»Kansler, kansler, kansler, kansler«.
De taktfaste jubelråb var ikke til at tage fejl af, da det 64-årige CDU-ikon Friedrich Merz i sidste weekend holdt tale ved en partikongres for CDU’s ungdomsforbund: De unge konservative vil have Merz som kanslerkandidat.
Som Merkels gamle CDU-rival og tidligere finansmand ved blandt andet BlackRock er Merz stadig den figur, der indfrier manges længsel efter en stærk, konservativ og økonomisk-liberal leder i partiet. En mand fra de gode gamle dage før Merkel.
Egentlig blev spørgsmålet om magten i CDU afklaret i december 2018, da CDU’s partiforkvinde, Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK), slog Merz med et mulehårs bredde ved CDU’s 31. partidag i Hamborg.
Men i ugerne op til partiets 32. partidag i Leipzig fra torsdag aften til lørdag har magtspørgsmålet atter buldret i partiet, og AKK’s chancer for at overtage posten som kanslerkandidat er aftaget drastisk – også selv om hun siden sommer har prøvet at få mere pondus med jobbet som tysk forsvarsminister.
»Det er endnu en etape i den ukontrollerede afslutning på Merkel-æraen. Den begyndte for alvor, da Merkel blev tvunget ned fra posten som CDU-forkvinde,« siger den tyske politologiprofessor Wolfgang Merkel til Information. Han er ikke i familie med Angela Merkel, men han følger CDU tæt.
»AKK har ikke formået at sætte sig igennem, og nu sidder partiet med et magtvakuum under Merkel, som formelt ikke har nogen magt internt i partiet længere.«
Det faktum understreges af partidagens punkt syv, der ganske ufarligt hedder »En hilsen fra kansleren« – det eneste punkt, der er reserveret til Merkel.
Det faktum har de seneste uger fået flere og flere tyske medier til at spørge: Hvor er Merkel? Det har ikke kun rettet sig mod hendes magtesløshed i partiet, men også mod, at hun stort set er holdt op med at blande sig i tysk indenrigspolitik, og at det er svært at få øje på ambitiøse fremstød fra Merkel både i Tyskland og Europa.
Socialdemokratiske tilstande
Siden sidste partidag har det ikke set kønt ud for det gamle folkeparti. Ved valget til Europa-Parlamentet fik CDU/CSU et historisk dårligt valg med 29 procent. Ved efterårets delstatsvalg i Thüringen og Brandenburg blev CDU kun det tredjestørste parti, blandt andet efter Alternative für Deutschland. I Sachsen stod den også på en voldsom nedtur, omend CDU blev det største parti.
Men ikke kun CDU skranter. Opbakningen til Annegret Kramp-Karrenbauer er også miserabel. For to uger siden viste en undersøgelse for tv-stationen ARD, at Annegret Kramp-Karrenbauer ligger allernederst på vælgernes ønskeliste over kanslerkandidater i CDU/CSU. Her mener 42 procent, at Merz er en »egnet kanslerkandidat«.
Annegret Kramp-Karrenbauer får derimod sølle 19 procent opbakning. Selv CSU-leder Markus Söder scorer højere end Annegret Kramp-Karrenbauer. Det gælder også sundhedsminister Jens Spahn, der tabte tydeligt til Annegret Kramp-Karrenbauer og Merz i formandskampen sidste år, samt Armin Laschet, der er CDU-ministerpræsident for Nordrhein-Westfalens 18 millioner indbyggere.
Alligevel kommer det på partidagen ikke til et åbent kup mod Merkels oprindelige kronprinsesse, Annegret Kramp-Karrenbauer, vurderer Wolfgang Merkel på linje med en lang række øvrige kommentatorer.
For bare to uger siden lugtede det ellers af mytteri. Fra flere sider i CDU hed det, at »magtspørgsmålet er uafklaret«. I et tv-interview udtalte Merz, at Merkels regering leverer en »bundelendig performance«, mens han kritiserede Merkel og Annegret Kramp-Karrenbauer for »manglende ledelse« og betvivlede, at regeringen vil holde frem til det regulære valg i 2021.
Det fik omvendt partispidser som Jens Spahn og Herbert Reul til at kalde de partiinterne kampe for »tåbelige« og »uansvarlige« – og til at advare mod et destruktivt ledelseskaos som i SPD, som vil skræmme endnu flere vælgere væk.
Hul i hovedet
I denne uge har Merz derfor pænt stillet sig bag Annegret Kramp-Karrenbauer, mens han har undveget alle spørgsmål om sine kanslerambitioner med forskellige udgaver af svaret: Det er ikke det, partidagen handler om.
»Et mytteri? Hvem kommer på den slags tanker,« spurgte Merz i et interview med Handelsblatt i denne uge.
»Det er meningsløst. Jeg hævner mig heller ikke på fru Merkel, selv om mange journalister bliver ved med at skrive det, fordi det passer så godt i deres fortælling.«
Den afvisning er logisk, mener Wolfgang Merkel.
»Lige nu vil CDU have ro i partiet, også selv om det igen bliver en meget nervøs ro,« siger politologen.
Han ser to oplagte muligheder for sig, der begge er afhængige af udviklingen i SPD, som netop nu er på jagt efter en ny lederduo:
Enten vælger SPD i løbet af de næste uger lederduoen Saskia Esken og Norbert Walter-Borjans, som formentlig vil sprænge regeringssamarbejdet med CDU/CSU. Det vil straks gøre spørgsmålet om CDU/CSU’s kanslerkandidat relevant og få kampen til at bryde ud i lys lue.
Den anden mulighed er, at SPD beslutter sig for lederduoen Olaf Scholz og Klara Geywitz, der vil holde fast i CDU/CSU som regeringspartner i Merkels sidste GroKo. Denne mulighed vil i Wolfgang Merkels øjne betyde, at det fortsat vil gå nedad, ikke kun for SPD men også for CDU/CSU.
»Jeg tror ikke, at CDU/CSU har ramt bunden endnu. Hvis de en dag ligger mellem 20 og 25 procent, så vil der med mindst et halvt år til valget i 2021 opstå en slags mytteri i partiet. Så vil der være opbakning til at vælte AKK. Men strategisk ville et kup mod partiledelsen være hul i hovedet – altså lige nu. Om få uger kan det se anderledes ud, afhængigt af SPD’s valg.«
Indhold, indhold, indhold
Forslaget om et basisdemokratisk valg af en CDU-kanslerkandidat ser Wolfgang Merkel ikke for sig.
»Det er der ikke tradition for i CDU. Og jeg tror ikke, at ledelsen vil lægge et så vigtigt spørgsmål ud i plenum,« siger han.
Annegret Kramp-Karrenbauer selv har prøvet at skyde den slags spekulationer til hjørnespark ved at hævde, at hendes og partiets sløje meningsmålinger i sig selv er ligegyldige.
»Det afgørende er de konkrete resultater, vi kan fremvise ved slutningen af valgperioden. På partidagen i Leipzig handler det om CDU’s indholdsmæssige tilbud, om fremtidsspørgsmålene for Tyskland. Det er det eneste, der kan bringe os videre,« udtalte Annegret Kramp-Karrenbauer i tirsdags til avisen Die Welt.
Hun lagde her vægt på vigtige punkter som den haltende tyske digitalisering, men også punkter som kvindekvoter, huslejereguleringer, grøn energi, plejesektoren og flygtningekvoter vil blive kampzoner på partidagen. Det foregår under slagordet »Bæredygtighed, vækst og velstand – morgendagens sociale markedsøkonomi«.
Stikordet »social markedsøkonomi« får politologen Wolfgang Merkel til at holde et mindre foredrag om CDU’s historiske forsoning af de økonomisk-liberale arbejdsgivere med arbejderklassen.
»Merkel-æraen og de tre GroKo’er har rykket CDU mod midten, ikke mindst i økonomisk forstand. Men i en tid, hvor klimaspørgsmålet spiller så stor en rolle for vælgerne, er det for nemt bare at kræve en mere økonomisk-liberal politik. Her er det mere oplagt at spille på det konservative, på bevarelsen af skaberværket, som AKK også har gjort det. Ellers mister CDU helt de unge vælgere,« mener Wolfgang Merkel.
Her er De Grønne den åbenlyse konkurrent for CDU.
»Anderledes er det i de kulturelle spørgsmål, især i spørgsmålene om migration og integration. Her er Merkel også rykket helt ind midt i partisystemet, hvor de konservative ikke kan kende deres parti længere.«
Her er AfD derimod CDU’s konkurrent, også selv om det nationalkonservative parti hidtil især har taget stemmer fra SPD’s arbejdervælgere, mener Wolfgang Merkel.
Magten eroderer
Hvis de nuværende tendenser fortsætter, er De Grønne den mest oplagte kommende regeringspartner for CDU/CSU – en partner, som heller ikke just vil gøre det nemt at skærpe søsterpartiernes konservative og økonomisk-liberale profil. Strategisk set er det derfor helt rigtigt af CDU at tage en indholdsorienteret partidag og prøve at få fokus væk fra magtkampene. Det mener historieprofessor Andreas Rödder, der rådgiver partiet og sidder i bestyrelsen i CDU’s Konrad-Adenauer-Stiftelse.
»Under Merkel har CDU konsekvent tilpasset sig flertallets holdning. Det har været succesfuldt, men nu er det Merkels giftige arv til partiet,« siger Rödder til Information.
»Merkel har lagt sig i den rød-grønne mainstream i Tyskland. Det har åbnet for AfD på højrefløjen, og for, at den højre halvdel af CDU ikke føler sig repræsenteret.«
Rödder, der tidligere har kategoriseret Merkel som en »visionsløs magtmaskine«, ser ingen vej uden om, at partiet besinder sig på alle sine tre rødder: den kristelige, den konservative og den økonomisk-liberale.
»Det er CDU’s eneste chance: at holde fast i disse tre søjler og skabe konkret politik, som kan adskilles fra de andre partier. Det er CDU tvunget til, hvis partiet fortsat vil repræsentere midten af det tyske samfund,« mener han.
»Ellers vil hele CDU’s grundlag og magtbasis fortsætte med at erodere under kransekagefiguren, som stadig hedder Merkel. Dermed vil CDU’s dage som folkeparti også være talte. Det ser jeg som en reel fare, der vil svække Tysklands handlekraft i Europa og i verden.«
Som mange andre kommentatorer refererer Andreas Rödder til en legendarisk CDU-partidag i 2003 – ligeledes i Leipzig. Dengang handlede det for en markant yngre Angela Merkel blandt andet om en liberal og stærkt forsimplende skattereform og en helt ny struktur i sundhedsvæsenet – og om endelig at kæmpe sig ud af Helmut Kohl-æraen.
Nu må CDU tage samme tørn, mener Andreas Rödder. Men han medgiver, at K-spørgsmålet, altså spørgsmålet om kanslerkandidaten, ikke går væk af den grund.
»Det er klart. Jo tættere vi kommer på det næste valg, desto vigtigere bliver spørgsmålet: Har vi en karismatisk figur, der kan repræsentere CDU’s positioner?« siger han.
– Hvem kunne det være?
»Der tænker jeg nok ikke så meget på AKK.«
