Læsetid: 5 min.

Manden med de store Brexit-drømme står i vejen for farvel til EU

Brexit-partiet udgiver ikke som de andre britiske partier et valgmanifest. I stedet lover man en kontrakt med vælgerne. En sådan kontrakt er der også god brug for, efter at Nigel Farage pludselig har trukket halvdelen af partiets opstillede kandidater
Nigel Farage stod for valgkampens til dato største begivenhed, da han tirsdag bekendtgjorde, at Brexit-partiet vælger ikke at opstille kandidater i alle de 317 valgkredse, hvor der nu er valgt en konservativ parlamentariker.

Nigel Farage stod for valgkampens til dato største begivenhed, da han tirsdag bekendtgjorde, at Brexit-partiet vælger ikke at opstille kandidater i alle de 317 valgkredse, hvor der nu er valgt en konservativ parlamentariker.

Scott Heppell

13. november 2019

LONDON – Nigel Farage stod for valgkampens til dato største begivenhed, da han tirsdag bekendtgjorde, at Brexit-partiet vælger ikke at opstille kandidater i alle de 317 valgkredse, hvor der nu er valgt en konservativ parlamentariker.

»Vi gør dette for at forhindre en ny folkeafstemning om medlemskabet af EU. Det er for mig den vigtigste dagsorden, og på sin vis er vi nu i en Leave-alliance. Vi har bare erklæret denne alliance unilateralt. Vi har besluttet at sætte fædreland før parti og at bruge kræfterne på at bekæmpe Labour,« sagde Nigel Farage fra talerstolen i Hartlepool tirsdag eftermiddag.

Det var en bombe i valgkampen. Ugen før havde han udtalt, at Brexit-partiet havde 600 kandidater klar, og at man ville kæmpe for hvert eneste sæde landet rundt.

Det britiske pund steg på få minutter betragteligt, fordi den umiddelbare analyse af Farages udmelding tirsdag var, at vejen mod en konservativ flertalsregering hermed var blevet betragteligt lettere.

Men Boris Johnson er alligevel ikke sikret sit parlamentsflertal. Brexit-partiet stiller fortsat op i alle de kredse, hvor Labour lige nu har mandatet, og her risikerer Farages tilstedeværelse at gøre det svært for Boris Johnson at kapre de parlamentspladser, der er nødvendige, hvis han skal have sit flertal.

Insidere i Brexit-partiet har fortalt The Daily Telegraph, at Farage tilbragte weekenden sammen med De Konservatives stabschef, Edward Lister. Der går også rygter om, at præsident Donald Trump er motoren bag Farages beslutning. Denne udlægning passer godt ind i Labours fortælling.

»For en uge siden bad Donald Trump Nigel Farage om at indgå en pagt med Boris Johnson. I dag fik Trump sit ønske opfyldt,« tweetede Jeremy Corbyn efterfølgende.

Men Nigel Farage var også under stort pres, både fra medlemmer i eget parti og fra den betragtelige del af pressen, der ønsker Brexit. Således brugte den store avis The Daily Mail i weekenden forsiden på en direkte anmodning til Farage om ikke at opstille kandidater, der vil kunne forhindre Boris Johnsons sejr.

Brexit-partiet

  • Brexit-partiet.
  • Leder: Nigel Farage.
  • Stiftet i november 2018.
  • Medlemmer: 115.000.
  • Hovedbudskaber: Løftet om Brexit er grunden til partiets dannelse, allerhelst et no deal-Brexit. Andre valgløfter inkluderer lukning af overhuset, valgreformer og ophævelse af arveafgiften.
  • Ømme tæer: Brexitpartiet risikerer at stå i vejen for de konservatives mulighed for at opnå flertal og står dermed i vejen for udsigten til Brexit.

Endelig har meningsmålingerne vist, at Brexit-partiets appel til vælgerne er for nedadgående. Under ti procent ville nu stemme på Farage & Co., der har blødt stemmer, lige siden de blev det største parti ved europaparlamentsvalget i maj. Beslutningen er formodentlig også et forsøg på at stoppe blødningen og i stedet at rette krudtet mod Labour.

Hårdt farvel er kardinalpunkt

Brexit-partiet er anderledes end de traditionelle partier. Det er oprettet som et firma og har som sådan ikke en bred politisk dagsorden, men mere en modus operandi. Medlemmerne af partiet er også en broget skare. Her er alt fra relativt kendte konservative politikere, som den tidligere minister og erklærede socialkonservative, Ann Widdecombe, til desillusionerede Labour-støtter og sågar en tidligere kommunist.

Partiets støtter er også en pose blandede bolsjer. Det siges, at der er to utilfredse konservative vælgere for hver en ditto labour-vælger i den flok. Hvorvidt Farage formår at holde sammen på denne umage flok op til valget den 12. december er et godt spørgsmål.

Alt i partiet centreres om hans ønske om Brexit. Partiet ser helst et no deal-Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden aftale og indgår bilaterale handelsaftaler med handelspartnere rundt om i verden. Farage har tidligere beskyldt Boris Johnsons skilsmisseaftale for »kun at være Brexit af navn«.

