Når EU-ambassadør Gordon Sondland onsdag sætter sig i stolen foran efterretningsudvalgets medlemmer i Repræsentanternes Hus, har han god grund til at være nervøs. Den tidligere donor til Donald Trumps indsættelsesceremoni i 2017 står over for sit livs hårdeste prøve.
I en af de mest dramatiske tv-transmitterede høringer i den nu to måneder gamle rigsretsproces håber demokraterne, at Sondland vil belaste præsident Trump under ed.
Tirsdag fortsatte sidste uges kongreshøringer med udsagn fra fire vidner.
En af dem var oberstløjtnant Alexander Vindman fra det nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus. Vindman, en emigrant fra det tidligere Sovjetunionen, har været dybt involveret i USA’s Ukraine-politik og lyttede med på en telefonsamtale 25. juli mellem Trump og Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij.
Det var i denne samtale, at USA’s præsident bad ukraineren om nogle tjenester – nemlig at starte en politimæssig undersøgelse af Biden-familiens forretninger i Ukraine og undersøge, hvorvidt den ukrainske regering søgte at påvirke udfaldet af præsidentvalget i 2016 til fordel for Hillary Clinton.
EU-ambassadør Gordon Sondland havde sammen med den særlige Ukraine-udsending, Kurt Volker, og energiminister Rick Perry ansvaret for at arrangere et møde mellem Trump og Zelenskij. En gruppe, de døbte »de tre amigos«.
Men i stedet for at ordne det gennem Udenrigsministeriet og USA’s ambassadør i Kijev fik de ifølge Sondlands udsagn besked af Trump på at »tale med Rudy« om det. Rudy Giuliani, den tidligere borgmester i New York, tjener i en uformel rolle som præsidentens advokat.
Blandt de tre »amigos« var Sondland den eneste politisk udnævnte embedsmand og donor til Trump-kampagnen. Det er ikke usædvanligt, at præsidenter udnævner rige donorer til ambassadørposter. USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, var for eksempel en vigtig donor til Trump i 2016-17.
Men det er usædvanligt, at en præsident anmoder en ambassadør om at repræsentere ham uden for dennes kompetenceområde. Sondland var ambassadør i EU, ikke i Ukraine.
En drøm opfyldes
Forklaringen på Sondlands ukonventionelle rolle i Ukraine-forløbet kan muligvis findes i hans forhold til præsident Trump. Ifølge portrætter i amerikansk presse havde Sondland gennem lang tid næret en ambition om at blive udnævnt til ambassadør i Europa af en republikansk præsident – en stilling, han ikke havde faglige kvalifikationer til som forretningsmand og indehaver af en hotelkæde i Oregon.
I 2015-16 var Sondland donor til Jeb Bushs præsidentkampagne, men skiftede senere sin støtte til Trump. I august 2016 blev Sondland i en lokal avis i Oregon citeret for en kritisk bemærkning om Trump. Efter valgsejren i november besluttede Sondland at give 1 mio. dollar til finansieringen af indsættelsen af Trump som præsident i januar 2017.
I løbet af 2017 søgte Sondland at gøre sine hoser grønne hos den nye præsident ved at kontakte finansminister Steven Mnuchin og arrangere en middag for Ivanka Trump og Jared Kushner. Men trods de gode ord fra personer nær præsidenten afviste Trump tilnærmelserne. Først i maj 2018 gik han med til at virkeliggøre Sondlands drøm og udnævne ham til EU-ambassadør.
Sondland har flere gange fortalt, at han som søn af tyske jøder – der flygtede til USA inden Holocaust – altid har drømt om at blive ambassadør i et tysktalende land.
I rigsretsprocessen har EU-ambassadøren ikke været et særligt troværdigt vidne.
I den første afhøring i oktober i et vindueløst kælderlokale under kongresbygningen virkede han ofte undvigende i sine svar og ikke helt sandfærdig. Faktisk syntes den 62-årige ambassadør flere gange at være ramt af midlertidigt hukommelsestab.
Han kunne for eksempel ikke huske, hvad han talte med Ukraines præsident Volodimir Zelenskij om under et af deres møder.
»Det er svært at huske. Jeg har mødt Zelenskij så mange gange. Jeg ser så mange regeringschefer. Der er 28 EU-lande,« lød det fra Sondland under afhøringen i oktober.
Giulianis opgave
EU-ambassadøren kan også have begået mened. I oktober fortalte han efterretningsudvalget, at han på intet tidspunkt i foråret og sommeren dette år fik indtryk af, at Trump stillede betingelser for et møde med sin ukrainske modpart.
Men i begyndelsen af november fulgte han sit vidnesbyrd op med en vigtig rettelse. Her erklærede ambassadøren under ed, at han efter at have læst udtalelser fra USA-ambassadør William Taylor og en medarbejder i det nationale sikkerhedsråd nu var kommet i tanke om et møde, han havde med Ukraines sikkerhedsrådgiver 1. september i Warszawa.
»Jeg fortalte ukraineren, at amerikansk bistand formentlig ikke ville blive genoptaget, før Ukraine offentliggjorde den erklæring om korruptionsbekæmpelse, vi havde diskuteret i mange uger,« lød det reviderede udsagn fra Sondland.
