Baggrund
Læsetid: 4 min.

COP25: En planet i nødstilstand sætter sig til forhandlingsbordet for 25. gang

I dag starter COP25 i Madrid til ekkoet af nye store klimademonstrationer og til advarselssignalerne fra en dybt bekymret videnskab. På dagsordenen står en række tekniske hængepartier, men verden uden for vil have klimaretfærdighed og afvikling af fossil energi
Cyklonen Idai ramte Mozambique i marts i år med oversvømmelser og store skader til følge.

Cyklonen Idai ramte Mozambique i marts i år med oversvømmelser og store skader til følge.

Tsvangirayi Mukwazhi

Udland
2. december 2019

Man kan kalde det et jubilæum. I dag er det 25. gang, at verdens regeringer mødes i FN-regi for at forhandle om en vej ud af klimakrisen. Første gang – ved COP1 i 1995 – foregik det i Berlin, denne gang finder forhandlingerne sted i Madrid, hvor COP25 løber fra i dag og frem til fredag i næste uge – eller ind i weekenden, hvis man følger uvanen med at gå over tid.

Nok en slags jubilæum, men ikke så meget at fejre. Den forgangne uge har været præget af advarsler fra videnskabsfolk og FN-organer om den meget knappe tid til handling, hvis Parisaftalens mål skal kunne holdes og katastrofale klimaændringer skal afværges.

Først var det FN’s Miljøprogram UNEP, der i to rapporter, Production Gap Report og Emission Gap Report, slog fast, at den allerede planlagte produktion af kul, olie og gas frem til 2030 vil overstige det, der er plads til inden for Parisaftalens 1,5 graders mål, med 120 pct. Samt at de gældende nationale klimaløfter i 2030 vil føre til udledning af 32 milliarder ton CO2 for meget i forhold til målet, og dermed til at verden bevæger sig mod 3-3,2 graders opvarmning.

»Vores kollektivt mislykkede forsøg på at handle hurtigt og markant på klimaændringerne betyder, at vi nu er nødt til at præstere dybe udledningsreduktioner – over syv pct. hvert eneste år – hvis vi fordeler indsatsen ligeligt over det næste årti,« siger UNEP’s direktør, Inger Andersen.

Efter disse rapporter kom den skræmmende melding i tidskriftet Nature fra fremtrædende forskere om, at fristen for at afværge en overskridelse af såkaldte tipping points i klimaet og biosfæren er tæt på nul.

»Vi befinder os i en planetær nødstilstand,« skrev forskerne.

Disse ekspertvurderinger ledsages af meldingen fra World Meteorological Organization om de højeste – og stadig stigende – CO2-koncentrationer i atmosfæren i flere millioner år. Samt billederne ude fra virkeligheden af blandt andet de ekstreme skovbrande i Californien og Australien og af oversvømmelserne i Venedig.

Dette er en del af presset, der hviler på forhandlerne fra næste 200 lande, når de træder sammen i Madrids konferencecenter IFEMA i dag. Nok så betydningsfuldt er det historiske pres, der nu lægges på landenes regeringer af civilsamfundet og dele af det internationale erhvervsliv. Det grønne ungdomsoprør under banneret Fridays for Future samlede igen i fredags hundredetusinder verden over på et krav om ansvarlighed hos voksengenerationen på COP25. Den 6. december vil der blive demonstreret igen i Madrid – arrangørernes mål er at samle over 150.000 mennesker.

Hvis ikke verdens ledere kan præstere kombineret klimamæssig ansvarlighed og social retfærdighed – ’climate justice’ forlanger aktivisterne – kan oprøret bevæge sig uforudsigelige steder hen.

Ambitionerne

Umiddelbart er COP25 lagt an som ’endnu en lang dag på kontoret’. Det er først på COP26 om et år, at fristen udløber for at præstere mere ambitiøse nationale klimamål, de såkaldte NDC’er, der lever op til Parisaftalen. Til dato har kun 68 ud af næsten 200 lande meddelt, at de vil levere sådanne mere ambitiøse mål. De er næsten alle u-lande og dækker tilsammen kun otte pct. af de globale udledninger. Kun én nation, de lavtliggende Marshall-øer i Stillehavet, har til dato indleveret et nyt, mere ambitiøst NDC-mål til FN’s klimasekretariat.

