Læsetid: 7 min.

Fristen for at afværge klimaets tipping points er tæt på nul

Ledende forskere udsender uhørt skarp advarsel før FN’s klimamøde COP25 i Madrid: Den ene store klimaforstyrrelse risikerer at udløse den næste i et selvforstærkende kaos, der ikke kan bremses
Overskridelsen af et tipping point kan føre til overskridelsen af andre. Afsmeltningen af arktisk havis kan eksempelvis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til opbremsningen af Golfstrømmen. De ændrede havstrømme kan så destabilisere den vestafrikanske monsun og forstærke tørken i Afrikas Sahel-region og udtørre Amazonas. Og så videre.

Overskridelsen af et tipping point kan føre til overskridelsen af andre. Afsmeltningen af arktisk havis kan eksempelvis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til opbremsningen af Golfstrømmen. De ændrede havstrømme kan så destabilisere den vestafrikanske monsun og forstærke tørken i Afrikas Sahel-region og udtørre Amazonas. Og så videre.

Gerald Herbert

28. november 2019

Måske har vi allerede passeret det tidspunkt, hvor såkaldte tipping points i klimaet og biosfæren kan afværges. Adskillige tipping points er i dag »faretruende tæt på«. Derfor giver det ikke mening med den cost-benefit-tilgang til indsatsen mod klimaforandringer, som dominerer megen økonomisk tænkning og politisk handling.

Det siger et hold af internationalt førende klima- og biosfæreforskere i en usædvanlig skarpt formuleret appel, offentliggjort onsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Et tipping point er det punkt, hvor en proces, der normalt forløber roligt og forudsigeligt, er blevet presset så meget, at en tærskel pludselig overskrides og sætter en række selvforstærkende kædereaktioner i gang.

»Det er vores vurdering, at dokumentationen om tipping points er nok til at indikere, at vi befinder os i en planetær nødstilstand: Både risikoen og tidspresset peger på en akut situation,« skriver forskerholdet, der ud over Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, tæller seks internationalt anerkendte forskere.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • Denise Krogsbøll
  • Marianne Borgvardt
  • Caspar Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Bent Gregersen
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kim Øverup
  • Tommy Clausen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Steen K Petersen
  • Katrine Damm
  • Marianne Stockmarr
  • Niels-Simon Larsen
Curt Sørensen, Denise Krogsbøll, Marianne Borgvardt, Caspar Christiansen, Torben K L Jensen, Bent Gregersen, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Øverup, Tommy Clausen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Steen K Petersen, Katrine Damm, Marianne Stockmarr og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad ligner det, at komme med den slags dommedagsprofetier - to dage før Sort Fredag og lige inden julehandlen går i gang. Inf. skader erhvervslivet, væksten og er dermed med til at skabe arbejdsløshed.

Arne Albatros Olsen, Tor Brandt, Lars Bo Jensen, Mogens Holme, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Tagesen, Erik Winberg, Per Torbensen, Anders Lund, Werner Gass, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Jacob Johansen, Birte Pedersen, René Arestrup, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Thorkil Søe, Søs Jensen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Svendsen, Niels-Simon Larsen, Jeppe Lindholm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Fin sarkasme, Arne Lund; uheldigvis er den desværre udtryk for den rådende

en fin sarkasme og uhyggeligt tæt på rådende tankegang hos politikere og andet godtfolk.

Arne Lund, Lars Bo Jensen, Mogens Holme, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, John Andersen, Per Torbensen, Werner Gass, Mette Eskelund, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Lillian Larsen, Thorkil Søe, Henrik Peter Bentzen, Niels-Simon Larsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar

Der er næsten ingen, som har fattet alvoren i den katastrofale klimaændring som er på vej. Politikerne tør ikke fortælle befolkningen om tilstanden. De forstår den nemlig ikke selv. Og skal der gøres noget, så er der bred enighed om, at det sandelig ikke må gå ud over væksten eller arbejdspladser. Første prioritet er at vi skal blive rigere. Klimaet rangere længere nede af ranglisten. Og desuden. Hvad nu hvis videnskaben tager fejl? Det hele ser jo ikke så slemt ud - Endnu. Alt imens udslippet af CO2 og andre drivhusgasser bare stiger og stiger år efter år. Og der er INGEN udsigt til det bare bremser op i årtier frem.

Med andre ord, udviklingen kan ikke stoppes. Selv om alt udslip af drivhusgasser stoppede her og nu vil klimaforandringer ikke kunne stoppes da atmosfæren allerede indeholder en større andel af drivhusgasser end den millioner af år gamle klimaballance kan bære. Point of no return tilstanden nåede verden da isen på alverdens gletsjere begyndte at smelte.

So it goes. Menneskeligeheden har aldrig handlet vis og rationel. Bare se de mennesker vi vælger som politikere - Og hvor let vi lader os manipulere.

Flemming Berger, Kim Øverup, Helene Kristensen, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, John Andersen, Per Torbensen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Markus Lund, Torben Bruhn Andersen, René Arestrup, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Marianne Stockmarr, Palle Yndal-Olsen, Susanne Kaspersen, Thorkil Søe, Henrik Peter Bentzen, Jan Nielsen, Carsten Svendsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der skal stærke nerver til både at læse Inf. og at leve. Der skal endnu stærkere nerver til for at høre på klimabenægtere og fodslæbende politikere. Det totale kaos står lige uden for bymuren. Det ene landområde efter det andet brænder, eller oversvømmes eller sønderbrydes politisk. På fredag strejker skolebørnene og skiltene spørger, om der er en voksen til stede. Ak, ja, hvad skal de med en sådan? Børnene må agere voksne.
Green friday, kl.12-15 Chr.Borg slotsplads.

Morten Lind, Søs Jensen, Arne Lund, Pia Nielsen, Bent Gregersen, Søren Mortensen, Kim Vildnis, John Andersen, Per Torbensen, Werner Gass, Mette Eskelund, Kim Øverup, Tommy Clausen, Lars Jørgensen, Jeppe Lindholm, Olaf Tehrani, Torben Bruhn Andersen, René Arestrup, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Det mest frustrerende er, at føle sig som et magtesløs vidne til den politiske idioti.

Politikere, der taler om bæredygtighed, om 2030-, 2040- og 2050 planer i almindelig underforstået konsensus om at vi endelig ikke må handle overilet og at kortsigtede økonomiske hensyn, under alle omstændigheder, vejer langt tungere.

Få nu for H...... fingeren ud! Gør noget! Radikalt! Hurtigt!

Morten Lind, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Mogens Holme, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bent Gregersen, Carsten Wienholtz, John Andersen, Erik Winberg, Werner Gass, Niels-Simon Larsen, Tommy Clausen, Lars Jørgensen, Jeppe Lindholm, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det er meget svært at overskue mere end en katastrofe ad gangen, men vi står faktisk over for en legion af problemer.
Der er ferskvandskrise. Begyndende fødevarekrise. Begyndende mangel på råvarer + alle de andre.
I 1965 bekymrede fremtiden mig ikke. Jeg var ung og verden var åben. I året 2000 så jeg med sindsro frem til 2020, selv om der var tegn på optræk til problemer i horisonten. Nu bekymre det at se frem til 2030. Lad ikke forudsigelsen fra "Grænser for Vækst" blive til virkelighed. Vi kan sagtens undgå det, ved at ændre vores adfærd til at blive mere hensigtsmæssig..

Morten Lind, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Ingeborg Fangel Mo

Kære Jørgen Steen, tak for din saglighed, og insisteren, - men her en opfordring; vi, dine trofaste læsere, skal ud i verden og kæmpe denne kamp, for et andet slags samfund, hver dag, i stort og småt, - og vi må ikke sidde lammede tilbage, som man næsten gør efter denne artikel. Hjælp os med ikke at lande i den totale magtesløshed, - for os der har børn er resignation ikke en mulighed. Tilføj gerne, i hvert afsnit, -
DERFOR SIR ...AT MAN KAN GØRE....
DERFOR OPFORDRER....TIL AT ....

