Læsetid: 9 min.

Magt korrumperer – men hvorfor egentlig? Her er tre bud på, hvorfor det så ofte går sådan

Magt korrumperer. Det er banalt, men sandt. Evo Morales er blot den seneste i rækken af visionære ledere, som betog idealister over hele verden, men endte med at forbryde sig mod sine egne idealer. En idéhistoriker, en kulturforsker og en psykolog kommer med hver deres bud på, hvorfor det så ofte går sådan
Bolivias afsatte præsident Evo Morales i Mexico City efter at han tidligere i november flygtede fra sit hjemland. Som en række andre idealistiske frontkæmpere fra ikke mindst Latinamerika endte han med at forbryde sig mod sine egne idealer.

Bolivias afsatte præsident Evo Morales i Mexico City efter at han tidligere i november flygtede fra sit hjemland. Som en række andre idealistiske frontkæmpere fra ikke mindst Latinamerika endte han med at forbryde sig mod sine egne idealer.

Carlos Jasso

25. november 2019

Det er en historie, vi kender alt for godt.

En karismatisk leder stiller sig i spidsen for en bevægelse, som overbeviser os om, at store progressive, samfundsforandringer er inden for rækkevidde. For en tid bliver idealerne også ført ud i virkeligheden. Nu sker det, tænker vi. Og så begynder det hele at briste. Det starter måske med, at reglerne bliver bøjet lidt. Nogle gange må man gå lidt på kompromis med idealerne for at beskytte dem, lyder det. Og inden længe er de progressive blevet en ny tids despoter.

Fra Lenin og Mao til Castro, Mugabe, Aung San Suu Kyi og vore egen Mogens Amdi Petersen. Omstændighederne og omfanget varierer betragteligt, men den overordnede skitse går igen. Magt korrumperer.

I de senere årtier er det særligt i Latinamerika, at idealistisk optimisme er endt som knuste forhåbninger. Bare tænk på Ortega i Nicaragua, Lula i Brasilien og Chávez i Venezuela.

Senest er det den bolivianske præsident Evo Morales. Uanset om man betragter hans afgang som et kup, eller hvad man synes om den nye, midlertidige præsident, står det fast, at Morales forbrød sig mod forfatningen – som ellers var blevet formuleret under hans egen regeringsperiode – for at forfølge en tredje og fjerde embedsperiode. Præsidenten med de ludfattige rødder fik også opført et museum om sig selv og et præsidentpalads i 29 etager med helikopterlandingsplads på toppen.

Der er undtagelser. José Mujica i Uruguay, der fra 2010 og 2015 var kendt som ’verdens fattigste præsident’, trådte tilbage, da han skulle. På samme måde regerede Nelson Mandela i overensstemmelse med sine idealer – det samme kan desværre ikke siges om hans efterfølgere i partiet ANC.

Men hvorfor ender det så ofte sådan?

Magtmisbrug som konsekvens af idealisme

Maler man med den meget brede pensel, kan man finde forskellige forklaringer på, hvorfor historien om idealistiske bevægelser, der får magt, har en tendens til at ende på samme måde. Hvorfor drømmen om et andet og bedre samfund så ofte ender i korruption, nepotisme og undertrykkelse.

Én forklaring kommer fra den konservative svensk-amerikanske politolog og idéhistoriker Claes G. Ryn. Han er professor på The Catholic University of America og har skrevet et essay med titlen Power Without Limits; The Allure of Political Idealism and the Crumbling of American Constitutionalism  (Magt uden grænser: Den politiske idealismes fristelser og eroderingen af amerikansk konstitutionalisme)

Han konkluderer, at magtmisbrug er en naturlig konsekvens af idealisme. Argumentet lyder nogenlunde sådan her:

Helt generelt er mennesker svage, moralsk fordærvelige og magtbegærlige. Det var en præmis i den klassiske liberalisme, og baggrunden for princippet om magtens tredeling. Magten må deles i institutioner, som kan holde hinanden i skak og beskytte samfundet mod politikernes menneskelighed.

