Nyhed
Læsetid: 6 min.

»Det er blevet for svært at tage til Danmark«

Migranter på vej til Europa ændrer kurs. Dem, der oprindeligt ville til Danmark, søger nu andre steder hen i EU, da de har modtaget beskeden om, at de ikke er velkomne. De fleste vil til Italien, hvor det er lettere at finde arbejde i den grå økonomi, siger eksperter
Talha Sadiq, pakistaneren fra Lahore, der nu vil til Frankrig, er opsat på at fortsætte sin rejse. »Vi giver aldrig op. Vi vil fortsætte, til vi lykkes med at komme ind i Europa,« siger han. For ham er Danmark dog ikke længere endemålet.

Talha Sadiq, pakistaneren fra Lahore, der nu vil til Frankrig, er opsat på at fortsætte sin rejse. »Vi giver aldrig op. Vi vil fortsætte, til vi lykkes med at komme ind i Europa,« siger han. For ham er Danmark dog ikke længere endemålet.

Martin Gøttske

Udland
23. december 2019

BIHAC, BOSNIEN – »Jeg ville til Danmark. Det var mit mål,« siger Talha Sadiq. »Men jeg forstår nu, at det er for vanskeligt at få lov til at blive der.«

Den 26-årige forlod sin hjemegn i den pakistanske provins Punjab og rejste mod Europa på jagt efter en bedre økonomisk fremtid. Turen har indtil videre været en to år lang odyssé, der er gået igennem Afghanistan, Iran, Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Serbien. Nu sidder han i et telt i en flygtningelejr i Bosnien, mens han venter på chancen for at krydse grænsen til EU-landet Kroatien.

Han har familiemedlemmer, der har opholdt sig i Danmark i et kvart århundrede, fortæller han. Og det var på grund af dem, at han tog af sted mod Danmark.

»De sagde, at der var gode muligheder. Livet er bedre der,« siger han.

I Pakistan arbejdede Talha Sadiq i udkanten af millionbyen Lahore med at læsse gods på lastbiler. Han har forsøgt fem gange at tage igennem Kroatien og derfra videre ind i EU, men hver gang er han blevet smidt retur af kroatisk politi. Han sidder i en ny vinterjakke, som han har fået udleveret af en nødhjælpsorganisation, da de kroatiske betjente endnu en gang har konfiskeret hans overtøj.

Han vil snart gøre et sjette forsøg. Men han har ændret sin slutdestination.

»Allerede da jeg fortsat befandt mig i Tyrkiet, fortalte de mig, at det nok var bedre at finde et andet sted,« siger han om sin familie i Danmark. »Det er blevet for svært at tage til Danmark.«

Han har fået samme besked fra andre migranter, han har mødt undervejs, og fra nogle af menneskesmuglerne, som han kalder »guider«.

Nu vil han i stedet til Frankrig. Der er et andet familiemedlem, som kan tage imod ham.

Talha Sadiq er langtfra den eneste, der har ændret rejseplaner. Bosnien er de seneste to år blevet et nyt knudepunkt på migrantruten ind i Europa, og Hannu-Pekka Laiho, der er udsendt til Balkan for Røde Kors, siger, at de fleste af de migranter, der passerer igennem her, og som oprindeligt havde Danmark eller andre nordeuropæiske lande som mål, nu søger andre steder hen.

Migranterne har »forstået beskeden« om, at det er blevet svært i det nordlige Europa, siger Hannu-Pekka Laiho.

»Skandinavien er ikke længere på deres liste,« fortæller han. »De ved, det er svært for dem at få lov til at blive, hvis de når dertil.«

Den finske Røde Kors-udsending siger, at Italien er den mest populære destination, efterfulgt af Frankrig og Spanien.

26-årige Asiao Ali fra Pakistan siger netop, at han »vil til Italien for at arbejde«. »Nordeuropa er udelukket. Det er lukket for os,« siger han.

En anden pakistaner, Naser Mahmoud, ville oprindeligt til Tyskland, men søger nu i retning af Portugal. »Vi taler hele tiden med hinanden om, hvor der er åbent, og hvor det er bedst at tage hen,« siger han.

Afskrækkende effekt

Politikere i Danmark har i længere tid argumenteret for, at det var nødvendigt med udlændingestramninger for at mindske antallet af flygtninge og migranter, som søger mod Danmark. Blandt andet har tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) slået på, at lave ydelser til flygtninge og indvandrere har en afskrækkende effekt.

