Baggrund
Læsetid: 2 min.

Macron kalder Bosnien en ’tikkende bombe’ og skaber harme på Balkan

Frankrigs præsident har fået kritik på Balkan – ikke kun på grund af afvisningen af optagelsesforhandlingerne med EU, men også fordi han har anklaget Bosnien for at være en »tikkende bombe« i forhold til jihadisme, hvilket ekspert finder urimeligt
Bosnien-Herzegovina er med mange hjemvendte jihadister en tikkende bombe, mener den franske præsident Emanuelle Macron.

Bosnien-Herzegovina er med mange hjemvendte jihadister en tikkende bombe, mener den franske præsident Emanuelle Macron.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Udland
15. november 2019

Den franske præsident Emmanuel Macron har fyldt meget på Balkan de seneste uger. Først ved at blokere for Nordmakedonien og Albaniens optagelsesforhandlinger i EU, dernæst ved i et opsigtsvækkende interview med mediet The Economist at kalde Bosnien for »en tikkende bombe«.

Udtalelsen kom i samme ombæring, som Macron forklarede, hvorfor han ikke mente, EU var klar til nogle former for udvidelse lige nu.

»Hvis du er bekymret for denne region, drejer det første spørgsmål sig hverken om Makedonien eller Albanien, men om Bosnien-Hercegovina. Den tidsindstillede bombe, der står og tikker lige ved siden af Kroatien, og som står over for problemet med hjemvendte jihadister, er Bosnien-Hercegovina,« sagde han i interviewet, som blev bragt den 7. november.

Det har imidlertid ført til skarpe reaktioner i en række internationale medier fra både politikere og kommentatorer, ligesom den franske ambassadør i hovedstaden Sarajevo blev indkaldt til møde for at komme med en forklaring på præsidentens beskyldning.

Macrons udtalelse kan både ses som en reference til nogle af de syrienkrigere, som har kæmpet for Islamisk Stat og i disse dage vender tilbage til en række forskellige lande, og til problematikken omkring jihadisme i Bosnien siden borgerkrigen i 1990’erne.

Karsten Fledelius, som er lektor emeritus og Balkan-ekspert, forklarer, at der under krigen i Bosnien i 1990’erne kom jihadister dertil, som senere fik asyl, da de havde kæmpet på bosnisk side mod serberne og kroaterne, og »man derfor ikke kunne tillade sig at smide dem ud.«

»Men at se jihadismen som en særlig fare i Bosnien i dag set i forhold til andre Balkan-lande er ikke fair over for det bosniske lederskab,« siger han.

Fledelius forklarer, at man i Bosnien har sat hårdt ind for at overvåge, kontrollere og isolere jihadister. Derfor kalder han også Macrons udtalelse for både »urimelig« og »uheldig.«

Muhamed Jusic, som er talsperson for Bosniens muslimske samfund, blev særligt vred over Macrons udtalelse, da franske statsborgere også er draget til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, ligesom flere lande lige nu står over for udfordringen med, at flere af dem vender hjem.

»Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et problem for Bosnien alene,« sagde han til mediet BalkanInsight.

Ifølge Karsten Fledelius bør der rejses en større debat oven på den franske præsidents seneste ageren i forhold til Balkan-landene, fordi det også kan have mere langsigtede konsekvenser.

»Der står forfærdeligt meget på spil her. Vi taler om lande, der har en betydelig muslimsk befolkning, og man får en fornemmelse af, at man ikke ønsker flere muslimer i EU,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Merle Baeré

Find en anden "expert" end Karsten Fledelius - ham gider vi ikke høre mere på.

Christian Mondrup

Torben Lindegaard: kunne du ikke nøjes med at tale for dig selv. Jeg indgår ikke i dit "vi".

Martin Mortensen

Mon ikke Macron frygter en politisk højredrejning i regeringerne rundt omkring i Europa, da befolkningssammensætningen i forvejen er under hastig forandring i mange Europæiske lande.