Nyhed
Læsetid: 6 min.

COP25 på vej mod stor skuffelse: Klimaminister Dan Jørgensen river sig i håret i frustration

Forhandlerne på klimatopmødet COP25 i Madrid havde fredag aften stadig ikke fundet løsninger på flere af de centrale konfliktpunkter, og armlægningen fortsætter dermed ind i weekenden. Fredagens aftaleudkast var uacceptabelt, mener klimaminister Dan Jørgensen og førende eksperter
Fredag eftermiddag forsøgte Fridays For Future en sidste gang at få gulvet til at ryste i en af konferencecentrets haller: »Det her klimatopmøde er ved at svigte os,« lød det fra podiet.

Fredag eftermiddag forsøgte Fridays For Future en sidste gang at få gulvet til at ryste i en af konferencecentrets haller: »Det her klimatopmøde er ved at svigte os,« lød det fra podiet.

Cristina Quicler/Ritzau Scanpix

Udland
14. december 2019

MADRID – Den grønne ungdomsbevægelse, Fridays For Future, forsøger i en sidste krampetrækning at få gulvet til at ryste i de forhandlingslokaler, hvor ministre, embedsfolk og diplomater kæmper for at blive enige om en sluttekst for COP25: Den opsamlende konklusion, der vil stå som klimatopmødets eftermæle. Det er fredag eftermiddag, og i en af konferencescentrets store haller har mere end 100 unge fra hele verden sat sig i en rundkreds.

En ung klimaaktivist træder op på en skammel med megafon i hånden:

»Det her klimatopmøde er ved at svigte os,« siger hun.

Forsamlingen rejser sig og bryder ud i højlydt sang.

»CLIMATE JUSTICE. NOW!« råber de unge i kor, inden flokken bevæger sig ud i Madrids gader for at fortsætte protesterne.

Fredag aften er den officielle deadline for klimatopmødets forhandlinger, men som så mange gange før går processen over tid. Og det er ikke kun hos de unge, at frustrationen hober sig op. Organisationer, tænketanke og lande med stor vilje til handling har de seneste dage ytret deres skuffelse over de manglende fremskridt i forhandlingerne.

Klokken ti fredag formiddag – omkring seks timer før de unges demonstration – kom den seneste melding fra forhandlingerne.

På spørgsmålet om de overordnede nationale klimamål, de såkaldte NDC’er, viste et aftaleudkast, at landene indtil videre havde opstillet to mulige udfald. I det ene udfald opfordres landene til »at benytte muligheden for at hæve ambitionsniveauet i 2020« som et svar på klimakrisen. Den andet udfald rummer ikke en sådan opfordring. Det er endnu uvidst, hvad der ender med at stå i slutteksten.

Omkring 70 lande har på nuværende tidspunkt meldt ud, at de har intentioner om at øge deres nationale klimamål svarende til knap ti procent af de samlede globale udledninger. Det viser Climate Action Tracker, der løbende følger den globale klimahandling.

Den formelle deadline for landene til at melde nye mål ind er COP26-mødet i Glasgow i november 2020. I praksis skal landene dog gerne have meldt nationale mål ud god tid i forvejen, så COP-sekretariatet kan samle målsætningerne i en såkaldt synteserapport med henblik på at vurdere, om landene samlet set lever op til Parisaftalen. Mange håber derfor også på, at der med slutteksten kommer en tidslinje over processen, men indtil videre er det ikke tilfældet.

»Det er fuldstændig uacceptabelt. Fuldstændig uacceptabelt,« siger generalsekretæren for Greenpeace International, Jennifer Morgan, til Information på baggrund af aftaleudkastet.

»Jeg er ikke bare skuffet. Jeg er vred. Landene er nødt til at komme ud af deres comfortzone og deres traditionelle politiske processer. De er nødt til svare på en måde, der viser, at de har hørt og forstået, hvad der sker i befolkningerne, og at de vil lytte til videnskaben og handle på den. Der er et massivt gap i forhold til det, som den her proces lige nu er i gang med at levere,« siger hun.