I slutningen af november sagde Rasmus Landersø, seniorforsker ved Rockwoll Fonden, til Information, at »samlet set tyder det på, at stramninger påvirker flygtningenes valg af destination.«

Desuden vurderede han, at studier peger i retning af, at »det nok er muligt at påvirke tilstrømningen til Danmark gennem politiske tiltag.«

Det er dog ikke, fordi de migranter, som Information har talt med i Bosnien, har et detaljeret kendskab til eller i betydelig grad har researchet hverken størrelsen på den danske integrationsydelse eller danske politiske diskussioner om asylstramninger. Eller hvordan indvandringspolitikken har udviklet sig i forskellige europæiske lande.

De lader til at vælge retning ud fra de få informationsfragmenter, de samler op undervejs. Eksempelvis i form af korte telefonbeskeder fra familiemedlemmer og bekendte, der allerede er i EU. Eller fra rygter spredt migranterne imellem om, hvor det er »nemmest« at tage hen – og især om, hvor mulighederne for at finde arbejde er størst. Menneskesmuglerne er også en kilde til information.

»Mindst 80 procent af de 52.000 personer, som er ankommet til Bosnien og søger mod EU, er økonomiske migranter, og de har et specifikt land som mål,« siger Peter Van der Auweraert, lederen af FN’s migrantorganisation IOM’s Balkan-kontor. »Der er tale om folk, som forsøger at forbedre deres liv og søger det sted hen, hvor de tror, de kan få bedre økonomiske kår.«

En stor del af dem er især fra Pakistan og Afghanistan.

»De fleste søger mod Italien, hvor de kan få arbejde i den grå økonomi,« siger Peter Van der Auweraert videre. »Den største tiltrækningskraft er, at mange af deres venner og bekendte har formået at nå til Italien. Når de hører succeshistorier, så søger de samme vej.«

Hurtigt arbejde

I starten af december kunne man en søndag i nærheden af den italienske havneby Trieste se migranter i hundredvis krydse grænsen mellem Italien og Slovenien. De gik i vådt og mudret tøj efter den nogle gange ugelange gåtur igennem skove og bjerge fra Bosnien. Mange af dem blev samlet op af det italienske politi og sat i klynger, inden de bliver ført til modtagecentre.

Mens politiet i Kroatien og også Slovenien anklages for systematisk at sende migranterne retur til Bosnien i strid med EU-lov og internationale konventioner, så er synet af de italienske betjente for de fleste migranter et tegn på, at de har nået deres endemål.

I Italien får nyligt ankomne migranter en meget lille økonomisk støtte – ofte blot logi og omkring 200 euro om måneden. Men landet udgør til gengæld en stor mulighed for at finde arbejde i den grå økonomi. Og er også et af de steder, hvor man nemmest og hurtigst kan få adgang til det legale arbejdsmarked.

Ifølge Francesco Isoldi, leder af Nazareno, et modtagecenter for flygtninge og migranter i den italienske grænseby Gorizia, er det udsigten til muligheden for at kunne komme hurtigt i arbejde, som er den overvejende grund til, at migranter søger til Italien via Balkanruten.

Hovedparten af beboerne i Nazareno er fra Sydasien og især Pakistan. Det er et mindretal, siger Isoldi, der har et legitimt asylkrav. Men så snart de kommer til Italien, er det oftest et spørgsmål om blot et par uger, før de får bevis på, at deres asylsag er under behandling. Og når det sker, så får de en midlertidig opholdstilladelse, der giver dem mulighed for at søge arbejde – legalt i hvert fald i de cirka to år, som asylprocessen ofte tager.

»De er hos os, mens de venter på den midlertidige opholdstilladelse. Så snart de har den, forsvinder de for at finde arbejde,« siger Francesco Isoldi.

Kan ikke tage hjem

I Bosnien fortæller flere migranter, at det er bydende nødvendigt for dem at kunne begynde at arbejde og få en indkomst så hurtigt som muligt, så de kan begynde at tilbagebetale deres familier, som oftest har dækket regningen for den bekostelige tur til Europa. Især er det dyrt at betale menneskesmuglerne.

25-årige Saddaqat Afshar fra Afghanistan fortæller, at han vil til Italien. »Det er lettere for os at få tilladelse til at arbejde der,« siger han. »Og det koster for mange penge at tage til Danmark.«

Hans tur til Europa har indtil videre kostet omkring 30.000 kroner. Hver gang en ny menneskesmugler skal føre Saddaqat Afshar og andre i hans gruppe over landegrænser og videre på deres færd, skal familiemedlemmer hjemme i Afghanistan overføre penge til menneskesmuglernes konti.

»Det er ikke en mulighed at tage hjem, da det kun er i Europa, vi kan tjene nok penge til at betale alt det, vi skylder for turen hertil,« siger Jangsher Singh fra Indien. Han har allerede opholdt sig fem år i Grækenland, hvor han havde fået en midlertidig opholdstilladelse. Men da den udløb, tog han nordpå gennem Makedonien og Serbien til Bosnien. Nu vil han til Spanien.

