Læsetid: 8 min.

Uroen fortsætter i Bolivia og tre andre historier fra verden

Bolivia har fået en ny midlertidig præsident, efter at Evo Morales er trådt tilbage. Samtidig er der opstået nye optøjer i gaderne
I Bolivias gader er der opstået nye voldelige sammenstød mellem tilhængere af den afgåede præsident og politiet.

I Bolivias gader er der opstået nye voldelige sammenstød mellem tilhængere af den afgåede præsident og politiet.

Marco Bello/Ritzau Scanpix

16. november 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • I Bolivias gader er der opstået nye voldelige sammenstød

I de seneste uger har Bolivia været præget af massiv uro. I første ombæring efter at den siddende præsident Evo Morales erklærede sig for sejrherre ved det bolivianske valgs første runde, men blev beskyldt for valgsvindel og magtmisbrug.

For knap en uge siden trådte Morales så tilbage efter 14 år ved magten med forklaringen om, at der var foregået et civilt-politisk kup. Et par dage senere blev han fløjet til Mexico City, hvor han har fået asyl og fortsat opholder sig. Derfor har en midlertidig præsident meldt sig på banen: den 52-årige oppositionspolitiker og formand for senatet Jeanine Àñez.

Tirsdag overtog hun posten midlertidigt og udtrykte ønske om, at den bolivianske befolkning skal i stemmeboksene hurtigst muligt – i henhold til boliviansk lov har hun 90 dage til at udskrive valg.

»Jeg vil tage de nødvendige redskaber i brug for at skabe fred i landet,« sagde hun. 

Fra sin plads i Mexico City har Evo Morales imidlertid erklæret, at han ikke anerkender Àñez  som en legitim leder af landet, og at han desuden er klar til at vende hjem til Bolivia igen, hvis »folket« beder ham om det.

»Vi vender tilbage før eller siden. Jo før, jo bedre, for at skabe ro i Bolivia,« sagde han under et pressemøde ifølge Ritzau, hvor han i samme ombæring holdt fast i, at valget var foregået efter reglerne trods beskyldningerne om det modsatte. Beskyldninger, som også er blevet bakket op af en rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater, som berettede om »uregelmæssigheder«.

Nye sammenstød

I Bolivias gader er der opstået nye voldelige sammenstød mellem tilhængere af den afgåede præsident og politiet. Ifølge mediet The Guardian har store grupperinger blandt andet samlet sig for at kræve at få Morales tilbage. Natten til onsdag endte optøjerne med, at en ung mand mistede livet efter at være blevet skudt.

Den nye midlertidige præsident har dog også fået lykønskninger med på vejen, for eksempel fra den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo:

»USA bifalder den bolivianske senator Jeanine Anez for at have tiltrådt som midlertidig præsident for at lede nationen gennem denne demokratiske overgang, i henhold til den bolivianske forfatning og i overensstemmelse med principperne i Inter-American Democratic Charter.«

Som man også tidligere har kunnet læse i Information, skyldes den omfattende kritik af Morales, at flere mener, han slet ikke burde have haft muligheden for at stille op ved det seneste valg. Forfatningen tillader nemlig maksimalt to præsidentperioder i træk, hvilket Morales har haft. Derfor forsøgte han tilbage i 2016 at ændre forfatningen, så en tredje periode er muligt, hvilket blev forkastet. Alligevel fik Morales lov at genopstille.

I Bolivias gader er der opstået nye voldelige sammenstød mellem tilhængere af den afgåede præsident Evo Morales og politiet.

Ronaldo Schemidt

  • Indisk dom skaber frygt for majoritetsvælde

Byen Ayodhya har i årtier været centrum for en af de mest bitre og politisk følsomme stridigheder i Indien. Det var her, at tusindvis af hinduer den 6. december 1992 med hakker og de bare hænder jævnede den 400 år gamle moské Babri Masjid med jorden.

Mange hinduer mener, at guden Ram blev født på nøjagtigt samme sted, og at et hindutempel var blevet revet ned for at give plads til moskeen, da det nordlige Indien var under muslimsk herredømme før den britiske kolonitid. Ram er en inkarnation af Vishnu og en af de mest afholdte guder blandt hinduerne.

Hvilken religiøs gruppe og historisk udlægning der har loven på sin side, er et stridspunkt, der i sneglefart har bevæget sig op igennem det indiske retsvæsen. Sagen har været så længe undervejs, at hovedparten af de personer, der oprindeligt rejste den, er døde af alderdom. Men nu skulle der være sat juridisk punktum.

