Læsetid: 7 min.

To stjerneøkonomer har sat ild til ulighedsdebatten i USA. Forstå debatten her

Det amerikanske skattesystem tilgodeser de allerrigeste i langt højere grad end hidtil antaget. Det hævder økonomerne Emmanuel Saez og Gabriel Zucman, der er rådgivere for Elizabeth Warren. Men andre økonomer angriber dem for at mangle belæg for deres påstand
Den demokratiske primærvalgkamp buldrer derudaf i USA, og et af de centrale temaer er den stigende ulighed i landet, og hvordan uligheden kan bekæmpes. Blandt buddene på, hvordan USA skal imødegå den stigende ulighed, er Elizabeth Warrens forslag om en formueskat, der beskatter formuer over 50 mio. dollar med én procent og formuer over én mia. dollar med tre procent. Bernie Sanders har budt ind med noget lignende, men med højere satser, der topper ved hele otte procent skat på formuer på ti mia. dollar og derover. Både Bernie Sanders og Elizabeth Warren er stærkt inspirerede af de to franske økonomer Zucman og Saez.

Den demokratiske primærvalgkamp buldrer derudaf i USA, og et af de centrale temaer er den stigende ulighed i landet, og hvordan uligheden kan bekæmpes. Blandt buddene på, hvordan USA skal imødegå den stigende ulighed, er Elizabeth Warrens forslag om en formueskat, der beskatter formuer over 50 mio. dollar med én procent og formuer over én mia. dollar med tre procent. Bernie Sanders har budt ind med noget lignende, men med højere satser, der topper ved hele otte procent skat på formuer på ti mia. dollar og derover. Både Bernie Sanders og Elizabeth Warren er stærkt inspirerede af de to franske økonomer Zucman og Saez.

Lucas Jackson

15. november 2019

Et indlæg i The New York Times af de franske økonomer Emmanuel Saez og Gabriel Zucman fra universitetet i Berkeley i Californien skabte i oktober udbredt forvirring og frustration blandt mange universitetsøkonomer i USA.

I indlægget viste de to prominente økonomer tal for, hvordan den arbejdende klasse i USA i 2018 betalte en højere skat end de rigeste amerikanere.

Kort tid efter fulgte udgivelsen af deres bog The Triumph of Injustice, der er anmeldt i dagens bogtillæg. I bogen går Emmanuel Saez og Gabriel Zucman i dybden med deres pointe og viser tilmed, hvordan det amerikanske skattesystem er blevet mindre og mindre progressivt siden 1960’erne for til sidst at blive regressivt. Eller med andre ord: Skattesystemet er gået fra at omfordele fra rig til fattig til i 2018 at omfordele fra fattig til rig. Altså en omvendt Robin Hood.

Men der er noget galt. Og det har vakt enorm debat på Twitter blandt økonomer.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Michael Larsen
  • Kurt Nielsen
Morten Lind, Peter Beck-Lauritzen, Michael Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

I skriver: “ decideret regressivt – det vil sige, at man reelt tager fra de rige og giver til de fattige.”
Må oplyse jer om, at det er præcist det modsatte. Det niveau klæder ikke “den mindst ringe.

Erik Winberg, Steffen Gliese og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Poul Simonsen

Ja, ordlyden skulle have været: “ decideret regressivt – det vil sige, at man reelt tager fra de fattige og giver til de rige.”

Jeg er dog ikke det mindste overrasket over fejlformuleringen, fordi jeg har bemærket en tendens i både politik, mediedebat og uddannelser. Regressive skatter, regressivt skattetryk og andre regressive udgiftstryk diskuteres stort set ikke. Det er som om at ordet er glemt. Alle diskussioner handler i stedet om progressive kontra flade skatter og/eller grader af progressivitet, selvom så mange af Danmarks skatteindtægter kommer fra regressive skatter at vi faktisk bør være meget opmærksom på balancen mellem disse og den progressive indkomstbeskatning. Thomas Pikettys analyse af det franske skattetryk fra 1990 til 2018 viser et samlet strukturelt regressivt skattetryk i Frankrig. https://wid.world/document/inequality-and-redistribution-in-france-1990-...

Piketty har flere gange givet udtryk for det samme sandsynligvis er tilfældet for en række EU-lande og at dette er del af et stigende globalt problem, så når Emmanuel Saez og Gabriel Zucman kommer med samstemmende analyser fra USA burde alarmklokkerne ringe. I øvrigt er deres indlæg i NYT lige her: https://www.nytimes.com/2019/10/11/opinion/sunday/wealth-income-tax-rate...

Vi kommer nok til at skifte vores samtaleform herhjemme, så "regressiv" bliver et hverdagsord alle forstår. Som samtalen er nu, så tales der hele tiden om afgifter og deres adfærdsregulerende effekter, som sådan set ofte kan være praktiske og gode, men når vi taler om deres effekt på det samlede skattetryk, så ses der typisk på befolkningen som helhed og ikke hvilken effekt det har på de enkelte indkomstdeciler. Dette burde vi tale meget mere om, fordi de fleste af vores afgifter er placeret fladt på forbrug, så når disse omregnes efter husstandsindkomst er de pr. definition også regressive skatter. Har vi så mange af disse at deres samlede regressive skattetryk kan udligne eller overvinde den progressive indkomstbeskatning?

