægter, at NHS kan blive udvandet af big pharma og påstår, at han er i gang med at bygge 20 nye hospitaler og investere milliarder i sektoren.
De konservative vil gerne ses som et erhvervsvenligt klimaparti og fastholder den grønne linje, der blev introduceret af David Cameron med løfter om at Storbritannien skulle være CO2-neutralt i 2050, og Johnson har lovet at plante 30 millioner nye træer i britiske skove.
De konservatives valgløfter skal ses som et modsvar til Labours brandrøde planer om en økonomisk »revolution« med blandt andet renationaliseringer og større statslig kontrol med omfordelingen. Men allerøverst står de konservative løfte om at levere en afslutning på mere end tre års Brexit-ørkenvandring.
Løftet om at Storbritannien endegyldigt forlader EU før 31. januar 2020 med Boris Johnsons skilsmisseaftale, ser ud til at blive virkelighed. Det skyldes ikke nødvendigvis, at den britiske befolkning er begejstret for aftalens indhold, men snarere at den ønsker handling nu.
Det er Boris Johnsons held, at han er oppe mod en opposition, der tilsyneladende ikke formår at appellere bredt til den halvdel af briterne, der ønsker at forblive i EU. Meget skal gå galt nu, hvis ikke Boris Johnson fortsat kan kalde sig premierminister efter den 12. december.
Kører han og hans magtfulde rådgiver, Dominic Cummings, deres strategi i mål og sikrer de konservative et arbejdsdueligt flertal i parlamentet, må man om ikke andet tage hatten af for et dygtigt udført stykke politisk arbejde.
Flertal i parlamentet betyder så ikke at den konservative gruppe ikke er splittet i “en fin handelsaftale med EU og fremtidigt samarbejde” og “forlad EU omgående uden aftale, genskab emperiet og erklær tyskerne krig!”.
Skattelettelser er med til at sende vesten mod bunden af civilisationen.