Et enigt dommerpanel i højesteret har tildelt retten til grunden til hinduerne, der samtidig får lov til at bygge et hindutempel. I kendelsen blev det også slået fast, at det muslimske samfund tildeles land et andet sted i Ayodhya, hvor man kan opføre en moské. Kritikere frygter, at dommen vil marginalisere millioner af muslimer og styrke de politiske kræfter blandt landets majoritet af hinduer, der ønsker et opgør med Indiens sekulære arv.

Striden i Ayodhya er politisk kontroversiel og en mærkesag for den hindunationale bevægelse, der står stærkere end nogensinde. Siden 1980’erne har det nuværende regeringsparti, BJP, og dets ideologiske bagland ført en landsdækkende kampagne for at få opført et Ram-tempel på stedet. Derfor bliver afgørelsen set som en sejr for den indiske premierminister, Narendra Modi, der i foråret vandt en jordskredssejr ved det seneste parlamentsvalg.

»Retfærdighedens haller har på mindeværdig vis afsluttet en sag, der har stået på i årtier. Hver part fik tilstrækkelig tid og lejlighed til at udtrykke forskellige synspunkter. Denne dom vil yderligere øge folks tro på retssystemet,« skrev Modi på Twitter, efter at dommen sidste weekend blev bekendtgjort.

Langt fra alle er dog enige i den udlægning. Det gælder for eksempel den indiske juraprofessor Faizan Mustafa.

»Det ser ud til, at højesteret tillagde tro større betydning end andre bekymringer. Selv om domstolen observerede, at tro er begrænset til den enkelte troende, og at den ikke kan afgøre en sag om landrettigheder, endte den med at give det omstridte land til opførelsen af et hinduistisk tempel. Dette betyder, at troen for en gruppe af mennesker fik mere at skulle have sagt end retsprincipper, selv om sidstnævnte ideelt burde have afgjort en ejendomskonflikt,« udtaler han til avisen The Huffington Post.

Valay Singh, der er forfatter til bogen Ayodhya: City of Faith, City of Discord, beskriver dommen som en milepæl.

»Hvad, der er endnu mere interessant, er, at ikke en eneste af dommerne var imod, hvilket siger meget om den tid, vi lever i,« udtaler han til al-Jazeera.

Tempelstriden i Ayodhya har tidligere været årsag til blodige sammenstød mellem muslimer og hinduer. I den kontekst har reaktionerne på dommen været relativt afdæmpede. Spørgsmålet er nu, hvilke ideologiske mærkesager BJP vil sætte som sit næste ideologiske mål.

  • Politisk gennembrud i Spanien – måske

Blot 48 timer efter valget i Spanien annoncerede Pedro Sánchez (t.v.) og lederen af Podemos (t.h.), Pablo Iglesias, at de havde indgået en aftale om at danne en »progressiv« regering.

Sergio Perez

En alvorlig forskrækkelse kan tydeligvis øge viljen til samarbejde.

De to spanske venstrefløjspartier, PSOE og Podemos, forhandlede i månedsvis om et muligt regeringssamarbejde efter parlamentsvalget i april. Men uden resultat.

Den fungerende premierminister fra PSOE, Pedro Sánchez, gik så langt som til at sige, at han ikke ville kunne sove om natten, hvis han tillod medlemmer af Podemos at indtage ministertaburetter i sin regering.

Men efter søndagens nyvalg – hvor de to partier tilsammen mistede 1,5 millioner stemmer, og det ekstreme højre tordnede frem – var begge pludselig meget mere beredte på at indgå et kompromis.

Premierministerens frygt for sin søvn forduftede, og blot 48 timer efter valget annoncerede Sánchez og lederen af Podemos, Pablo Iglesias, at de havde indgået en aftale om at danne en »progressiv« regering.

Dermed er der skabt en mulighed for, at Spanien kan bevæge sig ud af de seneste års politiske dødvande, hvor der er blevet afholdt fire valg på fire år, uden at man har kunnet danne en stabil regering.

Den mulige koalitionsregering er et nybrud i Spanien, der siden demokratiseringen efter diktator Francisco Francos død udelukkende har haft étpartiregeringer.

Især frygten for den yderste højrefløjs fremmarch og yderligere tilbagegang for deres egne partier, hvis man igen skulle igennem et valg, lader til at have overbevist Sánchez og Iglesias om, at de er nødt til at arbejde sammen.

Ved søndagens valg blev den helt store vinder det højrenationale parti Vox, der mere end fordoblede sit mandatantal og blev Spaniens tredjestørste parti.