Røde linjer

Det er ikke kun forhandlingerne om de nationale klimamål, der fredag stadig stod i stampe. Skidt går det også med processen omkring ’loss and damage’, der skal kompensere udviklingslande for skaderne af klimakatastrofer, heriblandt oversvømmelser, tørke og orkaner. Ulandene har nemlig historisk set belastet klimaet mindst, men bliver alligevel hårdest ramt af konsekvenserne.

Mens den afrikanske forhandlingsblok og G77-udviklingslandene har klimakompensation som høj prioritet, er det for EU og USA en ’rød linje’. Ved middagstid fredag var meldingen, at der endnu ikke var fundet en løsning på ’loss and damage’.

Et andet centralt slagsmål er den såkaldte artikel 6 i Parisaftalen. Artikel 6 åbner kort sagt for, at et land kan købe sig ret til at udlede mere CO2 af andre lande, der til gengæld forpligter sig til at udlede tilsvarende mindre.

I Madrid skændes man om, hvorvidt og i givet fald hvordan det skal være muligt for lande og virksomheder at købe sig til CO2-reduktioner frem for selv at realisere dem i praksis. Et fristende smuthul for nationer og virksomheder med ondt i klimaregnskabet.

Meldingen fredag eftermiddag var, at der stadig ikke er fundet en løsning på dette konfliktpunkt. Mange grønne organisationer er helst helt fri for en sådan mekanisme. De mener, at det lægger op til ansvarsforflygtigelse og kan være med til at underminere Parisaftalens formål om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 og maksimalt to graders celcius. Derfor ser de hellere, at landene udskyder at indgå en aftale frem for at lande en dårlig aftale. Samme holdning har klimaminister Dan Jørgensen (S) givet udtryk for.

En anden risiko ved artikel 6 er ’dobbelttælling’, hvor den realiserede CO2-reduktion både tælles med i sælger- og køberlandets klimaløfter. Det advokerer særligt Brasilien for, mens bl.a. EU modsætter sig det.

Australien er også en ivrig fortaler for det regnskabsmæssige smuthul. Mere end 100 lande har imidlertid modsat sig dette og kæmper for at få manøvren gjort forbudt.

Slå i bordet

Efter et år hvor flere millioner mennesker har demonstreret i gaderne, havde mange troen på, at FN’s 25. klimatopmøde ville blive et vendepunkt, hvor der blev sat turbo på landenes nationale klimamål. Indtil videre er det ikke sket.

De folkelige krav og protester afspejler sig langtfra i forhandlingslokalet, mener klimaminister Dan Jørgensen, der selv sidder med ved bordet.

»Jeg har lyst til at rive mig i håret mange gange i løbet af dagen. Slå i bordet og sige, undskyld mig, hvordan kan vi sidde her og være uenige om små formuleringer og detaljer, når opinionen i hele verden forlanger, at vi handler,« siger han til Information.

Ifølge ministeren har der »aldrig været et så stort mismatch mellem det, der foregår ude på gaderne, og det, der foregår herinde i FN’s forhandlingslokaler.«

Dan Jørgensen fortæller, at Danmark både i forhold til artikel 6 og og ’loss and damage’ presser på for at få »så ambitiøs tekst som overhovedet muligt«.

»I forhold til de overordnede konklusioner kan vi simpelthen ikke stå på mål for, at teksten ikke bliver mere ambitiøs, end det vi havde i forvejen. Det skal den være,« siger Dan Jørgensen.

»Men slaget er ikke tabt endnu. Forhandlinger er forhandlinger, og det skal jo se svært ud, før man når en aftale,« siger han.

Kvalt af røg

Sent fredag eftermiddag holdt den franske økonomiprofessor Laurence Tubiana et stort pressemøde. Hun var som Frankrigs klimaambassadør i 2015 en af hovedarkitekterne bag Parisaftalen og er i dag leder af European Climate Foundation og en markant stemme i international klimapolitik.

»Det her år handler om Parisaftalens integritet. Alle lande er nødt til at komme med skærpede ambitioner næste år,« sagde Tubiana iført et badge for Extinction Rebellion, et aktivistnetværk, der i klimaets navn laver civil ulydighed verden over.

