Nyhed
Læsetid: 9 min.

COP25 svigtede videnskaben, ungdommen og verdens fattigste

FN’s 25. klimatopmøde var en gyser til det sidste. Kort før lukketid spillede Brasilien højt spil, det chilenske formandskab skiftede taktik, og EU trådte i karakter. Slutteksten er bedre, end mange frygtede i de sidste timer, men markant værre, end det, mange på forhånd havde håbet på
COP25 vil især blive husket for, hvordan stærke lande som Australien, USA, Japan og Brasilien trynede de sårbare lande og blokerede for, at landene sammen kunne hæve ambitionerne for reduktionen af de globale udslip af drivhusgasser.

COP25 vil især blive husket for, hvordan stærke lande som Australien, USA, Japan og Brasilien trynede de sårbare lande og blokerede for, at landene sammen kunne hæve ambitionerne for reduktionen af de globale udslip af drivhusgasser.

Celestino Arce/Ritzau Scanpix

Udland
16. december 2019

MADRID – Det var aldrig meningen, at FN’s 25. klimatopmøde skulle være en historisk begivenhed. Bestemt ikke uden betydning, men heller ikke historisk. COP25 skulle være en form for mellemtrin på vej mod næste års klimatopmøde i Glasgow, der er sidste udkald for de knap 200 lande til at leve op til den aftale, som de tilsluttede sig i Paris i 2015.

Men COP25 skriver sig alligevel ind i historiebøgerne. Som det klimatopmøde, der gav de længste forhandlinger, FN nogensinde har oplevet, og som det klimatopmøde, hvor landene svigtede videnskaben, ungdommen og verdens fattigste.

Efter to ugers intense forhandlinger og et bombastisk slutforløb stod det søndag middag klart, at splittelsen i international klimapolitik er så stor, at parterne på flere områder ikke har kunnet blive enige. Beslutninger må derfor udskydes til næste klimamøde i FN.

»Jeg er skuffet over resultaterne på COP25. Verdenssamfundet mistede en oplagt mulighed for at vise øgede ambitioner på klimatiltag, tilpasning og finansiering for at tackle klimakrisen,« lød det søndag eftermiddag i et tweet fra FN-generalsekretær António Guterres.

Kunne være endt værre

Med Parisaftalen forpligtede de 196 lande sig til senest i 2020 at melde nationale klimamål ind til FN for at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader og maksikmalt to grader celsius. Problemet er, at det endnu ikke er sket.

På klimatopmødet har der været store uenigheder om, hvor ambitiøse landene skal være i forhold til deres nationale reduktioner af drivhusgasser. EU, små østater, afrikanske og latinamerikanske lande har skubbet på for at skærpe målene, mens større klimasyndere som Brasilien, Indien og USA har kæmpet imod.

Mange observatører har derfor frygtet, at de store lande kunne vride armen om på de små, sætte en bremseklods for klimapolitikken og dermed underminere Parisaftalen. Det lykkedes delvist i Madrid – men det kunne være endt værre. Flere aftaleudkast fra forhandlingerne har vist, at landene helt frem til lørdag lagde op til formuleringer, der ikke bad verdens lande om at tage ansvar for deres nationale klimamål.

Men i COP25’s endelige beslutningstekst »understreges med alvorlig bekymring det presserende behov for at tackle den betydelige kløft mellem den samlede effekt af parternes indsats« og den indsats, der skal til, hvis Parisaftalen skal overholdes. I teksten understreges det samtidig, »at det haster med en forbedret ambition«.

Skuffede u-lande

Selv om det er en mindre forbedring, er det ifølge den franske økonomiprofessor Laurence Tubiana stadig »langt fra det opråb, som videnskaben vedbliver at komme med«. Hun var som Frankrigs klimaambassadør i 2015 en af nøglearkitekterne bag Parisaftalen og leder i dag European Climate Foundation.

»Store spillere, som skulle levere i Madrid, levede ikke op til forventningerne, men takket være progressive alliancer bestående af små østater, europæiske, afrikanske og latinamerikanske lande, så har vi fået det bedst mulige udfald,« siger hun.

Ved mødets slutning udtrykte en lang række u-landes forhandlere stærk skuffelse over, at COP25 sluttede uden at kunne vedtage eller sige noget som helst med substans om behovet for klimabistand fra i- til u-lande for tiden efter 2020. EU forsikrede, at man gerne vil drøfte den langsigtede finansiering af u-landenes indsats, men ikke på denne COP.

Når det gælder den såkaldte loss & damage-mekanisme, der skal yde klimasårbare u-lande erstatning for de klimaskader, de rammes af, så blev resultat, at man ’inviterer’ den grønne klimafond, GCF, til fortsat at yde midler til dette formål. Men ingen nye forpligtelser eller summer fra i-landene.

’Varm luft’

Det kontroversielle spørgsmål om Parisaftalens Artikel 6 om handel med CO2-kreditter og -kvoter skilte vandene så stærkt, at hele spørgsmålet blev sendt resultatløst videre til forhandlinger næste år. Det skyldtes ikke mindst hårdnakket modstand fra lande som Brasilien og Australien, der er imod klare regler mod dobbelttælling af CO2-reduktioner samt imod forbud mod at overføre ’varm luft’ fra gamle projekter til Parisaftalens domæne. 

Der er ikke nogen grund til »sminke det«, mener Helen Mountford, der er vicepræsident for klima og økonomi ved World Resources Institute: Forhandlingerne »landede langt fra, hvad der var forventet«.

»I stedet for at føre an for større ambitioner, så obstruerede de fleste af de store udledere processen eller var missing in action. Det viser, hvor afkoblet mange nationale ledere er fra videnskaben og kravene fra deres borgere. De er nødt til at vågne op i 2020,« siger hun.

Nattedrama på gangene

Bag kameraerne og i de mørke nattetimer udviklede COP25 sig til »et cirkus«, hvor landene opførte sig som en »zoo med får, ulve, svin, hyæner, kakerlakker og koalaer«, som klimaforskeren professor Jason Box fra GEUS skrev lørdag nat på Twitter.

Mødet vil især blive husket for, hvordan stærke lande som Australien, USA, Japan og Brasilien trynede de sårbare lande og blokerede for, at landene sammen kunne hæve ambitionerne for reduktionen af de globale udslip af drivhusgasser.

Den officielle deadline for COP25 var fredag aften, men aftalen landede først søndag ved middagstid.

Forud var gået et døgn med dramatiske forhandlinger og magtkampe i IFEMA-hallerne, der dannede ramme om klimatopmødet. Et udkast fra lørdag morgen havde fået stemningen til at emme af frustrationer blandt observatører. Frustrationer, som på den sidste dag i Madrid endte i vrede og harme over ambitionsniveauet i forhandlingerne.

»Hvis der nogensinde var et tidspunkt i historien, hvor jeg ville sige, at regeringer har fucket op, så ville jeg sige, at i dag i Madrid fuckede regeringerne op. Og folk over hele verden må nu rejse sig og redde planeten,« lød det eksempelvis fra Mohamed Adow, der er klimadirektør i tænketanken Power Shift Africa.

Andre kaldte udkastet et decideret »forræderi« mod Parisaftalen, befolkningerne og videnskaben.

Presset var derfor stort på det chilenske formandskab, som meddelte, at man ville fortsætte forhandlingerne natten igennem uden pauser.

Op til midnat luskede små grupper af forhandlere rundt på gangene og hviskede i hjørnerne. Dramaet tog for alvor til, da det kom frem, at det chilenske formandskab havde indkaldt store spillere som EU, Brasilien, Indien, Kina og Japan til forhandlinger uden AOSIS-blokken, der er en alliance bestående af små østater. Et centralt princip i FN er nemlig, at alle lande skal høres i forhandlingsprocesserne.