Catalansk støtte

Men der er fortsat ingen garanti for, at aftalen om en koalition rent faktisk vil føre til en levedygtig regering. PSOE og Podemos fik tilsammen 155 pladser i parlamentet – langt fra et flertal i det 350-mand store parlament. De to partier er dermed nødt til at sikre, at de i hvert fald ikke har et flertal imod sig, når koalitionen skal godkendes ved en afstemning i parlamentet.

Da alle højrefløjspartierne forventeligt vil stemme imod en PSOE-Podemos-regering, så kan den nye konstellation yderst kontroversielt blive afhængig af catalanske separatistpartier, der enten skal stemme for regeringen eller som minimum afholde sig fra at stemme. Det gælder blandt andet partiet ERC, der fik 13 pladser i det spanske parlament ved valget søndag.

At opnå de catalanske partiers velvilje kan vise sig svært, især i den nuværende sprængfarlige atmosfære, hvor Barcelona har været ramt af voldsomme protester, efter at den spanske højesteret i midten af oktober gav lange fængselsdomme til catalanske separatistledere for deres rolle i en illegal folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien afholdt i 2017 – blandt de dømte er ERC’s leder, Oriol Junqueras, der fik en dom på 13 års fængsel.

Sánchez, der tidligere var villig til at forhandle med den catalanske uafhængighedsbevægelse, har i løbet af valgkampen indtaget en hårdere linje. Podemos er langt mere opsat på en dialog med catalonierne, men de to partier lader i deres foreløbige regeringsaftale til at udelukke, at en catalansk folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien kan komme på tale – noget, som de catalanske separatistpartier kræver.

Ikke uventet bliver samarbejdet mødt med hård kritik fra højrefløjen. Lederen af det konservative parti PP, Pablo Casado, anklager de to regeringspartier in spe for at være de catalanske separatisters »medsammensvorne«, og Santiago Abascal, der står i spidsen for Vox, kritiserer Sánchez for at omfavne et Podemos, som ifølge ham står for »kommunisme a la Venezuela«.

  • Et flertal af italienere mener, at racistiske handlinger kan forsvares

55 procent af italienerne mener, at racistiske handlinger kan retfærdiggøres. Det viser resultatet af en spørgeundersøgelse foretaget af analyseinstituttet SWG, som kommer efter en lang række racistiske og antisemitiske episoder i Italien.

»I de seneste ti år er villigheden til at acceptere racisme vokset. Før 2010 ville et flertal aldrig acceptere det, men nu er det omvendt,« siger Enzo Risso, forskningsleder hos SWG, ifølge avisen Il Messaggero. Han understreger, at det er en tendens, som man kan observere bredt i Europa.

Blandt de adspurgte i undersøgelsen sagde ti procent, at racistiske handlinger altid kan retfærdiggøres, mens 45 procent mener, at de kan accepteres alt efter situationen. Det er første gang i de ti år, spørgeundersøgelsen er blevet foretaget, at der ikke er et flertal, som kategorisk afviser, at racistiske handlinger kan retfærdiggøres.

Internettet får en del af skylden for udviklingen, da folk på de sociale medier bliver vænnet til et ekstremt sprogbrug. Men politikerne tillægges også et ansvar. Sidste år anklagede FN italienske højrefløjspolitikere for at opdyrke et »hadfyldt klima« med deres stærkt indvandrerfjendske linje og retorik, som er med til at give italienere en følelse af, at det er legitimt at ytre sig racistisk.

Undersøgelsen kommer, samtidig med at det har skabt bestyrtelse i Italien, at den 89-årige jødiske holocaust-overlever Liliana Segre siden sidste uge har været nødt til at være under politibeskyttelse, da hun dagligt modtager op mod 200 hadbeskeder og dødstrusler.

Segre, der blev sendt til dødslejren Auschwitz som 13-årig, og som er italiensk senator, begyndte at modtage endnu flere trusler, da hun foreslog etableringen af en kommission, som skulle bekæmpe had, racisme og antisemitisme. Forslaget blev ikke støttet af højrefløjspartierne, der mente, at det begrænsede ytringsfriheden.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

  • Demokrati presses i defensiven

    25. januar 2020
    Andelen af verdens befolkning, der lever i fuldt ud demokratiske lande, bliver ved med at falde
  • Catalansk krise ankommer til EU

    18. januar 2020
    Med sin nyerhvervede immunitet som EU-parlamentariker satser separatistleder Carles Puigdemont på at sætte Cataloniens selvstændighed højt på den europæiske dagsorden
  • Situationen i Libyen kalder på en løsning

