Feature
Læsetid: 6 min.

Landmand: »Vi laver jeres mad, men får tilsvininger, klimaprotester og dumpingpriser som tak«

Titusinder af europæiske bønder protesterer mod skrappere klima- og miljøkrav. Alle sviner os landmænd til, men alternativet til vores regionale fødevarer er langt mere miljøskadelige importvarer, lyder det fra vrede tyske landmænd
Omkring 3.000 traktorer har de seneste dage skabt trafikkaos i Hamborg – de vrede tyske landmænd protesterer mod nye klima- og miljøkrav, som de mener vil ramme i forvejen økonomisk trængte bønder hårdt.

Omkring 3.000 traktorer har de seneste dage skabt trafikkaos i Hamborg – de vrede tyske landmænd protesterer mod nye klima- og miljøkrav, som de mener vil ramme i forvejen økonomisk trængte bønder hårdt.

Daniel Bockwoldt

Udland
16. november 2019

»Når bonden er ruineret, bli’r din mad importeret.«

To landmænd i arbejdsjakker rækker deres hjemmerimede skilt op mod himlen over Hamborg.

»Sådan er det. De kan vælge mellem vores høje miljøstandarder eller importeret miljøsvineri fra Sydamerika,« forklarer den ene fanebærer.

»De« – det er både forbrugerne og miljøministrene fra de 16 tyske delstater, der i disse dage mødes til konference her i Hamborg. Og »vi« – det er de 3.500 protesterende landmænd. Med op mod 3.000 traktorer har de denne dag druknet store dele af Hamborg og omegn i trafikkaos.

Det ligner efterhånden en bølge.

I begyndelsen af oktober blokerede hundredvis af franske bønder hovedtrafikårer med deres traktorer. I de følgende uger rullede flere tusind traktorer ind i Den Haag i protest mod nye miljøkrav. Og for tre uger siden dukkede 1.700 landmænd op i deres traktorer i tyske Rendsburg, mens 1.000 traktorer skabte trafikkaos i Bonn.

Grøn ideologi

»Vi får skylden for ALT,« siger den 46-årige landmand Joachim Pehle fra Soest ved Dortmund.

»At insekterne dør, at dyrebeskyttelsen er dårlig, at der er global opvarmning. Der er ingen, der stiller spørgsmål til de her forsimplede forklaringer – for eksempel at insektkrisen også skyldes mobilstråling, øget trafik, sprøjtede villahaver uden frugttræer og færre ubebyggede landarealer. Selv i politiske kredse er det blevet salonfæhigt at svine landmænd til.«

For et par uger siden kørte Joachim Pehle hele vejen til Bonn i sin traktor. Denne gang har han taget bilen. På en skala fra 1-10 giver han sin vrede et 11-tal.

»Vi skal væk fra den grønne ideologi. Hverken miljøbevægelserne eller politikerne ved særlig meget om landbrug og naturvidenskab. Det er blevet en slags erstatningsreligion, som selv de øverste ministre køber, fordi det er folkestemningen lige nu.«

Mere konkret protesterer de tyske landmænd især mod det tyske miljøministeriums nye Landbrugspakke, hvor landbrugsstøtten i højere grad målrettes miljø- og klimatiltag. Et andet område er strammere regler for gylle på grund af nitratforurening af grundvandet. Et tredje ømt punkt er det nye Handlingprogram for insektbeskyttelse, der ud fra videnskabelige studiers anbefaling blandt andet indskrænker brugen af glyfosat og forbyder sprøjtemidler i naturbeskyttelsesområder.

Ifølge landmandsorganisationen Deutscher Bauernverband er disse reguleringer »helt urealistiske«. For nogle landmænds vedkommende vil de strammere regler nemlig gøre op mod 40 procent af deres jorde værdiløse. I alt underkastes over to millioner hektar tysk landbrugsjord miljømæssige indskrænkninger, som kan presse mange af landets ofte forgældede landmænd ud over kanten økonomisk.

Højlydte ekstremister

»Vores protest retter sig mod de nye regler. Men vi er også vrede over, at miljøministeriet presser nye krav og forbud ned over hovedet på os uden dialog,« siger Thomas Andresen.

Han er talsmand for Land schafft Verbindung, en sammenslutning af mindst 30.000 tyske landmænd, som står bag demoen.

»Den nuværende politik bringer ikke bare fødevareforsyningen, men hele landregioner i fare,« siger Thomas Andresen, hvis gård ligger ved Flensborg.

»For et par år siden prøvede vi at gøre vores mælkeproduktion økologisk. Men alle mejerier sagde: Glem det, markedet er mættet.«

Med en økologisk andel på mellem fem og ti procent af fødevarehandlen i Tyskland er der med Thomas Andresens ord »over 90 procent, der bevidst køber konventionelle produkter«. Det samme flertal bakker i stilhed landmændene op, mener han. I medier og politik er der derimod nogle få, men højlydte ngo’er og ekstremister, der har held med at diskreditere landbruget.

»Prøv at se på Bayern, hvor over 20 procent stemte for et insektbeskyttelsesprogram, som vil kræve en komplet omstilling af hele Bayern til en økologisk region. Men det er stadig under ti procent, der selv køber økologisk. Det hænger ikke sammen – og i øvrigt er økologi langtfra løsningen på alle problemer.«

Regulering og oplysning

I Thomas Andresens øjne kan man ikke bare forbyde massedyrehold og tvinge et økologisk marked frem med planøkonomiske midler. Det argument sætter landbrugsøkonom fra Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann, spørgsmålstegn ved.

»Det handler både om politisk regulering og oplysning: At få forbrugerne til at forstå, at de i stedet for at betale for miljømæssig oprydning over skattebilletten må betale, når de står ved kassen i supermarkedet,« siger han.

Jan Holm Ingemann beklager, at landbrugssektoren i hele den vestlige verden er blevet gjort så afhængig af enorme tilskud, at hverken landbruget, politikere eller forbrugere kan forestille sig det anderledes. Det har været med til at drive jordpriserne i vejret og gøre forandringer ekstremt svære.

»Også i Danmark advarer landmændene mod et race to the bottom på et stærkt konkurrencepræget internationalt marked,« siger han og nævner jordskatter og miljøkrav som klassiske elementer, der udråbes som konkurrenceforvridende.

»Men nu sidder vi i en situation, hvor det er pinedød nødvendigt at stille større klima- og miljøkrav til landbruget.«

Det er også en chance, mener han.

»I slutningen af det 19. århundrede havde dansk landbrug en stor first mover-fordel i kraft af den animalske omlægning. Det gav årtiers økonomisk vækst. Dem, der når længst med at udvikle miljøskånende teknologi og produktion, vil have en lignende first mover-fordel i den nærmeste fremtid. Danmark ligger allerede godt i feltet.«

Af med plasteret

Et af de allervigtigste redskaber er i Jan Holm Ingemanns øjne en radikal omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så de mere end 300 mia. euro om året bruges mere markedsorienteret og mere målrettet mod klima- og miljøskånende landbrug.

»Vi skal rive plasteret af. Jeg tror ikke på lange overgangsløsninger, men på at vi skaber en gennemgribende reform, hvor vi giver en engangskompensation til dem, der får store værditab.«

Det er nødvendigt, mener også Sven Giegold, De Grønnes tyske spidskandidat i Europa-Parlamentet. For i dag går støtten overvejende til de største og mest intensive landbrug, hvilket skader både miljøet og de små landbrug.

Alligevel ser han det som lodret forkert, at konflikten udlægges som ’dem og os’. Kritik af landbruget er ikke kritik af landmændene, men af årtiers forfejlet landbrugspolitik, hvor landmændene – blandt andet på grund af arealstøtten – har været tvunget til at vokse. Eller lukke og slukke.

»Bønderne er vores partnere på vejen mod et landbrug med pesticidfri og regionale produkter,« siger Sven Giegold.

