Baggrund
Læsetid: 7 min.

Fristen for at afværge klimaets tipping points er tæt på nul

Ledende forskere udsender uhørt skarp advarsel før FN’s klimamøde COP25 i Madrid: Den ene store klimaforstyrrelse risikerer at udløse den næste i et selvforstærkende kaos, der ikke kan bremses
Overskridelsen af et tipping point kan føre til overskridelsen af andre. Afsmeltningen af arktisk havis kan eksempelvis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til opbremsningen af Golfstrømmen. De ændrede havstrømme kan så destabilisere den vestafrikanske monsun og forstærke tørken i Afrikas Sahel-region og udtørre Amazonas. Og så videre.

Overskridelsen af et tipping point kan føre til overskridelsen af andre. Afsmeltningen af arktisk havis kan eksempelvis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til opbremsningen af Golfstrømmen. De ændrede havstrømme kan så destabilisere den vestafrikanske monsun og forstærke tørken i Afrikas Sahel-region og udtørre Amazonas. Og så videre.

Gerald Herbert

Udland
28. november 2019

Måske har vi allerede passeret det tidspunkt, hvor såkaldte tipping points i klimaet og biosfæren kan afværges. Adskillige tipping points er i dag »faretruende tæt på«. Derfor giver det ikke mening med den cost-benefit-tilgang til indsatsen mod klimaforandringer, som dominerer megen økonomisk tænkning og politisk handling.

Det siger et hold af internationalt førende klima- og biosfæreforskere i en usædvanlig skarpt formuleret appel, offentliggjort onsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Et tipping point er det punkt, hvor en proces, der normalt forløber roligt og forudsigeligt, er blevet presset så meget, at en tærskel pludselig overskrides og sætter en række selvforstærkende kædereaktioner i gang.

»Det er vores vurdering, at dokumentationen om tipping points er nok til at indikere, at vi befinder os i en planetær nødstilstand: Både risikoen og tidspresset peger på en akut situation,« skriver forskerholdet, der ud over Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, tæller seks internationalt anerkendte forskere.

»Politikere, økonomer og endog visse naturvidenskabsfolk har været tilbøjelige til at antage, at tipping points i det globale system – såsom tabet af Amazonas’ regnskove eller Den Vestantarktiske Iskappe – er meget lidt sandsynlige og dårligt forståede. Der er imidlertid voksende dokumentation for, at disse hændelser kan være mere sandsynlige end antaget, og at de er sammenkoblede på tværs af forskellige biofysiske systemer og dermed potentielt låser verden til langsigtede, irreversible forandringer,« hedder det i forskernes tekst.

Point of no return

Når et berørt system ’tipper’ og passerer the point of no return, indleder det en irreversibel, kaotisk proces. En dominoeffekt af dramatiske forandringer tager sin begyndelse. Der er ikke længere mulighed for at bremse eller vende udviklingen.

»Det Internationale Klimapanel (IPCC) introducerede ideen om tipping points for to årtier siden. På det tidspunkt blev disse ’storstilede forstyrrelser’ i klimasystemet kun anset for sandsynlige, hvis den globale opvarmning oversteg fem grader,« fortæller forskerne.

Men: »Informationerne, der er sammenfattet i de to seneste IPCC-specialrapporter, offentliggjort i 2018 og i september, peger på, at tipping points vil kunne overskrides ved blot en-to graders opvarmning.«

I dag har den globale opvarmning passeret én grad.

»Hvis de gældende nationale løfter om at reducere drivhusgasudledningerne føres ud i livet – og det er et stort ’hvis’ – så vil det sandsynligvis resultere i mindst tre graders global opvarmning. Dette trods målet i Parisaftalen fra 2015 om at bremse opvarmningen et godt stykke under to grader.«

Cost-benefit-fejltagelsen

Forskergruppen gør opmærksom på, at »nogle økonomer« siger, at en opvarmning til netop tre grader er optimal ud fra en økonomisk cost-benefit-betragtning. De nævner ingen navne, men har givetvis nobelpristageren i økonomi i 2018, professor William Nordhaus, Yale University, i tankerne.

Med afsæt i en egen model, DICE, har Nordhaus således argumenteret for, at en stabilisering af den globale opvarmning ved tre-fire grader sikrer den bedste balance mellem økonomiske omkostninger og gevinster for samfundet.