    11. januar 2020
    I det krigshærgede Libyen har oprørsleder Haftar indtaget en vigtig by, Tyrkiet er begyndt at sende tropper afsted til landet, og samtidig opfordrer Erdogan og Putin til våbenhvile
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Imponerende, at man kan skrive om Bolivia uden en eneste gang at bruge ordet "kup", eller påpege at påstanden om valgsvindel er blevet tilbagevist af bl.a. USAs Center for Economic Policy (CEPR). Påstanden kom fra OAS, en organisation med stærke bånd til USA. Det var militæret, som "bad" Morales om at træde tilbage, og Jeanine Ànez har lige så lidt krav til præsidentembedet som USAs ven Guaidó i Venezuela. Også relevant til historien er, at flere af kuplederne fik deres træning i den berygtede School of the Americas, og at Comacho (en af kuplederne) var tidligere leder af en kristen-fascist bevægelse. Ánez har allerede signaleret hvilken retning landet skal gå, idet hun har indledt tilbagesendelse af diplomater til Cuba og Venezuela. Morales var langt fra perfekt, men store dele af befolkning blev løftet ud af ekstrem fattigdom, og det bliver formentlig rullet tilbage nu.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Hanne Utoft og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

"Bolivia’s socialist President Evo Morales was forced to resign Sunday under threat from the nation’s military, police forces, and violent right-wing protestors who have burned and ransacked the homes of members of Morales’ party, assaulted supporters of the president, and kidnapped a Bolivian mayor."
https://www.truthdig.com/articles/bolivian-president-evo-morales-removal...

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Charlotte Bæk og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Er lithium fremtidens olie, som det er værd at udkæmpe krige om og organisere militærkup for? Elbiler skal have batterier, og batterier laves af bl. a. lithium, og Bolivia sidder på ca. halvdelen af verdens reserve af dette mineral. Hvad vil USA ikke gøre for at få kontrol over dette mineral, med Monroe-doktrinen i baglommen? Timingen er interessant: Morales sad i forhandlinger med kineserne om retten til at udvinde lithium, så kuppet kommer ret belejligt for både USA og den landbesiddende overklasse i Bolivia.

Eva Schwanenflügel

Denne "demokratiske overgang" er det, man ville kalde et militærkup.

Når militæret opfordrer en folkevalgt præsident til at gå af, før han har siddet termen ud, er  der tale om et kup, uanset  hvor demokratisk Pompeo synes det er.

Morales skulle først have tiltrådt sin fjerde periode til næste år - ikke en tredje.

Kort resume: Ifølge Bolivias forfatning kan man ikke sidde for evigt som præsident, derfor forsøgte Morales at få ændret disse regler ved en folkeafstemning, så han kunne få endnu en periode.

Resultatet af denne folkeafstemning gik ham imod, men Bolivias Højesteret kom ham til undsætning og tillod ham at stille op alligevel.

Alt er således gået efter bogen;
Bolivias Højesteret - hvis medlemmer er på valg, og vælges af befolkningen, (i modsætning til fx. den amerikanske og den danske), er den eneste instans i Bolivia, der retsgyldigt kan tolke, hvornår der er tale om et brud på landets Grundlov, og hvornår der ikke er, og denne højeste retsmyndighed vurderede, at det var i orden og i overensstemmelse med Bolivias Grundlov, at Morales fik lov at stille op igen.
Uanset hvad man måtte mene herom, er det altså sådan det demokratiske klaver spiller i Bolivia.

Oppositionen forsøgte først at antyde - sammen med det amerikansk kontrollerede OAS - at der var tale om valgfusk, og selv om disse beskyldninger hurtigt blev påvist at være urigtige, accepterede Morales et omvalg.

Oppositionen, der godt vidste den ikke vil kunne vinde på grund af den store folkelige opbakning til Morales, valgte derfor at nægte at deltage i et demokratisk valg, og besluttede i stedet at gennemføre et militærkup.

Hvilket ikke var så svært, da Bolivias militær efter Anden Verdenskrig blev trænet af nazistiske officerer og krigsforbrydere, der flygtede fra Tyskland og Kroatien (jf. sagen om Klaus Barbie), hvorfor der er en stærk demokrati-skeptisk tradition indenfor Bolivias væbnede styrker.

At Pompeo er uenig med Bolivias Højesteret er en holdning, der som sådan er tilladt at have i et frit land, men at kalde et militærkup for demokratisk er vist at strække sandheden lidt.

Selv Wikipedia har bedre styr på sandheden, og så er barren virkelig sat lavt. Fake news, anyone?