Foruden et hårdt Brexit er der en række dagsordner, der stritter i forskellige retninger. Brexit-partiet har samarbejdet med Liberaldemokraterne og De Grønne for at få gennemført en valgreform, der vil afskaffe flertalsvalg i enkeltmandskredse til fordel for et proportionelt valgsystem som det danske.

Man ønsker helt at afskaffe House of Lords, som Nigel Farage, da han åbnede sin valgkamp, kaldte for »et udemokratisk hus fyldt af Remainers«. Farage påstår, at Boris Johnson har tilbudt ham et sæde i Overhuset, hvis han ville samarbejde med De Konservative, men at han har afslået dette.

Andre politiske løfter er blandt andet helt af droppe arveafgiften og renter på studielån, at tilbyde gratis wi-fi til alle, at halvere Storbritanniens ulandsbistand og at droppe det ambitiøse og voldsomt dyre højhastighedstogprojekt kaldet HS2, der skal forbinde syd med nord.

Vil Farage trække sig helt?

Nigel Farages tilbagetog har givet De Konservative blod på tanden, og kravet er nu, at Brexit-partiet også trækker sig fra valgkampen i de valgdistrikter, hvor Labour har magten.

»Hvis vi ender med at få et mudret parlament, vil alles øjne være på ham, og folk vil sige ’Det var din skyld’,« siger en unavngiven kabinetminister til The Times.

En yderligere retræte er ikke utænkelig, men en sådan vil fjerne den troværdighed, Nigel Farage stadig har. Farage erklærede sig tirsdag klar til kamp for de resterende 300 kandidater.

»Det er nærmest komisk. Jeg har foræret De Konservative næsten to dusin parlamentspladser, fordi jeg tror på fremtiden uden for EU. Hvis de selv troede på det samme, ville de trække sig fra de Labour-områder, hvor konservative ikke har vundet i hundrede år og aldrig kommer til det,« sagde Nigel Farage til BBC’s morgenradio tirsdag.

Tilbage i forsommeren lå Brexitpartiet ifølge meningsmålingerne og flirtede med 20 procent af stemmerne, men det var før Boris Johnsons ankomst på scenen. Noget kunne tyde på, at populister spiser hinanden i fødekæden, og at Farage heller ikke ved dette parlamentsvalg formår at blive den store fisk i akvariet.

Han har valgt ikke selv at stille op til parlamentet for at kunne svæve over vandene og gøre alle valgdistrikter til sit personlige anliggende. Men det kræver jo unægteligt, at der er nogle valgdistrikter at svæve over.

Nigel Farages rolle er bestemt endnu ikke udspillet. Han har ved flere lejligheder bevist, at han som få andre formår at sætte en slagkraftig dagsorden.

Parlamentsvalg har dog aldrig været hans spidskompetence, heller ikke da han var leder af UKIP. Det er muligt, at han får genrejst tropperne og troen på, at hans nydannede parti kan give de gamle magtpartier en på sinkadusen. Sker dette, kan hans indsats blive tungen på vægtskålen ved valget den 12. december.

Men selv hvis Brexit-partiet skulle kollapse, vil Nigel Farage med rette kunne påstå, at han har spillet en afgørende rolle i kampen for at opnå Brexit, skulle Boris Johnson vinde valget. Han har i årtier forstået den vrede mod eliten, der ulmer i det britiske folkedyb bedre end de fleste, og har allerede spillet en historisk rolle i Storbritanniens lange smertelige vej mod svingdøren ud af EU.

Serie

Valg i Storbritannien 2019

Efter år med politisk lammelse over Brexit-spørgsmålet og dalende folkelig tillid til politikerne går briterne til valg den 12. december, et valg der kan blive afgørende for det britiske samfunds retning, men også for Europa. Information følger valgkampen hele vejen – vi lægger ud med lille portrætserie af partierne, der slås om magt og indflydelse.

Seneste artikler

  • Drømmen om Storbritannien skal genopbygges

    13. december 2019
    Efter parlamentsvalget venter der den kommende regering en særdeles vanskelig opgave med at genopbygge sammenhængskraften i den britiske union. Tre års Brexitstrid på tværs af generationer, regioner og unionsdele har splittet nationen, og den nu overståede valgkamp har kun gjort det værre
  • First Past the Post: Forstå hvorfor det britiske valgsystem er så udskældt

    12. december 2019
    Briternes måske mest betydningsfulde valg nogensinde bliver i realiteten afgjort af nogle tusinde stemmer ganske få steder i Storbritannien. Her er Informations guide til det britiske valgsystem
  • Torsdagens valg i Storbritannien kaldes Europas vigtigste i en generation

    12. december 2019
    En valggyser venter torsdag aften, når stemmerne tælles ved det britiske parlamentsvalg. Labour-leder Corbyn haler ind på premierminister Johnson og kan måske fravriste de konservative sejren ved valget, der kaldes Europas vigtigste i en generation og kan ændre Storbritannien for altid
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Poul Erik Riis
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Oluf Husted
Jesper Eskelund, Poul Erik Riis, Bjarne Bisgaard Jensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu