Læsetid: 6 min.

Syrisk lejesoldat: »Tyrkerne flytter rundt på os som skakbrikker«

Først var de revolutionære, så blev de en oppositionel hær. Kurderne kalder dem terrorister, Islamisk Stat kaldte dem vantro, mens tyrkerne kalder dem for Syriens Nationale Hær. Information har mødt nogle af Tyrkiets syriske lejesoldater
Syriens Nationale Hær blev skabt, da Tyrkiet samlede og reorganiserede de resterende hærgrupper fra oprørshæren Den Frie Syriske Hær. I dag kæmper soldaterne på Tyrkiets side.

Syriens Nationale Hær blev skabt, da Tyrkiet samlede og reorganiserede de resterende hærgrupper fra oprørshæren Den Frie Syriske Hær. I dag kæmper soldaterne på Tyrkiets side.

Anas Alkharboutli/Ritzau Scanpix

12. november 2019

I de første dage i oktober var Amer Aboulha og hans venner i fuld gang med at rense og klargøre deres skydevåben. De havde også lige fået udleveret ny ammunition, nye militæruniformer og adskillige kartoner cigaretter. Således var de rustet til at deltage i de forestående blodige slag.

Om armen bar de alle bind med det samme flag på – en grøn, hvid, og sort vandret stribe med tre røde stjerner i midterfeltet: banneret for Syriens revolution imod Assad-regimet – hvis syriske nationalflag er rødt, hvidt og sort med to grønne stjerner – som begyndte i 2011.

Men i dag kalder de sig ikke længere for revolutionærer. At kæmpe imod Assad-regimet vil de ikke længere. Tidligere hed de Den Frie Syriske Hær, men siden starten af 2018 har de kaldt sig Syriens Nationale Hær. Nu er de indsat af Tyrkiet som lejesoldater i den tyrkiske militære offensiv imod kurderne i Nordøstsyrien.

Den 9. oktober beordrede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, offensiven sat i gang under navnet ’Operation Fredens Kilde’. Dens mål er angiveligt at skabe en »sikkerhedszone« langs hele den tyrkiske grænse på 32 kilometers bredde og fordrive alle styrker under ledelse af de syrisk-kurdisk kontrollerede Syriens Demokratiske Styrker.

Amer Aboulha og de 150 soldater, han har kommandoen over, fik besked på at holde sig operationsklare og deltog siden i den tyrkiske invasion. Hele 40.000 syriske soldater deltager i operationen, oplyser Yousef Mahmoud, talsperson for Syriens Nationale Hær.

Krigsbytte

35-årige Amer stammer fra Homs i det centrale Syrien. Før 2011 var han bilmekaniker. Da opstanden mod regimet brød ud, sluttede han sig straks til rebellerne, og allerede året efter købte han en Kalasjnikov og blev optaget i en af Den Frie Syriske Hærs kampgrupper.

Amer Aboulha har med skiftende kampgrupper kæmpet mod det syriske regime i Homs, Aleppo og Idblib. Løn fik de ikke. Dengang måtte han og hans kampfæller overleve på det krigsbytte, de selv kunne få fat på efter slagene.

Ifølge officerer og eksperter, som Information har interviewet, skal en stor del af soldaterne i Syriens Nationale Hær være trænet af militærrådgivere fra lande som Storbritannien, Frankrig, Tyrkiet, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar.

Alt dette blev organiseret af CIA, der midt i 2012 oprettede to træningscentre, Military Operations Command (MOC) i Jordan og Müşterek Operasyon Merkezi i Tyrkiet. 100 forskellige militære fraktionsgrupper med i alt 60.000 soldater modtog her militærtræning og blev udstyret med lette våben, panserbrydende antitankmissiler og raketkastere.

Disse operationer blev dog endelig lukket ned i juli 2017 af Donald Trump, der et halvt år tidligere var kommet til magten. Men mange af de våben, Den Frie Syriske Hær fik dengang, er stadig i fuld funktion, og angiveligt har Amer Aboulha og hans venner benyttet sig af dem under deres indsats i Tyrkiets invasion af Nordøstsyrien.

I begyndelsen af 2018, kort før Tyrkiets tidligere invasion af Afrin-regionen, samlede tyrkerne tilbageværende hærgrupper fra Den Frie Syriske hær og reorganiserede dem i en ny styrke – Syriens Nationale Hær. Amer Aboulha fortæller over telefonen:

»Vi ville bare gerne have støtte fra nogen. Fra hvem var ikke så afgørende. At kæmpe var for os blevet en levevej. Vi kan kæmpe alle steder, også på tyrkiske ordrer.«

Syriens Nationale Hær har som sin øverste leder generalmajor Salim Idris, der også var den første øverstbefalende for Den Frie Syriske Hær i begyndelsen af Syriens krig. Idris havde allerede dengang en tæt relation til Tyrkiets regering og har i lange periode boet i Tyrkiet.

Det fleste soldater i Syriens Nationale Hær er sunnimuslimer mellem 17 og 40 år og stammer alle fra Syrien. Hver soldat tjener 550 tyrkiske lire om måneden (646 danske kroner), som betales af den tyrkiske stat, der også finansierer kost, logi, våben og logistiske udgifter.

Fremstød

Som Amer Aboulha og hans soldaterkammerater siger til Information, er rollen for de syriske soldaters at foretage fremstød under de landbaserede operationer, mens Tyrkiets angriber fra luften eller fra artillerienheder længere væk fra fronten.

»Det er tyrkerne, der bestemmer alt. Vi kan ikke selv træffe beslutninger,« siger han og tager sig et hiv af sin cigaret.

I baggrunden lyder stemmer fra andre soldater og detonationer fra kampene i nærheden.

»De flytter rundt på os som skakbrikker, der skal kæmpe til gavn for Tyrkiet.«

Amer Aboulhas gruppe fortæller, at de har kæmpet i byerne omkring Ras Al-Ayn i det nordøstlige Syrien. Hver eneste dag har de lidt tab. Om aftenen har de begravet deres døde.

Sammenstødene mellem dem og de kurdiske krigere er foregået i brutale nærkampe, hvor de ofte kan høre deres egne skrig blande sig med fjendens. Nogle gange er det kun et enkelt hus imellem de kæmpende. De bruger lette automatvåben og Kalasjnikov-rifler. Det er også sket, at de er kommet til at dræbe nogle af deres egne eller civile, der kommer i skudlinjen.

Nogle af Syrian Nationale Hærs soldater har tilsyneladende begået menneskeretsovergreb på kurdiske fanger. Dette synes i al fald at fremgå af selfieer af leende soldater, der poserer over mishandlede lig, som er blevet uploadet på de sociale medier.

Amer Aboulhas benægter ikke, at det kan være sket:

»Hvad vil du forvente af en soldat, som kun kender til blodsudgydelser? Der er kun vold i hovedet på nogle af de her gutter.«

En af de kampgrupper, som nu indgår i Syriens Nationale Hær, er Ahrar Al-sharqi, der blev oprettet i 2016. På arabisk betyder det »De Frie Mænd Fra Øst«. Den tæller omkring 2.500 soldater, hvoraf de fleste er ganske unge og kun har modtaget begrænset skolegang, fordi de voksede op under krigen. De kommer alle fra de syriske stammefolk i øst – det vil sige fra områder som byen Dier Al-Zour, der var under Islamisk Stats kontrol fra 2014 og helt frem begyndelsen af 2019.

»De fleste af deres soldater nærer et indædt had til kurderne,« siger Amer Aboulhas i et trist tonefald.

»Kurderne tog kontrol med nogle af deres områder, og nu vil de gerne hjem – de arabiske soldater vil gerne vende hjem«.

Der verserer rygter om, at Ahrar Al-sharqi skal have haft tætte relationer til Islamisk Stat, og at flere af gruppens soldater skal være tidligere IS-krigere. Information spørger en af gruppens politiske ledere, Zaiad Gerad, om der er hold i anklagen.

Vredt svarer han:

»Vi kæmpede imod Daesh (den lokale betegnelse for IS, red.) talrige gange. Daesh myrdede vores familiemedlemmer og bragte ødelæggelse til vores region. Bare fordi vi kommer fra det østlige Syrien, betyder det ikke, at vi sympatiserer med IS.«

Nederlag

En kilde i det tyrkiske militærpoliti forsikrer over for Information, at der vil blive skredet ind over for soldater, der ikke følger reglerne og begår tyveri. Samme kilde siger dog også, at mange mennesker i regionen – både arabere og kurdere – er flygtet af frygt for krigen. Bag sig har de efterladt deres huse og mange ejendele, og ingen kan være helt sikker på, hvad der bliver af alt dette.

Formelt hersker der nu efter russisk mellemkomst en våbenhvile. Alligevel foregår der stadig nærkampe. Og så sent som i lørdags gennemførte tyrkisk luftvåben angreb i det nordøstlige Syrien. Krigen er på ingen måde slut. Had er stadig en drivkraft for mange krigere og truer med at trække den syriske krig i yderligere langdrag.

Med sin beslutning om at tilbagetrække amerikanske tropper fra Nordøstsyrien overlod Trump kurderne til blodig konfrontation med tyrkerne og Syriens Nationale Hær. Kurderne har siden set sig nødsaget til at søge beskyttelse mod begge hos Assad-regimet og hos russerne.

For første gang siden 2013 kunne regimet for nylig hejse sit flag i det nordøstlige Syrien efter tidligere at have tabt kontrollen over dette i hårde kampe, der kostede snesevis af arabere og kurdere livet.

»Tyrkerne udnytter os, og det kan vi godt blive deprimerede over,« siger Amer Aboulha med lavmælt stemme, som om han frygter, andre skulle høre det.

»De har givet det syriske regime frit lejde her, og det er os syrere, der må betale prisen for det – for os er det et nederlag.«

Torsdag aften kom det frem, at Tyrkiet har indgået en aftale med USA om fem dages våbenhvile i det nordøstlige Syrien. Kampene mellem tyrkiske og kurdiske styrker har sendt hundredtusinder på flugt og kostet civile og soldater på begge sider livet.
Læs også
Tyrkiske soldater og tyrkiskstøttede syriske krigere nær den syriske by Manbij. Tyrkiet har erklæret, at de vil lave en 30 kilometer dyb såkaldt sikkerhedszone langs grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Her vil man placere mange syriske flygtninge, som ellers har opholdt sig i Tyrkiet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Utoft
  • Erik Karlsen
  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
Hanne Utoft, Erik Karlsen, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu