Nyhed
Læsetid: 5 min.

EU-Kommissionens ’Green Deal’ spiller højt spil med klimaet

Ursula von der Leyen har præsenteret den længe ventede Green Deal for Europa: om ti år skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med mindst 50 procent, og om 30 år skal udledningen af drivhusgasser gå i nul. Til sommer skal det afgøres, hvordan målene nås – men det er måske ikke tids nok til at lægge pres på resten af verden før COP26 i november 2020
Det er vigtigt, at EU er et forbillede, så lande som Indien (billedet) bliver ansporet til at påtage sig et øget klimaansvar.

Det er vigtigt, at EU er et forbillede, så lande som Indien (billedet) bliver ansporet til at påtage sig et øget klimaansvar.

Bryan Denton

Udland
12. december 2019

EU-Kommissionen bebudede onsdag, at den »til sommer« vil præsentere en plan for EU’s 2030-mål for reduktion af drivhusgasser. Kommisionen vil have udledningerne reduceret med »mindst 50 pct. med retning mod 55 pct.« målt i forhold til 1990-niveauet, lyder det.

Dermed er det et åbent spørgsmål, om landene i EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet kan nå at forhandle og skabe enighed om et skærpet 2030-mål i tide inden det afgørende FN-klimatopmøde, COP26, i Glasgow i slutningen af 2020.

Hvis ikke EU i god tid inden COP26 indleverer et sådant mere ambitiøst, vedtaget klimamål til FN’s Klimasekretariat, bliver det svært at motivere andre store aktører – blandt andet Kina og Indien – til at påtage sig et øget klimaansvar. Og så smuldrer det globale samfunds mulighed for at opfylde målene i Parisaftalen fra 2015.

Udspillet om at skærpe EU’s 2030-mål blev præsenteret i Bruxelles af EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen som del af den store plan for grøn omstilling, European Green Deal, der har været længe undervejs og imødeset med spænding.

Rejsen mod den grønne økonomi

Ursula von der Leyen beskrev den grønne plan som begyndelsen på en rejse mod en ny grøn økonomi og som Europas man on the moon-projekt.

»Jeg er overbevist om, at den gamle vækstmodel baseret på fossile brændsler og forurening er forældet og ude af trit med vores planet,« sagde kommissionspræsidenten.

»European Green Deal er vores nye vækststrategi – det er en strategi for vækst, der giver mere tilbage, end den tager.«

Green Deal-udspillet indeholder et langt katalog med forslag, som skal sikre, at målet nås. Kommisionen foreslår: Hurtig udfasning af kul til fordel for vedvarende energi i EU’s energiforsyning; inddragelse af skibsfart i EU’s CO2-kvotesystem og skærpede regler for luftfarten i samme system; nye CO2-grænser for biler; en ny strategi for finansiering af grønne projekter; en CO2-told på særligt klimabelastende produkter importeret til EU fra tredjelande; en handlingsplan for cirkulær økonomi; en landbrugsstrategi med mindre brug af pesticider, kunstgødning og antibiotika, en ny europæisk biodiversitetsstrategi m.m.

For at sikre at omstillingen bliver retfærdig og ikke kommer til at koste arbejdspladser – og dermed ikke avler modstand mod omstillingen – foreslår Kommissionen etablering af en »mekanisme for retfærdig omstilling« med 100 milliarder euro, målrettet til sårbare regioner og sektorer, der i dag blandt andet er afhængige af arbejdspladser i den fossile industri.

Udspillet med de mange forslag, blev modtaget overvejende positivt af Europa-Parlamentet ved onsdagens præsentation og bliver rost af blandt andre de grønne ngo’ers europæiske netværk, European Environmental Bureau, som »et vigtigt første skridt fra den nye Kommission, selv om det hårde arbejde med at udforme og levere disse strategier stadig venter forude«.

Også vindmølleindustrien i EU reagerer med ros, mens den europæiske bilindustris sammenslutning, CLEPA, advarer mod at stramme reglerne for bilers CO2-udledning i nær fremtid.

Striden om 2030

Det mest kontroversielle og sprængfarlige punkt i den grønne plan er imidlertid EU’s klimamål for 2030 – reduktionsmålet på mindst 50 pct. – samt Kommissionens forslag om et klimaneutralt EU i 2050.

I et tidligere udkast til European Green Deal, der blev lækket for nylig, lød Kommissionens formulering, at man »i oktober 2020« ville præsentere en plan for skærpelse af 2030-målet til de 50 pct. med retning mod 55 pct. Med det nye forslag bliver det allerede i »sommeren 2020«.

