Læsetid: 10 min.

’Østtyskernes stemme’: »Efter Berlinmurens fald holdt jeg op med at tro på, at noget varer evigt«

Da miraklet skete i Berlin for 30 år siden, stod han i begivenhedernes centrum, og politikeren Matthias Platzeck har stået der siden. Som ’østtyskernes stemme’ og leder af genforeningsjubilæet kritiserer han fortsat resultatet af genforeningen, men han får julelys i øjnene af at tænke på Berlinmurens fald
Matthias Platzeck, der er tidligere ministerpræsident i Brandenburg og kendt som ’østtyskernes stemme’, er kritisk over for den genforeningskontrakt, der blev indgået efter Murens fald. Han mener, at den »dårlige stemning« i Østtyskland i dag er en af følgerne.

Matthias Platzeck, der er tidligere ministerpræsident i Brandenburg og kendt som ’østtyskernes stemme’, er kritisk over for den genforeningskontrakt, der blev indgået efter Murens fald. Han mener, at den »dårlige stemning« i Østtyskland i dag er en af følgerne.

Ullstein Bild

9. november 2019

Skal man starte med den polske fagforening Solidarinosc, når man skal forklare, hvorfor Berlinmuren faldt den 9. november 1989?

Eller med Gorbatjovs glasnost, med Ungarns grænseåbning i sommeren ’89 eller med den østtyske masseflugt gennem Tjekkoslovakiet i efteråret ’89?

Eller nærmere med de modige østtyske massedemonstrationer i Leipzig, Dresden og Berlin i oktober og november ’89?

Man kan også vælge den kyniske udlægning: at DDR med sit uduelige planøkonomiske produktionsapparat og sine faldefærdige byer havde ophobet en så gigantisk udlandsgæld, at bonde- og arbejderstaten var bankerot. Selv SED-ledelsen vidste, at slaget var tabt.

Kæden af årsager er uransagelig.

Men hvor labilt DDR var, kan aflæses på en af historiens mærkeligste talehandlinger, da SED-funktionæren Günther Schabowski den 9. november 1989 fremlagde de nye rejseregler for østtyskere på en nu legendarisk pressekonference i Østberlin. Hvornår reglerne skulle gælde fra, var han bare ikke informeret om.

»Så vidt jeg ved … straks … med det samme,« fik Schabowski fremstammet.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Torben Lindegaard
Erik Karlsen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Du beskriver en totalt forvrænget virkelighed for 30 år siden.

En lille episode i 1989 bragte absurditeten helt ind på livet og tog pippet lidt fra mig.

En lille gruppe østtyskere blev interview'et i TV.
De havde - uden bil - taget en sejltur fra Warnemünde til Gedser og spadserede lidt rundt i byen, inden de ville tage næste færge hjem igen.

Hvad var formålet med turen, blev de spurgt.
Joh, nu havde de i over 25 år set færgen komme og gå, og nu ville de gerne se, hvad der var for enden af ruten - så de havde købt en billet til Warnemünde færgen.
Shit !!

Vekslekursen imellem øst- og vestmark.
Der var vild diskussion imellem økonomerne om den rigtige vekslekurs, indtil Helmuth Kohl til almindelig begejstring erklærede at 1:1 var kursen.
Ethvert fjols kunne se, at det ville lamme den østtyske industri, så man forsøgte sig med et reduceredet østtyske lønniveau på 80% af det vesttyske; men udbetalt i knaldhårde D-mark.
Bl. a. her i Sprøjten fik de grumme vesttyske kapitalister af samme grund læst og påskrevet.

Resultatet blev selvfølgelig, at al østtysk produktion flyttede til Vesttyskland.

En pudsig - og sand - historie:
Den tyske stat placerede af beskæftigelseshensyn en ordre på flere skibe på et østtysk skibsværft. Kontraktprisen var høj; men det var nødvendigt - ellers kunne det østtyske værft slet ikke producere skibene uden tab på det nedslidte fabriksanlæg, og man dispenserede for miljølovgivningen i nødvendigt omfang, så værftet i det hele taget kunne fortsætte produktionen.

.... og blev skibene så produceret ??
Yes, men på et vesttysk værft, der kunne producere skibene for det halve.

Det østtyske værft havde lynhurtigt viderekontraheret selve bygningen af skibene til det vesttyske værft - og kunne selv score en smuk gevinst ved overdragelsen.

gert rasmussen, Kim Houmøller og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Der var ikke tale om en genforening. Der var tale om en vesttysk overtagelse af østtyskland, hvor østtyskland blev komplet nedlagt og underlagt vesttysklands værdigrundlag. Østtyskland blev reelt udslettet af historien. Østtyskland blev løbet over ende af få vesttyske politikeres ambitioner uden hensyn. Den almindelige østtyske borger så magtesløs og måbende til efter ekstasen havde lagt sig og det vesttyske overgreb var en realitet.