Med en sjældent set skarp retorik revsede Laurence Tubiana særligt Brasilien og Australiens modvilje mod øgede nationale klimaambitioner:

»Hvad vil den australske klimaminister se, når han lander hjemme i Sydney? Han vil formentlig blive kvalt af røg,« sagde hun med henvisning til de australske skovbrande, der i ugevis har været ude af kontrol.

»Og når den brasilianske miljøminister kommer hjem til Brasilien, så vil han helt sikkert igen og igen høre protesterne fra Amazonas-samfundet, som han også har hørt her,« lød det fra Laurence Tubiana: »Vi må spørge de her regeringer: Repræsenterer I virkelig jeres befolkninger?«

Laurence Tubiana bragte dog også håb til forsamlingen. Hun fortalte, at det i 2015 havde set lige så sort ud i de sidste dage af forhandlingerne af den Parisaftale, der i dag betragtes som et historisk vendepunkt for global klimapolitik. Dengang blev landene først enige lørdag nat.

»Det er ikke simple spørgsmål, vi taler om. Det er en kompleks omstilling af de økonomiske og sociale systemer. Det gode er, at mange lande har ambitiøse krav og kæmper for en stærk sluttekst,« lød det fra Laurence Tubiana.

»Forandringerne i samfundet sker hurtigere og dybere, end vi havde troet. Men eftersom det ikke er nok, er vi nødt til at sige til regeringerne: Det her sker, så hvorfor forsinker I processen? Hvad er I bange for?«

Klokken 19 fredag aften holdt det chilenske præsidentsskab for COP’en pressemøde om de igangværende klimaforhandlinger. Her sagde COP25-koordinator, Andrés Landerretche, at »der var sket fremskridt på nogle emner mere end andre«, men at der stadig »var udeståender i forhandlingerne«. Særligt artikel 6 »kræver mere arbejde at komme i mål med«, sagde Andrés Landerretche

»Folks øjne hviler på os, og vi vil fortsætte med at arbejde hårdt for at nå frem til en aftale, så længe som det kræver. Vi er kun få timer fra lukketid,« lød det.

Ved avisens deadline var der altså endnu ikke kommet en sluttekst ud af forhandlingerne. Ej heller et kompromis på spørgsmålene om artikel 6 og ’loss and damage’. Forhandlingerne fortsætter derfor over natten og ind i weekenden.

Serie

COP25 – klimadramaet i Madrid

Faresignalerne fra klimaet og advarslerne fra forskerne vælter ind over verdens regeringer, når de i dagene 2.-13. december mødes i Madrid til FN-klimamødet COP25. Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke. COP25 skal demonstrere landenes vilje til en langt mere ambitiøs global klimapolitik. Information er med og følger dramaet i Madrid.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Houmøller

Vi må have medierne meget mere med.

"Først efter at det sidste træ er fældet, den sidste flod er forurenet og den sidste fisk fanget, vil I erkende at man ikke kan spise penge"

Indiansk ordsprog.

Aldrig før har mennesker været så ligeglade med deres egne børnebørn oldebørn o.s.v.

Susanne Kaspersen, Liselotte Paulsen, Kim Houmøller, Ete Forchhammer , Hanne Ribens, Erik Winberg, Rolf Andersen, Flemming Berger, Leif Høybye, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen, Jan Fritsbøger og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Klimaet fylder meget i medierne - nogle medier. Men meget lidt under juletræet! Nok derfor

Heldigvis kan vi jo bare flytte til Mars, hvis det går galt. Puha, det er da en trøst. Ik.

Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

På tide at EU viser nosser.
Der må og skal arbejdes vidre med straf til lande som Polen, mf
Skær i tilskudene, støtteordningerne, mm
Det vil kunne forståes.

Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Ete Forchhammer , Leif Høybye, Birte Pedersen, Gert Romme, Carsten Wienholtz og Hilbert Larsen anbefalede denne kommentar

Det er et spil, der involverer tunge økonomiske - og dermed også politiske - hensyn. Og nogle lande - fx Polen - er væsentlig mere udfordret end andre. Så selvfølgelig er Polen genstridig ifht til en ambitiøs klimaaftale. Og det er en endnu større udfordring for udviklingslandene, som kæmper med fattigdom og ringe infrastruktur.

På den baggrund er det illusorisk at forestille sig, at verden vil bevæge sig hurtigt nok i den rigtige retning. Ulighederne er simpelthen for store. Derfor ligger bolden hos de rige lande.

Ete Forchhammer , Miklôs Tōtfalusi, Birte Pedersen, Hilbert Larsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Den korte af den lange er, at enten får vi en verden, som investere i foranstaltninger, som stopper klimaforandring og andre truende situationer som ressourceoverforbrug, samt overbefolkning eller vi får en verden, som investere i krigmateriel.

Der er stadig tid til at vælge. Men tiden er ved at slippe op meget snart.

Måske kalder tiden, mere end nogensinde før, på at gå nye veje. Fx den gamle idé om direkte 1:1 partnerskaber mellem verdens rigeste og verdens fattigste lande. Man (FN) parrer simpelthen hver af verdens 50 rigeste lande med hver af verdens 50 fattigste lande, ud fra kriterier om størrelse, BNP m.m.

Forpligtende partnerskaber vil ikke blot udstikke en klar ansvarsfordeling, men også skabe konkret fokus på specifikke problemstillinger. Og kanalisere de nødvendige ressourcer fra den rige- til den fattige del af verden.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Flemming Berger, Palle Jensen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg er 100% enig med Leo Nygaard og René Arestrup. Forpligtende Partnerskab med de fattige lande vil være super, men men, hvorledes vil det udmønte sig, ifald deres korrupte ledere ikke følger trop, eller blive afsat. Jeg frygter at ingen af delene sker!

Eva Schwanenflügel

Det er USA, der har vredet armen om på det chilenske formandskab, og fået gjort aftaleteksten uigenkendelige. Australien, Brasilien og Canada følger trop.

Kul er igen blevet populært, især i forhold til at sælge til Asien. Her er enorme indtægter i sigte.

Det er som om vi har bevæget os et århundrede baglæns :-(

Susanne Kaspersen, Rolf Andersen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

"Heldigvis kan vi jo bare flytte til Mars, hvis det går galt. Puha, det er da en trøst. Ik"

Glem det. Mars' atmosfære indeholder 950.000 ppm CO2.

Homo Sapiens - heldigt vi navngav os selv....

Ete Forchhammer , Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Måske kalder tiden, mere end nogensinde før, på at gå nye veje. Fx den gamle idé om direkte 1:1 partnerskaber mellem verdens rigeste og verdens fattigste lande"

Man kunne udvide konceptet over for små børn med manglende voksenkontakt, elever uden familiær lektiehjælp, forældre uden sporadisk babysitting, syge uden rigtig mad og ældre uden besøg, men det ville nok være lidt for nært i en global 1:1 referenceverden.

Hvis vi fokuserede alle Danmarks humanitære aktiviteter og aktiver på et partnerskab med en udfordring, kunne vi reducere partnerens CO2 udslip med 70% længe inden 2030

DK bruger knap 13 mia. kr. om året i direkte ulandsbistand. Spørger man en hvilken som helst tilfældig dansker om hvad pengene bliver brugt til - og hvor henne - vil svaret formentlig både starte og slutte med et øhhh...

Det er problem nr. 1. Et flertal af danskere synes formentlig, at det er fint at vi giver nogle penge til de fattige. Et rigt lands aflad så at sige. Men bidraget er en abstraktion. Det er bare en masse penge, der forsvinder et eller andet sted sydpå. Til nogle projekter af en eller anden art.

Tænk hvis man kunne vende det fuldstændig på hovedet - og gøre det soleklart for alle danskere præcis hvor pengene blev kanaliseret hen - og hvad de blev brugt til.

Tænk hvis det fx blev Danmarks opgave at hjælpe Burundi på fode - og kun Burundi. Indsatsen ville ikke blot blive ekstremt fokuseret, men ville formentlig også bane vej for en folkelig forståelse og accept uden sidestykke i dansk bistands-historie.

Tænk hvad 13 mia. kr. kunne gøre i Burundi. Og tænk hvad en dyb forståelse for Burundis udfordringer ville gøre i en dansk offentlighed, som i dag reelt ikke har mulighed for at forholde sig til noget som helst konkret.