Sondland refererede her til diskussioner, de tre »amigos« havde haft med Giuliani.
Demokraterne i efterretningsudvalget vil næppe stille sig tilfreds med undvigende svar fra Sondland, når tv-kameraerne begynder at rulle. De vil for eksempel gerne vide, om Trump gav ham personlige instrukser om at orientere Zelenskij om de to betingelser for fastsættelsen af en dato for et møde i Det Hvide Hus.
Men det er tvivlsomt, om EU-ambassadøren modtog så specifikke instrukser. Det var nemlig Giulianis opgave at forhandle betingelserne for et møde på plads med ukrainerne, og den manøvre skulle efter alt at dømme ikke kunne spores tilbage til Det Ovale Kontor.
Behovet for at holde præsidenten ansvarsfri blev især akut, efter at udbetalingen af militærhjælp på 391 mio. dollar til Ukraine pludselig blev stoppet i juli. Trump kunne næppe risikere at blive beskyldt for at bruge et møde i Det Hvide Hus og bistanden til Ukraine til at afpresse Zelenskij.
Det er angiveligt forklaringen på, at den formelle begrundelse for indstillingen af militærhjælpen var formuleret som et krav om at skærpe kampen mod korruption i det ukrainske statsapparatet – et ræsonnement, medarbejdere uden for Trumps loyale kreds af rådgivere fandt besynderligt.
Pentagon havde nemlig i en rapport i maj bekræftet, at Ukraine havde gjort markante fremskridt i bekæmpelse af korruption.
I sit første vidnesbyrd oplyste Sondland, at Trump blot ville have Zelenskij til at bekæmpe korruption. I onsdagens tv-høring vil han blive tvunget til at revidere denne formulering og muligvis belaste Trump.
Både i februar og maj 2019 godkendte Pentagon Ukraine til modtagelse af amerikanske støttemidler, men jo, OMB-indefrysningen af disse skete først 18/7-19.
Ifølge sit vidnesbyrd i går brød Volker sig ikke om betegnelsen "De 3 amigoer". Desuden troede han langt hen, at han og Sondland/Perry arbejde mod et fælles mål, men Volker tager i hvert fald klart afstand fra nogen form for fokus på Joe og Hunter Biden i denne sammenhæng.
Sondland tog derimod Trumps ønske om at få ukrainerne til at undersøge Hunter Biden i fht Burisma mv på sig, hvilket fx kom frem i Sondlands højlydte telefonsamtale med Trump i en ukrainsk restaurant 26/7-19.
Det var oprindeligt vicepræsident Pence, som skulle have deltaget i indsættelsen af Zelensky 20/5-19, men midt i maj ændrer Trump på dette og sender i stedet en større delegation bestående af bl.a. Volker, Perry og Sondland. For Volker var det ikke underligt, at de 2 andre var indover, for Ukraine ønsker at nærme sig EU yderligere, og der verserer sager på energi-området, som var Perrys, i landet.
For os andre er det dog tankevækkende, at Perry havde god kontakt til Guiliani, hvis overvejende negative tanker om Ukraine, især i fht deres mulige indblanding i seneste amerikanske valg, samt ønsket om, at Hunter Bidens rolle i Burisma blev endevendt, Sondland ikke så nogen problemer i at viderebringe til den nye ukrainske administration og præsident.
Så ja, det bliver utroligt spændende, hvad kommer frem på Capitol fra kl 15 dansk tid i dag!
Fy for fanden.
Sikke dog en fupmager, betalte for Trumps indsættelsesceremoni og fik en ambassadørpost til gengæld, som åbenbart ikke levede op til hans forventninger, og nu er han sur. Hvem er mest utroværdig ham eller Trump?
@Flemming Olsen:
Gordon Sondland formulerede i går, at posten som EU-ambassadør er det ypperste, han har opnået, og han er stolt af at beklæde den, ligesom han var stolt af derunder også at relatere til Ukraine. Han var derimod ikke glad for, Trump bad ham, Rick Perry og Kurt Volker om at samarbejde med Trumps egen advokat, Rudy Guiliani, om hvordan tingene skulle håndteres,
Jeg opfattede ikke Sondland som sur, og han udtalte ligeså, at han godt kan lide Trump, og jeg tænker ikke, vi for Sondlands vedkommende er ude i en primitiv hævnakt - han blev indkaldt for at vidne sandfærdigt, og det bestræbte han sig på hele vejen igennem.
Det er tydeligt at se, at Sondland hellere vil bedrive politik, selv end blot at være ambassadør for Trumps administration. Så snart han kom til Europa, kom han på kollisionskurs med Trump ved at undsige den Putin venlige linje, og opfordrede EU landene til ikke at lade sig intimidere af den "barbrystede version af Lord Voldemort" bare for at få en smule billigere gas. Mange forretningsmænd, politikere og journalister har katapulteret sig frem ved at støtte Trump politisk moralsk eller økonomisk, men er faldet fra igen, da de (meget overraskende) ikke havde held til at trække ham rundt i manegen. Han er og bliver sin egen og skylder kun vælgerne sin magt.