Læsetid: 5 min.

Labour går til valg på at låne milliarder til rekordlav rente og ændre Storbritannien radikalt

Labours valgmanifest offentliggøres snart. Men skyggefinansminister John McDonnell har allerede løftet sløret for en del af manifestets indhold, og Labour går til valg med radikale forslag til en gennemgribende forandring af det britiske samfund
Labours parlamentskandidat fra valgkredsen Don Valley, Caroline Flint, viser partiets leder, Jeremy Corbyn, oversvømmelserne i Conisborough nær Doncaster, efter at det har regnet ekstremt meget i de seneste måneder. Corbyn har lovet at skabe 400.000 nye grønne job og investere 250 milliarder pund i en såkaldt grøn transformation af det britiske samfund.

Labours parlamentskandidat fra valgkredsen Don Valley, Caroline Flint, viser partiets leder, Jeremy Corbyn, oversvømmelserne i Conisborough nær Doncaster, efter at det har regnet ekstremt meget i de seneste måneder. Corbyn har lovet at skabe 400.000 nye grønne job og investere 250 milliarder pund i en såkaldt grøn transformation af det britiske samfund.

Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix/AFP

11. november 2019

LONDON – Tankerne om at renationalisere serviceopgaver som postvæsen, jernbaner, el, gas og vand er kerneområder i Labours valgkamp, forud for parlamentsvalget den 12. december. Togdriften i Storbritannien blev privatiseret mellem 1994-1997 af John Majors konservative regering, og antallet af togpassagerer er mere end fordoblet siden.

Briterne bruger tog langt mere flittigt end for eksempel franskmændene, og de lange bilkøer i myldretiden i større britiske byer, samt indførslen af en ’congestion charge’ (myldretids-afgifter) i London, har gjort toget til et attraktivt alternativ – i hvert fald på papiret.

Hvis man har prøvet at tage toget fra en forstad ind til det centrale London en tidlig morgen, så forstår man mange briters frustration over tognettet. Overfyldte og ofte forsinkede tog er del af hverdagen. Og Labour beskylder privatiseringen for at have ført til kortsigtet profitorientering hos de private udbydere.

En nationalisering af togdriften ville kun kunne realiseres over længere tid, da mange af de private selskaber købte sig en tidsbestemt ret til togdrift i et bestemt område.

Det er ikke mindre problematisk igen at få postvæsenet, energi- og vandselskaberne på statslige hænder. Den britiske Industrisammenslutning (CBI) mener, at en renationalisering vil koste den britiske stat 196 milliarder pund, og at pensionskasserne, der har investeret kraftigt i disse sektorer, vil være de store tabere – og dermed de britiske borgere. Men Labour kalder CBI’s udregninger for nonsens:

»CBI’s analyse giver ikke et balanceret billede. Statens indkomst fra besiddelserne af disse selskaber er blevet udeladt,« siger Alfie Stirling, cheføkonom i den venstredrejede tænketank The New Economics Forum, til The Guardian.

Under alle omstændigheder indebærer Labours planer en gennemgribende forandring af måden, det britiske samfund fungerer på, og får det til at løbe koldt ned ad ryggen på nogle, mens andre glæder sig over planerne om at tøjle erhvervslivet.

FAKTA: 

Labour

  • Leder: Jeremy Corbyn
  • Medlemmer: 519.000
  • Hovedbudskab i valgkampen: massiv offentlig investering, blandt andet renationalisering, genopbygning af den sociale sektor og grøn omstilling.
  • Holdning til Brexit: uafklaret.
  • Ømme tæer: upopulær leder, intern splid om Brexit og antisemitisme i partiet.

Mere end 60 procent af vælgerne foretrak i en meningsmåling udført af YouGov tilbage i 2017 statslig kontrol med tog, postvæsen og vandforsyning, og mere end 50 procent af briterne foretrak et statsligt elselskab.

Der er altså basis for at høste politiske point her. Meget afhænger af, om det bliver Labours fortælling om et nyt folkeejet samfund, eller oppositionens påstande om, at Labour-planerne på få år vil ruinere statskassen og gældsætte briterne til op over begge ører, der vinder. The Daily Telegraphs forside søndag lød:

»Labours ryggesløse plan om at investere 1,2 billioner (tusind milliarder, red.) pund.«

Strejker i vente

Nærmest som for at understrege den skillevej, Storbritannien står ved, har de postansatte i Royal Mail varslet en strejke op mod jul. Fagforeningerne frygter, at planlagte effektiviseringer i det privatejede nationale postselskab vil medføre 50.000 fyringer, og de siger, at 97 procent af de ansatte slutter op om strejken.

Royal Mail blev privatiseret i 2013, og dermed sluttede 499 års statsligt ejerskab. Også togselskabernes ansatte planlægger strejker over juleperioden, hvilket vil få konsekvenser for millioner af briters julerejser

Labours plan er at benytte sig af de rekordlave renter til at låne hundreder af milliarder af pund og igangsætte en ’irreversibel forandring’ af det britiske samfund, der en gang for alle skal gøre op med dårlig social mobilitet og det udbredte britiske klassesamfund.

I de seneste meningsmålinger ser det ud til, at budskabet har i hvert fald nogen effekt. Labour ligger forsat elendigt (et sted mellem 23-28 procent), men ved valget i 2017 hentede Labour nok ind på et lige så stort konservativt forspring til at forhindre, at Theresa May kunne danne en konservativ flertalsregering – og kurven for Labour er lige nu opadgående.

Brexit-spøgelset og antisemitisme

Spørgsmålet om Brexit er fortsat en særdeles øm tå for Jeremy Corbyn. Den officielle holdning er, at man, hvis man vinder, på få måneder vil kunne genforhandle en aftale med EU, som så skal afprøves mod muligheden for at forblive i EU ved en folkeafstemning.

»Det er egentligt ganske ligetil,« sagde Jeremy Corbyn på BBC sidste uge.

Ser man på den interne uenighed i Labour, virker det dog ikke helt så ligetil. Næstformanden, Tom Watson, forlod partiet torsdag – formodentlig i protest mod Corbyns venstredrejning samt hans vægelsind på EU-området. Corbyn vil fortsat ikke sige, om han vil støtte op om Remain, hvis der skulle komme en ny folkeafstemning.

Derudover plages Labour fortsat af beskyldninger om udbredt antisemitisme. Senest kunne mediet BuzzFeed fortælle, at Labours skyggeminister for international udvikling, Daniel Carden, på vej mod en musikfestival tidligere på året i toget sang en version af The Beatles »Hey Jude«, hvor han i stedet havde sunget »Hey Jew«. Det kan virke uskyldigt, men det kommer oven på dokumenterede udfald mod jødiske medlemmer af partiet, hvilket har fået flere partimedlemmer og jødiske støtter til at trække sig. Tidligere minister i Tony Blairs regeringer, David Blunkett, der sidder i Overhuset, sagde forleden:

»Antisemitisme og bøllemetoder i partiet gør mig ulykkelig.« Han opfordrede dog moderate kræfter i partiet til at blive og kæmpe.

Appel til de grønne unge

Labour har lovet at skabe 400.000 nye grønne job og investere 250 milliarder pund i en såkaldt grøn transformation af det britiske samfund. Dette initiativ skal især appellere til de unge. Hvorvidt klimakampen vil få en afgørende rolle i valgkampen, er det endnu for tidligt at vurdere.

Corbyn håber at kunne holde fast i 90 afgørende valgdistrikter, som Labour lige nu – omend skrøbeligt – sidder på. Mange af disse er i valgkredse, der stemte for Brexit i 2016.

Man håber, at en massiv investering i decentralisering væk fra London og planerne om renationalisering vil overbevise de traditionelle arbejderklassestemmer om, at Corbyn, på trods af hans vedholdende personlige upopularitet, er et bedre bud på fremtiden end et konservativt parti, der er rykket klart mod højre politisk.

Corbyns politik i 2019 er endnu mere venstresnoet, end den han tabte valgt på i 2017. Det virker usandsynligt, at han på få uger vil kunne hente en konservativ føring på ti procent. Hans håb må være at kunne forhindre en konservativ sejr og i stedet få en koalitionsregering med De Grønne og Liberaldemokraterne. Sidstnævnte har forsvoret, at noget sådan kan finde sted, så længe Corbyn er leder.

Men en Corbyn-regering vil formodentlig medføre en ny folkeafstemning om EU-medlemskab, og Brexit er det altoverskyggende emne i denne valgkamp.

Jeremy Corbyn vinder næppe, men selv et begrænset nederlag kan muligvis give ham nøglerne til Downing Street 10. Ellers vil det være farvel til den radikale leder fra Islington, der aldrig har formået at skabe bred folkelig opbakning til sin brandrøde vision.

Serie

Valg i Storbritannien 2019

Efter år med politisk lammelse over Brexit-spørgsmålet og dalende folkelig tillid til politikerne går briterne til valg den 12. december, et valg der kan blive afgørende for det britiske samfunds retning, men også for Europa. Information følger valgkampen hele vejen – vi lægger ud med lille portrætserie af partierne, der slås om magt og indflydelse.

Seneste artikler

  • Drømmen om Storbritannien skal genopbygges

    13. december 2019
    Efter parlamentsvalget venter der den kommende regering en særdeles vanskelig opgave med at genopbygge sammenhængskraften i den britiske union. Tre års Brexitstrid på tværs af generationer, regioner og unionsdele har splittet nationen, og den nu overståede valgkamp har kun gjort det værre
  • First Past the Post: Forstå hvorfor det britiske valgsystem er så udskældt

    12. december 2019
    Briternes måske mest betydningsfulde valg nogensinde bliver i realiteten afgjort af nogle tusinde stemmer ganske få steder i Storbritannien. Her er Informations guide til det britiske valgsystem
  • Torsdagens valg i Storbritannien kaldes Europas vigtigste i en generation

    12. december 2019
    En valggyser venter torsdag aften, når stemmerne tælles ved det britiske parlamentsvalg. Labour-leder Corbyn haler ind på premierminister Johnson og kan måske fravriste de konservative sejren ved valget, der kaldes Europas vigtigste i en generation og kan ændre Storbritannien for altid
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Jesper Eskelund
  • Steen K Petersen
  • David Zennaro
Thomas Tanghus, Jesper Eskelund, Steen K Petersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er selvfølgeligt også demokrati at kunne stemme på noget der er mere konservativt end De Konservative.
Det er da en holdning at staten skal drive bank, energi og togdrift - for lånte penge.
Måske vil Storbrittanien være et stort frilandsmusseum?

