Læsetid: 4 min.

Tidligere palæstinensisk fredsforhandler: »Med Trump er det et spørgsmål om overlevelse for os«

Den tidligere palæstinensiske fredsforhandler Hanan Ashrawi, talsmand for PLO, kalder præsident Trumps beslutning om at acceptere de israelske bosættelser for ’latterlig’ og ’grotesk’. Hun forudser, at palæstinenserne vil tage sagen videre til Den Internationale Domstol i Haag
’De har fortalt os, at vi ikke må appellere til multilaterale institutioner. At vi ikke må gå i retten. At vi ikke må anvende væbnet kamp eller fredelige midler som boykot. Så hvad skal vi gøre,’ spørger den tidligere fredsforhandler Hanan Ashrawi.

’De har fortalt os, at vi ikke må appellere til multilaterale institutioner. At vi ikke må gå i retten. At vi ikke må anvende væbnet kamp eller fredelige midler som boykot. Så hvad skal vi gøre,’ spørger den tidligere fredsforhandler Hanan Ashrawi.

ABBAS MOMANI

26. november 2019

Der er koldt i Ramallah, selv om solen skinner. I det gamle kvarter holder dyre tyske biler parkeret side om side, mens de studerende drikker morgenkaffe på en af Al Tireh Streets mondæne cafeer. På overfladen ånder alting fred og ro. Men kaster man et blik på avisernes overskrifter, har det været en begivenhedsrig uge i regionen: Israels likvidering af Islamisk Jihads leder Abu al-Ata, raketangreb fra Gaza mod Israel og senest israelske angreb på iranske stillinger i det sydlige Damaskus. For blot at nævne nogle.

Situationen kulminerede foreløbig mandag aften, da USA’s udenrigsminister Mike Pompeo meddelte, at USA ikke længere anser de israelske bosættelser på Vestbredden som ulovlige efter international ret. I en officiel udtalelse fra Det Hvide Hus konstaterede Pompeo, at »diskussioner om, hvem der har ret, og hvem der tager fejl i forhold til international ret, ikke vil skabe fred«.

Washingtons udtalelse er et klart brud med USA’s egen politik på området siden 1978 – den har fremkaldt stor glæde på den israelske højrefløj og dyb forargelse hos palæstinenserne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Folke Knudsen
  • Karen Grue
  • John Hansen
  • David Zennaro
  • Marianne Stockmarr
  • Søren Veje
  • Dorte Sørensen
  • Tommy Clausen
  • Poul Erik Riis
Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Karen Grue, John Hansen, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Søren Veje, Dorte Sørensen, Tommy Clausen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

En amerikansk håndsrækning til korrupte Netanyahu fra Donald Trump, svigerfar til Jared Kushner der i øvrigt har doneret penge til illegale jødiske bosættelser på Vestbreden.

https://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/beit-el-israel-trum...

Jo jo og Jared Kushner skulle jo komme med et forslag til fred. Det kom aldrig. Men hvad havde man forventet når man sætter en person som Kushner til at håndtere det? Hvor fair kan en mand som ham overhovedet være i en fredsslutning mellem palæstinenserne og de israelske jøder? Man kunne måske ikke finde en person i den amerikanske administration (Trumps familie) der ikke var involveret i de ulovlige bosættelser?

Hvis EU virkelig vil stoppe den konflikt og tvinge israelerne til at stoppe deres gemene annekteringslege skal de bare stoppe handlen med Israel. Mit gæt, 48 timer så har vi en palæstinensisk stat og en Netanyahu der gladeligt lykønsker palæstinenserne og udtrykker håb om godt naboskab fremover.

EU har al magt i den sag. Giv Israel samme tur som Sydafrika. Den her latterlige idé med at de to parter skal finde ud af det sammen må simpelthen stoppe nu. Det er ikke to ligeværdige parter. Den ene part har knapt et politi mens den anden har atomvåben og et stort militær parkeret på den andens jord.

Hvis nogen har ondt i bagdelen over ovenstående henviser jeg til FNs resolution 181 af 29. november 1947. Ja så lang tid siden er det at resten af verden satte sig ned og skar to stater ud af de tidligere område.

jørgen djørup, Curt Sørensen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Karsten Nielsen, Michael Gudnæs, Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Anders Weicheck, Lars Løfgren, John Hansen, Gaderummet Regnbuen, Anders Graae, Uffe Juul, Stella Nielsen, Marianne Stockmarr, Ete Forchhammer , Maia Aarskov, Christian Schönbeck, John Andersen, Elisabeth From, Dorte Sørensen, Gert Romme, Michael Kamp, Torben Arendal og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Christian Schönbeck

Jeg ved godt, at artiklens formål ikke er at give en detaljeret beskrivelse af forrige uges begivenheder i Gaza, men følgende uddrag provokerer mig altså:

"Men kaster man et blik på avisernes overskrifter, har det været en begivenhedsrig uge i regionen: Israels likvidering af Islamisk Jihads leder Abu al-Ata, raketangreb fra Gaza mod Israel og senest israelske angreb på iranske stillinger i det sydlige Damaskus."

