Analyse
Læsetid: 5 min.

Milliardløfter og bemærkelsesværdige karrierestop skyder det britiske valg i gang

Labours brandrøde plan, der skal forvandle samfundet for altid, blev præsenteret torsdag. Men blev til dels overskygget af uro i egne rækker. Ikke mindst nyheden om, at Labours Corbyn-kritiske næstformand med øjeblikkelig virkning forlader politik
Labour-lederen Jeremy Corbyn ved sin valgbus, da partiets valgkampagne torsdag blev skudt i gang i Liverpool med offentliggørelsen af Labours ambitiøse plan for en gigantisk omstilling af britisk økonomi.

Labour-lederen Jeremy Corbyn ved sin valgbus, da partiets valgkampagne torsdag blev skudt i gang i Liverpool med offentliggørelsen af Labours ambitiøse plan for en gigantisk omstilling af britisk økonomi.

Jacob King/Ritzau Scanpix

Udland
8. november 2019

Den britiske valgkamp er begyndt mindst lige så kaotisk som forventet. Torsdag startede valgkampen officielt, men allerede inden startskuddet havde lydt, var der ugler i mosen på begge politiske fløje.

Først forargede og fornærmede den konservative minister Jacob Rees-Mogg mange ved at lade forstå, at de 72 ofre for Grenfell-branden i London i 2017 burde have skyndt sig ud af det brændende hus. Efterfølgende måtte ministeren for Wales, Alun Cairns, forlade sin ministerpost, fordi han muligvis er vidende om, at en medarbejder bevidst har saboteret en voldtægtsretssag.

Ikke just en drømmestart for premierminister Boris Johnson, men den formåede Labour at trumfe.

Labours næstformand, Tom Watson – den sidste tilbageværende midtsøgende toppolitiker i Jeremy Corbyns parti – bekendtgjorde, at han trækker sig fra sin post og fra Labour med øjeblikkelig virkning.

»Nu er det rigtige tidspunkt for mig til at forlade min plads i Underhuset og begynde et nyt liv. Beslutningen er personligt og ikke politisk motiveret,« skrev Tom Watson i et brev til Jeremy Corbyn.

Beslutningen var givet koreograferet med Corbyn, og Watson siger, at han forsat støtter Corbyns valgkampagne. Men det, at partiets nummer to kvitter posten på valgkampens dag ét, kan ikke læses på andre måder, end at Watson enten ikke tror på, at Corbyn kan vinde, eller simpelthen har opgivet kampen for at trække partiet ind mod midten.

Tom Watson var de moderates last man standing i et parti, der nu synes helt overtaget af de såkaldte corbynister. Han er blevet forsøgt skubbet væk fra indflydelse talrige gange – senest ved landsmødet i Brighton i september. Men hver gang er det lykkedes ham at dukke sig for Corbyn-fløjens angreb. Nu går han selv, og der spekuleres i, om flere moderate kræfter vil følge med ham ud af Labour.

Et broget eftermæle

Han efterlader sig et noget broget politisk eftermæle. Watson var den helt centrale figur, da Gordon Brown overtog magten fra Tony Blair i 2007. Blair havde netop vundet sin tredje valgsejr, men pres fra Watson tvang Blair til at vælge en aftrædelsesdato, og da den oprandt at overlade magten til Brown. Labour har ikke vundet en valgsejr siden.

Watson var også toneangivende i opgøret med Rupert Murdochs News of The World om ulovlig aflytning.

Og derudover var Watson primus motor bag en besynderlig sag om en påstået pædofiliring internt i britisk politik, der kostede flere toppolitikere karrieren. Politikere og kendisser blev falsk beskyldt for medvirken i pædofiliringen, for voldtægt og mord. Blandt dem var den netop afdøde tidligere finansminister Leon Brittan.

Beskyldningerne, som førte til en politisag, der har kostet staten næsten to milliarder kroner, kom fra en mand ved navn Carl Beech, som påstod at have været offer for pædofiliringen. Det hele var opspind, og Beech sidder i dag i fængsel for falske beskyldninger.

Watson førte an i angrebet på de udhængte, og, ved vi nu, uskyldige politikere. En af dem var den tidligere konservative parlamentariker Harvey Proctor, hvis karriere sluttede efter mordbeskyldninger i sagen. Proctor tilgav aldrig Tom Watson og havde truet med at stille op mod ham i Watsons West Bromwich-valgkreds. Proctor havde denne kommentar til Watsons farvel:

»Han vil være afskåret fra i fremtiden at bruge offentligt embede til at bakke op om falske anklager for at fremme sin egen karriere. Jeg føler mig renset, og jeg stiller nu ikke op i West Bromwich.«

Labours store femårsplan

Tom Watson tilhørte en generation af Labour-politikere, der havde sluttet fred med finanssektoren og erhvervslivet. Ved landsmødet i Brighton sagde Watson blandt andet:

»Kammerater, kapitalismen er ikke vores fjende.«

Hans chef er tilsyneladende ikke enig. Med Watson ude af spillet synes Jeremy Corbyn og skygge-finansminister John McDonnell nu helt at kontrollere partiet.

Torsdag var også dagen, hvor McDonnell offentliggjorde planer om historisk udbygning af statens rolle i samfundet. En ambitiøs ny omfordeling, kaldet den nationale transformationsplan, der skal forandre Storbritannien for altid. Jeremy Corbyn kalder planerne for »de mest vidtrækkende i britisk historie«.

Og det kan han muligvis have ret i. I korte træk vil Labour, hvis partiet vinder valget, igangsætte udbygning af alt fra skoler til hospitaler, jernbaner og anden infrastruktur for et gigantisk milliardbeløb og samtidig decentralisere magten. Her med John McDonnells egne ord fra torsdag:

»Vores formål med denne plan er at opnå, hvad tidligere Labour-regeringer har aspireret til. Nemlig en grundlæggende forandring og omfordeling af magt og velstand til fordel for det arbejdende folk.«

Den stort anlagte fremlæggelse af Labours økonomiske plan blev afholdt i Liverpool, der på trods af økonomisk fremgang i de seneste år fortsat hører til de gamle ’glemte’ industribyer. Skygge-finansministeren er opvokset i Liverpool, hvor hans far var havnearbejder.

Meget belejligt lovede McDonnell, at en Labour-regering vil betale for en ny tidevandsbarriere ved Mersey-flodens bred og flytte vigtige beslutningsprocesser væk fra Westminster.

»Vi tilbyder en gennemgribende og permanent udflytning af midler og beslutningstagning væk fra London og nordpå og ud til landets regioner,« sagde McDonnell.

Sammenlagt når Labours investeringsplan det svimlende beløb af 600 milliarder pund (ca. 5.000 milliarder kroner). Penge, som den britiske stat ikke har, men som skal hentes ved at optage lån til de historisk lave renter.

250 milliarder pund skal gå til en gennemgribende grøn omlægning, der ifølge McDonnell vil gøre Storbritannien til verdens førende nation med hensyn til grøn energi. 150 milliarder pund skal gå til udbygning af skoler, hospitaler og transportnettet. Og derudover vil Labour investere andre 150 milliarder pund i den sociale sektor.

Fantasi-økonomi

Den konservative finansminister, Sajid Javid, der selv i går fremlagde regeringens økonomiske valgplan – som også lover store offentlige investeringer og bryder med ti års konservativ sparekniv – kaldte Labours plan for »fantasi-økonomi«.

Kommentatorer sætter spørgsmålstegn ved, om planen overhovedet kan gennemføres. Er der for eksempel overhovedet bygningsarbejdere nok til at gennemføre den storstilede plan på så kort tid, og hvad hvis renten på de enorme lån pludselig stiger?

Corbyn satser hele butikken på en vaskeægte samfundsomvæltning. Det er ikke umuligt, at løftet om mere velfærd, klima-investeringer og regional medbestemmelse vil kunne appellere til de unge og de kærnevælgere, Labour skal have ombord, hvis Corbyn skal kunne overraske og fravriste Boris Johnson magten.

Men det er op ad bakke. Det viser en anden begivenhed torsdag, hvor den tidligere Labour-minister Ian Austin på BBC’s morgenradio anbefalede »ordentlige« Labour-vælgere at stemme konservativt.

»Jeremy Corbyn er fuldstændig uegnet til at lede dette land,« sagde Corbyns tidligere partifælle.

Det er ikke hver dag, man hører et livslangt Labour-medlem sige noget sådant. De næste ugers hæsblæsende valgkamp vil vise, om vælgerne er enige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her