Baggrund
Læsetid: 7 min.

Japans klimavenlige OL i Tokyo 2020 kan højst blive grøn pynt på et sort image

Hvad er der dog sket for Japan? Engang et foregangsland, der lagde jord til Kyoto-aftalen. I dag er landet blevet en klimanøler, der opfører dyre nye kulkraftværker, både hjemme og i udlandet
Ekstreme vejrhændelser er blevet hyppigere i Japan. Her ryddes op efter tyfonen Hagibis, som ramte Japan i oktober.

Ekstreme vejrhændelser er blevet hyppigere i Japan. Her ryddes op efter tyfonen Hagibis, som ramte Japan i oktober.

Ritzau/Scanpix

Udland
6. november 2019

Da den japanske kyst i 2011 blev ramt af en voldsom tsunami, mistede tusindvis af mennesker livet. Midt i landesorgen stod det klart, at katastrofen ikke kun var af menneskelig karakter, men også ville påvirke nationens økonomi og energiforsyning mange år frem.

Ødelæggelserne førte til nedsmeltningen på Fukushimaværket og et landsdækkende stop for brugen af atomenergi på ubestemt tid. Store mængder af fossile brændstoffer måtte importeres som følge af energimanglen.

Ønationen har alle dage været afhængig af at importere kul og naturgas, og i japansk politik bliver energispørgsmål ofte set som et spørgsmål om national sikkerhed. Alligevel håbede mange miljøforkæmpere i ind- og udland, at energikrisen ville afstedkomme et skifte fra kul, gas og atomenergi til vedvarende alternativer. Fukushima var en tragedie, men kunne blive starten på et grønnere Japan. Momentum var der, og befolkningen bakkede op om tiltag, der mindskede energiforbruget.

Men et egentligt kurskifte eller en grøn omstilling har ikke fundet sted.

Så meget udleder Japan sammenlignet med andre lande

 

Det har ganske enkelt ikke været på den politiske dagsorden hos premierminister Shinzo Abe og hans parti Liberal Democratic Party (LDP), der kom til magten i 2012. Abes energipolitik er designet til at understøtte regeringens økonomiske mål – også når det sker på bekostning af miljømæssige hensyn. Det kan aflæses i landets klimamålsætning.

Ikke samme folkelig bevågenhed

Som led i klimaaftalen fra Paris har Japan forpligtet sig til at reducere sin udledning af drivhusgasser med 26 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 2013. Det svarer ifølge klimamediet Carbon Brief til en reduktion på 18 pct. i forhold til 1990-niveauet, hvilket er langt under målene for mange andre udviklede lande. Eksempelvis har EU lovet en reduktion på mindst 40 pct. i forhold til udledningen i 1990.

Den japanske regering vurderer, at 56 pct. af energimixet i 2030 vil komme fra fossile brændsler. På længere sigt er Japans mål at blive CO2-neutral inden århundredets udgang. Både blandt interesseorganisationer, ngo’er og nogle af Japans største selskaber bliver regeringen kritiseret for ikke at gøre nok. Mange havde håbet på mere ambitiøse klimamål i 2030 og på, at regeringen ville sætte fristen for at opnå CO2-neutralitet midt i århundredet.

»Det er ikke tilnærmelsesvist nok til at nå de langsigtede mål udstukket af FN’s klimaeksperter,« vurderer Takeshi Kuramochi, klimaforsker ved NewClimate Institute i Berlin.

Han peger på interessekonflikter som en af stopklodserne. Shinzo Abe og LDP har traditionelt haft tætte bånd til Japans industrisektor, der er blandt de største udledere af drivhusgasser. En anden forklaring er, at det folkelige pres på politikerne er begrænset.

»Det har ikke den samme bevågenhed i befolkningen, som man ser i Europa. Det er, som om Japan befinder sig langt væk fra, hvor tingene sker på det her område. Det får heller ikke den store opmærksomhed i medierne og er ikke et vigtigt politisk tema,« siger Takeshi Kuramochi.