Idealister har omvendt overtaget Jean Jacques Rousseaus forestilling om, at mennesker fra naturens hånd er gode. Det er de undertrykkende samfundsformer, der har perverteret dem. Derfor handler det om at frigøre menneskene fra det nuværende samfund.

Hvor den klassiske liberalisme placerede mørket i alle mennesker, placerer idealisterne mørket hos ’de andre’. Frigørelsesprojektets modstandere.

Kampen for det gode samfund legitimerer, at idealister overskrider demokratiets spilleregler – eller det, der er værre. Målet helliger midlerne.

»For den idealistiske leder er der ingen grund til at bekymre sig om sin egen personlige svaghed,« skriver Claes G. Ryn.

»Spørgsmål om det enkelte menneskes svaghed er trivielle og ligegyldige sammenlignet med behovet for at bekæmpe social undertrykkelse og føre de store planer ud i livet. Som drømmens forkæmper skal den idealistiske leder ikke bindes i lænker. Han skal have mere magt.«

Idealismen forudsætter en forestilling om moralsk overlegenhed og slører den menneskelige svaghed. Det er derfor, de største idealister ender som de største mordere, skriver Claes G. Ryn og nævner Mao og Stalin som eksempler.

Når Morales forsøgte at holde fast i magten, Chavez afviklede demokratiet, eller George W. Bush gik i ulovlig krig i Irak, var det altså en naturlig forlængelse af deres idealisme. De var blinde for deres egen, menneskelige fejlbarlighed. Systemet skulle ikke stille sig i vejen for det fælles bedste.

Kulturelle eller sociale traumer

Hans Lauge Hansen, der er professor MSO i spansk ved Aarhus Universitet, er »enormt træt af«, at det ene idealistiske projekt efter det andet går i vasken. Ikke mindst i Latinamerika, som er hans speciale.

Men han mener, at ideen om, at der skulle være en iboende totalitær slagside i enhver form for idealisme, er forkert.

»Hvad med Putin? Hvad med Assad? Hvad med Trump? Jeg kunne blive ved. De er alle helt pragmatisk magtbegærlige,« siger han.

I det hele taget mener Hans Lauge Hansen, at man skal passe på med at gøre det til et spørgsmål om den enkelte leders svaghed.

Tager man de latinamerikanske lande, er mange af dem præget af det, han kalder »kulturelle eller sociale traumer« efter århundreders kolonialisme og hårde diktaturer i anden halvdel af det 20. århundrede, forklarer professoren.

»Det har efterladt nogle samfund, hvor folk i afgørende grad mangler tillid til institutionerne og hinanden, hvilket igen fører til korruption og nepotisme,« siger Hans Lauge Hansen. 

»Og hvorfor skulle venstrefløjen kunne hæve sig op over det, som er gældende for samfundet som helhed?« spørger han.

Faktisk har flere af de venstrepopulistiske bevægelser i Sydamerika investeret i uddannelse, social lighed og andre tiltag, som på sigt kan føre til en kulturændring, mener Hans Lauge Hansen.

Det gælder ikke mindst Evo Morales. Siden han overtog magten i 2006, er antallet af fattige i Bolivia halveret, uligheden er faldet markant, og oprindelige folk – som udgør 20 procent af befolkningen – har fået flere rettigheder. 

»På lange stræk har Morales gjort det bolivianske samfund bedre. Så meget desto mere nedslående er det, at han alligevel forsøgte at klamre sig til magten,« siger Hans Lauge Hansen. 

USA og det beståendes magt 

Man kan sige, at det er svært at ændre det bestående med de bestående midler. Det er forbundet med særlige udfordringer at ville noget radikalt anderledes. Ikke mindst i Latinamerika, hvor USA adskillige gange i løbet af det 20. århundrede stillede sig i vejen for socialistiske projekter. 

USA havde en finger med i spillet, da Salvador Allende blev væltet i Chile i 1973, finansierede contraernes kamp i Nicaragua og har været involveret i kupforsøg mod socialistiske eller kommunistiske regeringer i Cuba, Grenada og en række andre lande.

