Læsetid: 5 min.

COP25: Kun ét land har meldt skærpede klimakrav ind til FN. Nu håber de på en klimapolitisk dominoeffekt i Madrid

Verdens lande lever stadig ikke op til den aftale, som de indgik i Paris i 2015. Selv om deadline nærmer sig, er det endnu kun Marshalløerne, der har meldt nye ambitiøse klimamål ind til FN. Manges øjne er rettet mod EU, der kan være med til at skubbe processen i gang
Scroll ned for at se en interaktiv version af grafikken.

Scroll ned for at se en interaktiv version af grafikken.

Rasmus Raun Westh

10. december 2019

MADRID – Omkring hundrede unge mennesker har dannet en cirkelformet menneskekæde i gården foran de enorme IFEMA-haller, der danner ramme om FN’s 25. klimakonference, COP25. Over de unge hænger et stort FN-banner, der bakker deres syngende budskab op. »Tiempo De Actuar«, står der. Tid til handling.

Det er ungdomsbevægelsen Fridays For Future, der står bag aktionen, og med svenske Greta Thunberg i spidsen forsøger de utrætteligt at presse verdens regeringsledere til at skrue gevaldigt op for deres nationale klimamålsætninger. At få de knap 200 repræsenterede lande til at leve op til de mål, som de vel at mærke selv har tilsluttet sig med Parisaftalen fra 2015.

Det er mandag formiddag, og i Madrid er anden uge af det internationale klimatopmøde netop begyndt. Det er nu, at ministre og regeringsledere møder op og overtager armlægningerne fra embedsmænd og teknokrater, der bag lukkede døre har forhandlet om Parisaftalens hængepartier.

I 2015 aftalte knap 200 lande, at man senest i 2020 vil implementere klimaplaner, der kunne holde de globale temperaturstigninger til 1,5 og maks. to graders celcius. Problemet er, at det ikke er sket. Regeringerne udviser stadig ikke tilstrækkelig vilje til at handle.

 

68 lande har meldt ud, at de har intentioner om at øge deres nationale klimamål, de såkaldte NDC’er, svarende til otte procent af de samlede globale udledninger, viser Climate Action Tracker, der løbende følger den globale klimahandling. Kun ét land har rent faktisk indmeldt et nationalt klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen: Marshalløerne, som står for omkring nul procent af klodens klimabelastning. Fra de store lande i G20 har der kun været få signaler om øgede ambitioner.

Dermed er der stadig »et enormt gap« mellem, hvad der er nødvendigt, og hvad der i øjeblikket sker, forklarer Niklas Höhne, som Information møder i kongrescentret. Han er professor ved Wageningen-universitetet i Holland og medstifter af tænketanken NewClimate Institute, der står bag Climate Action Tracker-værktøjet.

»Desværre ser vi ikke den handling, vi kunne forvente fra regeringerne. Hvis vi regner på de seneste tendenser for landenes politik, rammer vi omkring tre grader ved enden af århundredet. Det er langt fra Parisaftalen,« siger han.

Niklas Höhnes beregninger bakkes op af FN’s Miljøprogram, UNEP, der i en rapport udgivet op til klimamødet ligeledes konkluderer, at de nationale målsætninger fører verden mod 3-3,2 graders opvarmning.

Og hvad værre er, vokser gappet, jo længere regeringerne venter. Der er altså ingen vej udenom, at flere – og større – lande melder sig på banen med nye nationale klimamål, siger Niklas Höhne.

»Men lige nu sker det overhovedet ikke. Det er meget skuffende,« siger han.

Climate Action Tracker har også inkluderet en liste over de regeringer, som har meldt ud, at de ikke vil opdatere deres 2030-klimamål, selv om de forpligtede sig på det i 2015. Listen inkluderer blandt andet USA, Japan, Singapore og New Zealand.

Risiko for skuffelse

Det hele lyder som – og er – advarsler, vi har hørt før. Når de fortjener at blive gentaget, skyldes det, at det lige netop er i dette forum, man skal gøre noget ved det. Det er nok i regi af FN’s COP-møder, at verdenssamfundet har de bedste forudsætninger for at løfte de nationale klimamål i tråd med Parisaftalens ordlyd.

Den formelle deadline for landene til at melde nye mål ind er næste års COP26-møde i Glasgow. I praksis skal landene dog gerne have meldt deres nationale mål ud allerede i foråret. Det skyldes, at COP-sekretariatet skal have mulighed for at samle målsætningerne i en såkaldt synteserapport med henblik på at vurdere, om landene samlet set lever op til Parisaftalen. Er det ikke tilfældet, skal FN have tid til at presse landene til at øge ambitionerne yderligere.

Allerede nu er der dog en »risiko for skuffelse i FN-processen på grund af en manglende evne til at anerkende nødsituationen«, mener Johan Rockström, der er professor ved Potsdam Institute for Climate Impact Research og en af verdens førende forskere på området.

»Vi bliver nødt til at vende kurven næste år,« siger han til den britiske avis The Guardian med henvisning til advarslerne fra FN’s Klimapanel, IPCC.

»Næste år er sandhedens øjeblik. Det er året, hvor vi må rykke beslutsomt mod en økonomi, der for alvor reducerer investeringerne i fossile brændsler,« siger han til The Guardian.

