Nyhed
Læsetid: 8 min.

I Canada er klimapolitik udartet til en krise mellem Ottawa og de vestlige provinser

Canadas premierminister er så upopulær i de olierige provinser, Alberta og Saskatchewan, at en løsrivelsesbevægelse, der kalder sig Wexit, har fået vind i sejlene. Frygten for en progressiv klimapolitik vejer tungt i de vestlige canadieres afstandtagen fra Ottawa
Wexit-bevægelsen i Vestcanada arbejder for løsrivelse.

Wexit-bevægelsen i Vestcanada arbejder for løsrivelse.

Todd Korol

Udland
30. november 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Vestlige provinser gør oprør mod Trudeaus klimapolitik

Modsat USA har Canada ry for at være et kulturelt og socialt harmonisk land, men det har ret beset altid været en voldsom overdrivelse.

Det kolossalt store Canada, en konføderation af provinser, har aldrig været let at regere for nogen premierministre i Ottawa, og da slet ikke for Det Liberale Partis Justin Trudeau, der vandt en kneben valgsejr i oktober.

Netop i denne uge har Trudeau dannet en mindretalsregering med parlamentarisk støtte fra det venstreorienterede arbejderparti New Democratic Party og Bloc Québecois fra den fransktalende provins Québec.

Den nye Trudeau-regering er blevet mødt af en storm af kritik fra konservative politikere og vælgere i de rige vestlige provinser. Det konservative parti, hvis base ligger i det vestlige Canada, havde sat næsen op efter at genvinde magten.

Et gennemgående kritikpunkt lyder, at Alberta, Saskatchewan, Manitoba og British Columbia ikke er proportionalt repræsenteret i forbundsregeringen og parlamentet. Det til trods for, at de overfører flere skattepenge til Ottawa, end de får igen.

Det vestlige Canadas ulmende oprør mod centralregeringen er koncentreret i den største og rigeste provins Alberta, hvis økonomi er dybt afhængig af udvindingen af verdens tredjestørste oliereserver.

Det er en udbredt frygt i Alberta og nabostaten Saskatchewan, at Trudeau-regeringens klimapolitik – en landsdækkende CO2-afgift – vil koste mange arbejdspladser i olieindustrien.

En halvering af olieprisen siden 2015 har bevirket tab af over 100.000 arbejdspladser alene i Alberta. Herudover lider industrien af en akut mangel på nye olierørledninger, der kan føre det tunge tjæresand til British Vancouver på vestkysten eller gennem USA til Texas i Den Mexicanske Golf.

Industrien har kapacitet til at udvinde og sælge mere olie; det kan bare ikke få alt sammen udskibet.

Et Wexit-parti

Trods sit ry for at være klimavenlig besluttede Trudeau i sin første embedsperiode at hjælpe Alberta og Saskatchewan ved at købe selskabet, der ejer Trans Mountain Pipeline. TMP er en olierørledning, som løber fra Alberta og hele vejen til kysten i British Columbia.

Regeringen har investeret flere mia. canadiske dollar i at udvide rørledningens kapacitet, men det har vakt voldsom modstand fra indianerstammer og klimagrupper i British Columbia. Og i Alberta afviser den konservative regering initiativet som utilstrækkeligt. De stoler ikke på Trudeaus gode vilje.

»Trudeau-regeringen sidder i klemme,« siger Keith Stewart, energiansvarlig hos Greenpeace, Canada.

»I sin essens er politikerne i Alberta og Saskatchewan i kløerne på den magtfulde olieindustri, så hvis Trudeau i sin anden embedsperiode vil gøre Canada mindre afhængig af fossile brændsler, får han de to vestlige provinser på nakken.«

Ifølge Keith Stewart er uenighed om de nødvendige klimapolitiske tiltag udartet til en regional krise mellem centralregeringen og de to provinser, der ud over de uundgåelige økonomiske byrder også er viklet ind i en debat om national identitet og enhed, og som udstiller en gabende kulturkløft mellem øst og vest i Canada.

I de seneste par uger har en løsrivelsesbevægelse, der plejede at leve i udkanten af det politiske liv, pludselig fået vind i sejlene i Alberta, Saskatchewan og det østlige British Columbia. Inspireret af Brexit kalder den sig Wexit, og de overvejende konservative aktivister planlægger at danne et parti. Meningsmålinger viser en øget opbakning til løsrivelse fra det østlige Canada, dog kun 25 pct.

I den modsatte ende af Canada fik løsrivelsespartiet Bloc Québecois et comeback i det sidste valg ved at vinde næsten 40 procent af pladserne i det nationale parlament.