Imens prøver jeg med vejrtrækningsøvelser....

"Bare se de mennesker vi vælger som politikere - Og hvor let vi lader os manipulere."
Altså,vi kan ikke stemme på andre politikere,end dem der er.

Måske skal vi voksne bakke de unge op med en JOBSTREJK FÖR KLIMATET? Dét kan nok rykke (ved) noget.

1. Kierkegaard 1813 "Det hændte på et teater, at der gik ild i kulisserne, Direktøren kom for at underrette publikum derom. Man troede det var en vittighed og klappede, han gentog det, man jublede endnu mere. Således tænker jeg, at verden vil gå til grunde under almindelig jubel af vittige hoder, der tror, at det er en vits.”

Morten Lind, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, Mads Troest, Jeppe Lindholm, Tor Brandt, Kim Øverup, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Pia Nielsen, Kim Vildnis og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Desværre havde Kierkegaard ret.
I de sidste mange år har der været fokus på at gøre muslimer, arbejdsløse, flygtninge til syndebukke.
Folk der grundet økonomi bor i boligområder, hvor de har råd til at betale huslejen, stigmatiserer man ved at kalde boligområdet for "ghetto".
Det har fået fokus til at ligge det helt forkerte sted, fordi der er stemmer i at fodre den indre svinehund.

Fokus skulle i stedet have ligget på at håndtere det virkelig alvorlige problemer, nemlig at undgå de klimaforandringer, som videnskaben har advaret os om siden 80¨erne , ja siden starten af 70'erne hvor bogen "grænser for vækst" udkom.
Selv nu hvor Australien og Amazonas brænder, og videnskaben råber op i kor så højt de kan, fortsætter de fodslæbende politikere med at gøre alt, alt for lidt.
Det er NU, VÅGN NU OP. Det er IKKE en vits, det er ALVOR!

Morten Lind, Søs Jensen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Reaktionerne overfor klimakrisen minder mig om personernes i Lars von Triers Melancholia

Søs Jensen, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar

Rene - "Det mest frustrerende er, at føle sig som et magtesløs vidne til den politiske idioti"
Men når nu vore kære folkevalgte hverken kan eller vil eller tør - ja, så må "folket! - med eller uden høtyve - gøre hvad gøres skal.

Torsten Jacobsen

Velkommen tilbage Jan Weis. Det skal nok blive morsomt - i det mindste ind i mellem ;).

Hvilket fokus finder du da mere passende, end den forhåndeværende besyngelse af deprimerende tendenser i tiden? Du synes fortsat - præcis som det forholdt sig med din 'tidligere inkarnation' i dette forum - at foretrække antydningens kunst, snarere end ren tale. Et forhold, som jeg skam ikke kan bebrejde dig, da jeg ofte også selv - omend ikke på samme udsøgte niveau - søger at anlægge en stil, der inviterer eventuelle interessenter til at læse mellem linjerne. Tænke lidt bedre efter, såmænd.

Ulempen ved denne - i grunden arrogante - fremfærd er dog blot, at man i sidste ende risikerer slet ikke at blive forstået. Et forhold man så kan godte sig over, naturligvis, i en form for overlegen, intellektuel masturbation. Endnu et hak i sengegærdet, ikke sandt?

Nå, men det var et sidespring, så at sige.

Det er vel næppe nogen nyhed, ej heller en dyb alkymistisk indsigt, at kapitalismens bannerbærere nu endelig er blevet revet så hårdt i tøjret, at kursen så at sige på skrømt er lagt 180 grader om, og at 'den grønne bølge' følgelig surfes med profit for øje. Er det ikke netop kapitalismens (kapitalisternes) endelige væddemål - den endelige krampetrækning - at alt såmænd nok skal løse sig, blot markedet får lov til endelig at bevise sit værd? Sit fulde potentiale?