Manøvren blev af mange set som et forsøg på at få EU til at knække og opgive skærpede ambitioner. Eftersom EU var den eneste store økonomi, der kæmpede for højere klimamål, ville det være en stor sejr for Brasilien, USA, Australien og Kina. Manøvren gav dog bagslag og skabte stor mistillid til chilenerne og særligt Chiles miljøminister, Carolina Schmidt, der var udpeget som COP25-præsident.

Egeninteresser over klima

Som aftentimerne skred frem, voksede mistilliden. Costa Rica, Spanien og Singapore kritiserede det chilenske formandskabs håndtering af forhandlingerne, og kort før midnat udvandrede EU-Kommissionens ledende næstformand, Frans Timmermans, foran pressen fra et statusmøde, mens andre landes forhandlere endnu var ved at tage plads i salen. Kaosset var totalt, og hændelsen blev af mange tolket som, at topmødet var ude af kontrol, og at chilenernes styring af processen var kuldsejlet.

Mange på COP25 lavede referencer til COP15, der blev afholdt i København i 2009, og hvor store lande også ekskluderede mindre nationer fra centrale forhandlinger. Noget, som skabte dyb mistillid i samarbejdet år frem.

»Det gode ved det her topmøde er, at nu er det ikke længere København, man refererer til, når man skal tale om det hidtil dårligste topmøde,« siger Mattias Söderberg, der er klimapolitisk rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp.

Flere spekulerede natten igennem i, om chilenernes krumspring mon skyldtes indenrigspolitiske interesser med nabolandet Brasilien, der er en højlydt modstander af øgede klimaambitioner. I hvert fald har formandskabet ifølge iagttagere talt med to tunger. Miljøminister Carolina Schmidt har under åbne statusmøder tigget landene om at øge ambitionerne, men bag de lukkede døre modarbejdet netop dette, forlyder det.

Det blev derfor også set som et diplomatisk hak i tuden, da Costa Rica sammen med 30 andre lande offentliggjorde deres egen aftale på det, de kaldte »et retfærdigt og solidt kvotemarked«. Alliancen ønskede minimumsstandarder for kvotemarkedet samt forbud mod brug af ældre CO2-kvoter, der stammer fra før Parisaftalen.

Løsningen var ikke reelt på tale i det officielle spor, men vidner om den dårlige stemning parterne imellem.

Tragikomisk symbolik

Dramaet afspejledes også i alle de gange, som COP-formandskabet måtte udskyde et planlagt plenarmøde, hvor landene skal nikke til en endelig aftale. Fra lørdag aften og til søndag formiddag måtte FN rykke mødet syv gange som følge af fortsatte uenigheder. 

Som en slags tragikomisk symbolik fik FN i løbet af natten et nedbrud på sin hjemmeside, der besværliggjorde adgangen til relevante dokumenter.

Klokken fire lørdag nat blev endnu et planlagt plenarmøde udsat igen. Begrundelsen var massive uenigheder om Artikel 6. Og til trods for nattelange forhandlinger formåede COP25-landene ikke at opnå enighed på det betændte hængeparti.

Slåskampene i Madrid viser, at regeringerne er nødt til at gentænke hele strukturen bag COP-møderne, fordi udfaldet er »totalt uacceptabelt«. Det mener Jennifer Morgan, generalsekretær for Greenpeace International.

»COP-mødet afslørede forurenernes rolle i politik og de unges dybe mistillid til regeringer. Det uansvarlige chilenske lederskab tillod klimaskeptikere som Brasilien og Saudi-Arabien at lave studehandler med kvoter og hænge forskere og civilsamfund til tørre. Der er brug for en systemisk forandring, som befolkningerne i højere grad kan stole på,« udtaler Jennifer Morgan. 