Ja, Israel "likviderede" en Islamisk Jihad leder (og hans to børn med samme bombe), men dræbte også 31 andre palæstinensere i Gaza, heriblandt en helt uskyldig familie, som blev bombet mens de sov.
https://www.aljazeera.com/news/2019/11/gaza-family-members-killed-12-cri...

Undskyld mig, men jeg er bare træt af, at de israelske forbrydelser sjældent omtales. Og når de gør, er det med pænest mulige ord som "likvideringer", som giver et indtryk af en professionelt udført nålestiksoperation, der kun går ud over målet. Hvorfor ikke bare skrive, at Gaza blev udsat for massive israelske angreb, som dræbte 34?

Ellers er det en fin artikel!

PS Artiklen fra al-Jazeera gentager israelske løgne. Familien (Abu Malhous) som blev bombet havde intet at gøre med Islamisk Jihad. Dette er blevet afsløret som noget, de israelske styrker fandt på, efter de opdagede, at de ved et uheld havde bombet familien.
https://www.haaretz.com/middle-east-news/palestinians/.premium-israeli-a...

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, John Andersen, Hans Larsen, Anders Weicheck, Karen Grue, Tom Finkel, Anders Graae, Gert Romme, Ib Christensen, David Zennaro og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Jeg tror, ideen om en to-stats-løsning er død og burde have været det i flere år. Efter min mening vil den eneste reelle mulighed være, at Israel annekterer hele skidtet og laver fred med palæstinenserne i deres eget land. Og så må EU og USA betale økonomisk kompensation til de palæstinensere, som er bosat i udlandet og ikke kan vende hjem hverken nu eller i fremtiden.

Karen Grue, Christian Birk og Anders Graae anbefalede denne kommentar

@Tom Finkel
Tak for et godt bidrag.
Du rammer sømmet på hovedet! Folk har tendens til at glemme det faktum at Israel ikke er offeret, men gerningsmanden i form af en atom-bevæbnet besættelses- og kolonimagt, der i syv årtier har terroriseret Palæstinas oprindelige befolkning. Sidstnævnte er de reelle ofre for dette neo-kolonialistiske-projekt som de blev påtvunget for snart 100 år siden. Men alligevel er man fræk nok til at ”victim-blame” Palæstinenserne.
Lad os en gang for alle gøre dette klart, Israel ligesom USA er bygget op på et racistisk religiøst ”settler colonialist” grundlag, vis formål er at kolonisere det såkaldte ”forjættede land”, som de mener at have en særlig gudgiven ret til. Det oprindelige folk skal selvfølgelig væk, og intention har da aldrig været fredelig sameksistens med disse ”undermennesker”.
Derfor er det naivt at tro at det zionistiske projekt og dermed Israel nogensinde har haft en intention om at dele landområdet med Palæstinenserne. Det står tydelig klart efter syv årtiers besættelse og kolonisering, hvor sidstnævnte finder sig selv på stadig mere skrumpende arealer i form af små usammenhængende øer eller ”bantustans” underlagt Israelsk militær-lov.
Alt snak om to-stats-løsninger og maraton fredsforhandlinger har blot været en undskyldning til at forhale tiden og lette presset på Israel fra det internationale samfund. Fredsforhandlingerne har været i gang i snart tre årtier og man har aldrig været længere væk fra en aftale. Israels reelle intentioner har vist sig i, at man har brugt tiden på at flytte rabiate bosættere ind i de erobrede områder for derefter at annektere disse ulovligt (Jerusalem, Golan, Jordandalen (på vej), derefter Vestbredden). Kig gerne på et kort over det historiske Palæstina gennem tiden, og se hvordan Israel som en ”kræftcelle” har spredt sig over hele det historiske Palæstina. Demografien og geografien er forandret drastisk, og fra at have udgjort under 5% af befolkningen og ejet under 2% af jorden, udgør jøder nu ca. halvdelen af den samlede befolkning i det historiske Palæstina og kontrollerer over 90% af landområdet. Hør ikke på hvad Israel siger, men se på hvad Israel gør. De to ting hænger sjældent sammen.
Hvad er næste skridt så? Det er at slippe af med resten af det palæstinensiske folk. Planen er at foretage en såkaldt ”population transfer” hvor de tilbageblevne palæstinensere tvangsflyttes til andre områder, herunder har været nævnt Jordan, Sinai ørkenen eller sågar Canada, Australien mv. I bund og grund en etnisk udrensning af det historiske Palæstina for ikke-jøder. Selv Israels palæstinensiske mindretal, der vel at mærke er Israelske statsborgere og har levet der længe før der var noget der hed Israel, er tiltænkt at blive tvangsflyttet under denne plan. Målet er ultimativt en jødisk stat udelukkende for det jødiske folk.
Tak fordi du nævner delingsplanen af 1947, folk har nemlig tendens til kun at huske tilbage til 1967. Faktum er at Israel blev oprettet på basis af 1947 delingsplanen, og derfor bør man som minimum tvinge Israel tilbage til de grænser. Israels medlemskab af FN var desuden betinget af en række krav og forpligtelser. Dette har Israel ikke levet op til og derfor bør man genoverveje den katastrofale beslutning fra 1947.
Uagtet at jeg synes Israel aldrig burde have været oprettet til at starte med (forestil jer at man opretter en atom-bevæbnet Taliban stat i hjertet af Europa), så bør alle presse på en én-stats-løsning for alle dennes borgere gerne under kontrol af selvsamme FN. Alt snak om en jødestat for det jødiske folk skal stoppe, vi snakker nu snart 2020 og ikke længere 2000 f.kr. Desuden er det et falsk narrativ, at jøderne skal have en særlig ret til dette specifikke landområde. Der er andre folkeslag der har eksisteret længe før og i meget længere tid end jøderne der. Har de dermed ikke mere ret til landet hvis man skal bruge denne form for logik?

