Baggrund
Læsetid: 4 min.

I et 123 sider langt forsvarsskrift frikender republikanerne Trump

Rigsretsprocessen er »en organiseret kampagne, der har til hensigt at rive vores politiske system ned«, hævder republikanerne. Onsdag vil forfatningseksperter tage stilling til sagen mod USA’s præsident i en kongreshøring
Det kan ikke være rigtigt, lyder det i republikanernes forsvarsskrift, at en præsident skal afsættes, blot fordi nogle ikkevalgte bureaukrater »følte ubehag« ved at lytte til telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij.

Det kan ikke være rigtigt, lyder det i republikanernes forsvarsskrift, at en præsident skal afsættes, blot fordi nogle ikkevalgte bureaukrater »følte ubehag« ved at lytte til telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij.

Tom Brenner

Udland
4. december 2019

Rigsretsprocessen mod præsident Donald Trump er gået ind i en ny fase, mens han tirsdag og onsdag er i London for at fejre NATO’s 70-årsjubilæum med 28 andre stats- og regeringschefer.

Mandag offentliggjorde republikanerne et forsvarsskrift for Trump. Tirsdag aften skulle tre udvalg i Repræsentanternes Hus stemme om demokraternes rapport, der skal drage konklusioner om præsidentens angivelige magtmisbrug i Ukraine-sagen baseret på de seneste ugers vidneafhøringer.

Nye efterretninger, der er relevante for undersøgelsen, fortsætter med at slippe ud. Tirsdag sagde Ukraines tidligere viceudenrigsminister, Olena Zerkal, til The New York Times, at regeringen i Kijev allerede i slutningen af juli var bekendt med Trumps indstilling af militærhjælp på 381 millioner dollar.

Trump-regeringen hævder, at Ukraine først blev bekendt med indstillingen i slutningen af august.

Præsident Volodimir Zelenskij gentog i et interview med Time Magazine lørdag, at han ikke følte sig afpresset af Trump i deres telefonsamtale den 25. juli. Dog tilføjede han i en kritisk bemærkning, at Ukraine som USA’s strategiske partner og i krig med Rusland ikke burde have været udsat for en »blokering« af bistanden.

Hvilke argumenter fremfører republikanerne?

Republikanerne mener, at demokraternes rigsretsproces ene og alene er et udslag af partipolitik.

I et 123 sider langt forsvarsskrift refererer de til »en organiseret kampagne, der har til hensigt at rive vores politiske system ned«. Rigsretsprocessen skulle hvile på »anklager og formodninger fremført af ikkedemokratisk valgte bureaukrater, der var uenige i præsidentens politik og regeringsførelse«.

Det kan ikke være rigtigt, lyder det i skriftet, at en præsident skal afsættes, blot fordi nogle ikkevalgte bureaukrater »følte ubehag« ved at lytte til telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij.

Samtalen den 25. juli demonstrerer hverken »en quid pro quo (noget-for-noget, red.) eller betingelser, trusler eller pression, endsige beviser for bestikkelse eller afpresning«, skriver republikanerne.

Hertil lægger de, at Zelenskij offentligt har erklæret, at han ikke følte noget pres, og at Trump selv har sagt, at han på ingen måde afpressede ukraineren.

Den midlertidige tilbageholdelse af militærhjælpen skal kun være sket, fordi Trump som tidligere præsidenter ville være sikker på, at den nye regering i Kijev mente det alvorligt, når den lovede at slå ned mod korruption. Og bistanden blev frigivet, så snart Trump havde sikret sig, at Zelenskij gjorde fremskridt, hedder det i forsvarsskriftet.

At den ukrainske præsident ikke offentligt forpligtede sig til at indlede en undersøgelse af Biden-familiens affærer i Ukraine skulle ydermere være belæg for, at der ikke var tale om afpresning.

Hvilke argumenter fremfører demokraterne?

Det bliver først offentligt kendt natten til onsdag dansk tid, når de demokratiske formænd for de tre kongresudvalg offentliggør deres rapport.

Formodentlig vil de fremlægge en detaljeret gennemgang af beviser og indicier mod Trump baseret på udsagn fra et dusin vidner under høringerne i Repræsentanternes Hus i oktober og november.

