Interview
Læsetid: 5 min.

Tysk politolog: Frygten regerer i SPD. Derfor vælger partiet at hænge i ’Muttis’ skørter

Lørdag afsløres den nye lederduo i socialdemokratiske SPD. Hvis rebellerne vinder og sprænger Merkels regering, er et splittet og demoraliseret socialdemokrati komplet chanceløst i den kommende tyske valgkamp, mener politolog og venstrefløjsekspert Albrecht von Lucke
De to SPD-kandidatpar i formandsdebat. Til venstre er det Klara Geywitz og Olaf Scholz.

De to SPD-kandidatpar i formandsdebat. Til venstre er det Klara Geywitz og Olaf Scholz.

Felipe Trueba

Udland
30. november 2019

»Alle mod Scholz.«

Sådan lød slagordet for bare få uger siden, da der stadig var seks hold tilbage i parløbet om at blive den ny lederduo i det socialdemokratiske SPD.

Den tyske finansminister, Olaf Scholz, og den næsten ukendte Klara Geywitz var nemlig den eneste duo, der ønskede at fortsætte regeringskoalitionen med Merkels CDU/CSU og dermed holde ’Mutti’ i sædet som kansler frem til det regulære valg i 2021. Alle andre ville ud.

Men efter et castingshow med hele 23 regionalkonferencer vandt Scholz og Geywitz med beskedne 22 procent af de 425.000 SPD-medlemmers stemmer – lige foran duoen Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken, der fik 21 procent. Lørdag aften offentliggøres resultatet af finaleafstemningen.

Hunderæd

Det store castingshow skulle sætte fut i Europas ældste parti, der befinder sig på randen af nedsmeltning efter to år med ledelseskaos, elendige delstatsvalg og omkring 14 procent af stemmerne i meningsmålingerne.

Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken

Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken er det sidste håb for GroKo-kritikerne og venstrefløjen i SPD. Men for et par måneder siden var den 58-årige forbundsdagspolitiker og it-specialist Saskia Esken højst kendt for sin kamp mod de omstridte uploadfiltre.

Som pensioneret finansminister i Nordrhein-Westfalen var den 67-årige økonom Norbert Walter-Borjans lidt mere kendt for sin Robin Hood-indsats: Efter et yderst omstridt og 150 mio. kroner dyrt opkøb af 11 CD’er med data om skatteflygtninge, fremtvang han fra 2012 skattetilbagebetalinger for syv milliarder euro.

Begge kræver en mere venstreorienteret fordelingspolitik, herunder formuebeskatning, folkepension, en mindstelønsstigning fra 9 til 12 euro og stærkere offentlige fremtidsinvesteringer.

Men den seneste uge har flere og flere stemmer i toppen af partiet direkte advaret mod at stemme på rebellerne Walter-Borjans og Saskia Esken, der kræver, at hele regeringskontrakten med Merkel genforhandles og får en mere venstreorienteret retning – ellers vil de trække SPD ud af regeringen og risikere et nyvalg. Da kontrakten er forhandlet for fire år, afviser CDU/CSU enhver genforhandling.

»Den rebelske fløj i SPD har det overordnede problem, at den ikke just har et stærkt team i front,« siger Albrecht von Lucke, der er politolog, forfatter til flere bøger om den slagne tyske venstrefløj og chefredaktør ved det venstreorienterede magasin Blätter für Deutsche und Internationale Politik.

»Omvendt har de seneste dages hårde kritik fra ledende SPD’ere som Stephan Weil (SPD-ministerpræsident i Niedersachsen, red.) vist, at establishmentet i SPD faktisk er hunderæd for, at rebellerne kunne gå hen og vinde.«

Kæmpebrøler

Hvis det sker, er det forbløffende åbent, hvad der så vil ske – ud over det frygtens sus, der vil præge SPD mellem lørdagens afsløring af vinderne og den nervepirrende partidag næste weekend, hvor lederduoen formelt skal vælges, og regeringens videre skæbne skal besegles.

»Det triste er, at udfordrerne ikke har overbevisende eller klare forestillinger om, hvad der skal være anderledes. De har talt deres eget parti ned, og de har på intet tidspunkt været klare i mælet,« mener Albrecht von Lucke. Det gælder både spørgsmålet om regeringens og partiets fremtid.

Olaf Scholz og Klara Geywitz

Olaf Scholz og Klara Geywitz repræsenterer ledelsen og højrefløjen i SPD og ønsker en fortsættelse af regeringskoalitionen med Merkel.

Indtil hun indgik i en alliance med den 61-årige jurist Olaf Scholz, var den 43-årige politolog Klara Geywitz en relativt ukendt delstatspolitiker, der i september 2019 endda blev valgt ud af landdagen i østtyske Brandenburg.

Den tyske finansminister og vicekansler Olaf Scholz er derimod SPD’s mest kendte figur. Han repræsenterer pragmatismen i Merkels store regeringskoalition – og for mange også en politik, der er mere fikseret på at skrive sorte tal end på at sikre fremtiden.

Olaf Scholz betoner konstant det socialdemokratiske præg på den tyske regering, herunder efterårets pensionsreform samt hans bestræbelser på at få lagt skat på finanstransaktioner.

»Walter-Borjans har begået den kæmpebrøler, at han i første valgrunde udtalte, at med ham som formand vil SPD slet ikke stille med en kanslerkandidat i den nuværende krise. Han taler partiet så langt ned, at vælgerne mister den sidste rest af tillid til det.«

I von Luckes øjne er der ingen i SPD, der i ramme alvor kan forestille sig Norbert Walter-Borjans eller Saskia Esken som kanslerkandidat, hvis partiet trækker sig ud af Merkels sidste koalition, og det ender i nyvalg, fordi Merkel ikke kan skabe en stabil mindretalsregering.

»I en valgkamp ville SPD ligne et knust og demoraliseret parti. Det ville give let spil for en svag Annegret Kramp-Karrenbauer i CDU, men i særdeleshed ville De Grønne profitere på det. Og helt ærligt: Det ved venstrefløjen i SPD også godt,« siger politologen.

»Desuden ville det skabe en stor krise i hele toppen af SPD, for den har jo i sidste ende stillet sig bag Olaf Scholz.«

Uegnet

Derfor tror Albrecht von Lucke på, at et »meget smalt flertal på måske 55 procent« ender med at vælge den fornuftige løsning og købe Olaf Scholz’ argument: Selv om SPD fra start absolut ikke ville med i endnu en GroKo-regering, er socialdemokraterne nu tvunget til at gå de sidste to år med Merkel for at samle sig til et regulært valg efter Merkel-æraen.

Men hvis Scholz skulle blive valgt lørdag aften, begynder hans problemer. For han kommer til at sidde i spidsen for et dybt splittet parti, hvor han har store dele af partiets venstrefløj og hele SPD’s ungdomsafdeling mod sig – en fraktion, som ifølge von Lucke ideologisk ligger tættere på venstrefløjspartiet Die Linke end på højrefløjen i SPD. Derfor forudser Albrecht von Lucke heller ikke, at SPD bare tager et kort dyk og en ny strategisk retning for at komme tilbage med forøget styrke.

»Hvis Scholz vælges, vil han fortsætte den store koalition. Men han er tvunget til at holde en brandtale på partidagen i næste uge, og han vil højst sandsynligt slå ind på en mere venstreorienteret kurs for at dæmpe gemytterne og splittelsen – blandt andet ved at gå med på kravet om en højere mindsteløn,« siger Albrecht von Lucke.

Han tvivler stærkt på, at Olaf Scholz er egnet til at lede SPD.

»Jeg har svært ved at se, hvordan han skulle udvikle sig fra den teknokratiske ’Scholzomat’ til en lidenskabelige politiker og visionær partileder. Men hvis han vælges, har SPD jo også to år til at køre en anden kanslerkandidat i stilling bag Scholz,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her