EU-landene tumler stadig med at blive enige om et langsigtet mål om netto-nuludledning i 2050 – håbet er, at det kan vedtages på EU-topmødet 12.–13. december og præsenteres i Madrid på sidstedagen af COP25.

Europa-Parlamentet erklærede torsdag Europa og verden i klimamæssig nødstilstand, men i Ministerrådet stritter Polen, Ungarn og Tjekkiet endnu imod et fælles 2050-mål om nuludledning.

Hængepartierne

Det helt store COP-drama ventes altså først næste år. På dette års møde skal man søge at ordne nogle vanskelige hængepartier fra tidligere runder. Man skal for eksempel søge enighed om regler for det internationale CO2-marked, der vokser frem.

Er der ikke entydige, gennemskuelige og kontrollerbare regler, kan et fremvoksende marked for global handel med CO2-kvoter og -kreditter blive centrum for diverse fiflerier, tvivlsomme projekter og dobbelttælling af CO2-reduktioner samt et redskab til at undslippe en klimaindsats på hjemmebane.

Dertil skal man i Madrid diskutere den såkaldte ’loss and damage’-mekanisme, der skal sikre bistand til u-lande for de klimaskader, de allerede bliver påført i kraft af oversvømmelser, tørke, ekstremt stormvejr etc. Og man skal – som altid – lægge arm om den klimabistand, i-landene lovede tilbage på COP15 i København for ti år siden, men som det endnu kniber at leve op til.

Indien er et af de store udviklingslande, som på forhånd har sagt, at de ikke vil levere et mere ambitiøst nationalt NDC-mål før 2023, hvis ikke der kommer flere penge til klimabistand på bordet fra de rige lande. Og som altid ventes Indien, Kina, Brasilien og Sydafrika at stå last og brast om netop kravet om større klimabistand.

Konflikt forude

Disse emner er både konfliktfyldte og komplicerede, egnede til de hærdede diplomaters og teknikeres endeløse diskussioner, tekstanalyser og armlægninger bag lukkede døre i sene nattetimer.

I de åbne rum og fra talerstolen i Madrid-centrets plenarsal må man til gengæld forvente, at både statsledere og andre vil forsøge at reagere på det massive folkelige pres for handling og de stærkt alarmerede meldinger, der lyder fra forskerside. Råbene udefra lyder blandt andet på afviklingsplaner for den fossile energi og subsidierne hertil og på sikring af social retfærdighed i omstillingen til en grøn økonomi. Begge dele betyder, at noget skal tages fra nogen, og derfor er der fortsat masser af konflikt forude.

»Hver eneste COP har sine egne dramaer. Man kan næsten garantere med 100 pct. sikkerhed, at vi kommer ud i kriser, hvor det ser sort ud, og hvor det ikke er sikkert, at man lander en sluttekst den sidste aften,« siger Jarl Krausing, international chef i den grønne tænketank Concito og veteran som iagttager af COP-møderne.

Serie

COP25 – klimadramaet i Madrid

Faresignalerne fra klimaet og advarslerne fra forskerne vælter ind over verdens regeringer, når de i dagene 2.-13. december mødes i Madrid til FN-klimamødet COP25. Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke. COP25 skal demonstrere landenes vilje til en langt mere ambitiøs global klimapolitik. Information er med og følger dramaet i Madrid.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ingen forsker kan fremlægge en rapport med så dystre klimameldinger, at det kan overgå politikernes angst for vælgernes vrede …. for ikke at tale om fakta resistensen hos de mennesker, der foretrækker økonomisk vækst fremfor klimarelaterede tiltag.
Ingen kan beskylde den socialdemokratiske regering for, at følge op på de klimapolitiske udmeldinger, som de kom med under valgkampen i foråret, hvor en hel verden stoppede op i et kor af benovelse over en reducering af CO2 udledningen på 70 %", tværtimod.
Der er endnu ingen synlige beviser på, at de vil gøre en skid af det, som de lovede alverden i retning af at få vendt udviklingen … ingen.
Sagde Dan Jørgensen ikke i valgkampen: "Der kommer ingen forslag og lovændringer fra denne regering uden, at der også laves et klimaregnskab for det"? Det har vi også stadig til gode at se.

