Baggrund
Læsetid: 5 min.

Energiagentur: Verden må gå gennem ild og vand for at bremse klimakatastrofen

Mens Australien hærges af brande og Venedig af oversvømmelser, appellerer Det Internationale Energiagentur om forandringer ’i massiv skala’ for at bremse klimaændringerne. De er blevet vanvittige, siger USA’s præsident
Redningsarbejdere arbejder på Markuspladsen i Venedig, som er ramt af massive oversvømmelser.

Redningsarbejdere arbejder på Markuspladsen i Venedig, som er ramt af massive oversvømmelser.

Manuel Silvestri/Ritzau Scanpix

Udland
14. november 2019

Come hell or high water, som de siger i USA. Eller måske hell and high water. Helvedes flammer og høje vande.

De to tophistorier i Ritzaus såkaldte morgenbrief til redaktionerne onsdag handlede om det aktuelle flammehav i Australien og om de værste oversvømmelser i Venedig i 50 år.

To dagsordensættende billeder på de ulykker, som ekstreme vejrfænomener forårsaget af klimaændringer giver anledning til.

Og mens de kæmpede med flammerne i Australien og højvandet i Venedig udsendte Det Internationale Energiagentur onsdag sin årlige statusrapport World Energy Outlook 2019, som i stærke vendinger »ringer med alarmklokkerne« over de fortsat stigende udledninger af CO2 fra verdens energisystem.

Uberørt af både det ene og det andet offentliggjorde Det Hvide Hus samtidig en udskrift af præsident Trumps tale tirsdag på Hotel New York Hilton, hvor the Economic Club of New York holdt møde.

»I think these people have gone totally loco«, jeg mener, disse mennesker er blevet fuldstændig vanvittige, sagde præsidenten om dem, der bekymrer sig over, at der nu kun er 11 år til at leve op til appellen fra FN’s klimapanel om at halvere de globale CO2-udledninger.

Og nede på tilhørerrækkerne i Hilton-hotellet lo finans- og erhvervsfolkene ad præsidentens vid.

Ild og vand

Flammehavet i det østlige Australien, der følger de voldsomme californiske brande for to uger siden, havde onsdag afbrændt 1,1 mio. hektar, svarede til en fjerdedel af Danmarks areal. I delstaten Queensland var der onsdag aften 80 aktive brande og i New South Wales 76 aktive brande.

De lokale brandmyndigheder udsender løbende advarsler og evakueringsappeller i de truede områder.

»Status kl. 17.10 onsdag den 13. november er, at en hurtigtbevægende brand flytter sig i nordøstlig retning mellem Pechey og Hampton. Den forventes at ramme Deeth Road, Lanyon Road, Williams Road og Pechey Forest Road inden for de nærmeste timer,« hed det i en af advarselsmeddelelserne fra Queensland Fire and Emergency Services.

»At forlade området øjeblikkeligt er det sikreste, eftersom det snart vil være for farligt at køre.«

Resten af ugen forventes i New South Wales vejr med høje temperaturer og risiko for forværring af situationen.

Både i 2017 og 2018 oplevede dele af Australien ekstreme hedebølger, sidste år ledsaget af de hidtil mest omfattende brande i landet. Den australske regering konstaterede sidste år i en klimarapport, at »der er sket en langsigtet stigning i ekstremt vejr med brandrisiko og i længden af brandsæsonen i store dele af Australien«.

Og i en kommende videnskabelig artikel, forhåndsomtalt i The Guardian, finder forskere ved University of New South Wales en direkte sammenhæng mellem den ekstreme hedebølge i 2018 og de voldsomme brande samme år.

Hvad de måtte mangle af vand i det østlige Australien, har de rigeligt af i Venedig. Byens borgmester Luigi Brugnaro erklærede tirsdag aften den italienske by i katastrofetilstand, efter at en oversvømmelse ramte byen.

En kombination af ekstremt højvande og stormvejr med nedbør gav en vandstand på 1,87 meter over dagligt vande, den højeste siden 1966.

»Nu må regeringen lytte. Dette er resultatet af klimaforandringer, og omkostningerne vil blive høje,« skrev borgmesteren på Twitter.

Han vurderer, at skaderne på byen vil indebære omkostninger på hundreder millioner euro.

’Ubønhørlig trend’ i gal retning

FN’s Klimapanel IPCC konstaterede sidste år, at de globale udledninger af CO2 inden 2030 skal halveres, målt i forhold til 1990-niveauet, hvis der skal være en rimelig chance for at bremse den globale opvarmning ved Parisaftalens mål på 1,5 gader.

Det Internationale Energiagentur, IEA, gentog onsdag i sin World Energy Outlook Report 2019, at verden langtfra er på kurs til at sikre dette mål.

I et scenarie kaldet Current Policies Scenario, hvor verdens lande viderefører dagens energi- og klimapolitik uden ændringer, vil det globale energiforbrug stige med 1,3 pct. årligt frem til 2040 og indebære »en ubønhørlig opadgående trend i udledningerne fra energisektoren«.

Hvis landene i stedet realiserer de nye klimapolitiske ambitioner og mål, de indtil nu har præsenteret – IEA’s såkaldte Stated Policy Scenario – så vil energiforbrugets årlige stigning kunne begrænses til én pct., men CO2-udledningerne vil stadig være låst fast i lang tid i konsekvens af energisystemets indretning, og verden vil derfor være »langt fra den rette kurs« mod bæredygtighed. I 2050 vil udledningerne stort set være på niveau med i dag, siger IEA.