»Hver EU-borger betaler i snit 114 euro om året over skatten til landbruget, men det er en brøkdel af de penge, der går til miljøtiltag. Fra politisk side bør de her midler styres, så de tjener almenvellet, og som alle andre industrier må landbruget yde sin del af arbejdet hen mod en bæredygtig fremtid.«

Herunder skal det sikres, at mindre gårde, som investerer i dyr og bæredygtig teknologi, bliver ved med at være konkurrencedygtige.

Mere i klemme

Det er et stærkt omstridt område ved forhandlingerne om det kommende flerårige budget i EU, men Sven Giegold peger med forsigtig optimisme på, at Europa-Parlamentets miljøudvalg er gået meget aktivt ind i forhandlingerne. Her ser han også positivt på den debat, som traktorprotesterne udløser.

»Det er en gigantisk opgave at skabe en ny landbrugspolitik. Derfor bør den også skabes og besluttes med bredest mulig konsensus – både i Parlamentet og hele samfundet.«

I Hamborg er landmanden Joachim Pehle ikke imponeret over de radikale forslag, som vil udløse langt større protester. Han betoner igen, at vi alle lever godt af landmændenes arbejde, men flertallet af byboere har en romantisk Bulderby-forestilling om et bæredygtigt landbrug, som de ikke vil betale for, og som ikke er effektivt nok.

Et langt stenkast fra demonstrationen kører et dusin traktorer i kreds langs Hamborgs fineste adresse, Jungfernstieg, som var der landet et stykke industriel virkelighed i et guldaldermaleri.

– Er alle de vrede landmænd her en slags nye gule veste?

Joachim Pohle, der allerede har planlagt en demonstrationstur til Berlin i næste uge, tøver.

»Sådan ser jeg det ikke, for vi har meget mere i klemme. Vi er ikke forbrugere, vi er producenter. Med protesten siger vi derfor også: Det er os, der laver jeres mad. Men vi får ikke andet end tilsvininger, klimaprotester og dumpingpriser som tak.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Man hører aldrig en fra landbruget komme med en landbrugsfilosofi. Det er altid uh, hvor-er-det-synd-for-os. Ok, det er det også, rigtigt synd. At skaffe befolkningen fødevarer skal være en livsform og ikke en industri. En livsform der ikke er en pestilens for naboer og producenterne selv. Og hvad med bondepartiet, Venstre, der selv har stået for smadringen af det lille familiebrug? Hvorfor får det ikke skylden for elendigheden?

Torben Kjeldsen, Torben Arendal, Jeppe Lindholm, Rikke Nielsen, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Carsten Munk, John Andersen, Torben Ethelfeld, Jane Søegaard Christensen, Hans Larsen, Elisabeth Andersen, gert rasmussen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Hanne Utoft, Herdis Weins, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hvad hjælper det at folk (visse) har de rigtige meninger om miljøet og råvarerne, når de nede i supermarkederne vælger det billige besprøjtede transporteret hertil lands fra hele verden.
Men hvorom alting er: Det har store miljømæssige konsekvenser, at folk skal kunne vælge mellem alle slags fødevarer fra hele verden hele året rundt. Både miljømæssigt og for vore lokale producenter. At det gider.
Det kan godt være at landmænd (visse) går op i vækst, men forbrugerne (visse) går også op i billigt uden skelen til grundlæggende principper som: Lokalt, dansk og økologisk. Gid parterne dog kunne mødes uden at hakke efter hinanden.

Hanne Ribens, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen, Karsten Nielsen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Landbruget er i Danmark en skandale. Vi har kun brug for lokale bedrifter, så vi kan få naturen tilbage.

Torben Arendal, Flemming Berger, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, John Andersen, Jane Søegaard Christensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Ole Rasmussen:
Så bliv du landmand a la Bonderøven og se om du kan klare det!
Jeg er opvokset på landet i de gale brug 17 tønder land fra 48 til 60 og bondeknold/medhjælper til 65.
Jeg har været ven med en formand for Dansk Familie brug i mange år.
Jeg synes det er trist at udviklingen er blevet så industrielt, men uanset de forkerte valg jagten på guldkalven med de høje jordpriser, så vil ingen eller meget få kunne gå tilbage på det drømme stadie flere her plæderer for og som ingen af os gider eller kan præstere..
Miljøet skal styrkes og det koster og ja vil vi "nøjes" med det det økologiske og årstidens afgrøder for at undgå transport? Hvad med frugter m.v. fra lande som er fattige og har brug for indtægten fra os? De demonstrerende bønder har ikke nødvendigvis ret, men det er blevet for nemt bare at skyde på bønderne,mens mange nyder ferierne via fly og de dyre biler og i øvrigt satser på rene flotte haver med fliser og velslået græs,hvor ingen insekter og fugle kan leve.
Men ja vi skal have mere vild natur igen, men fødevarer og indtægter fra eksport er altså nødvendige også. Vi er et landbrugsland og industriens ressourcer kræver materiale fra andre lande.

Erik Karlsen, Carsten Munk, Ib Christensen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar

Dumpingpriser. Ha ha ha. Et 1/2 kilo hakket gris med 12-18% fedt (altså den billige variant) koster nu i diskout Fakta hele 32,00 kr.. EU udbetaler over 1.900.000.000.000 kr. i landbrugsstøtte årligt. I Danmark får 35.000 landmænd 10.000.000.000 kr. i landbrugsstøtte samtidig mens de beslaglækker 62% af alle landarealer i Danmark. Og det for at eksportere 80% af produktionen. Der er flere og flere drikkevandsboringer, som må lukkes ned pga. de er forurenet med pesticider fra det konventionelle landbrugs kemikalie udledninger. Og der kommer løbende flere til. Hvis du vil fange en fisk i de indre farvande i Danmark så kan du godt glemme det. Forslet ikke at tale om insekter, som gennem årtiers brug af kemikalier er blevet udryddet med op mod 80% af bestanden. Insekter som landbruget ikke kan undvære, da de er af afgørende betydning for bestøvning af afgrøderne.

Fremtidens landbrugsstøtte skal være betinget af økologisk drift. Rigtig mange landmænd har for længst bevist det sagtens kan lade sig gøre, så der er ingen undskyldninger her. Eksport ud af EU skal begrænses og fratrækkes landbrugsstøtte. Ligesom der skal oprettes langt større miljøzoner i nærheden af drikkevandsinteresser.

Men det er ikke den enkelte landmand M/K, som bære skylden. Det gør lovgivningen, som opfordre til fortsat brug af kemikalier i landbruget.

Torben Arendal, Flemming Berger, Hanne Ribens, Mathias Kring Niebuhr, Jan Troelsen, Kim Houmøller, Niels-Simon Larsen, Karsten Nielsen, Mogens Holme, Per Torbensen, Alvin Jensen, John Andersen, Jane Søegaard Christensen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

I øvrigt. Årsagen til et 1/2 kilo hakket grisekød med 12-18% fedt indhold koster 32 kr. i Fakta skyldes udbrud af svinepest i Kina. Så ikke nok med jeg skal betale 32 kr. for 1/2 kilo hakket gris. Nej, jeg skal også, over skatten, betaler landbrugsstøtte for at det kan betale sig for landbruget at eksportere grisekød til Kina, som jo så igen er årsagen til et 1/2 kilo hakket gris nu koster 32 kr. i Fakta. Ha ha ha

Torben Arendal, Mogens Holme, Alvin Jensen, John Andersen, Hans Larsen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er et fag som alle andre, og der er derfor ingen grund til at have medlidenhed. Derudover vil jeg, som sikkert mange andre gerne spise brød, uden at det skal medføre at jeg skal have pesticider mit drikkevand. Jeg vil have kød, der ikke er kørt flere hundrede km rundt på landevejene. Hverken før eller efter slagtning. Jeg vil se sunde pattegrise, der ikke aflives i titusindevis. Det er umiddelbart hvad der lige falder mig ind. Der er mange andre sager, der også trænger til at blive kigget efter. Se, her er udfordringer, som forskere og landmændene kan tage fat på, i stedet for de ulødige kødrapporter fra Århus Universitet og andre journalistiske spin. Og ja, de har ret til anstændig løn, om de så kommer fra Hessen eller Kiev.