Vi har igennem 3 årtier reduceret satserne for ting som f.eks. topskat og erhvervsbeskatning, vi har justeret en lang række fradragsmuligheder og vi har i stigende grad finansieret alle typer af infrastruktur med afgifter, hvoraf mange allerede er påvist at vende den tunge ende nedad. Vi har også ændret i en anden retning ved at flytte dele af tidligere skattefinansierede velfærdsudgifter over på obligatorisk egenbetaling. Omvendt har vi på intet tidspunkt reguleret momsen og som et besynderligt kuriosum er alle afgifter til staten omfattet af denne merværdiafgift, så alt hvad der er lagt over til afgifter har denne afgift på afgiften som en forstærkende faktor. Efter al sandsynlighed er vi langt ude i samme problemer som USA og Frankrig. Og som absolut minimum er vi så langt inde i risikofeltet at vi bør bruge tid på at tale om det og vi bør igangsætte grundige undersøgelser af skattetrykkets indflydelse på den stigende ulighed som vi ved at vi har.

Morten Lind, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Frederik Castenskiold, Eva Schwanenflügel, gert rasmussen, jørgen djørup, Flemming Berger, Jens Kofoed, kjeld jensen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, Ole Arne Sejersen, Morten Hillgaard, Finn Jakobsen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Har det strore ran via skatterne ikke været en hel åben proces. Man har talt om Trickle-down siden Reagan, mindst. Dvs. at give de rige skattelettelser, som så skulle trickle down i systemet til dem med mellemindkomster, og sørme også helt ned til de fattige - på den måde som historien har vist den slags altid er sket på:

Sir, can i have en trickle,

Sir, just a trickle...............

Morten Lind, Peter Beck-Lauritzen, Erik Fleischer, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Søren Bro anbefalede denne kommentar

man ville komme udenom alle disse problemer med to simple, men radikale ændringer: al skat skulle være en progressiv afgift på at drive erhverv, og en lov skulle lægge begrænsninger på lønninger og udbytte.
Det ville betyde, at det ville koste penge at benytte sig af samfundets opbygning og ressourcer til at tjene penge selv, mens befolkningen som sådan ville høste fordelene.

Ulighed i Danmark

For at sætter milliarderne i lønmodtagerperspektiv:

25.000 kr kan alle forholde sig til.

Hvis man nu tjener 25.000 kr...............og dagen.......................hele året.................i hundrede år, så har man stadigvæk ikke tjent en milliard.

I Legoland-familien. F.eks. børnene:

Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggard har alle tre kunnet føje omkring 8,2 mia. kr. til deres fomuer i ÅRETS FØRSTE SEKS MÅNEDER (2019) – og alle tre har nu en anslået formue på omkring 36,5 mia. kr (Finans). Jubiii

Tro det eller ej. Langt ud på den danske venstrefløj er der modstand mod regeringens forslag om arveafgift......

Morten Lind, kjeld jensen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Fleischer, Søren Bro og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Jan Jensen

Trickle down? Mon ikke at det er TV-serien "The Sopranos" som rammer sandheden i den påstand bedst med replikken: "Shit runs down hill, money goes up."?

Morten Lind, kjeld jensen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Fleischer, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Jan Weber Fritsbøger og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Poul Simonsen

Jeg har nu gennemlæst ovenstående artikel rimeligt grundigt – tror jeg nok – og jeg kan ikke finde den sætning, du angiver som værende et citat: ”decideret regressivt – det vil sige, at man reelt tager fra de rige og giver til de fattige.”

Hvad jeg kan finde, er følgende: ”det amerikanske skattesystem er blevet mindre og mindre progressivt siden 1960’erne for til sidst at blive regressivt. Eller med andre ord: Skattesystemet er gået fra at omfordele fra rig til fattig til i 2018 at omfordele fra fattig til rig. Altså en omvendt Robin Hood.” Denne sætning er konsistent, og udtrykket regressivt bruges på korrekt vis: omfordeling fra fattig til rig.

Eller er det noget, jeg har overset?

Interessant artikel i øvrigt!

Poul Schou, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Brian W. Andersen

Det er fuldstændigt korrekt. Men det er ikke, hvad der er tale om her. Der står det samme i den trykte avis og i netudgaven, og det citat jeg bringer ovenfor, findes også i den trykte udgave. Derfor er der ikke tale om fejl, der er blevet rettet. Artiklens oprindelige formulering er korrekt (med mindre jeg har overset et eller andet).

Peter Beck-Lauritzen

Læg lige til "den omvendte Robin Hood", at der i visse stater, ex. Delaware, IKKE betales selskabs-skat. Ja, så skulle man da være både blind og døv, om man ikke lige etablerede et lille selskab der, til fremtidig skattefritagelse. Det er sværere med løn-indtægter.