En potentiel svaghed i demokraternes bevisførelse er, at Trump-regeringen kategorisk har afvist at udlevere et eneste dokument, der angiveligt kan bakke op om vidnernes udsagn. Det til trods for, at udvalgene har sendt snesevis af stævninger til Det Hvide Hus og flere ministerier.

På den anden side er det ikke usædvanligt, at et nævningeting (i dette tilfælde USA’s senat) kun lægger vidneudsagn til grund for en domfældelse.

Demokraterne har lagt sag an ved en forbundsdomstol med krav om udlevering af dokumentation. Det forventes ikke, at en afgørelse vil foreligge i den nære fremtid.

Der hersker størst usikkerhed om, hvorvidt de tre udvalg i deres rapport vil anbefale specifikke retningslinjer for udformningen af et anklageskrift, der i sidste instans skal formuleres af retsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Et omstridt punkt er, hvorvidt dokumentation fra den særlige anklager Robert Muellers rapport om præsidentens påståede obstruktion af Russiagate-undersøgelsen skal indgå i anklageskriftet. Det er i USA strafbart at lægge hindringer i vejen for en retlig undersøgelse.

Hvad sker der i det videre forløb?

Onsdag vil fire forfatningseksperter i en offentlig høring blive udspurgt af retsudvalgets medlemmer om deres tolkning af forfatningsartiklen, der giver Kongressen bemyndigelse til at stille en præsident og andre myndighedspersoner for en rigsret.

Det antages, at retsudvalget vil indkalde andre vidner til høringer i næste uge. Men formand Jerold Nadler har endnu ikke fremlagt en dagsorden for de næste par uger. Dog har demokraternes leder, Nancy Pelosi, meddelt, at Repræsentanternes Hus vil arbejde indtil den 20. december – en uge længere end normalt.

Det antyder, at en afstemning om anklageskriftet vil finde sted i ugen inden jul. Selve rigsretssagen ville så kunne starte i begyndelsen af januar.

Hvad siger de forfatningskyndige?

I forfatningen hedder det, at »landsforræderi og bestikkelse samt lovbrud af graverende karakter (high crimes) og andre lovovertrædelser (misdemeanors)« kan berettige afsættelse af en præsident.

Disse begreber blev indføjet efter lang tids indgående debat mellem forfatningsfædrene, og en del af diskussionen omtales i Federalist Papers – en samling skrifter forfattet af prominente deltagere i den konstituerende forsamling i Philadelphia i 1787.

Ikke overraskende hersker der uenighed mellem eksperter om begrebernes mening. En ting er, hvad man mente dengang med bestikkelse, »high crimes« og »misdemeanors«; noget andet er, hvad man mener med det i dag.

Et af onsdagens vidner, Harvard-professor Noah Feldman, har fremført, at demokraterne begår en eklatant fejl, hvis de konstruerer Trumps brug af militærhjælpen til at lægge pres på Zelenskij som en form for bestikkelse.

Feldman mener, at »high crimes« og »misdemeanors« er brede formuleringer, der blandt andet omfatter forfatningsbrud og magtmisbrug. Set i det lys er det Trumps krav om en retlig undersøgelse i udlandet af en politisk modstander (Joe Biden), der uomtvisteligt berettiger en afsættelse. En valgkamp skal nemlig udkæmpes på lige betingelser, siger Feldman.

Et andet af onsdagens vidner, professor Jonathan Turley fra George Washington University, er indkaldt af republikanerne. Han mener, at demokraterne mangler en »rygende pistol«. Og den kan de kun finde ved at stævne vidner, der har haft samtaler med Trump om militærhjælpen.

Derfor mener Turley, at rigsretsprocessen skal sættes på pause, indtil domstolene har afgjort, om de højtstående vidner skal efterleve Kongressens stævninger.

Serie

Rigsretssagen mod Donald Trump

Donald J. Trump bliver som kun den tredje præsident i USA’s historie stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne ham fra magten. Udfaldet er ikke garanteret på forhånd, og uforudsete ting kan ske. Følg slagets gang i Information.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Ifølge bilreklamerne kører vi alene om morgenen gennem en mennesketom by eller i et bjerglandskab som de eneste rejsende, ingen modkørende (måske bortset fra en køn pige) - og slet ingen myldretrafik.

Søren Kristensen

Sorry, ovenstående kommentar hører til denne historie: https://www.information.dk/udland/2019/12/koerer-lidt-langsommere-afgrun...
: