Læsetid: 3 min.

Endnu et oprør spirer i Colombia: »Nu er garnet strammet så meget, at man næsten ikke kan få luft«

Torsdag var 170.000 politi- og sikkerhedsfolk på gaden i Colombia for at mandsopdække de mere end 200.000 borgere, der protesterede over social ulighed, økonomiske reformer og præsidentens manglende vilje til at implementere fredsaftale med FARC
På sociale medier har colombianere beskrevet, hvorfor de går på gaden. Nogle protesterer mod præsidentens skeptiske linje over for fredsaftalen med guerillabevægelsen FARC, andre protesterer for deres børn og børnebørns fremtid og andre for mindre politivold.

På sociale medier har colombianere beskrevet, hvorfor de går på gaden. Nogle protesterer mod præsidentens skeptiske linje over for fredsaftalen med guerillabevægelsen FARC, andre protesterer for deres børn og børnebørns fremtid og andre for mindre politivold.

Andres Pantoja / SOPA Images

23. november 2019

Et socialt oprør er i gang i Sydamerika, hvor borgere i titusindvis går på gaderne i massive protester over økonomiske trængsler og stramninger. Den seneste tid har været præget af oprør i lande som Chile, Ecuador og Bolivia, og torsdag kom protesterne til mere end 500 byer i Colombia.

»De seneste måneder, hvor der er blevet slået meget hårdt ned på ledere af sociale bevægelser og oprindelige folks grupper, er utilfredsheden vokset. Præsident Iván Duque Márquez’ svar har været at stille op med mere militær, men lokalt siger man, at man ikke har brug mere militær: Man har brug for at gennemføre fredsaftalen og for sociale investeringer,« siger seniorforsker ved DIIS Helle Munk Ravnborg.

På sociale medier har colombianere beskrevet, hvorfor de går på gaden. Nogle protesterer mod præsidentens skeptiske linje over for fredsaftalen med guerillabevægelsen FARC, andre protesterer for deres børn og børnebørns fremtid og andre for mindre politivold.

»Det kan koges ned til en udbredt opfattelse af, at præsident Iván Duques politik går imod flertallets interesse. Når han ikke vil implementere fredsaftalen med FARC, når han sætter mere og hårdere militær ind, og når han gør det endnu mere ulideligt at være colombianer,« siger Helle Munk Ravnborg.

Mere konkret kræver demonstranterne pensionsret til alle, ligesom de protesterer mod forringelser af mindstelønnen, privatisering af statslige virksomheder samt skattereformer og korruption.

Præsident Iván Duque Márquez blev sidste år valgt på en politik, der var skeptisk over for fredsaftalen med FARC. Men ved det seneste lokalvalg i oktober var det de brede koalitioner og nye politiske bevægelser, der fik størst opbakning.

»Der kom et meget stærkt mandat imod Duques politik,« forklarer Helle Munk Ravnborg, der befandt sig i Colombia under valget.

Flere protester på vej

Demonstrationerne torsdag forløb fredeligt med 170.000 politibetjente til at mandsopdække de ifølge myndighederne mere end 200.000 fremmødte demonstranter. I dagene forud for protesterne havde præsidenten lukket grænsen til Ecuador og givet lokale myndigheder beføjelser til at indføre udgangsforbud og forbud mod salg af alkohol.

Oven på en rolig torsdag eskalerede konflikten mellem politi og demonstranter natten til fredag. Da Information taler med Helle Munk Ravnborg, er det fredag morgen i Colombia, og de første meldinger om vold og konflikt er begyndt at tikke ind.

»Der er flere, der opfordrer folk til at gå på gaden igen i dag (fredag, red.). Nu kommer der til at ske rigtig meget. Jeg har vanskeligt ved at se, at folk vil forholde sig i ro,« siger Helle Munk Ravnborg og kalder torsdagens strejke et »vendepunkt«.

»Nu kommer vi til at se og høre mange bulede kasseroller,« tilføjer hun med henvisning til, at borgere i storbyen Cali svarede på et udgangsforbud ved at slå på kasseroller fra vinduerne, som det også blev gjort i Chile i 1973 og i Nicaragua sidste år.

Torsdag forsøgte Iván Duque Márquez først at delegitimere og negligere protesterne, men ændrede sent torsdag aften kurs og inviterede i stedet til »social dialog«. Ifølge Helle Munk Ravnborg bliver det helt afgørende for det videre forløb, om præsidenten »holder sit ord«.

Ifølge BBC er 36 personer fredag morgen colombiansk tid blevet anholdt. Det formodes, at nattens uroligheder kan blive katalysator for flere uroligheder.

»Der er en fuldstændig vanvittig ulighed i Colombia. Og den aktuelle økonomiske politik synes at forstærke snarere end mindske den. Nu er garnet strammet så meget, at man næsten ikke kan få luft. Colombianerne har fået nok,« siger Helle Munk Ravnborg.

Tusindvis af venezuelanere er strandet i Cúcuta i Colombia, efter at grænsen til Venezuela blev lukket efter nødhjælpsfejden i februar.
Læs også
Boldspil i La Fila i Tolima-provinsen, en af i alt 23 lejre, hvorfra de tidligere guerillakrigere skal socialiseres tilbage til samfundet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Måske er det sådan at de ellers ikke altid elskede medier, elektroniske platforme og andre kommunikationskanaler har givet de der er utilfredse rundt om i verden nye, meget forbedrede muligheder for at blive hørt og få gennemslagskraft.
Er det et spørgsmål om tid før forskellige "utilfredse" rundt om i verden agerer mere samtidigt, men også mod noget fælles, hvad det så måtte blive?