Nikolaj Lohmann

Anklagerne om antisemitisme er et røgslør som Labours højrefløj har brugt i et forsøg på at vælte Corbyn. De kom på baggrund af en kritisk udtalelse omkring Israels politik over for palæstinenserne fra Corbyn. Senere er der pludselig dukket adskillige anekdotiske historier op, hvorfra alle sjovt nok har været svære at bekræfte. Jeg kender personligt flere mennesker, der har været aktive i Labour i årtier, og de benægter at der hersker en "udbredt antisemitisme". Blairs kommentar illustrerer tydeligt højrefløjens had til Corbyn, de har lige siden de selv fik ham valgt, ved at ændre på reglerne for hvem der kan stemme til formandsvalget, modarbejdet både ham og Labour.
Corbyn skal nok komme til at vinde det valg. Hans vaklen på Brexit-spørgsmålet er en svaghed, ja, men det er ikke det, som ligger de fleste britere mest på sinde. Fattigdommen er eksploderet i Storbritannien siden Thatcher-perioden, og mange, især unge, ser Corbyns politik som noget der kunne gøre op med dette. Han er den eneste politiker i Europa, som der rent faktisk hersker udbredt entusiasme omkring, og ikke bare mere eller mindre passiv støtte, hvilket også blev afspejlet i 2017, da Labours medlemstal eksploderede, og de gik fra at være et døende parti, i medlemstal, til Europas største parti.

Bent Gregersen, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Curt Sørensen, gert rasmussen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Hvorfor ikke bare bede Centralbanken om at skabe pengene i stedet for at låne dem?

Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

"renationalisere serviceopgaver"

God inspirations til vores hjemlige Socialdemokratiet. Selv i Tyskland er der tanker om at føre vandforsyningen tilbage på offentlige hænder efter vandpriserne, grundet privatisering, er gået amok.

Allan Stampe Kristiansen, Bent Gregersen, Per Torbensen, Carsten Wienholtz, Dennis Tomsen, Thomas Tanghus, Tom Andreæ og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar

"Hvorfor ikke bare bede Centralbanken om at skabe pengene i stedet for at låne dem?
"

Nåå, øge inflationen og gøre opsparing mindre attraktiv?

Anders Reinholdt

@Nils Bøjden
Det kan godt lade sig gøre at lade seddelpressen rulle for at dække velfærdsydelser, så længe det gøres kontrolleret. Men finanskapitalen hader inflation, da det udhuler det de lever fedt af. I Danmark skylder vi fx 281% af vores disponible indkomst til bankerne.

Visse former for inflation kan finanskapitalen dog godt lide - fx de stigende boligpriser, som behændigt holdes ude af forbrugerprisindekset.

Iøvrigt har staten i fx USA også ladet seddelpressen rulle, rent virtuelt, da der blev foretaget bail out af de nødlidende banken.
Styringen af inflationen er et rent politisk spørgsmål når man råder over sin egen valuta. Men intet bliver ændret sålænge de reelle magthavere kan opretholde den ensidige fortælling om inflationen.

Daniel Rasmussen

"Hvorfor ikke bare bede Centralbanken om at skabe pengene i stedet for at låne dem?"

Siden renten er negativ pt ville være mit bud...... Hvis der er noget der bare ligner en produktiv infrastrukturel investering er det åbenlyst at man bør låne for at udføre den.

Hvordan dette, at låne penge til investering, skal vurderes politisk, ved jeg ikke. Og jeg ved heller ikke i detaljer, hvordan de lånte penge skal anvendes.

Men for en makroøkonomi er det absolut rimeligt at låne penge til fornuftige og fremsynede investeringer. Og det gøres jo allerede i Danmark med lån til finansiering af de store broprojekter.

Til gengæld er der meget stor forskel på, hvordan samfundsøkonomien og husholdningsøkonomien fungere. Og for de private husholdninger kan det være en fordel at låne til nyt og mere effektivt varmeanlæg. Men ellers vil det være bedre for husholdningerne at spare pengene op først, - det behøver samfundsøkonomien ikke..

"Det kan godt lade sig gøre at lade seddelpressen rulle for at dække velfærdsydelser, så længe det gøres kontrolleret."

Ja, selvfølgelig. Spørg bare borgerne i Zimbabve.