Hanne Ribens, Kim Houmøller, Mogens Holme, Alvin Jensen, John Andersen, Jane Søegaard Christensen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Må jeg vil bare som alm skatteyder, altså ham som betaler gildet.
Ham der er med til at holde røven oppe på dansk landbrug.
Komme med et indspark, et par bemærkning.
Hvorfor skal landbruget i “konkurrancen” hellige navn have lov til at svine alt til.
2 ud af 3 drikkevands boringer er forurenet med pesticider fra landbruget.
Vandmiljøet lider pga kvælstof udledninger.
Luft kvaliteten i nær miliøet er belastet.
Fødevare kvaliteten er dalende og pumpet.
Jeg savner noget nytænkning i det erhverv. Ikke bare at mælke beholderen er 20% CO2 venligere.
Jeg savner selv erkendelse. Ikke BL landbrug og fødevare der kører skræmme kampangne mod forskeren der kommer med ubehageligheder i debatten.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Torben Arendal, René Arestrup, Jan Troelsen, Kim Houmøller, Palle Yndal-Olsen, Mogens Holme, Alvin Jensen, John Andersen, Jane Søegaard Christensen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Jane Søegaard Christensen

Som nabo til konventionel svineproduktion igennem 20 år, er der absolut ikke nogen grund til at have ondt af svinebønderne....
Her behandles grisene under lavmålet, ingen rodemateriale eller dybstrøelse, blot det bare gulv.
Ydermere smides de døde grise i gangarealet, og nogle er ikke helt døde..
Afhentning af ukrainske biler, hertil 36 timers kørsel, slag og spark kan høres fra de 50 meters afstand..
Det er en industri der ikke burde tillades, punktum..
Salg til https://www.tican.dk/ kroner 55.970,82, byld i forpart, byld i bagpart 12 af dem, Injektionsskader 7 af de 25...
Solgt af Marienborg Opformering, Egeløkkevej 10, 4780 Stege....
Dokumentation haves...

Torben Arendal, Kim Houmøller, Palle Yndal-Olsen, Niels-Simon Larsen, Mogens Holme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jane Søegaard Christensen

Selvsamme svineproducent, marienborg opformering har leveret drikkevand gennem 10 år, med kogeanmodning fra embedslægen.... Møn......
https://www.sydtid.dk/formand-tror-p%C3%A5-snarligt-rent-drikkevand
Fandme om jeg har ondt af Danmarks svineproduktion, de skovler ind af tilskud og samtidig behandles grise og miljøet med uforholdsmæssige mega konsekvenser for vores efterlevende....
Kære svinebønder i burde skamme jer......

Torben Arendal, Kim Houmøller, Palle Yndal-Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Sæt miljø afgifter på transport af vare, så der er Km. pris forskelle i butikkerne. Så vil der være mere incitament til at indrette sig på mere lokale markeder.

Karsten Nielsen

For et halvt år siden kørte min kone og jeg med tog fra Hamburg til Dresden. Efter et stykke tid blev vi opmærksomme på, at der ingen fugle var i landskaberne - kun nogle få krager. Det undrede mig derfor ikke, at jeg i sommer så en rapport, hvorefter 75 % at insekterne i Tyskland er udryddet over få årtier. Dette er er så alvorligt, at der må handling til nu. Og vi må ikke lade os forføre til at satse på små bestøvende robotter, som der er skrevet om. Vi må derimod kende problemets årsager, så der kan handles rigtigt - og det kan da godt være, at også mobilstråler har betydning. Jeg er enig med landmændene så langt, at de ikke skal svines til. Jeg ser dem som fanget mellem hævdelsen af den private ejendomsret til jord, markedets konkurrence i retning mod den laveste fællesnævner - og forbrugernes (delvist naturlige men også reklameskabte) tendens til øjeblikkets tilfredsstillelse ved valg af det billige. Der må en helt ny og gennemgribende landsbrugspolitik til.