Tænk hvad udveksling på alle niveauer kunne betyde - ikke blot for Burundi, men også for Danmark.

Danmark har tilstrækkelige økonomiske, vidensmæssige og teknologiske muskler til at bringe Burundi et helt nyt sted hen. Med alle de gevinster, det medfører. Også for miljøet.

Og tænk så, hvad det ville betyde hvis alle de andre medlemmer af 'de riges klub' gjorde det samme....

Susanne Kaspersen, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Hansen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

René Arestrup

Er enig langt hen ad vejen.
Men der skal findes en balance mellem at styre hvad og hvordan penge/udstyr og viden og arbejdskraft skal bruges til/på og ikke at blive opfattet som en gammeldags kolonimagt.
Et sådant partnerskab vil uden tvivl kunne give meget store resultater, men kun hvis "kemien" passer.

Philip B. Johnsen

Så længe der er vækst af økonomien, er der vækst af CO2 udledning.
Vi har sat de mennesker, der personlig har mest ud af CO2 udledning, til af sikre dem de undertrykker ved deres personlige livstil.

Philip B. Johnsen

Husk på den nye danske klimalov om 70% CO2 udlednings reduktion, bygger på politikernes løgn, der dækker over forbruget og den ikke bæredygtige vækst, der driver forbruget, som er selve CO2 udlednings problematikken.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

@Carsten Hansen
Det bliver uden tvivl en udfordring. Men det er da for sølle, hvis vores koloniale fortid skal spænde ben for gode hensigter - og ikke mindst set i lyset af en verden, der er ekstremt udfordret af klimaforandringer.

Philip B. Johnsen

Der er god grund til ekspropriering for effektiv afvikling.
De 88 selskaber selskaber inklusive Saudi Aramco, Chevron, Exxon, Gazprom, BP, Shell og Total er insolvente.

Det er helt absurd, at når der er profit fra salg af olie, gas og kul, er pengene privat ejede, men når der er akut krav om oprydning fra deres svineri, er det borgerne der skal betale for private investorer og interessenter.

Fra link:
“Forskere: Olie-, kul- og gasgiganter er skyld i, at havet bliver ødelagt af CO2.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-olie-kul-og-gasgiganter-e...

René Arestrup

"Det bliver uden tvivl en udfordring. Men det er da for sølle, hvis vores koloniale fortid skal spænde ben for gode hensigter ".

Fuldstændig enig.
Og jeg håber da slet ikke at Danmark, i så fald, vil agere som koloniherre, men kunne frygte at modtagerlandet ville være klar til at opfatte DK som sådan.
For i min optik skal der ikke gives milliarder uden der er rimelig enighed om hvad pengene skal bruges til.

Philip B. Johnsen

@Carsten Hansen
Det et lige præcis koloniherre Danmark/EU opfører sig som, når vores CO2 udledning og planlagte reduktion påstås acceptabel, men Kina og Indien er synderne.

Global inequalities in CO₂ emissions, based on consumption.

EU/USA indbyggertal* i forhold til forbrug er 16*/46 i procent.
Asien indbyggertal* i forhold til forbrug er 60*/52 i procent.

“On a consumption basis, high-income countries Europe and North America in particular account for an even larger share of global emissions 46 percent nearly three times their population share of 16 percent.”
Link: https://ourworldindata.org/global-inequalities-co2-consumption

Alle beslutningstagere på COP25, har siden 1990, hvor den første IPCC rapport udkom, været vidne om at det handler om overforbrug og CO2 udlednings udfordringen i kølvandet.

I 2018 er CO2 udledningen 67% højere end i 1990

CO2 udledningen stiger fortsat i 2018 med 1,6%

Det er alene et spørgsmål om vilje og at rette blikket mod årsagen, der CO2 udledning fra vækst af økonomien.
Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

https://youtu.be/7ElUIm-bd9Y

Philip B. Johnsen

Slaveejer mentalitet og voldsparathed i Danmark anno 2019 er intakt, det er værd at huske på hvorfor vores folkevalgte politikere muligvis, tænker sådan som de gør.

Orkanerne bliver kraftigere hvert år, det sikre regeringen, der er ‘stort’ flertal for klimakatastrofe skabende forbrugsdrevet økonomisk vækst til danskerne, men den grønne vækst, er en løgn.

Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.

I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov, i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672).

De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands.

I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.

Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under vores danske slave lænker, hvert år bliver orkanerne kraftigere og eksistensgrundlaget mindre.

»Det lyder flot, men Danmark var bestemt ikke de første, der afskaffede slaveriet.

Det gjorde vi først i 1848. Og ophævelsen af slavehandlen blev indført med 10 års varsel.

Loven blev vedtaget i december 1792, men først implementeret i januar 1803. I de 10 år handlede danskere med flere slaver end på noget andet tidspunkt i historien.

Man skulle jo sørge for, at slavebefolkningen kunne reproducere sig selv.«

Derudover var det kun den transatlantiske slavehandel altså indførslen af slaver, der var omfattet af den lov, Schimmelmann fik vedtaget i 1792.

Der blev stadig handlet med slaver på De Vestindiske Øer.

Og den mand, vi fejrer som afskaffer af slavehandlen, var ikke bedre selv. Han var måske nok kulturmæcen for navne som Bertel Thorvaldsen og Schiller og optaget af nye strømninger fra Frankrig, der talte om rettigheder for borgere og mennesker, men afskaffelsen af slavehandlen var for ham mest af alt motiveret af den dødbringende rejse mellem Guldkysten og Vestindien.

Her døde hver sjette slave i skibenes bug.

Menneskerettigheder og frihedsidealer var ikke noget, der gjaldt for mennesker fra det afrikanske kontinent – heller ikke dem Schimmelmann ejede.

»Han havde omkring 1.000 slaver beskæftiget på familiens sukkerplantager på St. Croix, og han lå og konkurrerede om at være Danmarks største slaveejer med familien Mac Evoy, der boede længere nede ad gaden,« siger Erik Gøbel og peger ned mod Amalienborg.

Link: https://erikgoebel.dk/cv-for-erik-goebe/
Link: https://www.information.dk/kultur/2015/12/slaveland-danmark

Danmark den 7. største slavehandlernation i verden.

“I mere end 300 år havde Danmark kolonier rundt om i verden.

De luksuriøse varer fra kolonierne tilførte stor rigdom til Danmark op igennem 1700-tallet, og dem der tjente på handlen, både byggede og indlogerede sig i pompøse palæer og på store godser rundt om i landet.”
Link: https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/12-bygninger-i-danmark-der-...

Philip B. Johnsen

Dine lange indlæg, fyldt med links, virker mere konspiratoriske end interessante.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge så megen tid på dine indlæg, da jeg har andet og mere interessant at fortage mig.
Fortsæt dog som du lyster, det er din ret; Men forvent ikke at jeg reagerer på det.

Philip B. Johnsen

@Carsten Hansen
Der var ikke noget spørgsmål, det var en kommentar, men jeg vil da husk på at du ikke ønsker at konversere, så jeg ikke spilder min tid.

Med hensyn til indholdet af mine skriverier er jeg altid interesseret, hvis nogen er uenig i min argumentation, men forventer naturligvis ikke din interesse.

torben - nielsen

I denne aktuelle debat, hvor det går ud på at tale så nedsættende, som over hovedet muligt om Danmark, er der tit blevet brugt udtrykket: at vi var den syvende største slavehandlernation i den transatlantiske slavehandel.

Det er sikkert rigtigt, at vi var den syvende største slavehandlernation.

Men hvis vi lige remser de lande op, som deltog i i den transatlantiske slavehandel, så får vi:
Spanien, Portugal, England, Frankrig, Holland, USA, og Danmark.

Og det betyder, at der var syv lande som deltog i den transatlantiske slavehandel.

Og når man er syvende størst, ud af syv mulige, ja, så er man faktisk mindst!!

At beskrive noget som syvende størst, selv om det er mindst, er i min optik omvendt argumentation. Altså noget sludder. Så hvis dette er styrende for den anvendte argumentation, lover det ikke godt for troværdigheden for resten.

Philip B. Johnsen

@Torben - Nielsen
Slavehandlen er større i dag.
Tankesættet er ikke ændret meget, det var pointen.