William Nordhaus tager imidlertid ikke tipping points i betragtning.

Han angiver et klassisk videnskabeligt studie om klimatiske tipping points, publiceret i 2008 af blandt andet Tim Lenton, Hans Joachim Schellnhuber og Stefan Rahmstorf – tre af Nature-appellens forfattere – som kilde til at se bort fra tipping points i sine overvejelser, fordi sandsynligheden for, at de indtræffer, er meget ringe.

Dette er imidlertid – som dokumenteret af blandt andre økonomen Steve Keen – en klar fejllæsning fra Nordhaus’ side af 2008-studiet. Dette understregede tværtimod, at »vores syntese af den nuværende viden peger på, at en vifte af tipping points kan nå deres kritiske punkt i dette århundrede under indflydelse af menneskeskabte klimaændringer.«

Den uforudsigelige, kaotiske og selvforstærkende karakter af tipping points diskvalificerer således ifølge forskergruppen cost-benefit-betragtninger baseret på lineære modelscenarier, når det gælder indsatsen mod klimaændringer.

Det synes i den optik derfor heller ikke at give meget mening, når de økonomiske vismænd forleden i Berlingske Tidende anførte, at det samfundsøkonomisk vil indebære for store omkostninger for Danmark at binde sig til et mål om 70-procents CO2-reduktion i 2030 på vejen til klimaneutralitet i 2050.

Ifølge vismændene kunne det for eksempel tænkes at være økonomisk fordelagtigt kun at gå efter 65-procentsreduktion i 2030, fordi der senere kan dukke billigere måder at opnå resten af reduktionen på vejen mod 2050-målet. Men i en tipping point-optik er det farligt at belaste atmosfæren med mere CO2 på kort sigt.

Og selve cost-benefit-betragtningen over tid bliver meningsløs, hvis overskridelse af et tipping point udløser løbske processer, som pr. definition ikke kan gøres til genstand for modelbaserede fremskrivninger.

Faretruende tæt på

I den aktuelle Nature-appel understreger Lenton, Schellnhuber og Rahmstorf samt deres medforfattere, at dagens større viden peger på en betydelig risiko for snarlige tipping points.

»Vi vurderer, at adskillige tipping points omkring kryosfæren (Jordens isdækkede områder, red.) er faretruende tæt på,« skriver de.

»Bugten ved Amundsen Havet i Vestantarktis kan have passeret et tipping point« i kraft af, at isen er begyndt at trække sig irreversibelt tilbage.

»Et modelstudie viser, at når denne sektor kollapser, kan det destabilisere resten af Den Vestantarktiske Iskappe som væltende dominobrikker og føre til en havstigning på omkring tre meter inden for en tidsskala på århundreder til årtusinder.«

Altså en langsomt forløbende proces, men måske en proces, der er startet og ikke lader sig bremse.

Det såkaldte Wilkes Basin på Den Østantarktiske Iskappe kan tilsvarende være destabiliseret, påpeger forskerne og oplyser, at et kollaps her i sig selv vil give tre-fire meters havstigning.

Også den grønlandske indlandsis er under accelereret afsmeltning.

»Modelstudier peger på, at Grønlands iskappe kan være dødsdømt ved 1,5 graders opvarmning, hvilket kan indtræffe så tidligt som 2030,« hedder det.

»Således har vi måske bundet fremtidige generationer til at leve med havstigninger på omkring ti meter inden for en tusindårig horisont.«

Hvor stærkt det i givet fald går, afhænger af graden af global opvarmning.

CO2-budgettet næsten brugt

Også nogle af klodens natursystemer er i fare for at overskride tipping points.

»Afskovning og klimaændringer destabiliserer Amazonas, verdens største regnskov og hjemsted for én ud af hver tiende kendt art. Skønnene over, hvor Amazonas’ tipping point kan ligge, varierer fra 40 procent afskovning til tab af blot 20 procent af skovdækket. Omkring 17 procent er forsvundet siden 1970,« oplyser forskergruppen.

Skovene længst mod nord er påvirket af, at opvarmningen i Arktis foregår dobbelt så hastigt som for kloden som helhed. I Nordamerika har kombinationen af flere brande og øgede skadedyrsangreb således bragt skovene i tilbagegang med risiko for at forvandle dem fra optagere af CO2 til kilder til CO2-udledning og dermed forstærkere af opvarmningen.