Brasiliansk pokerspil

Ét budskab er gået igen mere end noget andet i IFEMA-hallerne. Et budskab, som har hængt på bannere, storskærme, vægge og bagtæppet af den hovedscene, som ministre, embedsfolk og FN-diplomater har haft udsigt til under forhandlingerne: »Tiempo de Actuar«. Tid til handling.

Særligt den grønne ungdomsbevægelse har under topmødet forsøgt at råbe beslutningstagerne op. Med daglige aktioner har de manifesteret den folkelige bevægelse, som verden har været vidner til det seneste års tid. Kravet har været, at landene skulle leve op til Parisaftalen. De skulle forpligtes på at skærpe deres nationale mål og samtidig sikre oprindelige folks rettigheder i alle fremtidige klimatiltag.

Alligevel blev det ikke denne gang, at de 195 lande fik løst de svære spørgsmål, der skal sikre, at den internationale klimaindsats bygges på reelle reduktioner og samfundsforandringer og ikke regnskabsmekanismer og studehandler med CO2-kreditter.

Den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S), erklærer sig »vanvittigt skuffet« over, at der ikke kom en mere ambitiøs aftale ud af COP25. Misforholdet mellem, hvad der er behov for at gøre, og hvad verden rent faktisk gør, er »beskæmmende«, mener han.

»Det her skulle være en forholdsvis nem forhandling, som skulle forberede det store slag næste år. Men end ikke de nemme ting kunne vi blive enige om. Forhåbentlig giver denne fiasko anledning til en del selvransagelse i de lande, der reelt blokerede et positivt resultat,« siger Dan Jørgensen.

Søndag formiddag ved 11-tiden var det chilenske formandskab endelig klar til at præsentere en sluttekst. På det tidspunkt var forhandlingerne gået halvandet døgn over tid. Det forlød, at EU sammen med østaterne og de afrikanske lande havde været i stand til at øge ambitionsniveauet.

Alle i plenarsalen var tydeligt udmattede og fumlede flere gange med mikrofonerne foran sig. Og COP-præsident Carolina Schmidt kom sågar til at byde velkommen til »the 15th century«, da hun ville åbne den 15. session på mødet.

Brasilianerne gik dog ikke med i slutteksten uden kamp. Det chilenske formandskab havde ifølge diplomater i de tidlige morgentimer skiftet taktik og tilsluttet sig lande med høje ambitioner. Det havde sat brasilianerne i en svækket position, og i hvad der lignende en regulær hævnaktion forsøgte de gennem en halv time at modsætte sig flere paragraffer i teksterne. Et enigt plenum fik dog presset det sydamerikanske land tilbage i aftalen.

I den anden ende af IFEMA-hallerne foran den enorme indgangshal stod ugen igennem et meterhøjt grønt skilt oplyst på en grøn lærredsbaggrund, der dannede ordene: #COP25. På nærmest profetisk vis væltede skiltet natten til søndag. Det vil for mange nok stå som symbolet på FN's 25. klimatopmøde.

Serie

COP25 – klimadramaet i Madrid

Faresignalerne fra klimaet og advarslerne fra forskerne vælter ind over verdens regeringer, når de i dagene 2.-13. december mødes i Madrid til FN-klimamødet COP25. Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke. COP25 skal demonstrere landenes vilje til en langt mere ambitiøs global klimapolitik. Information er med og følger dramaet i Madrid.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Vi er nødt til at bære over med USA, KIna, Indien, og Brazil, de har ikke råd.
Det er udviklings lande, der kæmper med en enorme stats gæld.

Morten Lind, Torben Bruhn Andersen, Maia Aarskov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Så længe den Orange sidder på tronen, kan de store forurenere gemme sig bag USA.

Torben Bruhn Andersen, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen, kjeld jensen, Steen K Petersen, Minna Rasmussen, Steffen Gliese, Anker Heegaard, Tommy Clausen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Hvorfor tog Dan Jørgensen hjem før mødet var endeligt afsluttet ???