Den helt rigtige dynamik

Når mange håber, at landene melder deres nye klimamål ud senest i første kvartal af 2020, skyldes det også, at det forventes at kunne sætte gang i en dynamik, hvor én ambitiøs udmelding skaber den næste. Og her peger pilen særligt på EU, fortæller den franske økonomiprofessor Laurence Tubiana, som Information møder midt i COP-kaosset. Hun var i 2015 som Frankrigs klimaændringsambassadør en af de absolutte hovedarkitekter bag Parisaftalen og er i dag direktør ved European Climate Foundation.

»Europa er et stort marked på verdensniveau. Det er en global økonomisk supermagt. Og hvis den supermagt med alle dens virksomheder, investorer og finansielle institutioner siger, at en klimaneutral økonomi i 2050 er fremtiden, så er det et meget kraftfuldt signal til resten af verden,« siger hun.

Det kræver dog, at EU strammer sig an, mener Laurence Tubiana.

»EU er meget bedre forberedt nu end for bare et år siden, fordi vi har haft et parlamentsvalg med et meget klart signal, som man er nødt til at levere på,« siger hun.

På konferencecentrets korridorer er der dog begyndt at sprede sig en frygt for, at EU måske alligevel ikke når at hæve sine ambitioner i tide. Bekymringen går på, at EU godt nok er i gang med at udarbejde en ny klimaplan, men at teknokratiske såvel som politiske benspænd kan udskyde processen så længe, at man misser muligheden for at bruge målet som løftestang over for andre store udledere – for eksempel Kina.

»Andre lande vil sige, at hvis ikke EU kan, så kan ingen,« siger Troels Dam Christensen, som er sekretariatsleder for 92-gruppen, en sammenslutning af grønne og humanitære organisationer, der følger forhandlingerne tæt.

»Men hvis EU hæver ambitionsniveauet, kan man tale med kineserne og andre store lande om, hvad der så skal ske, og hvordan man sammen kan gøre mere. Det er den proces, man håber på kan sætte det hele i gang,« siger han.

Serie

COP25 – klimadramaet i Madrid

Faresignalerne fra klimaet og advarslerne fra forskerne vælter ind over verdens regeringer, når de i dagene 2.-13. december mødes i Madrid til FN-klimamødet COP25. Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke. COP25 skal demonstrere landenes vilje til en langt mere ambitiøs global klimapolitik. Information er med og følger dramaet i Madrid.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Christian Skoubye
  • Nikolai Beier
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
Morten Lind, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Christian Skoubye, Nikolai Beier, Ervin Lazar og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke."

Hvilket bevidsthedsskred i civilsamfundet? Danskerne flyver mere end nogensinde før, og nu har de også kastet deres kærlighed over SUV-biler (se for eksempel https://www.hvilkenbil.dk/danskernes-nye-biler-udleder-mere-co2/). Det er ubegribeligt dumt. Såkaldt voksne er i mine øjne bare børn med magt.

Det siges, at vælgerne ved folketingsvalget i år stemte grønt. Men det er tydeligvis kun overfladisk. Det, vælgerne reelt sagde med deres stemmeafgivning, er simpelthen kun følgende: "Tryl for os!" Man er bekymret, men man hverken ønsker eller magter selv at bidrage til løsningen i nogen nævneværdig grad. "Påtage sig reelle ofre og afsavn? Du må være åndssvag!"

Selvfølgelig er vi fortabte, det er jeg ikke et sekund i tvivl om længere. Og hvad mere er, så er jeg faktisk ved at nå til et punkt, hvor jeg tænker, at det er fuldt på sin plads, at vores såkaldte civilisation selv-terminerer i løbet af indeværende århundrede. For vi er tydeligvis uduelige.

Morten Lind, Jan Weber Fritsbøger, Niels Østergård og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Helt enig i at vi er fortabte. Jeg tror ikke længere på at der findes nogen redning. Et system der hellere ville smadre kloden i en atomkrig end at ændre økonomisk system og fordeling af rigdom, vil heller ikke ændre sig for klimatrusler. Og det er fundamental ændring der skal til. Alternativt er oversvømmelse og katastrofe måske slet ikke så dårligt endda. Og deres penge vil ikke redde dem og deres efterkommere. Om nogle millioner år er betingelserne måske bedre for jordens skabninger, intelligente eller ej.
At det går som det går er ihvertfald ikke intelligent. Som nogen engang sagde:" Der må være intelligent liv derude mellem stjernerne, for der er ikke noget her!"

Philip B. Johnsen

Firmino Prexede Guajajara og Raimundo Guajajara to høvdinge i Amazonas er lørdag blevet myrdet i kølvandet på Brasiliens præsident Jair Bolsonar og EU-Mercosur-aftalen i kampen om eskaleret afbrænding af Amazonas for soya til bl.a. Danmark, der står for rydning af regnskov til soya der svare i størrelse årligt til Sjælland, soya som tjener til foder for vores svinefabrikker.

Philip B. Johnsen

@John Fredsted & Mikkel Zess
Det er alene et spørgsmål om vilje og handling.
Ikke vanskeligt som sådan, men ubehageligt for de få og godt for alle andre.

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Link: https://youtu.be/7ElUIm-bd9Y

Philip B. Johnsen.
Det ber meget godt med dig og dine skriverier, som du copy-paster så de fylder ganske meget.

Jeg er efterhånden nået dertil, at jeg ikke længere ser nogen redning. Men jeg ser heller ikke noget som er værd at redde. Så jeg er begyndt at se klimakatastrofen som en god ting. Så det....