Politisk bla bla har vi snart hørt nok af, og jeg ønsker mig politisk handlekraft i julegave …. og en gummibåd.

Morten Lind, Dan Ysnæs, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Olaf Tehrani, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Carsten Svendsen, Philip B. Johnsen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Handlekraft? Ok! - men så er der lige de "gule veste" og deres horisont...!?!

Arne Albatros Olsen

Politikerne har i den grad valgt at sætte hensynet til populismen langt over egentlige virkelige grønne forandringer.

kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Sandheden om det påståede ønske om 70% er bygget på en politisk løgn, hvor det er påstået, at Danmark er et bæredygtig omstillings foregangsland, tværtimod er Danmark et ægte Black Friday overforbrugs land, med en fordeling mellem fossilbrændstof afhængig og bæredygtig energi produktion når alt regnes med ca. 98% fossilbrændstof forbrug og ca. 2 procent bæredygtig energi ultimo 2019.

Her er fakta om energi forbrug generelt.
20% af det globale energiforbrug, det danske er langt lavere, er elektricitet, der ‘potientielt’ i fremtiden kan produceres af vedvarende energi.

80% af det globale energiforbrug er ikke elektricitet, det tal er langt højre for Danmark.

Så der mangler den bæredygtige energi, der er brug for til at afløse olie, gas og kul afbrænding, plus den bæredygtige energi der skal bruges til omlægningen.

Tid er en vigtig faktor.

Politikere har ikke tænkt sig at oplyse befolkningen om det faktum at politikere ikke ønsker at forholde sig til reel bæredygtig omstilling og reduktion af udledning af drivhusgasser.

Folkevalgte politikere er svindler hele bundet, de svindler for ikke at blive upopulære.

Fakta om drivhusgasudledningen i Danmark.

De vare vi i Danmark overforbruger men ikke producere i Danmark er ikke medregnet i Danmarks klimaregnskab.

Flytrafik og shipping der ikke er medregnet i Danmarks eller Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Globalt årligt udleder global flytrafik ca. 950 millioner tons CO2.
Globalt årligt udleder global shipping 800 millioner tons CO2.

Opgaven er desuden ‘reduktion’ af CO2 i atmosfæren.
Ikke mindre udledning af CO2, den tid er forbi for mange år siden, kvoten er opbrugt!

Der er et par ting ved Paris aftaler der må påpeges.

Faktum er at for at nå målene i Paris aftalen 1,5˚C. maksimal temperaturstigning som folketinget har tilsluttet sig, det er aftalen alle der har underskrevet tager udgangspunkt i, er der budgetteret med at suge enorme mængder CO2 ud af atmosfæren, det er udsugning og opbevaring af CO2 i en målestok der kræver, ikke til dato opfundet teknologi, CO2 skal efterfølgende opbevares i jorden på samme måde som man i dag opbevare atomaffald, uden mulighed for at CO2 kan undslippe igen.

Bæredygtig omstilling er uforeneligt med global samlet set økonomisk vækst, som et træ der vokser til det ikke længere betaler sig, at træet vokser yderligere.

Fra Global Sustainable Development Report 2019.
“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Til sidst er der vores folkevalgte politikeres ‘løgn’ om grøn økonomisk vækst, der skal ikke kun opretholde vores ikke bæredygtige livsstil, men sikre økonomien til selve omstillingen til bæredygtig livstil.

Det er løgn fra ende til anden.

“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.”

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?

This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.

Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.

This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”
Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...

Morten Lind, Hanne Utoft, Toke Andersen, Morten Hillgaard, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar