Baggrund
Læsetid: 8 min.

Hongkongs protestbevægelse er en velsmurt designmaskine

Hver gang en demonstration finder sted i Hongkong, er den centrum for en større visuel kampagne. En kerne bestående af 200 frivillige designere suppleret af 5.000 idéudviklere masseproducerer hver uge protestkunst, politisk satire og grafisk design skabt til at fremme bevægelsens sag med symbolik og fængende illustrationer
Udland
5. november 2019
Hver gang en demonstration finder sted i Hongkong, er den centrum for en større visuel kampagne. En kerne bestående af 200 frivillige designere suppleret af 5.000 idéudviklere masseproducerer hver uge protestkunst, politisk satire og grafisk design skabt til at fremme bevægelsens sag med symbolik og fængende illustrationer

Badiucao

Efter fem måneder med protester og ugentlige sammenstød mellem politi og demonstranter i Hongkong skal der en del til for at overraske. Rollerne og rutinerne er ligesom forhandlet på plads. Alligevel sker det med jævne mellemrum, at en episode finder sted, der får en til at spærre øjnene op.

Forleden gjaldt det et flyvespark. Udført i formfuldendt kungfu-stil i fuld fart, som man kender det fra filmens univers, men som må siges at være en vovet – eller decideret kikset – manøvre i den virkelige verden.

Dramaet udspillede sig i bydelen Mong Kok, hvor et vidne med rystende, håndholdt kamera dokumenterede en typisk scene, hvor en urobetjent havde fået fat i en af de maskerede demonstranter, der forsøgte at vriste sig fri for at undgå at blive anholdt. Undsætningen kom flyvende ind fra venstre side af skærmbilledet. Sparket ramte betjenten øverst på brystet og sendte ham bagover.

I protestjargon var der tale om en befrielsesaktion. Og en af de mere spektakulære. Episoden er af den slags, der hurtigt bliver et internetfænomen og delt af tusindvis på sociale medier. Og som kort efter bliver fulgt op af varianter med et visuelt eller kunstnerisk tvist.

Samme dag, flyvesparket blev leveret, lavede satirikeren og kunstneren Badiucao en version med kampsportslegenden Bruce Lee, der blev et viralt hit.

»Det er en meget cinemagrafisk og dramatisk redningsaktion. ’Be water’ har været et protestslogan siden begyndelsen. Det stammer fra en film med Bruce Lee og henviser til, at protestbevægelsen er flydende og ikke kan holdes tilbage. Så jeg lavede en kombination og hentede Bruce Lee tilbage til vores nuværende samfund. Hvis han havde levet og været på gaden i Hongkong i dag, ville han gøre det samme som den unge demonstrant. Det er ikke en opfordring til vold, men politiet er som en gal hund, der er sluppet fri fra sit bur. De er ikke længere lydhøre over for andre autoriteter, så de kan frit misbruge deres magt, derfor er demonstranterne nogle gange nødt til at beskytte sig selv og hinanden,« fortæller han om illustrationen.

Flyvespark signalerer vold

På det kinesiske fastland symboliserer flyvesparket alt, hvad der er galt med situationen i Hongkong: Optøjer og ukontrollabel vold rettet mod ordensmagten og begået af en afsporet ungdom. I protestbevægelsen bliver den slags set som en heltegerning og som udtryk for et sammenhold, hvor ingen lades i stikken.

Samme episoder bliver fortolket og fremlagt vidt forskelligt. Begge lejre forsøger ihærdigt at forme narrativet fra byens gader. For at skabe sympati for egne synspunkter og diskreditere modpartens.

Fra kinesisk side sker det via de statsstyrede medier. For demonstranterne er sociale medier den foretrukne kanal – og her er visuelle udtryksforme ofte stærkere end ord. Det er bevægelsen yderst bevidst om, fortæller en 18-årig designstuderende, Information har talt med.

På det sociale medie Telegram går hun under navnet Luk Yuet. Som de fleste andre medlemmer af bevægelsen ønsker hun at forblive anonym. Af den grund er Telegram blevet den foretrukne platform, fordi den er baseret på teknologi, der krypterer informationsstrømmene og samtidig giver mulighed for at oprette grupper med mange tusinde medlemmer. På det sociale medie er arbejdet med at skabe en stærk visuel fortælling sat i system.

»Vi har en stor gruppe med omkring 5.000 medlemmer, hvor vi diskuterer, hvad der sker, og hvilke nye ideer vi kan arbejde med. Derudover har vi et designteam på 200 medlemmer, hvor vi samler forslagene fra den store gruppe. Den består primært af folk, der er uddannet eller studerer design, og som kan omsætte ideerne til plakater og andre illustrationer,« siger hun.

Der findes også en mindre, lukket gruppe, hvor medlemmerne laver strategier og mere langsigtede målsætninger. Luk Yuet er blandt administratorerne af gruppen med de 200 designere. De laver plakater, flyers, grafik og videoer. Selv står hun for en ugentlig oversigt over kommende protestaktioner rundt omkring i Hongkong. Hendes arbejde er derfor primært med fokus på at skaffe opmærksomhed om nye tiltag og aktiviteter, der afholdes senere.

Men for de fleste i designteamet er weekenden den travleste periode. Både under og efter de største protester, der typisk finder sted fra fredag aften til søndag aften, sidder de klar til at omsætte hændelser på gadeplan til visuelt indhold, der kan deles online. Det færdige resultat sendes ud i en gruppe på Telegram med 130.000 medlemmer og deles på Facebook, Twitter og Instagram.

De fleste ting lever videre i kortere eller længere tid på nettet, mens nogle af de mest populære produktioner får deres eget liv på print som plakater og bannere brugt under demonstrationerne eller på husmure og andre facader.

En del illustrationer finder vej til de såkaldte Lennon-mure, der er blevet en slags farverige minigallerier for protestbevægelsen. De er opkaldt efter John Lennon-muren i det kommunistiske Prag i 1980, hvor Beatles-tekster og politiske erklæringer inspireret af Lennon blev et symbol på oprør mod undertrykkelse.

I Hongkong er fænomenet typisk at finde i gangtunneler og på uddannelsesinstitutioner.

Her en af Hongkongs såkaldte Lennon-murer med forbipasserende i forgrunden. Billedet er fra den 19. september 2019.

Her en af Hongkongs såkaldte Lennon-murer med forbipasserende i forgrunden. Billedet er fra den 19. september 2019.

Tyrone Siu

»De sidste måneder har vi været meget igennem. Vrede, tristhed, sorg. Jeg tror, at mange af de ting, der bliver lavet, hjælper folk med at lukke damp ud. Især de værker, der illustrerer konkrete episoder, giver os en følelse af, at vi skaber historie nu og her. Og den måde, mange af tingene er blevet overført til den virkelige verden på flyers eller Lennon-mure, vækker virkelig en følelse af, at vi hongkongere står sammen, og at bevægelsen er blevet en del af alle aspekter af vores liv,« siger Luk Yuet.

Det sorte flag

Til dato er det sorte flag, der ofte vajer over demonstrationerne, blevet bevægelsens mest genkendelige og anvendte symbol.

Det er lavet af en af medlemmerne i designteamet på Telegram og er en videreførelse af Hongkongs officielle flag. Men i stedet for rød er baggrunden sort, og i nogle versioner drypper bloddråber fra den hvide blomst i midten. Farvevalget matcher de sortklædte frontlinjedemonstranter. Og til dels også stemningen i Hongkong.

Men som symbol bør det sorte flag ikke stå alene, mener Badiucao, der derfor har lavet et alternativ inspireret af de farverige Lennon-mure.

»Det sorte flag har en vigtig plads. Det er en direkte rebelsk kommentar til det røde, officielle hongkongflag designet af Kina. Det forener folk. Men vi har også brug for noget mere engagerende og lyst, der kan virke som et visuelt ikon for hele bevægelsen. Og Hongkongs kamp er ikke kun for Hongkong, men international, og for folk udefra kan det måske være svært at forstå det sorte flag, fordi det er en farve, der ofte symboliserer noget negativt som anarki eller kaos. Så tanken var et flag, der er tilgængeligt, og som symboliserer folkets håb og supplerer flaget, der står for vreden. Det var min motivation,« forklarer han.

Til dato er det sorte flag, der ofte vajer over demonstrationerne i Hongkong, blevet bevægelsens mest genkendelige og anvendte symbol. Det er lavet af en af medlemmerne i designteamet på Telegram og er en videreførelse af Hongkongs officielle flag.

Til dato er det sorte flag, der ofte vajer over demonstrationerne i Hongkong, blevet bevægelsens mest genkendelige og anvendte symbol. Det er lavet af en af medlemmerne i designteamet på Telegram og er en videreførelse af Hongkongs officielle flag.

Anthony Wallace

Badiucao, der er et kunstnernavn, er født i Shanghai, men flyttede siden til Australien, hvor han blev statsborger og startede med at lave politisk kunst og satire. Han er et eksempel på, at protesterne i Hongkong også tiltrækker opmærksomhed og opbakning fra etniske kinesere andre steder i verden.

»Min kunstkarriere og mit liv er knyttet til Hongkong. Sidste år skulle jeg have haft min første internationale soloudstilling i Hongkong, men vi var nødt til at aflyse, fordi min familie på fastlandet blev chikaneret af kinesisk politi. Tre dage før udstillingen fandt jeg ud af, at min identitet var blevet kompromitteret. Sikkerhedspolitiet fik mine slægtninge til at ringe til mig og truede med at sende folk til Hongkong, hvis jeg ikke stoppede udstillingen, hvilket de ingen ret har til i henhold til kinesisk lov. Det skete for mig i november sidste år, så på en måde kan man sige, at jeg fik en forsmag på, hvad Hongkong har i vente,« fortæller han.

»Jeg skylder Hongkong meget, så mit arbejde med protesterne er min måde at betale noget tilbage. Og når jeg ser, at mine værker bliver anerkendt af demonstranterne eller sat op på husvægge, så føles det, som om min udstilling er tilbage, og at hele byen er et galleri. Det er en stor ære«.

Alle går i sort

Protesterne i Hongkong begyndte i starten af juni som en folkelig modstand mod et lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere borgere til retsforfølgelse i Kina. Forslaget er siden blevet trukket tilbage, men demonstranternes krav er i mellemtiden vokset og tæller nu også en uafhængig undersøgelse af politiet og demokratiske reformer.

Flere end 2.500 er blevet arresteret, men protesterne fortsætter. En politisk løsning er ikke i sigte.

»Det virker, som om hele situationen bliver mørkere, og at alvorens tyngde er ubærlig for mange. Alle går i sort. Der er en stor vrede i befolkningen, og fra mediedækningen lader det til, at volden eskalerer. På et så afgørende tidspunkt har kunst en vigtig rolle i protesterne,« siger Badiucao.

Han forsøger så vidt muligt at benytte humor og satire i sit arbejde.

»Regimer som det kinesiske anerkender aldrig svaghed og ser ikke positivt på forskellighed. Det vil ikke udfordres. Det minder lidt om kinesisk forældre, der ikke tillader latter eller sjov, fordi det dekonstruerer deres autoritet. Samme proces er den proces, der giver folket magt, fordi det viser, at lederne ikke er guder, og at de laver fejl, som man kan grine ad og lave sjov med. I demokratiske samfund er politikere vant til at blive lavet grin med af satire eller på tv. Det er ikke tilfældet i totalitære styrer. De vil kontrollere alle og indgår ikke i en forhandling med folket. Derudover handler det om at få folk til at grine og give dem mod. Jeg fornemmer, at det sidste, er noget, mange lægger mærke til nu – også mere end i begyndelsen af protesterne, fordi atmosfæren er så kvælende. Kunst har en evne til at få folk til at se lysere på tingene og finde ro og håb. Derfor prøver jeg ikke kun at fokusere på skyggesiderne og kritisere regeringen, men også at skabe flere farver og finde humoristiske indgange,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her