Kun meget få politikere er aktive på klimaområdet, og oppositionen, der går mere op i emnet end regeringspartiet, står svagt. Alligevel mener den japanske forsker, at der er ved at ske et langsomt holdningsskifte, der ikke mindst skyldes en stigning i antallet af ekstreme vejrhændelser.

Han understreger, at der trods alt også er positive tendenser. Antallet af japanske virksomheder, der forsker i grønne teknologier, er de seneste år steget markant. I transportsektoren er japanske bilproducenter kommet langt med udviklingen klimavenlige køretøjer, mens mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder er steget – om end fra et lavt udgangspunkt.

Japanske penge bag global kulkraft

På verdensplan er Japan i dag placeret efter Kina, USA, Indien og Rusland på listen over de lande, der udleder mest CO2. For verdens tredjestørste økonomi kan det umiddelbart virke som en acceptabel placering.

En stor del af kritikken af den japanske regering tager udgangspunkt i, at kul udgør for stor en andel af energiforsyningen, og at Japan fortsætter med at investere store beløb i sektoren.

Japan er et af meget få udviklede lande, der fortsat bygger nye kulkraftværker. 17 nye værker er under konstruktion, hvoraf seks forventes at starte produktion næste år.

Hvad det kommer til at betyde for energimixet, afhænger af de fremtidige energileverancer fra atomsektoren, hvor flere reaktorer er udset til at genåbne, men hvor processen adskillige gange er blevet forsinket. Sikkert er det dog, at kul vil fortsætte med at udgøre en betydelig del mange årtier frem.

Japans klimamål

  • Japans tilsagn til Parisaftalen inkluderer målet om at reducere emissioner med 26 pct. i 2030 i forhold til 2013-niveauet.
  • Andelen af vedvarende energi i elektricitetsforbruget skal nå 22-24 pct. i 2030, mens den japanske regering har et langsigtet mål om at opnå en netto udledning af drivhusgasser på nul ’så tidligt som muligt i anden halvdel af det 21. århundrede’.
  • Forskergruppen Climate Action Tracker beskriver disse mål som »højst utilstrækkelige«. Hvis alle lande fulgte dette ambitionsniveau, ville det sætte verden på kurs mod tre-fire graders opvarmning.

Ifølge tænketanken Carbon Tracker er det ikke kun en miljø- og klimaskadelig prioritering, men også en dyr beslutning. For vedvarende energi fra sol og vind vil inden for få år være lige så billig eller billigere end den fra kulkraftværkerne, viser tænketankens beregninger. Dermed risikerer japanske forbrugere i mange år fremadrettet at skulle betale overpris for en løsning, der belaster miljøet og forårsager klimaforandringer.

»Uden politiske reformer kan den japanske forbruger ende med at skulle betale for 71 mia. amerikanske dollar i strandede kulaktiver gennem højere elpriser. Vores analyse viser, at udbygningen af kulkraft i dag er lig med dyr elektricitet og skattemæssige forpligtelser i morgen. Japans planlagte og eksisterende kulkapacitet er delvist beskyttet af regler, der giver kulproducenter en urimelig fordel på markedet,« vurderer Carbon Tracker.

Samtidig udgør japanske penge det økonomiske fundament for ny kulkraft mange andre steder på kloden. Både i Asien, Afrika og Sydamerika er kulkraftværker under opførelse med finansiering fra japanske banker og bistandsmidler. Dermed er Japan med til at holde liv i klimaskadelig energiforsyning og gøre det vanskeligere at opnå de internationale klimamål.

Landet bag Kyoto

Japan blev ellers i mange år set som et foregangsland, der i høj grad prægede den internationale klimapolitik. Efter 1970’ernes oliekrise gik landet forrest med at sætte bæredygtighed, genbrug og energibesparelse på den politiske agenda. I de efterfølgende årtier pressede japanske regeringer på globalt, hvilket i 1997 kulminerede i Kyoto-protokollen.