  • Kina straffer Sverige ved at censurere film

Svenske film bliver nu gjort forbudt i Kina. Det er det seneste træk i en årelang diplomatisk krise mellem de to lande, som startede med Kinas fængsling af en svensk-kinesisk forlægger.

Ifølge det svenske medie SVT har de kinesiske myndigheder inden for den seneste uge revet to svenske film af programmet ved filmfestivaler i Kina. Det skulle angiveligt være en direkte konsekvens af, at den svenske kulturminister tidligere i november overrakte en frihedspris in absentia til den kinesiskfødte svenske statsborger Gui Minhai. Han har siddet i et kinesisk fængsel siden 2015.

Kina har tidligere truet med, at hyldesten af den 55-årige svensker ville få »alvorlige konsekvenser«.

De to censurerede film er ’Blott Sverige svenska komedienner har’, en dokumentar om kvindelige svenske komikere, og den dansk-svenske dokumentarfilm ’Cold Case Hammarskjöld’, der er instrueret af den danske journalist Mads Brügger.

»Alt, der havde noget at gøre med ’Sweden’, skulle elimineres,« siger Nisti Sterk, instruktøren af dokumentaren om svenske komikere, til SVT. Hun befinder sig netop i Kina, hvor hun fortæller, at en workshop, som hun deltog i, også blev overvåget af politiet.

Samtidig siger hun, at der er blevet givet besked om, at forbuddet mod hendes film er direkte relateret til striden om Gui Minhai.

»Jeg fik at vide, at det var på grund af relationerne mellem Kina og Sverige, efter det der skete med kulturministerens prisuddeling,« siger hun til avisen Expressen.

I midten af november var den svenske kulturminister Amanda Lind med til at ære Gui Minhai med PEN’s Tucholskypris, som gives årligt til forfulgte forfattere eller forlæggere.

Kinas ambassadør til Sverige havde forsøgt at true den svenske regering til at aflyse prisoverrækkelsen. Blandt andet blev det gjort tydeligt, at kulturminister Lind aldrig ville kunne sætte sin fod i Kina, hvis hun deltog i ceremonien. Og efterfølgende beskrev den kinesiske ambassade prisoverrækkelsen som del af en »mørk politisk agenda«, der er motiveret af »fjendtlighed over for Kina«.

Truslerne blev mødt med harme fra svensk side. »Vi vil ikke bøje os for denne slags trusler,« sagde statsminister Stefan Löfven. »Aldrig. Vi har ytringsfrihed i Sverige.«

Samme besked kom fra Amanda Lind:

»Vi har gjort det klart over for kineserne, at Gui Minhai skal sættes fri, og at der er ytringsfrihed i Sverige.«

Gui Minhai drev i Hongkong en boghandel og forlag, som specialiserede sig i kinakritiske bøger, som angiveligt havde gjort det kinesiske regime rasende. Han blev kidnappet under et ferieophold i Thailand og dukkede pludselig op i Kina, hvor han viste sig at være i det kinesiske politis varetægt.

Han holdes fanget et ukendt sted i Kina.

  • Folkeafstemning i Venedig

Karsten Schnack
»Venedig er et unikt sted med unikke udfordringer,« siger Jane da Mosto. »Hvis vi skal redde vores by, så har vi brug for politikere, der koncentrerer sig 100 procent om Venedig.«

Jane da Mosto står i spidsen for ngo’en We Are Here Venice, der har som mål at sikre den berømte kanalbys fremtid som en levende by, og ikke blot et åbent museum for turister. Den 50-årige aktivist og mange andre borgere mener, at der er meget på spil, når de søndag deltager i en folkeafstemning om, hvorvidt Venedig administrativt skal løsrive sig fra det italienske fastland og få sin egen borgmester og kommunalbestyrelse.

Hidtil – mener de – er den historiske bys behov blevet tilsidesat til fordel for den større by Mestre på fastlandet, som Venedig er i kommune med.

Venetianerne er voldsomt frustrerede over det, de anser for politisk nølen over for de stadig større og eksistenstruende problemer, byen står overfor: stadig voldsommere oversvømmelser i takt med at byen synker, og havet omkring stiger; det enorme antal turister, som dagligt strømmer ind i byen; og en massiv affolkning – der boede 170.000 i Venedig i 1950’erne, nu blot ca. 50.000.

Halvdelen er over 65 år, og hvert år flytter yderligere 1.000 borgere væk på grund af manglen på offentlige tjenesteydelser og huslejepriser, der drives stadig højere op af turistindustrien.

Mange venetianere mener, at der er brug for en ny retning for byen, hvor man ikke udelukkende satser på turismen.

»Der er ingen fremtid for Venedig, da det eneste, som byens unge kan tage sig til, er at servere pizza for turisterne,« siger den 81-årige pensionist Paolo Penacchio.

»Vi bliver alle presset væk for at gøre plads til hoteller og bed and breakfast’er.«

Meningsmålinger har vist, at et flertal i Venedig bakker op om løsrivelse. Men deres ønske kan dog blive blokeret af det større antal stemmeberettigede i Mestre.

  • Selverklæret kinesisk spion taler ud

Wang Liqiang befinder sig et hemmeligt sted i Sydney. Han er kinesisk statsborger – og efter eget udsagn tidligere spion. Tidligere, fordi han for nylig valgte at flygte fra Kina med sin familie og søge om politisk asyl i Australien. Med sig havde han en række dokumenter og oplysninger om kinesisk efterretningsarbejde i Hongkong, Taiwan og Australien, som han har delt med australske myndigheder og medier.

Og det er ikke så lidt, han har at berette. Kinas Kommunistparti infiltrerer andre lande inden for både militære, politiske, erhvervsmæssige og kulturelle områder, udtaler den 26-årige selverklærede afhopper til avisen The Age.

»Man skal ikke undervurdere vores organisation. Vi bliver uddannet og trænet af organisationen i mange år, før vi bliver sat på vigtige positioner,« siger han og understreger, at »partiet ønsker at sikre, at ingen truer dets autoritet«.

Wang Liqiang beskriver, hvordan Kina finansierer efterretningsaktiviteter i udlandet via skuffeselskaber, og at han personligt deltog i operationer. I Hongkong var han blandt andet involveret i kidnapningen i 2015 af boghandleren Lee Bo, der var tilknyttet et forlag med speciale i kinakritiske bøger. Han forsvandt fra Hongkong for kort efter at dukke op i fangenskab på det kinesiske fastland.

I Hongkong var Wang Liqiang derudover med til at infiltrere byens demokratibevægelse ved at hverve kinesiske studerende på byens universiteter.

»Vi fik nogle studerende til at melde sig ind i studenterforeningerne, og de foregav at støtte Hongkongs uafhængighed. De fandt information om disse pro-uafhængighedsaktivister og offentliggjorde alle deres personlige data samt deres forældres og familiemedlemmers,« udtaler han til The Age.

Efterfølgende flyttede fokus til Taiwan, hvor Wang Liqiang opererede under falsk identitet og forsøgte at påvirke lokalvalget i 2018 igennem medier, græsrodsbevægelser og på internettet. Taiwan afholder præsident- og parlamentsvalg i januar, hvilket angiveligt var det næste mål.

Kina har taget tydelig afstand til alle påstande om spionage og benægtet sandheden i Wang Liqiangs udtalelser. I stedet har kinesiske myndigheder og medier offentliggjort en kriminalsag fra 2016, som Wang angiveligt var involveret i, og beskrevet ham som en arbejdsløs flygtning og en opportunistisk løgner. I mellemtiden er politimyndigheder i både Taiwan og Australien gået i gang med at undersøge sagen.

I Taipei blev en kinesisk statsborger, udpeget af Wang Liqiang som en af de ledende figurer i Kinas indflydelseskampagne i Taiwan, torsdag afhørt i flere timer og forbudt udrejse. Han blev pågrebet i lufthavnen på vej ud af Taiwan. I Australien har politi og efterretningsvæsen ligeledes taget affære.

Australiens forhold til Kina, der er landets største handelspartner, er i forvejen forværret over de seneste år. Samtidig falder Wang Liqiangs ankomst til landet oven i en anden spionsag med tråde til Kina.

Den australske efterretningstjeneste oplyste tidligere på ugen, at den efterforsker et muligt forsøg på at plante en kinesisk spion i det australske parlament.

Det skete efter, at en australsk tv-kanal bragte historien om, at en kinesisk-australsk forretningsmand var blevet tilbudt et beløb svarende til 4,6 millioner kroner for at stille op til det australske parlamentsvalg. Manden havde ifølge tv-programmet 60 Minutes på tv-kanalen Nine fortalt myndighederne om den kinesiske henvendelse. Han blev fundet død på et hotelværelse i Melbourne i marts.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth, Martin Gøttske & Lasse Karner

De svenskere forstår slet ikke værdien af gode relationer til Kina.

Svenskerne kunne lære ikke så lidt af Danmark på det område -
vi er ikke blege for at sætte Politiet til at bryde Grundloven, når Kinas leder, præsident Xi Jinping, kommer på besøg.

Det er bare så vigtigt for en god handelsrelation med Kina, at kineserne ikke taber ansigt.

Peter Beck-Lauritzen

TL, fin sarkasme. Hvem stopper Kinas overvågning- og undertrykkende adfærd, der udbredes overalt?
Og hvordan? Boykot Kina!