Birte Pedersen, Tommy Clausen, Gert Romme og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel, fordi han jo så udmærket ved, at COP-møderne er skuespil for folket. Der er ingen ægte intention om at reducere co2 udledningen, hvis ikke det samtidig er en god forretning for verdens rigeste. Når fossilindustrien kan tjene mere og fastholde den globale magt ved at producere bæredygtigt sker omlægningen. Og ikke ét sekund før. Det er så desværre adskillige millioner sekunder for sent.

Morten Lind, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Gitte Loeyche, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Sikke en komedie. Der er næppe mange der har tiltro til, at man næste år i Glasgow vil blive enige om noget som helst, der har reel positiv indvirkning på den klimakatastrofe vi kikker ind i.
Der er tilsyneladende ingen politisk vilje til, at byde de økonomiske mastodonter der styrer denne verden trods, og få slået i bordet så det kan forstås.
Der er stadig nationer, eller måske i virkeligheden snarere deres ledere, som tror at det hele går væk …. ligesom tyndskid og tordenbyger.
Politikerne har spillet deres spil og har intet opnået.
Nu er det op til befolkningerne at få vendt udviklingen. Gå på gaden, råb op, gør en indsats, del den med andre og pres politikerne op mod muren.
Det er nu og ikke i morgen at vi skal begynde.

Morten Lind, Thomas Tanghus, Kim Øverup, Flemming Berger, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Birte Pedersen, kjeld jensen, Philip B. Johnsen, Christian Skoubye, Bent Gregersen, Steffen Gliese og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Politikere må blive realistiske og tage deres arbejde alvorligt.

Det er muligt, at ikke kun tale om, hvad der i fremtiden teknisk ‘muligvis’ mirakuløst kan rede menneskeligheden, men faktisk nu og hed med det samme, skabe reelle målbare, i den virkelige verden, resultater ved CO2 reduktion.

De rigeste 10% globalt et ansvarlig fro 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt 70% af af CO2 udledningen globalt.

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

https://youtu.be/7ElUIm-bd9Y

Glasgow COP26 hvis politikere tages udfordringerne alvorligt
Huske liste:

Slut med store huse.
Slut med sommerhuse.
Slut med hjem nummer to.

Slut med prestige biler.
Slut med SUV biler.
Slut med to biler.

Slut med et liv konstant på farten.
Slut med et hyppigt flyver liv.
Slut med et business/first class flyver liv.
Slut med et overforbruger liv.

I dag er 20% af vores energiforbrug elektrisk potentielt produceret bæredygtigt 80% er ikke elektrisk.
Det tal må hurtigt langt ned, så en langt større procentdel af forbruget er elektrisk og dermed potentiel og naturligvis reelt bæredygtig fremstillet.

Alle beslutningstagere på COP25, har siden 1990, hvor den første IPCC rapport udkom, været vidne om at det handler om overforbrug og CO2 udlednings udfordringen i kølvandet.

I 2018 er CO2 udledningen 67% højere end i 1990

CO2 udledningen stiger fortsat i 2018 med 1,6%

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Philip B. Johnsen - Du mangler det vigtigste, og det er 2 børn pr. kvinde. Men det har du belejligt udeladt!

Minna Rasmussen

Jeg venter i spænding på det ungdomsoprør, der skal redde kloden, for min generation har øjensynlig ikke tænkt sig at bidrage væsentligt.

Morten Lind, Torben Bruhn Andersen, Jens Larsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Maia Aarskov, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Jane Doe og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Man må ikke forvente, at politikere vil være parate til at gennemføre de tiltag, omstændighederne skriger på. Fordringen er jo en total omkalfatring af vores samfund på meget kort tid og dermed også sammenbrud af hele økonomiske systemer. Konfronteret med følgerne - arbejdsløshed, fattigdom, social uro, revolter, krige - vil de fleste politikere, pr. instinkt, slå bak.