Hjemme i Japan formåede flere af landets store selskaber at udnytte de gunstige politiske forhold i perioden til at blive klimaførende. Eksempelvis fremskyndede Toyota produktionen af sin Prius hybridbil for at bringe den på markedet i tide til Kyoto-mødet.

Politisk var rationalet, at klimaindsatsen kunne positionere landet centralt på den globale scene på et tidspunkt, hvor Den Kolde Krigs verdensorden var i opbrud. Men det grønne momentum forsvandt og med det den internationale prestige.

Noget tyder på, at Shinzo Abe og hans regering har sat sig for at genvinde tidligere tiders positive image på området. Premierministeren har skrevet klimaklummer i internationale aviser som Financial Times og udtalte ved World Economic Forum tidligere i år, at investeringer i klima og miljø ikke skal ses som noget dyrt og besværligt, men som en vækstmotor.

Og når Tokyo næste sommer er vært for De Olympiske Lege, vil miljøhensyn, bæredygtighed og klimabevidsthed være en rød tråd for begivenheden. Ambitionen er at gennemføre et CO2-neutralt OL. For eksempel skal al elektricitet til sportsarenaer og i den olympiske by komme fra vedvarende energikilder, hvilket aldrig er gjort før.

Det kan være med til at give Japan en mere klimavenlig profil, men premierministerens retorik og andre enkeltstående tiltag ændrer ikke ved regeringens overordnede energipolitik, lyder det fra Phillip Y. Lipscy, leder af Centre for the Study of Global Japan ved University of Toronto.

Klimaændringer er stadig ikke højt prioriteret af regeringen – hovedfokus er fortsat økonomisk vækst, mens en anden topprioritet er en ændring af landets efterkrigstidsforfatning, hvilket længe har været Shinzo Abe og det konservative Japans ønske.

»Man kan håbe, at Abe er på udkig efter et emne, der kan præge hans eftermæle, og hvis forfatningsændringen mislykkes, kan klimaændringer vise sig at være det eneste realistiske alternativ,« forklarer han.

En ung grøn fremtid?

Der er brug for at skabe mere interesse for klimaspørgsmålet i Japan, og til det kan det være en hjælp, at Shinzo Abe sidste måned udpegede en ny miljøminister. 38-årige Shinjiro Koizumi, der er søn af en tidligere premierminister, bliver af mange set som en fremtidig premierministerkandidat.

»Udnævnelsen af en ny stjerne i LDP som miljøminister var et lovende tegn. Imidlertid har Koizumi hidtil kæmpet med at få formuleret en klar vision, og han er blevet kritiseret for tilsyneladende at mangle kendskab til større miljøspørgsmål. Men Koizumi er fortsat en meget populær figur, så han kan muligvis bruge sin position til at skabe offentlig opbakning om tiltag rettet mod klimaforandringerne, som ellers ikke ville blive prioriteret af regeringen,« siger Phillip Y. Lipscy.

Shinjiro Koizumi gjorde sig bemærket, da han forud for det store klimatopmøde i New York i september i en af sine første optrædener som minister lovede at mobilisere ungdommen.

»I politik er der så mange emner, og nogle af dem er kedelige. Når vi skal takle et så stort emne som klimaforandringer, skal det være sjovt, det skal være cool. Og det skal være sexet,« sagde han.

En udtalelse, der blev genstand for en del kritik.

Serie

De største CO2-udledere

Danmark har netop haft et valg til Folketinget, der i store træk handlede om klima. Og over en bred kam bakker partierne op om de nye, ambitiøse danske klimaplaner. Men verdens største udledere har et klimaaftryk, der er mange gange større – og derfor er deres klimaplaner afgørende for den globale omstilling. I denne serie undersøger vi verdens største udledere af CO2, og hvad de gør for at nå i mål med klimaudfordringen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her