Læsetid: 6 min.

Forsker: Menneskerettigheds-argumenter misbruges til religiøse formål

Religiøse aktører i FN bruger argumenter om menneskerettigheder til at promovere et forbud mod religionskrænkelse, der i virkeligheden vil underminere fundamentale rettigheder. Det konkluderer forsker i international politik, Heini í Skorini. Han advarer mod stigende religiøs sensitivitet i FN
Religiøse aktører fra eksempelvis Pakistan (billedet) har tidligere forsøgt at få EU og FN til at indføre love mod religionskrænkelse, men uden held. Nu forsøger de igen med nye metoder.

Religiøse aktører fra eksempelvis Pakistan (billedet) har tidligere forsøgt at få EU og FN til at indføre love mod religionskrænkelse, men uden held. Nu forsøger de igen med nye metoder.

Arif Ali

18. november 2019

Menneskerettighederne fejlfortolkes med vilje for at fremme religiøse hensyn i FN, mener forsker ved Færøernes Universitet, Heini í Skorini. Før i tiden agiterede religiøse stater som Pakistan og Saudi-Arabien for blasfemilovgivning i FN, men den strategi vandt ikke indpas blandt de sekulære stater.

Derfor er de nu i stedet begyndt at anvende menneskerettigheds-lingo og liberale, sekulære argumenter om beskyttelse af individet til at fremme en form for religiøs beskyttelse, der bryder med ytringsfriheden.

Det konkluderer Skorini efter at have interviewet en lang række embedsmænd og diplomater i religiøse lobbyorganisationer og medlemsstater i FN. Interview der danner grundlag for både hans ph.d. og tidligere på også året en bog om emnet.

»De (religiøse aktører, red.) har spurgt sig selv, hvordan de kan frame deres tanker på en mere legitim måde, der er i tråd med vestlig, mainstreamtankegang. Det gør de blandt andet ved at påstå, at religionskrænkelse er en moderne manifestation af racisme, eller at religionskrænkelse er et udtryk for intolerance og diskrimination,« siger Skorini.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Aktor
  • ulrik mortensen
  • Henrik Leffers
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Malan Helge
  • Toke Andersen
Mikael Aktor, ulrik mortensen, Henrik Leffers, Peter Beck-Lauritzen, Malan Helge og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en misforståelse at betragte blasfemiparagraffer som andet end beskyttelse af mennesker på præcis samme måde, som andre love beskytter imod overgreb.
Men det er selvfølgelig mere problematisk, at regeringer ønsker at forbyde kritik af statsligt sanktionerede religiøse dogmer, mens det er ligefremt nødvendigt at beskytte mindretals mulighed for så vidt muligt frit at kunne udøve og efterleve religiøse regler.

Else Marie Arevad, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft og John Andersen anbefalede denne kommentar

religion af enhver afskygning bør henvises til hjertets lønkammer, bygninger skabt til formålet og/eller indenfor hjemmets fire vægge, det er, når den kommer ud i den virkelige verden, det går helt galt.

jens christian jacobsen, Jens Flø, Mogens Holme, Carsten Svendsen, Erik Winberg, Carsten Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Jan Rosberg anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Religion har altid været undertryggende for de nederste befolkningsgrupper. Eliten har altid haft mulighed for at drage udenlands og der udleve de i deres hjemlande religiøst forbudte udskejelser.
Moral er godt osv.
Religion er og har altid været, menneskehedens svøbe.

Kenneth Krabat, Jens Flø, Lars Jørgen Hansen, Mogens Holme, Erik Winberg og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Folk ved tilsyneladende ikke, hvad luthersk-evangelisk kristendom går ud på, når vi skal høre om det undertrykkende og puritanske, som faktisk ligger den fjernt: kristendom sætter fri, det er deri dens eksistentialisme består, som Kierkegaard påviser den. Kristendommen overlader os til vores egen dømmekraft og moralske vandel.
Til gengæld er en religion aldrig privat, den er et fællesskab, og når det kommer til en civilisationsbærende religion, er den afgørende til stede i alle statslige forhold. Der er da heller ikke meget i dansk lovgivning og kultur, der ikke er afledt fra kristendommen i luthersk og deraf følgende grundtvigsk forståelse: alt det, vi tager for givet, men som folk med anden kulturel baggrund undrer sig over.

Når vi stimler sammen i grupper, opstår der opposition og konflikt. To forskellige grupper kan ikke have fælles ledelse, og kampen afgøres på slagmarken gennem overmagtens undertrykkelse og eliminering af taberne.

Lovreligionernes greb om folk har tidligere været disciplinerende mod større civilisationer. Regler og konsekvens. Øje for øje regulerede selektionen af genpuljen i retning mod mindre kriminalitet og større tryghed og dermed velstand.

Jesus vendte den anden kind til og initierede humanismen og eftertiden kastrerede reguleringen i selektionen,

I det sekulære Danmark står religionen ikke længere stærkt, men civiliseringen lever videre på erfaringerne med vores tryghed og velstand. Vi er en gruppe, og hvis vi skal forebygge konflikt med andre nye grupper, skal vi bare elske og mikse gener. Ellers vil konflikterne bare leve videre gennem generationerne. Hvis vi holder generne inden for familien, vil dissonansen dukke op igen og igen og igen.

Heini har fat i noget.
Samfundet skal være bevidst om, at der er en forside og en bagside af religionsfrihed. At den selvfølgelig vil blive udnyttet til det yderste af ikke demokratiske religiøse magthavere.
Såvel som retssikkerhed vil blive udnyttet til det yderste, af dem den skal beskytte.
Selvfølgelig skal vi have begge dele.

Religion har historisk set været MEGET imod ytringsfrihed, så religiøse mennesker skal bare lukke røven.
PS, så er blasfemi-love vel blasfemiske. Hvis jeg påstår at Gud er en egocentrisk homofob, så kunne han selv straffe mig med et lyn hvis han fandtes. Hvis hans ære kræver en menneskelig lov til at beskytte ham, så er den lov blasfemisk, pga den lov indikerer at Gud er en svag og ynkelig taber der ikke kan forsvare sig selv.