Det har betydet, at ledere som Chavez og Castro – med en vis ret – har kunnet tegne et billede af, at de var under angreb, og påkalde sig en form for undtagelsestilstand. At fremmede kræfter ville landet det ondt, og at situationen krævede ekstraordinære midler.

Med det afsæt er rettigheder blevet inddraget, friheder indskrænket, og politiske modstandere udråbt og undertrykt som ’agenter for USA’. 

USA’s rolle i regionen har i hvert fald udgjort en særskilt udfordring for progressive bevægelser i Latinamerika, mener Hans Lauge Hansen.

»Hvis du tager Cuba, eller Venezuela for den sags skyld, har de handelsembargoer, som USA har udsat dem for, givet meget, meget svære udviklingsbetingelser,« siger han.

Der er ingen tvivl om, at mange progressive regeringsprojekter er blevet isoleret af USA’s meget indgribende politik i regionen, mener han. Det har lagt en stærk begrænsning på, hvordan sociale projekter har kunne udvikle sig.

»Det er bestemt ikke en undskyldning for, at de her regimer er blevet korrumperet, men det er en del af forklaringen,« siger Hans Lauge Hansen.

Folk ændrer sig, når de får magt

Der findes imidlertid også en anden forklaringsmodel. Dykker vi ned i menneskers adfærdsmønstre, peger forskningen på, at de fleste ændrer sig, når de får magt.

Det understreger psykologiprofessor Dacher Keltner fra Berkeley University i Californien, som har forsket i magt i 25 år og er en af de førende på sit felt. I 2016 udgav han bogen The Power Paradox, hvor han beskriver, at selv om man ofte opnår magt ved at udvise en række empatiske træk og måske også arbejde for det fælles bedste, udvikler disse træk sig ofte i en negativ retning, når man så har fået magten, ligesom flere kan finde på at misbruge den.

»Jeg har studeret magt i mange år, og det ændrer sig ikke. Det fortæller os, at ud over strukturelle årsager så sker der også ting i vores sind, som fører til denne form for adfærd,« siger Dacher Keltner.

»Når man begynder at føle sig for magtfuld, mister de fleste fornemmelsen for andre mennesker. Man stopper med at høre rigtig efter, hvad de siger, med at fatte sympati for dem og deres følelser og med at se tingene fra deres perspektiv. Og når alle de her ting først har indfundet sig, handler man mere impulsivt – man tror, man har ret, man føler sig hævet over loven, man kan finde på at tage andres penge eller opføre sig grænseoverskridende.«

Denne form for adfærd er blevet understreget og eksemplificeret gennem talrige socialpsykologiske studier. Et af dem, som Dacher Keltner kalder »cookie monster-studiet«, involverer tre forsøgspersoner, hvoraf den ene får at vide, at vedkommende har mere magt end de to andre.

Efter at have opholdt sig i det samme rum et stykke tid får de en tallerken med kager stillet foran sig. Den person med mest magt spiser flest af kagerne – og spiser dem tilmed hurtigere og mere impulsivt end de andre.

Et andet studie har vist, at hvis man har to venner, og den ene føler sig mere magtfuld end den anden, så er den med mere magt dårligere til at aflæse den mindre magtfulde vens følelser. Et tredje eksempel peger på, at hvis man kører i en dyr og smart bil i USA, er man mere tilbøjelig til at køre gennem en gågade.

»Der er massevis af denne type studier. De viser, at dette er overalt, og at det kan være skadeligt for vores samfund,« siger Dacher Keltner.

Men er det dermed uundgåeligt, at mennesker med magt kommer til at misbruge den på et tidspunkt – ligegyldigt hvor idealistisk ens udgangspunkt har været?

Nej, lyder konklusionen fra psykologiprofessoren. Det handler dels om, hvem man er, og hvad den sociale kontekst er. Hvis man ikke bliver stillet til regnskab for sine handlinger eller ikke bliver holdt øje med, er man eksempelvis mere tilbøjelig til at misbruge sin magt.

Vi må ikke miste håbet

Selv om det kan virke som en relativt banal pointe, kan det altså slås fast, at magt i mange tilfælde korrumperer. Men når det er fastslået, hvorfor bliver de visionære ledere så ved med at vinde bred opbakning, når der er en overhængende fare for, at projektet går galt?

En af dem, som har oplevet skuffelsen over forskellige ledere med store visioner på egen krop, er Christian Juhl fra Enhedslisten. I starten af 2000 mødte han både Hugo Chávez og Evo Morales under et møde i København. Og indtrykket af de to politiske ledere fra Latinamerika var yderst positivt – særligt af Morales som »ikke var hverken højtråbende eller selvovervurderende, men ydmyg«.

»Morales kom fra det oprindelige folk og var tro mod deres behov, ligesom han gik utrolig meget op i klimaet. Jeg havde virkelig store forventninger til ham.«

De begejstrede ord forstummede dog, da Morales overskred forfatningen for at forfølge en tredje og fjerde præsidentperiode – selv om det maksimale er to. 

»Det ærgrer mig ad helvede til,« siger Christian Juhl.

»Hver gang det sker, får vi et tempotab i kampen for et mere demokratisk og mere lige samfund. På venstrefløjen føler vi en særlig grad af forbundethed på tværs af grænser. Derfor rammer et tilbageslag særlig hårdt, også hos mig, selv om der er langt til Bolivia eller Venezuela. Man kan indimellem ikke undgå at blive lidt mismodig.«

Men selv om Christian Juhl har været vidne til, hvordan magt kan korrumpere, har han ikke mistet håbet.

»Både Morales og Chavez har begge bidraget med fremskridt i deres første perioder. De har sat spor for eftertiden, som man ikke kan fjerne. Ud af de her bevægelser vil der ligeledes vokse nye ting frem. Jeg håber bare hver gang, at bevægelserne lærer, at man aldrig skal lægge alle sine mønter i hånden på én person,« siger han.

»Vi har ingen anden mulighed end at blive ved med at håbe og kæmpe mod ulighed og for mere demokrati. Vi bliver nødt til at tro på, at den næste leder og den næste bevægelse eller parti, der kommer, bliver bedre.« 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Søren Veje
  • Ejvind Larsen
  • Jane Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Tommy Clausen
Olaf Tehrani, Søren Veje, Ejvind Larsen, Jane Jensen, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Viggo Okholm, David Zennaro, Erik Karlsen og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man behøver ikke at tage uden for landet eller EU for at se at maget korrumperer. I virkeligheden burde vi tale meget mere om vores egen hønsegård, da de magtkorrupte tager, eller ikke tager beslutninger som rammer vores befolkninger direkte.
Hvorfor vil EU ikke tvinge andre EU lande til at stoppe deres skattely/skatteminimering? Hvorfor bliver økonomisk kriminalitet blandt rige ikke straffet med fængsel? Hvordan kan politikere få deres børn til at blive top politikere? Og meget mere.
Vores demokrati afhænger af at pressen er på borgernes side hvad angår demokrati, frihed og rettighedder. Men er de selv blevet en klasse isoleret fra de flestes virkelighed, og tænker mest i prestige projekter?

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Pia Nielsen, Rolf Andersen, Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Jens Flø, Ejvind Larsen, Hanne Utoft, Erik Winberg, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Lillian Larsen, gert rasmussen, Frede Jørgensen, Kurt Nielsen, Anders Graae, Mogens Holme, John Andersen, Claus Nielsen, Jan Jensen, Tommy Clausen, Anne-Marie Krogsbøll, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Demokratiet er et bolværk imod den type magtbegærlighed - altså det ægte, lodtrækningsbaserede, løbende udskiftende demokrati, hvor enhver udpeget er genstand for tilfældet og derfor ikke personligt udøver magt, men i stedet stiller sig til rådighed for i en afgrænset periode at effektuere beslutninger, som er fællesskabets.

Jens Flø, Ejvind Larsen, Anders Reinholdt, Hanne Utoft, D. Joelsen, Anders Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Mange lande havde haft bedre ledere hvis deres partier havde Enhedslistens rotationsprincip. Tænk idealisterne Mugabe og Ortega. For de mere bureaukratiske konservative typer, tænk Merkel, ja, tænk vores egen Løkkedrengen.

Men skal vi lige have med at for det første: Morales var en stadig en relativ god leder. For de andet at Morales stillede op en 3. gang til præsidentvalget i Bolivia, og gjorde det på sammen måde som netop indtrådte demokratiske præsidentkandidat milliardæren Michael Bloomberg gjorde i kapitalismens hovedstad New York i 2009, da han også var forhindret i at stille op som borgmester en 3. gang. Han fixede det. Og orker man de politiske analyser af Bloomberg fra koret af kommentatorer, så var hans historik her ved hans indtræden i præsidentracet, så demokratisk, rationelt og sobert, at man bliver helt rød i hoved på kommentatorenes vegne....

Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen, Jens Flø, Ejvind Larsen, Johannes Lund, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Lillian Larsen, Hans Larsen, Anders Graae, Lene Krathmann Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Siden Oldtiden har man vidst, at magt skal gives til den, der ikke vil have den. Samt at magt skal holdes skarpt adskilt fra økonomiske interesser.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Pia Nielsen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Jens Flø, jørgen djørup, Ejvind Larsen, Anders Reinholdt, Hanne Utoft, Erik Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Randi Christiansen, Kurt Nielsen, John Andersen, David Zennaro, Mogens Holme, Ete Forchhammer , Erik Karlsen og Jane Doe anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke sikker på, at Lula i Brasilien hører til i den gruppe

Jan Damskier, Hanne Utoft, Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

har man magt kan man diktere egne og andre menneskers livsbetingelser, i et "ægte demokrati" bør der ikke findes magt men kun indflydelse,
således at man i fællesskab beslutter hvilke livsbetingelser man (alle) lever under, ingen privilegier til de få ( overklasse) og ingen andenrangs mennesker ( underklasse ),
dette behøver ikke at udarte i ligemageri som de borgerlige vil påstå,
de borgerlige taler om frihed, men det er desværre de stærkes frihed til at undertrykke andre som de i virkeligheden hylder.

Eva Schwanenflügel, Amos Myatt, Jens Flø, Ejvind Larsen, Lillian Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, du skriver at ”Siden Oldtiden har man vidst, at magt skal holdes skarpt adskilt fra økonomiske interesser”. Enig. Men I dag er det pressen og lobbister som styre vore politiker. Og de er styret af penge. Hvis man tror at det er demokrati som styre, er man naive eller uviden eller begge dele.

Jens Flø, Flemming Berger og Jane Doe anbefalede denne kommentar

1000 tak til Information for ENDELIG(!!!) at tage fat og prøve, at få taget hul på bylden som plager og altid har plaget ikke kun mennesket, men hele den levende natur (og ja, klimaproblematikken afslører igen og igen hvordan vi lykkes med at forstå os selv som stående udenfor naturen og dermed ikke ligger under for naturlovene). Processen med magtkorruption er indlejret i og af selve naturen - som en naturlov - og rammer selv den mest ubetydelige butikschef og sjakbajs, og hvis vi vil undgå konsekvenserne - hvilket jeg personligt gerne vil - bliver vi nødt til i fællesskab at finde strategier og metoder (som f.eks. demokratiet og magtens tredeling) som kan sikre, at vores magthavere - som vi beklageligvis altid vil være nødt til at have i og med, at vi ER natur - holdes i kort snor. Alternativet er atomkrig og klimakatastrofe.
Så Information: hold nu endelig fast i temaet - i det mindste indtil vi har fået fast grund under fødderne - i form af løsninger på dilemmaet.