Nike Forsander Lorentsen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Tom Finkel, Torben Arendal, Michael Gudnæs, John Andersen, Karen Grue og Anders Weicheck anbefalede denne kommentar

@David Zennaro,
”Jeg tror, ideen om en to-stats-løsning er død og burde have været det i flere år. Efter min mening vil den eneste reelle mulighed være, at Israel annekterer hele skidtet og laver fred med palæstinenserne i deres eget land. Og så må EU og USA betale økonomisk kompensation til de palæstinensere, som er bosat i udlandet og ikke kan vende hjem hverken nu eller i fremtiden.k?”

Jeg er enig med dig at to-stats-løsningen er død og begravet. Vi skal holde op med at tale om det, som om det stadig er en reel løsning. Er også enig med dig i at man skal skabe én stat for alle (det burde man have gjort allerede dengang). Men har svært ved at tro, at Israel frivilligt vil gå med til det, da hele formålet med en ”jødisk stat” dermed vil gå tabt. De skal tvinges til det.
Mht. palæstinensiske flygtninge så er det mere problematisk. De har en juridisk ret til at vende tilbage til deres ejendom OG få kompensation. Man kan lade det være op til den enkelte om de ønsker at vende tilbage eller ej men det kan vi ikke diktere eller fratage dem denne ret. Det vil også danne farlig præcedens for andre flygtningegruppers ret til at vende tilbage til deres land og ejendom i fremtiden. Hvad med jøder bosat rundt omkring i verden? De har i dag fri ret til at emigrere til Israel og få statsborgerskab der, så burde man vel også forbyde dem at gøre dette fremover? eller har de en særlig ret som palæstinenserne som trods alt har rødder i det historiske Palæstina, ikke har?
Mht. kompensation betalt af EU / USA så vil den løbe op i hundreder af milliarder af dollars. For ikke nok har palæstinenserne måtte udholde over syv årtier som flygtninge under kummerlige kår, så er det altså et helt land der blev røvet ved højlys dag. Der er tale om infrastruktur, ejendomme, forretninger, fabrikker, landarealer, skoler, hospitaler, personlige ejendele mv. Disse har Israel blot raget til sig og gjort til sit eget.
Hvem skal dække en regning i denne størrelse? Jeg er sikker på at EU/USA ikke ønsker dette.

Gert Romme, Michael Gudnæs og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg vil slet ikke forsøge at udtale mig om hvilke løsninger der er mulige eller ikke,
jeg vil hellere se på hvordan det kan være at vi ser den slags konflikter rundt omkring i verden,
og den væsentligste årsag jeg kan få øje på er den verdensorden vi har som accepterer, "den stærkes ret" eller accepterer de facto situationer hvor noget er opnået ved vold, altså militære erobringer, besættelser af territorie, voldelig overtagelse af andres ejendom osv.
med andre ord bør verdenssamfundet ulovliggøre vold som værktøj, og enhver fordel som er opnået med voldelige midler skal derfor tilbagerulles,
og i tilfælde hvor flere parter gør krav på noget skal sagen afgøres ved forhandling og mægling, og en part som gennemtrumfer en ret de mener at have med magt (vold) skal frakendes ethvert krav de måtte have haft på denne ret,
dette kræver måske en lov som forbyder nationalt militær på lidt længere sigt, hvilket vil sige at kun FN må have militær,
og kun i en overgangsperiode, indtil alle stater hart accepteret forbudddet og der ikke længere findes nationalt militær, så vil det overstatslige militær jo være overflødigt og bør nedlægges,
men kan evt etableres igen hvis en stat får den syge ide at genoptage militarismen.