Endnu en feedback-mekanisme er optøningen af de permafrosne områder i nord.

»Det er sandsynligt, at permafrosten i Arktis vil tø irreversibelt og frigøre CO2 og metan, en drivhusgas, der over en hundredårig periode er omkring 30 gange så potent som CO2.«

Forskergruppen regner på, hvad der sker med det begrænsede tilbageværende budget for CO2-udledning inden for 1,5-gradersrammen, hvis tipping points overskrides for Amazonas, nordlige skove og permafrosne områder.

Af det tilbageværende budget på 500 milliarder ton CO2 vil udledninger af CO2 og metan fra tøende permafrost kunne opbruge de 100 milliarder ton, mens den selvforstærkende tilbagegang for Amazonas og for nordlige skove vil føre til udledning af henholdsvis 90 og 110 milliarder ton.

»Med samlede globale CO2-udledninger, der i dag fortsat er på over 40 milliarder ton om året, kan det resterende budget allerede være mere eller mindre udvisket,« lyder den dystre konklusion.

Kaskade-effekter

Forskernes største bekymring er risikoen for ’kaskade-effekter’, dvs. at overskridelsen af et tipping point fører til overskridelsen af andre. For eksempel vil afsmeltningen af arktisk havis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis.

Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til den opbremsning af Golfstrømmen, der allerede er iagttaget. Således ændrede havstrømme kan destabilisere den vestafrikanske monsun og betyde forstærket tørke i Afrikas Sahel-region, ligesom det kan betyde udtørring af Amazonas og dermed øget opvarmning og øget afsmeltning af isen i Antarktis.

Sådanne globale tipping-processer er indtruffet før i Jordens historie, før den menneskelige civilisation vandt fodfæste.

»Hvis ødelæggende kaskader af tipping points kan indtræffe, og et globalt tipping point ikke kan udelukkes, så er der tale om en eksistentiel trussel mod civilisationen. Selv nok så mange cost-benefit-analyser kan ikke hjælpe os. Vi må ændre selve måden, vi anskuer klimaproblemet på,« fastslår forskerne.

Appellen i Nature kommer få dage før, alverdens lande samles i Madrid til COP25 for at forhandle om en skærpet indsats for at bremse den globale opvarmning og de truende klimaændringer. Hvis forhandlerne læser og forstår appellen, bør det kunne få dem til at skrue markant op for tempoet og ambitionsniveauet. Som forskerne siger:

»Vi argumenterer for, at tiden til at intervenere for at afværge tipping-processer allerede kan være skrumpet mod nul, mens reaktionstiden for at nå netto-nuludledninger i bedste fald er 30 år.«

»Vor planets stabilitet og modstandskraft er i fare. Det må afspejles i international handling – ikke bare ord.«

Forskerne bag appellen i Nature-tidsskriftet er Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, Will Steffen, professor og klimaforsker ved Australian National University, Tim Lenton, professor og ekspert i tipping points ved University of Exeter, Owen Gaffney, analytiker ved Stockholm Resilience Centre, Johan Rockström, professor og leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research, Hans Joachim Schellnhuber og Stefan Rahmstorf, professorer og ledende klimaforskere ved Potsdam-instituttet

Serie

COP25 – klimadramaet i Madrid

Faresignalerne fra klimaet og advarslerne fra forskerne vælter ind over verdens regeringer, når de i dagene 2.-13. december mødes i Madrid til FN-klimamødet COP25. Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke. COP25 skal demonstrere landenes vilje til en langt mere ambitiøs global klimapolitik. Information er med og følger dramaet i Madrid.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad ligner det, at komme med den slags dommedagsprofetier - to dage før Sort Fredag og lige inden julehandlen går i gang. Inf. skader erhvervslivet, væksten og er dermed med til at skabe arbejdsløshed.

Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Tor Brandt, Lars Bo Jensen, Mogens Holme, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Tagesen, Erik Winberg, Per Torbensen, Anders Lund, Werner Gass, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Jacob Johansen, Birte Pedersen, René Arestrup, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Thorkil Søe, Søs Jensen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Svendsen, Niels-Simon Larsen, Jeppe Lindholm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Fin sarkasme, Arne Lund; uheldigvis er den desværre udtryk for den rådende

en fin sarkasme og uhyggeligt tæt på rådende tankegang hos politikere og andet godtfolk.

Ejvind Larsen, Arne Lund, Lars Bo Jensen, Mogens Holme, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, John Andersen, Per Torbensen, Werner Gass, Mette Eskelund, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Lillian Larsen, Thorkil Søe, Henrik Peter Bentzen, Niels-Simon Larsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar

Der er næsten ingen, som har fattet alvoren i den katastrofale klimaændring som er på vej. Politikerne tør ikke fortælle befolkningen om tilstanden. De forstår den nemlig ikke selv. Og skal der gøres noget, så er der bred enighed om, at det sandelig ikke må gå ud over væksten eller arbejdspladser. Første prioritet er at vi skal blive rigere. Klimaet rangere længere nede af ranglisten. Og desuden. Hvad nu hvis videnskaben tager fejl? Det hele ser jo ikke så slemt ud - Endnu. Alt imens udslippet af CO2 og andre drivhusgasser bare stiger og stiger år efter år. Og der er INGEN udsigt til det bare bremser op i årtier frem.

Med andre ord, udviklingen kan ikke stoppes. Selv om alt udslip af drivhusgasser stoppede her og nu vil klimaforandringer ikke kunne stoppes da atmosfæren allerede indeholder en større andel af drivhusgasser end den millioner af år gamle klimaballance kan bære. Point of no return tilstanden nåede verden da isen på alverdens gletsjere begyndte at smelte.

So it goes. Menneskeligeheden har aldrig handlet vis og rationel. Bare se de mennesker vi vælger som politikere - Og hvor let vi lader os manipulere.

Ejvind Larsen, Flemming Berger, Kim Øverup, Helene Kristensen, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, John Andersen, Per Torbensen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Markus Lund, Torben Bruhn Andersen, René Arestrup, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Marianne Stockmarr, Palle Yndal-Olsen, Susanne Kaspersen, Thorkil Søe, Henrik Peter Bentzen, Jan Nielsen, Carsten Svendsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der skal stærke nerver til både at læse Inf. og at leve. Der skal endnu stærkere nerver til for at høre på klimabenægtere og fodslæbende politikere. Det totale kaos står lige uden for bymuren. Det ene landområde efter det andet brænder, eller oversvømmes eller sønderbrydes politisk. På fredag strejker skolebørnene og skiltene spørger, om der er en voksen til stede. Ak, ja, hvad skal de med en sådan? Børnene må agere voksne.
Green friday, kl.12-15 Chr.Borg slotsplads.

Ejvind Larsen, Niels Peter Nielsen, Morten Lind, Søs Jensen, Arne Lund, Pia Nielsen, Bent Gregersen, Jane Doe, Kim Vildnis, John Andersen, Per Torbensen, Werner Gass, Mette Eskelund, Kim Øverup, Tommy Clausen, Lars Jørgensen, Jeppe Lindholm, Olaf Tehrani, Torben Bruhn Andersen, René Arestrup, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Det mest frustrerende er, at føle sig som et magtesløs vidne til den politiske idioti.

Politikere, der taler om bæredygtighed, om 2030-, 2040- og 2050 planer i almindelig underforstået konsensus om at vi endelig ikke må handle overilet og at kortsigtede økonomiske hensyn, under alle omstændigheder, vejer langt tungere.

Få nu for H...... fingeren ud! Gør noget! Radikalt! Hurtigt!

Ejvind Larsen, Morten Lind, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Mogens Holme, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bent Gregersen, Carsten Wienholtz, John Andersen, Erik Winberg, Werner Gass, Niels-Simon Larsen, Tommy Clausen, Lars Jørgensen, Jeppe Lindholm, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det er meget svært at overskue mere end en katastrofe ad gangen, men vi står faktisk over for en legion af problemer.
Der er ferskvandskrise. Begyndende fødevarekrise. Begyndende mangel på råvarer + alle de andre.
I 1965 bekymrede fremtiden mig ikke. Jeg var ung og verden var åben. I året 2000 så jeg med sindsro frem til 2020, selv om der var tegn på optræk til problemer i horisonten. Nu bekymre det at se frem til 2030. Lad ikke forudsigelsen fra "Grænser for Vækst" blive til virkelighed. Vi kan sagtens undgå det, ved at ændre vores adfærd til at blive mere hensigtsmæssig..