René Arestrup, Jeppe Lindholm, Carsten Munk og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Viggo Okholm: Forstår ikke helt, hvad du plæderer for. Det er vel ikke, at vi skal fortsætte med en naturødelæggende produktion?
Vi skal selvfølgelig have en bæredygtig fødevareproduktion, koste hvad det vil (ordet landbrug skal smides ud af ordbogen).
Lidt appelsiner skal vi importere ved juletid, men hvorfor skal vi kunne få jordbær hele året? Det er ikke den dumme forbruger, der skal bestemme. Det skal den kloge, folkevalgte regering.
I bund og grund skal ingen have fordummelsesretten af folket. Ud med reklamen. Ind med den saglige oplysning, koste hvad det vil.

Niels-Simon Larsen

Landmisbrug. Landmisbrugere.

LANDBRUGS­STØTTE SVARER TIL OVERSKUDDET I DANSK LANDBRUG
"Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget."

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-05-01-landbrugsstoette-...

Er det ikke snart på tide, vi gør noget ved det landbrug? Sats på økologisk og klima bæredygtigt landbrug, mindre landbrugsarealer og større fokus på produktion til de hjemlige markeder.

Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Jeppe Lindholm, Palle Yndal-Olsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jens Holm Møller

Det er helt klart, at når landbruget i dag får nogenlunde det samme for et slagtesvin, som man gjorde for årtier siden, så hænger det ikke sammen. Men landbruget har selv ansvaret for at de har valgt at forsøge at løse problemet med volume. Som forbrugere har vi ansvaret for at vi til stadighed har krævet billigere og billigere fødevarer, uden tanke for kvalitet. Men vi mangler også en forklaring på den meget store forskel på den pris Landbruget får og den pris vi betaler.

Niels Simon Larsen:
Tak for tæsk vi er ofte enige,men lige her knap nok,men et kompromis med midt imellem er vist ok !

Niels Simon Larsen:
Tak for tæsk vi er ofte enige,men lige her knap nok,men et kompromis med midt imellem er vist ok !

Torben Kjeldsen

Lidt klip fra Kjeld Hansen er gårdejer og journalist
0,6 pct. af den danske befolkning ejer over 62 pct. af landet. Det er de danske bønder!
Vi har overladt ansvaret for to tredjedele af det yndige land til færre end 35.000 jordejere.
Læg dertil, at disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden tilnærmelsesvis at levere en samfundsmæssig gevinst, der står mål med privilegierne.
I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det, vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog erhvervet med 5 pct. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct., og i forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. kun lidt for den danske økonomi. Det har vi Nationalbankens ord for.Så er der ganske vist de 92 mia. kr., som danske landbrugsvarer henter hjem på eksporten. Imponerende, ikke? Kun hvis man lukker øjnene for, hvad vi kunne tjene, hvis dansk landbrug var på omgangshøjde med andre nationers.

I Holland dyrker de et landbrugsareal, der er mindre end det danske, men de hollandske agroproducenter henter årligt imponerende 696 mia. kr. hjem (2018). Altså syv en halv gang mere end os, men på et mindre areal – og efter at de har mættet deres egen befolkning på 17 mio. mennesker.

Og med mine tilføjelser; vi skal ikke følge Holland, men det siger noget om dansk landbrugs 'evne' til at råbe....Jeg synes vi skal råbe tilbage; vil i eksistere, så øg din dyrevelfærd, slagt dyr i nærområder med mindst mulig transport, skift til økologisk, giv plads til biodiversitet, braklæg arealer der har 'dårlig jord' og lad naturen råde, øg zone afstand betragteligt fra vandløb og vandboringer. Opdel jeres landbrug i mindre enheder, hvor familie eller andelsproduktion er det bærende, (ingen industri), læg afgifter på varer der ikke er økologiske. Vi giver gerne omlægningstøtte og gældssanering, i skylder 365 milliarder kroner, hvor meget er gået til spekulation og ikke til investeringer i produktion eller omlægning. Så det hjælper ikke råbe, den tid er forbi.

De glemte dyremishandling og overmedicinering i overskriften.