Talha Sadiq, pakistaneren fra Lahore, der nu vil til Frankrig, er opsat på at fortsætte sin rejse. »Vi giver aldrig op. Vi vil fortsætte, til vi lykkes med at komme ind i Europa,« siger han. For ham er Danmark dog ikke længere endemålet.

Serie

Europas fejlslagne migrationssystem

Lige siden flygtningekrisen i 2015 har landene i Europa forsøgt at lave et nyt fælles migrationssystem. Hidtil uden resultat. EU anklages for at satse på at skræmme migranter væk med brutalitet frem for at finde humane løsninger. Information sætter i en serie fokus på EU’s fejlslagne migrationssystem

Seneste artikler

  • EU’s migrationssystem fører til unødige lidelser

    27. december 2019
    Europas flygtninge- og migrationssystem ligger i ruiner. EU er ikke engang i stand til at håndtere det markant lavere antal asylansøgere i 2019, og en dyb politisk krise har ført til en ulidelig humanitær krise
  • Hvorfor kan Europa ikke blive enig om et fælles migrationssystem?

    23. december 2019
    Lige siden flygtningekrisen i 2015 har landene i Europa forsøgt at lave et nyt fælles migrationssystem, og i begyndelsen af det nye år kommer den nye svenske EU-kommissær Ylva Johansson med EU’s officielle bud på en ny »asyl- og migrationspagt«. Intet tyder dog på, at landene kan enes. Hvorfor egentlig ikke?
  • »Vi satser på at skræmme migranter væk med brutalitet frem for at finde humane løsninger«

    20. december 2019
    EU’s kontroversielle flygtningeaftale med Tyrkiet er fortsat den rette løsning, men manglende politisk vilje og solidaritet har fået den til at gå op i limningen. Det mener Gerald Knaus, idémanden bag aftalen, der nu er ved at udløbe. Han ser Mette Frederiksens forslag om modtagecentre syd for Middelhavet som urealistisk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nogle lande i Sovjetunionen ofrede op til 80 procent af en årgang unge maend for at beskytte deres land mod den tyske invasion. Vi betaler indtil videre kun pebernødder.

" I Pakistan arbejdede Talha Sadiq i udkanten af millionbyen Lahore med at læsse gods på lastbiler."

Hvem sagde, at det var de bedste, som vælger vejen til Europa?

@niels astrup

De bedste tager til Silicon Valley, men arbejdsmarkedet i København tiltraekker flere og flere dygtige fra udlandet.

At vi tager imod ufaglaerte indvandrere er absurd, når vi har overskud af ufaglaert arbejdskraft plus store grupper der arbejder som lavproduktive små selvstaendige med lav skattebetaling indenfor take away food, rengoering, transport. Disse sektorer burde reserveres FN-flygtninge og EU-borgere der ikke kan klare sig på det mere og mere professionaliserede arbejdsmarked.

Første skridt er, at kopiere Nordkorea's udmaerkede regulering af ulovligt ophold i landet. De har en meget lav ulovlig indvandring i det land.

Hvor nedladende og idiotisk kan man være, @Niels og @Henrik? :o :p

Susan Hansen, Erik Kall, Gert Romme og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar

@Anders Lund

Bare rolig, det kan formodentlig blive meget vaere, men jeg undgaar at vurdere mig selv.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Claus Nielsen, Per Torbensen, Jens Kofoed, Bent Nørgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Undskyld, men jeg læste kun overskriften:
"Det er blevet for svært at tage til Danmark"

- cep

Claus E. Petersen

Alle ved jo efterhånden at netop flygtninge ikke "shopper", for så ville de jo ikke være desperate mennesker på flugt som alle har pligt til at hjælpe, så hvem handler artiklen om? migranter med en udløbet arbejdstilladelse?
Jeg er ikke helt med på hvad det handler om... mennesker i nød eller mennesker der søger grød eller mennesker med aftale om brød som ikke kan få stillingen som lektor på et gymnasium i smørum nedre på grund af DF og Inger Støjberg?

Hvis "flygtninge" ikke shopper, hvorfor flygter de så igennem adskillige fredelige lande, før de når frem til Scandinavien? For øvrigt er de fleste ikke flygtninge, men migranter der bare vil have et bedre liv. Fuldt forståeligt, men kald den venligst ikke for flygtninge. - Det er mig en gåde, at de vil til EU området. Vi bliver beskyldt for at ville ødelægge og bombe deres lande, og det der er værre - det klare de nu fint selv. Hvorfor flygter de ikke til venligtsindede lande, så som de rige olielande? Bare en tanke.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Per Torbensen, Niels K. Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Findes der noget smukkere, end danske migranter, der forsøger at komme ind i Nordkorea?

Charlotte Gissel, Henrik Bjerre og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar