Læsetid: 4 min.

Hongkong-aktivist: ’Forlader vi bevægelsen nu, vil vi for evigt leve i en politistat’

Situationen er eskaleret i Hongkong, efter at politiet har omringet et universitet, hvor demonstranter i flere dage har barrikaderet sig. Bonnie Leung, som har været en af hovedarrangørerne bag nogle af de store demonstrationer, siger, at »mange demonstranter føler, at hvis de fejler, så er fremtiden tabt«
En demonstrant føres bort af politiet. Situationen i Hongkong er eskaleret de seneste dage, efter at studerende har barrikaderet sig på Det Polytekniske Universitet.

En demonstrant føres bort af politiet. Situationen i Hongkong er eskaleret de seneste dage, efter at studerende har barrikaderet sig på Det Polytekniske Universitet.

Anthony Wallace

19. november 2019

»Jeg har lige forsøgt at komme hen til universitetet, men vi blev ramt af tåregas,« siger en af aktivisterne i Hongkong, Bonnie Leung, over en telefonforbindelse mandag aften, lokal tid.

»Lige nu gemmer vi os på et hotel.«

Det universitet, hun forsøger at komme hen til, er blevet omdrejningspunkt for en yderligere eskalering af den i forvejen intense situation i Hongkong.

Ved avisens deadline mandag har politiet fortsat omringet Polyteknisk Universitet, hvor demonstranter i dagevis har barrikaderet sig. I området ruller politiet vandkanoner frem og skyder med tåregas, mens demonstranterne griber til mursten og molotovcocktails.

En af de demonstranter, som befinder sig på universitetet, kalder ifølge mediet The Guardian situationen for en »katastrofe«. Og i store dele af Hongkong forsøger andre demonstranter at aflede politiets opmærksomhed, så de ikke har ressourcer til at storme universitetet – og så deres meddemonstranter har en chance for at komme væk.

»De andre demonstranter er som søskende for os. Vi vil ikke lade dem i stikken, vi vil ikke have, at de skal sidde i denne ekstremt farlige situation alene. Mange af dem er sårede, og de mangler mad. Hvis de forsøger at komme ud, bliver de arresteret med det samme,« siger Bonnie Leung.

Bonnie Leung.

Anthony Wallace
Hun var en af hovedarrangørerne bag nogle af de store protestdemonstrationer, som begyndte for omkring et halvt år siden, og er tidligere næstformand i organisationen CHRF (Civil Human Rights Front), der i flere år har stået bag prodemokratiske demonstrationer i Hongkong.

Fra sit hotelværelse kan hun se ned på gaden, at mange af de andre demonstranter, som også er blevet tåregasset, atter har taget kampen op og stædigt bevæger sig tilbage mod universitetet. For demonstranterne er kampen ikke tabt endnu, og de fem krav, de fremsatte til at begynde med, gælder ifølge Bonnie Leung stadig.

Uundgåeligt scenarie

Det første krav – og det udslagsgivende punkt for demonstrationerne – drejede sig om et nu annulleret lovforslag om, at Hongkong skulle kunne udlevere mistænkte til fastlands-Kina, så de skulle stilles for retten der og ikke i Hongkong.

De resterende fire krav handler i grove træk om, at demonstranterne ikke vil kaldes oprørere, fængslede demonstranter skal løslades, der skal nedsættes en kommission, som skal undersøge politiets magtudøvelse, og valgsystemet skal reformeres.

Ingen af de fire krav er blevet mødt.

»Man kan spørge, hvorfor vi så hårdnakket insisterer på, at samtlige krav skal opfyldes, men det gør vi, fordi det samlet set handler om beskyttelse. Hvis vi forlader denne bevægelse nu, vil det betyde, at vi for evigt vil leve i en politistat, hvor politiet og regeringen tror, at de kan slippe afsted med hvad som helst,« siger Bonnie Leung.

– Tror du, at jeres krav vil blive opfyldt?

»Jeg erkender, at det er meget svært. Men vi bliver nødt til at forblive optimistiske, for det her er en lang og sej kamp. Kina kommer ikke bare til at give sig. Men vi forsøger at gøre vores bedste for at overbevise verden om at støtte op om os.«

Anthony Wallace

– Var det en fejl, da nogle af demonstranterne barrikaderede sig og kastede med molotovcocktails?

»Jeg tror, det var et uundgåeligt scenarie, fordi regeringen er blevet ved med at lægge mere og mere pres på os. Jeg så selvfølgelig helst, at der ikke var nogen former for vold. Men vi bliver nødt til at spørge os selv, hvorfor det sker. Svaret er, at regeringen har tvunget det frem.«

– Havde I stået stærkere, hvis ikke det var sket?

»Vreden er allerede ude af kontrol. Ingen af demonstranterne tror på, at hvis de stopper nu, så vil de blive hørt, retfærdighed vil ske fyldest, og kravene vil blive mødt. Det eneste, der kan få det her til at stoppe er, hvis regeringen i Hongkong kommer med nogle bindende løfter, som gør, at demonstranterne kan se et håb for fremtiden. Det ser vi ikke lige nu.«

– Lige nu har Hongkong en semiselvstændig status, men ifølge en aftale med Kina skal Hongkong i 2047 under kinesisk styre. Hvordan har det påvirket dit eget syn på fremtiden og på den kamp, du kæmper lige nu?

»Det ligger stadig et stykke ude i fremtiden, og meget kan ske i mellemtiden. Som minimum må vi forsøge at bevare Honkong, som det er i dag. Hongkong er det eneste sted i hele Kina, hvor vi har menneskerettigheder og frihed. Derfor er det helt afgørende, at vi bevarer vores nuværende system så længe som muligt.«

– Hvad tror du, der vil ske i den nærmeste tid?

»Det er svært at sige. Jeg frygter det værste. Mange af demonstranterne føler stor modvilje, de føler, at det, der sker, er uretfærdigt. Jeg har endda hørt, at nogle demonstranter har skrevet deres testamente, fordi de har forberedt sig på at dø for denne her bevægelse. Mange af de unge demonstranter føler, at hvis de fejler, så er fremtiden tabt. De er klar til at gå meget, meget langt.«

Både lokalregeringen med Carrie Lam i spidsen og centralregeringen i Beijing ønsker at isolere de mest hardcore demonstranter og skabe intern splid. Hidtil er det ikke lykkedes. Både regeringen og politistyrken er historisk upopulær, skriver Lasse Karner på lederplads.
Læs også
»Det er de mest hardcore demonstranter og dem, der er villige til at gå til ekstremer, der er tilbage nu« siger kinaekspert Camilla Tenna Nørup Sørensen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Alvin Jensen
Anker Heegaard og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hvad laver Danmark? Ikke noget der kan forarge Kina. Vi bukker og nejer. Hvor usselt.

Anker Heegaard, Ulf Johannesson, Steffen Gliese, Jes Balle Hansen , Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Maia Aarskov og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak for anbefalingerne.
Jeg undrer mig over, at ikke flere bakker op om Informations artikler. Det skyldes måske, at folk er bange for, at Kinas lange arm rækker ud efter dem .... Kære kritiker af Kina. Vi ved, at du har en udstationeret familie i Kina. Den skulle det gerne gå godt, ikk’ ogs’.

Kina er ømfindtlig og tåler intet. Det kender kun den hårde kurs over for mindretallene. Sådan er enhver stormagt. Vi kender det fra USA’s baggård, Mellem- og Sydamerika i 70’erne. Statsterror hedder det.
Vi er advaret gennem 1984 og andre bøger om terrorregimer. De tåler intet, men bryder selvfølgelig sammen på et tidspunkt.

‘Sjovt nok’ er det det samme de franske demonstranter siger. Stopper de pga politivolden og angrebene imod demonstrationsfriheden, et det sket med demokratiet og en værdig fremtid. Det gælder både sundhedspersonale, undervisere, studerende, brandfolk, landmænd, fattige arbejdere, fagforeninger mm.
Men med politiets taktik med at lukke demonstranter inde i timer på pladser, uden mulighed for at forlade demonstrationen, og bombardere dem med gas, gummikugler og små lydeksplosiver, er mange afskrækket. I lørdags fik en fredeligt snakkende mand et skud trippelrøgbomber i øjet for rullende kamera. Flere lå på jorden, ukontaktbare, som følge af ‘Spedningsbomber’ smidt 2meter fra demonstranter og gasforgiftningen. en kvinde fik nervesammenbrud.
Her taler vi et om et centralt europæisk land som har vægt i EU. Meget skræmmende. https://youtu.be/ZzGmSMEPhro

"Hongkong-aktivist: ’Forlader vi bevægelsen nu, vil vi for evigt leve i en politistat’"

Jeps. Velkommen til Kina. Den enorme og systematiske undertrykkelses maskine.

Niels-Simon Larsen

Man kunne også lave en folkeadresse: Lad være med at se på pandaerne!
Når ingen besøgte dem, ville Zoo få et problem, og så måtte man sende pandaerne retur.