Kim Folke Knudsen

Jeg bryder mig ikke om erklæringen, at to stats løsningen er død. Den er simpelthen i følge Folkeretten en nødvendighed. Hvis Israel havde været en nation, som ikke fra stiftelsen af i 1948 lå i gentagende krige med deres arabiske nabolande, så havde der måske tidligere været mulighed for, at den jødiske stat Israel blev en verdslig stat, hvor andre folkeslag palæstinenserne havde lige borgerrettigheder som de jødiske statsborgere. Det ser vi desværre ikke idag, og det har nok lange udsigter med en ændring af Israels forfatning i den retning. Etableringen af staten Israel var i 1948 en absolut nødvendighed efter et årti med Tysklands ansvar for det modbydelig massemord Holocaust og forfølgelse af Jøderne i det nationalsocialistisk besatte Europa. Efter 1945 kunne ingen jøde have tillid til at noget lignende ikke gentog sig igen i et af de mange europæiske lande, hvor Jøderne var medborgere men desværre udsat for massiv forfølgelse og antisemitisme.

Staten Israel var en nødvendighed.

Derfor er en to statsløsning den eneste holdbare løsning på kort sigt. Det er fuldstændig urimeligt at trylle et arabisk folkeslag, som har boet i området gennem generationer væk, ved at erklære, at de ikke har ret til et hjemland til deres egen nation. Palæstinenserne har ligeså meget ret til en egen nation som deres jødiske naboer. Men vejen skal gå over dialog og fredsslutning ikke over vold og terrorisme.

Camp David Aftalerne var tæt på skridtet i denne retning Palæstinensisk selvstyre. Opgør med terrorisme og overfald på det israelske samfund og vejen til at leve i fredelig sameksistens med hinanden. Det er den eneste mulige vej. Læg våbnene ned og indled en reel fredsdialog. I Israel blokerer fundamentalistiske partier med drømme om et Stor Israel, for at vi overhovedet kan bevæge i retning af en genoptaget fredsproces. På den modsatte side er militante terrororganisationer som HAMAS og lignende med til at umuliggøre, at Israel kan indlede forhandlinger om en to stats løsning. Israel må have garantier for at landets befolkning ikke udsættes for terrorangreb, og raketangreb rettet mod civilbefolkningen. Israel må have garantier for, at dets grænser anerkendes af alle arabiske nabostater uden forbehold.

Den Amerikanske Regering. Det giver jeg ikke meget for med deres fortolkning af Folkeretten. Den Israelske besættelse af Vestbredden er i strid med Folkeretten og den bliver ikke mere legal af det systematiske forsøg på at drive de oprindelige Palæstinensere ud af deres hjemegn. Det er etnisk udrensning. Det er afskyeligt ligegyldigt hvilke folk, som udsættes for denne uret. En Regering kan under ingen omstændigheder retfærdiggøre etnisk udrensning uanset historiens grusomme forløb.

De Baltiske Stater Estland, Letland, Litauen 1940-1945 og efterfølgende russisk etnisk udrensning.
Polen 1939-1945 Tysk Etnisk udrensning og mord på polakkerne for at ødelægge den polske stat.
Schlesien, Pommern, Ost Preussen, Danzig. Det historiske Østlige Tyskland før 1945 massiv polsk etnisk udrensning af et område, som i århundreder var knyttet til tysk kultur og tradition.
Galizien, Hvide Rusland, Vilna Området, Lemberg 1939-1945 massiv russisk etnisk udrensning af hele den polske befolkning i den del af det østlige Polen som var sammensat af flere folkeslag før 1939.
Jugoslaviens opløsning i 1990´erne og tragedien med Borgerkrigen og den efterfølgende etniske udrensning i flere områder af Kroater, Bosniere, med videre.

Uanset hvad må Verdenssamfundet stå fast på, at etnisk udrensning aldrig er en legal måde at flytte grænser på. Det er og bliver en forbrydelse mod befolkningerne mod civile uden skyld i alle konflikterne, som har udløst den etniske udrensning.

Det gælder ligeså de palæstinensiske indbyggere på Vestbredden. Det er ligeså meget deres hjemegn som andres hjemegn.

Stop for udbygning af alle bosættelser på Vestbredden.

Stop for terror og terrorangreb rettet mod det jødiske folk.

Genoptag Fredsdialogen mellem Israel og det palæstinensiske civilsamfund (selvstyre).