Ejvind Larsen, Morten Lind, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Ingeborg Fangel Mo

Kære Jørgen Steen, tak for din saglighed, og insisteren, - men her en opfordring; vi, dine trofaste læsere, skal ud i verden og kæmpe denne kamp, for et andet slags samfund, hver dag, i stort og småt, - og vi må ikke sidde lammede tilbage, som man næsten gør efter denne artikel. Hjælp os med ikke at lande i den totale magtesløshed, - for os der har børn er resignation ikke en mulighed. Tilføj gerne, i hvert afsnit, -
DERFOR SIR ...AT MAN KAN GØRE....
DERFOR OPFORDRER....TIL AT ....

Imens prøver jeg med vejrtrækningsøvelser....

Ejvind Larsen, Morten Lind og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

"Bare se de mennesker vi vælger som politikere - Og hvor let vi lader os manipulere."
Altså,vi kan ikke stemme på andre politikere,end dem der er.

Måske skal vi voksne bakke de unge op med en JOBSTREJK FÖR KLIMATET? Dét kan nok rykke (ved) noget.

Ejvind Larsen, Morten Lind og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

1. Kierkegaard 1813 "Det hændte på et teater, at der gik ild i kulisserne, Direktøren kom for at underrette publikum derom. Man troede det var en vittighed og klappede, han gentog det, man jublede endnu mere. Således tænker jeg, at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoder, der tror, at det er en vits.”

Ejvind Larsen, Morten Lind, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, Mads Troest, Jeppe Lindholm, Tor Brandt, Kim Øverup, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Pia Nielsen, Kim Vildnis og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Desværre havde Kierkegaard ret.
I de sidste mange år har der været fokus på at gøre muslimer, arbejdsløse, flygtninge til syndebukke.
Folk der grundet økonomi bor i boligområder, hvor de har råd til at betale huslejen, stigmatiserer man ved at kalde boligområdet for "ghetto".
Det har fået fokus til at ligge det helt forkerte sted, fordi der er stemmer i at fodre den indre svinehund.

Fokus skulle i stedet have ligget på at håndtere det virkelig alvorlige problemer, nemlig at undgå de klimaforandringer, som videnskaben har advaret os om siden 80¨erne , ja siden starten af 70'erne hvor bogen "grænser for vækst" udkom.
Selv nu hvor Australien og Amazonas brænder, og videnskaben råber op i kor så højt de kan, fortsætter de fodslæbende politikere med at gøre alt, alt for lidt.
Det er NU, VÅGN NU OP. Det er IKKE en vits, det er ALVOR!

Ejvind Larsen, Morten Lind, Søs Jensen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Reaktionerne overfor klimakrisen minder mig om personernes i Lars von Triers Melancholia

Ejvind Larsen, Søs Jensen, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Bare rolig, vores politikere sidder skam ikke på hænderne i denne sag:

https://frontex.europa.eu/about-frontex/careers/frontex-border-guard-rec...

Ejvind Larsen, Flemming Berger og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Rene - "Det mest frustrerende er, at føle sig som et magtesløs vidne til den politiske idioti"
Men når nu vore kære folkevalgte hverken kan eller vil eller tør - ja, så må "folket! - med eller uden høtyve - gøre hvad gøres skal.

Ejvind Larsen, Søs Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Velkommen tilbage Jan Weis. Det skal nok blive morsomt - i det mindste ind i mellem ;).

Hvilket fokus finder du da mere passende, end den forhåndeværende besyngelse af deprimerende tendenser i tiden? Du synes fortsat - præcis som det forholdt sig med din 'tidligere inkarnation' i dette forum - at foretrække antydningens kunst, snarere end ren tale. Et forhold, som jeg skam ikke kan bebrejde dig, da jeg ofte også selv - omend ikke på samme udsøgte niveau - søger at anlægge en stil, der inviterer eventuelle interessenter til at læse mellem linjerne. Tænke lidt bedre efter, såmænd.

Ulempen ved denne - i grunden arrogante - fremfærd er dog blot, at man i sidste ende risikerer slet ikke at blive forstået. Et forhold man så kan godte sig over, naturligvis, i en form for overlegen, intellektuel masturbation. Endnu et hak i sengegærdet, ikke sandt?

Nå, men det var et sidespring, så at sige.

Det er vel næppe nogen nyhed, ej heller en dyb alkymistisk indsigt, at kapitalismens bannerbærere nu endelig er blevet revet så hårdt i tøjret, at kursen så at sige på skrømt er lagt 180 grader om, og at 'den grønne bølge' følgelig surfes med profit for øje. Er det ikke netop kapitalismens (kapitalisternes) endelige væddemål - den endelige krampetrækning - at alt såmænd nok skal løse sig, blot markedet får lov til endelig at bevise sit værd? Sit fulde potentiale?

Mens NEJ-sigere og andet Radikalt og i grunden Socialdemokratisk bundfald hensmægter deres i grunden kostbare tid i blandt andet fora som disse - in requiem - så redder Bill Gates og hans ligesindede blåbærs-kapitalister endnu engang verden og dens bønder fra sig selv: Med opfindsomhed, styrke og mod?

Du synes at nære en dyb mistillid til disse kapitalismens frelsende valkyrier? Well, i så fald bebrejder jeg dig ikke. Blot undrer det mig så - for nu at gentage mig selv - hvilket andet fokus du finder mere passende?

Du taler nu om et 'enten-eller', som om vi ikke havde talt om netop dét i dette forum, i alle disse år. Og så vidt jeg husker, så fandt du tidligere en så 'radikal tanke' latterlig. Så hvor står du nu, gad jeg godt vide, med alt det vand, som siden er løbet under broen?

Kan du udtrykke dig lidt mere klart?

Det lader til at det klogeste er at -acceptere- at klimaet ændrer sig, og kommer til at ændre sig i fremtiden ligeså. Tror nogen mon at verden vender på en tallerken fra en dag til en anden, og, om det så overhovedet har noget på sig at atmosfærens CO2-koncentration har en altoverskyggende indvirkning på klimaet, pludselig stopper med at forbruge de brændstoffer som hele den moderne civilization er bygget på?

i så fald må jeg sige at man har en meget stor portion godmodig tro i sig. Og det skal jeg ikke kritisere nogen for. At tro godt om mennesker er en god ting, men... Der er også noget der kaldes naivitet. Men lad nu det være.

Var det ikke mere fornuftigt at se på hvordan vi bedst forholder os til det forandrende klima? At se på og tænke over hvordan vi bedst kan samarbejde om at imødegå de nuværende og kommende klimaforandringer på en hensigtsmæssig og menneskeværdig måde?

Det er for mig at se den eneste praktiske og pragmatiske vej i denne sammenhæng.

Vil nogen starte en omfattende krig over klima-spørgsmålet, og det vil mange tilsyneladende, så har jeg ikke magt til at stoppe dem. Dog vil jeg i forbifarten blot spørge om de så har tænkt over hvor meget CO2 kinetisk krig udleder, både i den faktiske udførelse og i den intense produktion der følger med? Jeg vil mene at dette er værd at tage med i sine overvejelser, i fald man skulle gøre sig sådanne.

Jorden har set langt værre end det vi nu ser, og den skal nok klare sig. Så hold godt fast!

Mit råd i denne sammenhæng er simpelt: slå koldt vand i blodet, og øv jeres tilpasningsevne!

@Thomas Faber
Du har helt ret. Vi har sådan set ikke andre valg.

Problemet med koldsindig pragmatisme - som jeg ellers hylder - er blot, at det lynhurtigt bliver vekslet til træghed - en sovepude, hvor alle spilfægterierne kun udmønter sig i flere spilfægterier. Og kun meget lidt konkret handling.

Problemet her er jo tiden. Vi har snorksovet i adskillige årtier. Produceret og forbrugt i en konstant accelererende dødsspiral. Nu er vi faretruende tæt på kanten af noget, vi slet ikke kan overskue. Og vi er løbet tør for tid.

Jeg ved godt det lyder som alarmistisk panik. Men forskernes ret entydige tale kalder altså på mere end koldsindig pragmatisme.

@René Arestrup

Jeg mener ikke at vi skal lade vores hjerter gro kolde! Langt fra!

Jeg mener heller ikke at vi skal blive ved at forbruge hovedløst, som vi har gjort, og vælte i os i billigt og elendigt bras af lav kvalitet og holdbarhed. Nej. Lad os producere gode og holdbare ting, og respektere naturen og hinanden. Ikke ødelægge den, som vi desværre har gjort og gør i mange tilfælde. Nej. Det er ikke den rigtige vej.

De forandringer og udfordringer vi står over for kalder på mere end koldsindig pragmatisme, helt bestemt. De kalder på kreativitet, og nye idéer og måder at gøre tingene på. Bedre og sundere måder, der er mere i harmoni med både vores ydre omgivelser og vores indre natur. Måder der er mere menneskeværdige, og fredelige, og retfærdige.

Men dette udelukker på ingen måde kølige og velovervejede sind! Snarere det modsatte, vil jeg sige. Lad vore sind være kolde, og vores hjerter varme! Det, tror jeg, er den bedste vej.

Og her kommer vi til vores indre natur, for hvordan holder man sindet roligt og køligt mens ens hjerte banker og brænder, mens man frygter for fremtiden og bekymrer sig for sine kære? ... Det er ikke let! ... men, det er heller ikke umuligt.

Spørger du mig, så vil jeg sige at vi for det første må holde op med at producere og forbruge så meget dårlig kultur og tænkning. Det er der vi må starte. Vi må begynde at fodre vores sind og vores hjerter med gode, rigtige, kernesunde og smukke ting, med dristige og visionære idéer, med retfærdighed, god moral og ordentlig etik, og med ordentlige, selvkonsistente verdensbilleder. Og dernæst må vi lære at finde fred med de ting som er uundgåelige - (klima)forandring og død, især.

Vi må lære at være mere menneskelige, og mere værdige, klogere, mildere, og renere, både udenfor os selv, og inde i os selv, og i vores forhold til hinanden, til Jorden, og til selveste Livet med dets ufravigelige krav og mangfoldige udfordringer.

Og så må vi gå ud blandt vores medmennesker og være så gode som vi kan, og gøre de ting vi tror og mener er rigtige så godt som vi kan. Og vi må være ordentlige og venlige og overbærende overfor hinanden.

Og til det formål, da må vores sind være kølige. For det bliver ikke let, og der er meget at gøre. Men det bliver til gengæld heller ikke kedeligt! De varme hjerter mangler vi ikke, heldigvis. Langt, langt størsteparten af menneskeheden ønsker at gøre det gode.

Og så tror jeg til gengæld også at det kan ende med at blive meget, meget smukt. Med at folk kan få liv som de finder spændende, fine og rigtige, med mening og glæde i. Liv som de kan være tilfredse med og stolte over, og som de kan finde værdighed i. Og som, når de er ved deres vejs ende, de kan slippe med fred i sindet og ro i sjælen.

Og det, det vil jeg gøre hvad jeg kan for at medskabe, for det er hvad jeg ønsker at vi skal have! Og jeg vil forsøge at gøre det med sindet så køligt som jeg kan holde det ;)

Arne Albatros Olsen

Shit !

Arne Albatros Olsen

Læste følgende artikel fra the Guardian idag.
Ikke ligefrem opmuntrende læsning :

https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/nov/29/countries-from-sib...

Problemet er at det første klimabetingede tipping point, som måske kan synes umiddelbar uskyldig og dermed går uset forbi, medføre det næste og det næste og det næste i et stadig accelererende tempo.

Og hvornår dette lille uskyldige klimabetingede tipping point indtræffer er der ingen, som ved. Ingen. Hvad der ser ud til at tage flere hundrede år kan med et ske på få årtier, hvis balancen først er brudt.

Der var en gang, hvor det blev antaget, at atmosfæren var så kæmpestor, at menneskelig aktivitet umuligt kunne påvirke balancen. En fatal fejltagelse man gjorde i 70'erne og 80'erne, hvor skaden på atmosfæren var knap så stor og der således stadig var tid til at reagere. En tid hvor kapitalismen, godt finansieret af kul og olieindustrien, med vold og magt egenrådig og udemokratisk, tvang deres vilje igennem.

Men kan man ikke sige at det første tipping point for længst er overskredet? Det skete dengang ilden først blev overvundet af menneskets opfindsomhed... Og så da den Industrielle Revolution startede gik det for alvor i gang.