Ifølge energiagenturet er det dog stadig muligt at leve op til Parisaftalen, men det vil foruden en forceret teknologisk omstilling forudsætte markante adfærdsændringer, sikring af nødvendige investeringsmidler samt samfundsmæssig accept af omstillingen.

»Forandringer i massiv skala vil være nødvendige over en bred front med direkte indvirkninger på næsten alle menneskers liv,« skriver IEA om dette scenarie kaldet Sustainable Development Scenario.

Som eksempel peger man på, hvordan forbrugere verden over udviser stigende appetit på store og tunge biler, SUV’er. Hvis den udvikling fortsætter, kan det æde den gunstige klimavirkning af de elbiler, som andre forbrugere er begyndt at skifte til.

Hvis SUV’ernes popularitet bliver ved at stige som nu, kan det øge vores prognose for olieforbruget i 2040 med to millioner tønder om dagen,« advarer agenturet.

IEA er straks ved offentliggørelsen blevet kritiseret for at gøre meget lidt ud af sit tredje, klimavenlige scenarie – det er kun behandlet på syv ud af 600 sider, siger miljøorganisationen Oil Change International, der desuden påpeger, at scenariet ikke når nettonuludledning af CO2 i 2050, som henstillet af IPCC, men først i 2070.

’Vi må ingenting’

Mens nogle i dag mærker konsekvenserne af ekstreme vejrforhold, og andre gransker og diskuterer de radikale omstillinger, der skal til for at hindre ekstremerne i at blive endnu mere ekstreme, synes atter andre at være hævet over både realiteterne og de teknisk-videnskabelige overvejelser og udfordringer.

Under sin tale tirsdag i The Economic Club of New York sagde Donald Trump, at det ville være »en katastrofe« for USA at forblive i »den forfærdelige Parisaftale«, som ville have kostet USA »billioner og atter billioner af dollar«.

»Det ville simpelthen drive os til fallit,« mener præsidenten.

Ifølge Trump indebærer aftalen, at »vi må ikke have flyvemaskiner længere. Vi må ikke have køer længere. Vi må ingenting«.

»De vil slå vores industri ihjel (…) Vi vil gøre hundredtusinder af mennesker arbejdsløse. Vi vil ikke have brændstof til vore fabrikker,« sagde præsidenten.

Så i stedet for at give efter for presset fra FN’s klimaproces har den amerikanske regering satset på igen at gøre USA energimæssigt uafhængig af omverdenen – via den fossile energi.

»Amerika er nu producent nummer ét på hele planeten af olie og naturgas (…) Vi er nu nettoeksportør af naturgas, og vi blev for nylig nettoeksportør af råolie og olieprodukter for første gang i vort lands historie. Det er en stor ting,« sagde præsidenten.

Og hans publikum klappede.

I Australien og Venedig har de næppe haft tid til at lytte eller klappe. Her er konsekvenserne af det fossile energiforbrug ved at blive en meget håndgribelig kamp på liv og død. Nu må der handles, lyder det fra de berørte begge steder, come hell or high water.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Oversvømmelse i Venedig, er bare endnu et eksempel på inkompetance og svindel og endnu mere svindel.
Jeg erindrer at de de flyde dæmninger skulle have været igang for 5 + år siden.

Per Torbensen, Ole Arne Sejersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Venedig er bygget på pæle i en sump og synker langsomt i havet og hvad rager det mig?

Jan Weber Fritsbøger

ja oversvømmelsen i Venedig er et dårligt valgt eksempel på konsekvenserne af den globale opvarmning, men den er jo aktuel og derfor forsidestof,
men når uvederhæftige klimatvivlere bruger det til endnu engang at bagatellisere klimaproblemet så er det altså mindst lige så dårligt valgt,
i det hele taget skal man være ret stivnakket og især selektivt blind, for at fastholde bare en smule tvivl om, at mennesket ( måske snarere den vestlige kultur og dens grådighed ) har skabt sig selv og resten af livet på jorden et problem, som har potentiale til at medføre den næste store massedød,
faktisk er den allerede i gang for en del arter som er forsvundet eller er ved at forsvinde (uddø) som en direkte følge af menneskelig aktivitet, deres habitater er væk og erstattet af landbrug og byer,
og også klimaændringerne har kostet arter allerede,
klimaændringerne er for eksempel i gang med at udrydde verdens koralrev, der vil måske opstå nye tættere på polerne, men koralrev er jo mange år om at etablere sig så der forsvinder langt mere end der dannes, og da koralrev er yderst nyttige for maritimt liv vil dette jo medføre mindre liv i havene,
alt i alt kan man desværre konstatere at mennesket er jordens eneste rigtige skadedyr, og dermed at en udryddelse af mennesket ville være til stor nytte for livet på jorden i øvrigt,
det mest tragiske er så at rollen som skadedyr er noget vi har valgt, og de mennesker som har valgt anderledes og lever/ levede i harmoni med naturen kalder vi primitive, men de burde være vore ypperste forbilleder.

Anders Weicheck

Jan Weber Fritsbøger,
Alligevel argumenterer du vedvarende og ofte med helt ugyldige og vildledende argumenter, mod den åbenlyse erkendelse, at vi er nød til at adressere den massive globale overbefolkning, hvis vi skal have den fjerneste chance for at skabe en bæredygtig balance mellem menneske og klima.
Kan du forklare det valg ?