Mens NEJ-sigere og andet Radikalt og i grunden Socialdemokratisk bundfald hensmægter deres i grunden kostbare tid i blandt andet fora som disse - in requiem - så redder Bill Gates og hans ligesindede blåbærs-kapitalister endnu engang verden og dens bønder fra sig selv: Med opfindsomhed, styrke og mod?

Du synes at nære en dyb mistillid til disse kapitalismens frelsende valkyrier? Well, i så fald bebrejder jeg dig ikke. Blot undrer det mig så - for nu at gentage mig selv - hvilket andet fokus du finder mere passende?

Du taler nu om et 'enten-eller', som om vi ikke havde talt om netop dét i dette forum, i alle disse år. Og så vidt jeg husker, så fandt du tidligere en så 'radikal tanke' latterlig. Så hvor står du nu, gad jeg godt vide, med alt det vand, som siden er løbet under broen?

Kan du udtrykke dig lidt mere klart?

Det lader til at det klogeste er at -acceptere- at klimaet ændrer sig, og kommer til at ændre sig i fremtiden ligeså. Tror nogen mon at verden vender på en tallerken fra en dag til en anden, og, om det så overhovedet har noget på sig at atmosfærens CO2-koncentration har en altoverskyggende indvirkning på klimaet, pludselig stopper med at forbruge de brændstoffer som hele den moderne civilization er bygget på?

i så fald må jeg sige at man har en meget stor portion godmodig tro i sig. Og det skal jeg ikke kritisere nogen for. At tro godt om mennesker er en god ting, men... Der er også noget der kaldes naivitet. Men lad nu det være.

Var det ikke mere fornuftigt at se på hvordan vi bedst forholder os til det forandrende klima? At se på og tænke over hvordan vi bedst kan samarbejde om at imødegå de nuværende og kommende klimaforandringer på en hensigtsmæssig og menneskeværdig måde?

Det er for mig at se den eneste praktiske og pragmatiske vej i denne sammenhæng.

Vil nogen starte en omfattende krig over klima-spørgsmålet, og det vil mange tilsyneladende, så har jeg ikke magt til at stoppe dem. Dog vil jeg i forbifarten blot spørge om de så har tænkt over hvor meget CO2 kinetisk krig udleder, både i den faktiske udførelse og i den intense produktion der følger med? Jeg vil mene at dette er værd at tage med i sine overvejelser, i fald man skulle gøre sig sådanne.

Jorden har set langt værre end det vi nu ser, og den skal nok klare sig. Så hold godt fast!

Mit råd i denne sammenhæng er simpelt: slå koldt vand i blodet, og øv jeres tilpasningsevne!

@Thomas Faber
Du har helt ret. Vi har sådan set ikke andre valg.

Problemet med koldsindig pragmatisme - som jeg ellers hylder - er blot, at det lynhurtigt bliver vekslet til træghed - en sovepude, hvor alle spilfægterierne kun udmønter sig i flere spilfægterier. Og kun meget lidt konkret handling.

Problemet her er jo tiden. Vi har snorksovet i adskillige årtier. Produceret og forbrugt i en konstant accelererende dødsspiral. Nu er vi faretruende tæt på kanten af noget, vi slet ikke kan overskue. Og vi er løbet tør for tid.

Jeg ved godt det lyder som alarmistisk panik. Men forskernes ret entydige tale kalder altså på mere end koldsindig pragmatisme.

@René Arestrup

Jeg mener ikke at vi skal lade vores hjerter gro kolde! Langt fra!

Jeg mener heller ikke at vi skal blive ved at forbruge hovedløst, som vi har gjort, og vælte i os i billigt og elendigt bras af lav kvalitet og holdbarhed. Nej. Lad os producere gode og holdbare ting, og respektere naturen og hinanden. Ikke ødelægge den, som vi desværre har gjort og gør i mange tilfælde. Nej. Det er ikke den rigtige vej.