Morten Lind, Kim Øverup, Jens Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

" Exactly the same procedure as the last COP "

Forandringen er nødt til, kan kun komme fra "de unge og de fattige".

Det er ubærligt, at verdens skæbne er lagt i hænderne på en flok jakkesæt, som krystalklart ikke har fattet NOGETSOMHELST. De våser videre om penge, for det er det eneste, de kan få øje på.

Thomas Tanghus, Niels Jakobs, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Olie, kul og gasgiganter er skyld i at havene ødelægges af CO2 og andre drivhusgasser"

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-olie-kul-og-gasgiganter-e...

Eva Schwanenflügel

@ Kim Houmøller
16. december, 2019 - 11:09

Faktisk er det værre med de rige landes længere levealder end det er med børnefødsler.
Det skyldes det kæmpe overforbrug i I-landene.

Morten Lind, Jørgen Wassmann og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Tænk blot på de gule veste i Frankrig. En beskeden forhøjelse af afgifterne på brændstof, udløste voldsomme uroligheder - og gør det stadig. Og her har vi vel at mærke at gøre med en beskeden ændring af status quo i et forholdsvis velstående europæisk land.

Tænk hvad der vil ske, når politikerne introducerer langt mere vidtgående tiltag i mindre velstående lande....

Så nej, det er ikke kun et spørgsmål om nogle idioter i jakkesæt , som ikke fatter en meter.

Det er en ekstrem kompleks problemstilling, vi er konfronteret med. Og den er farlig på mange forskellige niveauer.

Morten Lind, Ole Schwander, Torben Bruhn Andersen, Niels Jakobs, Kim Øverup og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Wait for the banging, som en stor statsmand sagde for 10 år siden...
Vi venter stadig, men vi er da kommet betydelig tættere på.

Jørgen Wassmann, Torben Bruhn Andersen, Grethe Preisler og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Efterkrigsgenerastionen; elsker den virkelig sine PENGE HØJERE END SINE EFTERKOMMERE!?
Det er COP25 signalet.
Trump er bagmanden herfor, for løgneren der styrer USA, vil hellere sælge sit militære isenkram: It is the economy, stupid.

Tænk om man kunne enes globalt om en reduktion af militærbudgetterne med direkte overførsel til KLIMASIKRING. Der for vi jo alle ligegodt mest sikkerhed for pengene!

Tag og æd den nasty Trump!

"Tænk blot på de gule veste i Frankrig. En beskeden forhøjelse af afgifterne på brændstof, udløste voldsomme uroligheder - og gør det stadig. Og her har vi vel at mærke at gøre med en beskeden ændring af status quo i et forholdsvis velstående europæisk land."

En beskeden forhøjelse, der fulgte i kølvandet på en lang forøgelse af uligheden, hvor de rigeste havde øget deres formuer ved investeringer i byerne, så de fattigere var blevet presset ud i yderområderne. Og nu skulle de fattigste så betale mere for at de rige kunne fortsætte festen..?
Ikke en helt retfærdig løsning, synes jeg. De grønne liberale idealister er blåmænd i forklædning og de gule veste er de ægte grønne med røde hjerter.

Morten Lind, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

PS: Forurenerne betaler, det betyder alle gamle I-Landes befolkninger , hjemmehørende selskaber og aktionærer. Altså du og jeg kære abonnent.

@Nils Lauritzen
Det var ikke et forsøg på at bagatellisere de gule vestes 'oprør' - som uden tvivl er båret af indignation over urimelige forskelle i det franske samfund.

Men eksemplet illustrerer udmærket, at politikerne kun kan presse bestemte befolkningsgrupper - de fattige - til et vist punkt før læsset vælter. Og det gælder i alle samfund.

Og vi har dårlig taget fat på de systemændringer, klimakrisen kalder på.....