Jens Flø, Ejvind Larsen, Niels Jakobs og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og obama - som rune lykkeberg noterede forleden

Han kunne eller ville heller ikke

Pia Nielsen, Finn Haastrup, Ejvind Larsen, Morten Hjerl-Hansen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

"de fleste ændrer sig, når de får magt"
Derfor er argumenterne for politikeres, embedsmænds og direktørers høje lønninger og bonusser mm ikke holdbare. Tværtimod.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Rolf Andersen, Jens Flø, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Jane Doe anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

KUPPET I BOLIVIA
Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.

Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.

Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.

Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
Morales måtte flygte til Mexico.

Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez sig som midlertidig præsident.

Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.

Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
Militæret er kommanderet ud i gaderne.

Commanders of Bolivia’s military and police helped plot the coup and guaranteed its success. They were previously educated for insurrection in the US government’s notorious School of the Americas and FBI training programs.
Say Jeb Sprague in thegrayzone.com

Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen, Kjeld Jensen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Lars Løfgren, Ture Nilsson og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

Jeg synes umiddelbart, den psykologiske forklaring - at man ændres, jo mere magt man får - virker som den mest overbevisende. Derfor er det så vigtigt med et sundt system, som fx det danske langt hen er, hvor politikerne med jævne mellemrum er på valg og der står til regnskab over for vælgerne. Hertil kommer den frie presse, ombudsmanden osv, vigtige institutioner at bevare, så politikerne holdes øje med i det daglige. :-)

Jens Flø, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Bent Nørgaard og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar

Det som jeg synes, der tillægges for lidt værdi i denne artikel, er for det første, at de miljøer, som i mange tilfælde udgør oppositionen til de venstreorienterede ledere, selv er dybt anti demokratiske og korrupte, ganske fint eksemplificeret ved Jeanine Áñez i Bolivia. Man anklager den siddende præsident, for at have forbrudt sig mod forfatningen, arbejder på at bygge en opstand op, som kan vælte ham, og det første man gør når det er sket, er selv at forbryde sig mod forfatningen. Det var i virkeligheden aldrig problemet, forbrydelse mod forfatningen, nej det var den forkerte politik, der var det virkelige problem.
Og for det andet, at når man har et åbent og demokratisk samfund, så er det forholdsvist let for fremmede magter, at blande sig i et lands politiske udvikling, specielt hvis det er fortrinsvist pengedrevet, som jo er det de fleste venstreorienterede ledere forsøger, at bevæge sig væk fra, til en vis grad, gennem deres førte politik.
Det er klart hvis man vil forhindre andre landes indblanding, altså fordi man, helt legitimt, mener at det er flertallet i landets befolkning, som skal bestemme hvilken retning landet skal bevæge sig i, så bliver udfordringen at undertrykke den udefrakommende indflydelse, som manifesterer sig (blandt andet i hvert fald) gennem dele af landets egen befolkning, samtidig med at man skal sørge for, at bevare de idealer man gik til modangreb på det tidligere antidemokratiske og korrupte styre med.
Selvfølgelig kommer de ting til at have enorm indflydelse, på den form for magtanvendelse, man føler man er nødt til at gøre brug af, for at kunne styre sit land. På den måde er det ikke utænkeligt at lande, som ellers ville have kunnet blomstre demokratisk, så vel som på alle andre måder, hvad de været overladt til dem selv, ender med at ligne tyrannier i større eller mindre udstrækning. Og her i ligger også genialiteten fra den førnævnte oppositions side, fordi de lande som det går ud over, har så reelt kun to valg, at lade sig styre af fremmede magter, eller få påklistret det lidet flatterende undertrykkende prædikat af de selv samme fremmede magter, som så igen i mange tilfælde også ender i det første.

Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Steen K Petersen, Pia Nielsen og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

For det første tror jeg at magt korumperer fordi der generelt er flere med psykopatiske træk længere oppe i systemerne - det er især studier indenfor økonomi og jura der tiltrækker disse typer - og de kommer ofte til at sidde på de magtfulde poster i samfundet - Der er lavet undersøgelser af dette.
Om det er menneskets natur generelt. Der har i hvert fald været en magthaver i Sydamerika som ikke havde behov for dette. Det drejer sig om Uruguays tidligere præcident Jose Mujica

https://www.bbc.co.uk/news/magazine-20243493

Et eksempel til efterfølgelse - engang udråbt som terrorist men sådan er der så meget

Forskellen på "de magtliderlige" på højrefløjen og venstrefløjen er tilsyneladende at de venstreorienterede magtliderlige løfter store dele af deres befolkninger ud af fattigdom hvorimod de højreorienterede magtliderlige producerer fattigdom og forgylder den øverste 1% af befolkningen.

Pia Nielsen
Jeg er meget uenig men det kommer vel an på hvem der ser.
I Kina er 100ere af millioner løftet ud af fattigdom pga markedsøkonomi. (Nuvel dels på bekostning af jobs i resten af verden men princippet alle bliver rigere pga samhandel ser ud til delvis at fungere)
Fejlen ved socialisme er at mange mister guleroden.
En afrikaner fortale mig engang at i Danmark har folk så travlt pga deres kreditforeningslån, der kræver en fast indtægt
Jeg spurgte hvordan det var i uganda. Den venlige dame forklarede at når man blev gift, så giver famile og venner penge til en bolig. Det fjerner nok stress men måske også initiativ. Jeg vil alligevel ikke bytte. (Og duer modellen for de fattigste?)

"Derfor er det så vigtigt med et sundt system, som fx det danske langt hen er, hvor politikerne med jævne mellemrum er på valg og der står til regnskab over for vælgerne. Hertil kommer den frie presse, ombudsmanden osv, vigtige institutioner at bevare, så politikerne holdes øje med i det daglige. :-)"

Poltikerne holder øje med sig selv bag Mørklægningsloven og flere lag af spindoktorer; den frie presse ejes af få store koncerner, hvis nøjere ejerskab fortoner sig opad i den finanskapitalistiske himmel, og arbejder efter aftaler med politikerne. Vor Etat tages gentagne gange i at lyve, uden at dette får konsekvenser - og ombudsmanden kan af enhver parlamentariker med den lille maskinmestereksamen let sættes ud af spillet (intet under at de danske folketingsmedlemmer frabeder sig en forfatningsdomstol). Og valgkampene? De er tvangsprægede narresutter; skueprocesser i løftebrud, fordrejninger og magtchauvenistisk charme.

Amos Myatt, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Kurt Nielsen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Michael Friis
Du har ret i at det nok afhænger af hvem der ser.
Det er ikke alle mennesker der er sygeligt fokuseret på at hobe penge op, og det har iøvrigt vist sig at når man når en vis grænse bliver folk ikke lykkeligere af at have flere penge. Jeg venter stadig på at denne besættelse af penge en dag vil blive klassificeret som en psykisk lidelse i lighed med spiseforstyrrelser.
Grunden til at vi ikke har socialisme er at alt for mange ikke vil dele med andre. de vil hellere se deres medmennesker i nød da det er deres grundholdning at alle blot kunne gøre det samme som dem. De tror også at vi alle er født lige, med lige muligheder selvom det er ganske tydeligt for enhver at dette ikke er tilfældet.
Prisen på gulerødder forekommer mig at være for sat højt for fattige mennesker.
Løftet ud af fattigdom er at være adskildt fra familien, bo i kasserner og arbejde under kummerlige forhold vi aldrig selv ville acceptere.

Jeg kan ikke lade være, men hver gang talen er om magt og magtmisbrug så dukker uvægerligt et irriterende bon mot kreeret af ingen ringere end Oscar Wilde op i mit syndige hoved. Den kommer her (så kan I selv se, hvor belastende det er, at stifte bekendtskab med den): 'Alt i verden handler om sex - undtagen sex. Sex handler om magt.'

Randi Christiansen.
Jeg beklager: Jeg var lidt for hurtig i den sene nattetime: Det oprindelige citat er det rigtige (copy-pastet fra et Google-opslag).

Randi Christiansen

@kurt - hvad mener du? Hvad enten dit oprindelige citat (kender ikke den præcise ordlyd) er korrekt eller ej, vil jeg alligevel udfordre det - altså wilde.