De forandringer og udfordringer vi står over for kalder på mere end koldsindig pragmatisme, helt bestemt. De kalder på kreativitet, og nye idéer og måder at gøre tingene på. Bedre og sundere måder, der er mere i harmoni med både vores ydre omgivelser og vores indre natur. Måder der er mere menneskeværdige, og fredelige, og retfærdige.

Men dette udelukker på ingen måde kølige og velovervejede sind! Snarere det modsatte, vil jeg sige. Lad vore sind være kolde, og vores hjerter varme! Det, tror jeg, er den bedste vej.

Og her kommer vi til vores indre natur, for hvordan holder man sindet roligt og køligt mens ens hjerte banker og brænder, mens man frygter for fremtiden og bekymrer sig for sine kære? ... Det er ikke let! ... men, det er heller ikke umuligt.

Spørger du mig, så vil jeg sige at vi for det første må holde op med at producere og forbruge så meget dårlig kultur og tænkning. Det er der vi må starte. Vi må begynde at fodre vores sind og vores hjerter med gode, rigtige, kernesunde og smukke ting, med dristige og visionære idéer, med retfærdighed, god moral og ordentlig etik, og med ordentlige, selvkonsistente verdensbilleder. Og dernæst må vi lære at finde fred med de ting som er uundgåelige - (klima)forandring og død, især.

Vi må lære at være mere menneskelige, og mere værdige, klogere, mildere, og renere, både udenfor os selv, og inde i os selv, og i vores forhold til hinanden, til Jorden, og til selveste Livet med dets ufravigelige krav og mangfoldige udfordringer.

Og så må vi gå ud blandt vores medmennesker og være så gode som vi kan, og gøre de ting vi tror og mener er rigtige så godt som vi kan. Og vi må være ordentlige og venlige og overbærende overfor hinanden.

Og til det formål, da må vores sind være kølige. For det bliver ikke let, og der er meget at gøre. Men det bliver til gengæld heller ikke kedeligt! De varme hjerter mangler vi ikke, heldigvis. Langt, langt størsteparten af menneskeheden ønsker at gøre det gode.

Og så tror jeg til gengæld også at det kan ende med at blive meget, meget smukt. Med at folk kan få liv som de finder spændende, fine og rigtige, med mening og glæde i. Liv som de kan være tilfredse med og stolte over, og som de kan finde værdighed i. Og som, når de er ved deres vejs ende, de kan slippe med fred i sindet og ro i sjælen.

Og det, det vil jeg gøre hvad jeg kan for at medskabe, for det er hvad jeg ønsker at vi skal have! Og jeg vil forsøge at gøre det med sindet så køligt som jeg kan holde det ;)

Problemet er at det første klimabetingede tipping point, som måske kan synes umiddelbar uskyldig og dermed går uset forbi, medføre det næste og det næste og det næste i et stadig accelererende tempo.

Og hvornår dette lille uskyldige klimabetingede tipping point indtræffer er der ingen, som ved. Ingen. Hvad der ser ud til at tage flere hundrede år kan med et ske på få årtier, hvis balancen først er brudt.

Der var en gang, hvor det blev antaget, at atmosfæren var så kæmpestor, at menneskelig aktivitet umuligt kunne påvirke balancen. En fatal fejltagelse man gjorde i 70'erne og 80'erne, hvor skaden på atmosfæren var knap så stor og der således stadig var tid til at reagere. En tid hvor kapitalismen, godt finansieret af kul og olieindustrien, med vold og magt egenrådig og udemokratisk, tvang deres vilje igennem.

Men kan man ikke sige at det første tipping point for længst er overskredet? Det skete dengang ilden først blev overvundet af menneskets opfindsomhed... Og så da den Industrielle Revolution startede gik det for alvor i gang.

Hvem vil, og hvem kan, fortælle Afrika, Indien, Kina, Rusland og Sydamerika at de ikke må forbrænde fossile brændstoffer? Og hvem kan få dem til at lytte? Og hvad med alle de Amerikanere og Europæere som også mener at det er en god idé at have billig og let adgang til energi?

Det ligner for mig en helt og aldeles umulig opgave, og derfor tror jeg at det bedste vi kan gøre er at acceptere at klimaet kommer til at ændre sig, og at det allerede er i fuld gang med det.

Jeg mener at det er bedre at koncentrere sine resourcer og energi på at tilpasse sig situationen. Og selvom det er slemt, Jorden er voldsom, så er det ikke helt umuligt. Vi er her da stadig, ikke? Og mennesker er kreative og meget tilpasningsdygtige. Mon ikke vi kan finde ud af det hvis vi arbejder sammen om det? Det tror jeg.

Niels-Simon Larsen

Thomas Faber: Du er en pudsig fyr, skriver engleblidt og langt, men hele tiden venter jeg på, at kniven kommer ud af ærmer på dig i form af: Og derfor skal vi have atomkraftværker, eller derfor skal vi gå i kirke hver søndag kl. 10, eller noget andet tredje, fjerde.
Tag os lige lidt alvorligt. Vi har ikke brug for dine trøstepræmier om, at det går nok. Klik på Arne A.O’s link og kom til bevidsthed.

@Niles-Simon Larsen;

hehe :) - Det mener jeg at du gør klogt i. Du kender mig jo ikke. Og internettet er fuld af tosser.

Hvad angår The Guardian, så kan min tillid til den og dens repræsentanter ligge på et meget, meget lille sted. At der i den står at verden er i store problemer og at vi skal gøre dit og dat, NU, tager jeg som et ligeså relevant faktum som at Solen stod op i morges: det var at forvente. Jeg er hverken overbevist om at atmosfrens CO2-koncentration har en primær indflydelse på jordens klima, eller at The Guardians journalister har nogen som helst anelse om hvad de taler om. Jeg er dog meget overbevist om menneskehedens godtroendhed, inkluderende journalister og såkaldte vidensskabs-folk.

Og derfor siger jeg som jeg gør. Hvad andre gør er deres sag, men jeg mener at det er vigtigt at i hvert fald prøve at tale folk til hvad jeg ser som fornuft, netop fordi jeg tror at risikoen for at den her sag kan komme til at udvikle sig rigtigt, rigtigt grimt er høj. Jeg tror at det i yderste instans kan føre til omfattende mellem-menneskelig spænding og/eller krig, og det er jeg meget lidt interesseret i skal ske.

Jeg vil derfor insistere på samtale og kalde på forsøg på forståelse, på begge sider af debatten. Om folk så vil tage mig for en narrehat i et elfenbenstårn eller en "agent provocateur", eller simpelthen ignorere mig, så må jeg finde mig i det.

Situationen er alvorlig, ja. Det er Jorden og menneskeheden det drejer sig om. Folk kommer til at miste hus, hjem og indtægskilder, og i visse tilfælde livet. De kommer til at gå fra marker og traditioenlle jorde, reduceret til pjaltede flygtninge. Det sker allerede, hver eneste dag. Og det er forfærdeligt. Og det kommer til at fortsætte. Endnu sker det ikke på meget stor skala, men det kommer det sandsynligvis til. Og jeg mener at det bedste, klogeste, og mest menneskelige er at se på hvordan vi kan forholde os til disse nutidige og fremtidige fakta, og så prøve at samarbejde om at hjælpe de udsatte og os selv på bedst mulig vis.

Jeg har ikke nogen færdigstøbte løsninger, fordi jeg anerkender at det både er udenfor min personlige magt at træffe de relevante beslutninger, og fordi jeg ser situationen som værende meget kompleks. Jeg tror på at der skal ske en forandring i den måde vi ser på og forholder os til denne og lignende alvorlige og komplekse problemstillinger før vi kan komme nærmere en løsning. Og denne forandring er hvad jeg prøver at inspirere til og fremprovokere. Fordi jeg også selv ønsker at der skal være en ordentlig fremtid for mig og mine. Og alle jer andres, for den sags skyld.