Jeg er sikker på, at du har en vigtig pointe. Især hvis omkostningerne ved omstillingen betyder, at de fattigste lever på eller under et eksistensminimum, mens den rigeste fjerdedel fortsat lever i uanstændig luksus.
Klimapolitik må nødvendigvis i høj grad også være fordelingspolitik, hvis det skal have opbakning.

Morten Lind, Flemming Berger, René Arestrup, Eva Schwanenflügel og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

@Niels Lauritzen
Helt enig. Og i den forstand har DK måske de bedste forudsætninger for at gennemføre de systemændringer, der skal til - uden at risikere et komplet socialt sammenbrud.

Men i et globalt perspektiv, er DK desværre én af få undtagelser.

Philip B. Johnsen

Bæredygtig elektricitet er estimeret til, at bidrage med ca. 9,3% af den globale elektricitet genereret i 2018.

Det er under halvdelen af de ca. 20% af det globale energiforbrug, der er elektricitet, ‘potientielt’ i fremtiden produceres af vedvarende energi.

80% af det globale energiforbrug er ikke elektricitet.

Det er de riges forbrug, der politisk må reduceres, hvis CO2 reduktion skal opnås inden for det tidsrum, hvor det giver mening for vores nuværende samfund, det handler om ‘udbud og efterspørgsel’, når CO2 reduktion skal opnås i den virkelige verden, hvor flertallet af borgerne lever.

Fra tidligere kommentar.
De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt.

Hvis der er nationale ledere, der mener, at de har en anden dokumenteret CO2 reduktion løsning, der virker i tide, kan de nationale ledere prøve, at sælge den reduktion løsning til deres befolkningen.

Der er lande, hvor deres religiøse tro, tilsyneladende forhindre handling, religiøs tro, er ikke afhængig af fakta.

Jeppe Bundgaard

@eva schwanenflügel; var det bedre under Obama?

@Phillip J.
De rigeste 1% udleder altså så megen CO2 , at de eksploderer, som en for hårdt opblæst ballon?

Rene A forstår vist godt, at det faktisk er kunderne/forbrugeren/du og jeg, som udleder drivhusgasserne: Fordi flertallet, faktisk er de mægtige i dette spil, nemlig de umættelige forbrugere. Vi accepterer jo ikke velstands- reallønsnedgang, ligesom de snart herostratiske gule veste ikke vil betale mere for brændstoffet.

Som jeg skrev foroven; vi elsker pengene højere end vore børn og børnebørn. Dansen om guldkalven bliver afløst af syndfloden? Undskyld det gammeltestamentlige billede.
(Alternativet hertil kom jeg også ind på.)

Philip B. Johnsen

@Niels Jakobs
Jeg forventer, at vores politikere forholder sig til fakta og med alle eksperter til ‘deres’ rådighed, handler ansvarligt og hurtigt på de akut handlingskrævende opgaver, ud fra den samlede videnskablige konsensus om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens.

Det jeg kan konstatere er, at det har vores folkevalgt politikere, ikke kunne præsteret til dato.
Hvad Niels Jakobs & René Arestrup forstå eller ikke forstår, det kan undertegnede ikke forventes, at udtale sig kvalificeret om.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Men politikerne vil desværre bare først og fremmest genvælges ved næste valg. Og eftersom højere leveomkostninger eller reallønsnedgang ikke sælger stemmer, er din forhåbning nok tvivlsom, Philip.

Kinas 1 barns politik viser vejen, men det koster på frihedsgrader. Alle kan også indstille sig på at klimaindsats ikke kommer gratis, omstillingen og kystbyernes stormflodssikring koster. Men hvordan skaber man demokratisk opbakning? Vore globale ledende politikere tør og kan ikke gøre noget for alle vælgerne vil hellere stikke hovedet i busken og lytte til populisternes løgne løfter.
Når situationen tilspidser er det for sent, og så har vi alles kamp mod alle: Ragnarok.