Hvem vil, og hvem kan, fortælle Afrika, Indien, Kina, Rusland og Sydamerika at de ikke må forbrænde fossile brændstoffer? Og hvem kan få dem til at lytte? Og hvad med alle de Amerikanere og Europæere som også mener at det er en god idé at have billig og let adgang til energi?

Det ligner for mig en helt og aldeles umulig opgave, og derfor tror jeg at det bedste vi kan gøre er at acceptere at klimaet kommer til at ændre sig, og at det allerede er i fuld gang med det.

Jeg mener at det er bedre at koncentrere sine resourcer og energi på at tilpasse sig situationen. Og selvom det er slemt, Jorden er voldsom, så er det ikke helt umuligt. Vi er her da stadig, ikke? Og mennesker er kreative og meget tilpasningsdygtige. Mon ikke vi kan finde ud af det hvis vi arbejder sammen om det? Det tror jeg.

Niels-Simon Larsen

Thomas Faber: Du er en pudsig fyr, skriver engleblidt og langt, men hele tiden venter jeg på, at kniven kommer ud af ærmer på dig i form af: Og derfor skal vi have atomkraftværker, eller derfor skal vi gå i kirke hver søndag kl. 10, eller noget andet tredje, fjerde.
Tag os lige lidt alvorligt. Vi har ikke brug for dine trøstepræmier om, at det går nok. Klik på Arne A.O’s link og kom til bevidsthed.

@Niles-Simon Larsen;

hehe :) - Det mener jeg at du gør klogt i. Du kender mig jo ikke. Og internettet er fuld af tosser.

Hvad angår The Guardian, så kan min tillid til den og dens repræsentanter ligge på et meget, meget lille sted. At der i den står at verden er i store problemer og at vi skal gøre dit og dat, NU, tager jeg som et ligeså relevant faktum som at Solen stod op i morges: det var at forvente. Jeg er hverken overbevist om at atmosfrens CO2-koncentration har en primær indflydelse på jordens klima, eller at The Guardians journalister har nogen som helst anelse om hvad de taler om. Jeg er dog meget overbevist om menneskehedens godtroendhed, inkluderende journalister og såkaldte vidensskabs-folk.

Og derfor siger jeg som jeg gør. Hvad andre gør er deres sag, men jeg mener at det er vigtigt at i hvert fald prøve at tale folk til hvad jeg ser som fornuft, netop fordi jeg tror at risikoen for at den her sag kan komme til at udvikle sig rigtigt, rigtigt grimt er høj. Jeg tror at det i yderste instans kan føre til omfattende mellem-menneskelig spænding og/eller krig, og det er jeg meget lidt interesseret i skal ske.

Jeg vil derfor insistere på samtale og kalde på forsøg på forståelse, på begge sider af debatten. Om folk så vil tage mig for en narrehat i et elfenbenstårn eller en "agent provocateur", eller simpelthen ignorere mig, så må jeg finde mig i det.

Situationen er alvorlig, ja. Det er Jorden og menneskeheden det drejer sig om. Folk kommer til at miste hus, hjem og indtægskilder, og i visse tilfælde livet. De kommer til at gå fra marker og traditioenlle jorde, reduceret til pjaltede flygtninge. Det sker allerede, hver eneste dag. Og det er forfærdeligt. Og det kommer til at fortsætte. Endnu sker det ikke på meget stor skala, men det kommer det sandsynligvis til. Og jeg mener at det bedste, klogeste, og mest menneskelige er at se på hvordan vi kan forholde os til disse nutidige og fremtidige fakta, og så prøve at samarbejde om at hjælpe de udsatte og os selv på bedst mulig vis.

Jeg har ikke nogen færdigstøbte løsninger, fordi jeg anerkender at det både er udenfor min personlige magt at træffe de relevante beslutninger, og fordi jeg ser situationen som værende meget kompleks. Jeg tror på at der skal ske en forandring i den måde vi ser på og forholder os til denne og lignende alvorlige og komplekse problemstillinger før vi kan komme nærmere en løsning. Og denne forandring er hvad jeg prøver at inspirere til og fremprovokere. Fordi jeg også selv ønsker at der skal være en ordentlig fremtid for mig og mine. Og alle jer andres, for den sags skyld.