Kritikere er dog stadig nervøse for, om det er nok. Ifølge mange kritikere vil målet om minimum 50 pct. reduktion i 2030 spænde aktivt ben for den nødvendige fremdrift på COP26 i november 2020, hvor verdens lande ifølge Parisaftalen skal levere nye, mere ambitiøse klimamål for at muliggøre, at Parismålet på højst 1,5-2 graders opvarmning kan overholdes. Med dagens mål og indsatser er verden på vej mod tre graders opvarmning.

Et nyt EU-mål til oktober ville således komme åbenlyst for sent til at påvirke andre aktører i progressiv retning under de forberedende forhandlinger til klimatopmødet, der skal finde sted i november 2020. Blandt andet Climate Action Netværk, CAN, der repræsenterer 1.300 internationale miljøorganisationer, har under det igangværende COP25-møde i Madrid presset EU-Kommissionen for at fremrykke lanceringen af et nyt 2030-mål fra oktober til første kvartal i det nye år. Samtidig har CAN i lighed med blandt andet Europa-Parlamentets grønne gruppe krævet målet skærpet til 65 pct. CO2-reduktion.

Med onsdagens udspil om »sommeren 2020« har Ursula von der Leyen og Kommissionen lagt sig midt imellem, hvad tidsfristen angår.

»Timing is everything. Det aktuelle udspil om at præsentere et nyt, skærpet 2030-klimamål for EU i sommeren 2020 er klart bedre end det lækkede udkast, der talte om oktober 2020,« siger Wendel Trio, direktør for CAN Europe.

Det giver dog ifølge CAN stadig meget kort tid for EU-landene og Europa-Parlamentet til at forhandle sig frem til enighed. Til september mødes EU og Kina til bilateralt topmøde i Leipzig, og hvis EU her møder tomhændet frem, det vil sige uden et vedtaget og skærpet 2030-mål, er det svært at forestille sig Kina motiveret til at forstærke sit løfte til Parisaftalen.

Den grønne gruppe fastholdt sin kritik af selve målet.

»EU skal blive klimaneutral i 2040 og reducere drivhusgasudledningerne med 65 pct. i 2030. 55 pct. reduktion vil simpelthen ikke være nok,« siger Philippe Lamberts, medformand for gruppen.

Afgørende topmøde

EU’s stats- og regeringschefer holder topmøde torsdag til fredag med klimaet højt på dagsordenen, og her kan ventes en indikation af, om der i tide kan skabes enighed blandt medlemslandene om de skærpede klimamål. EU-Kommissionens håb er at kunne levere et budskab på COP25’s sidste dag om et EU i den grønne førertrøje i kraft af nye, skærpede klimamål.

Hidtil har tre medlemslande – Polen, Ungarn og Tjekkiet – hårdnakket strittet imod nye bindende mål for 2030 og for 2050. Diplomatiske kilder i Bruxelles siger, at der er tro på, at EU-topmødet kan skabe enighed om 2050-målet – idet det dog er uklart om klimaneutralitet i 2050 skal forstås som et mål for det samlede EU eller også for hvert enkelt EU-medlem. I udkastet til sluterklæring fra EU-topmødet tales der ifølge Informations oplysninger om at »støtte målet om at nå« klimaneutralitet i 2050.

Betydeligt sværere kan det blive at få Polen, Ungarn og Tjekkiets accept af 50-55 pct.-målet for 2030. Håbet er, at Kommissionens forslag om en retfærdighedsmekanisme med 100 mia. euro til udsatte regioner kan blødgøre de tre lande – hvilket forudsætter, at pengene til en sådan mekanisme faktisk kan tilvejebringes.

EU’s nuværende reduktionsmål for 2030 er 40 pct. Fra 1990 og frem til nu har EU reduceret sine udledninger af drivhusgasser med 23 pct.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Ebbestrup Hansen

Yes det haster med ikke blot at få vedtaget ambitiøse klimamål, men også at få skubbet gang i de konkrete handlinger for at afværge den værst tænkelige klimakatastrofe. EU kommissionen er for sent ude i forhold til næste års COP 26, så jeg vil håbe at der bliver sat ekstra gang i EU ´s handlingsplan for klimaet allerede til januar 2020. Også på den hjemlige front går det alt for langsomt og indtil videre er den politisk vedtagne klimalov mere ord og snak end konkret handling. Vi er mange der gør alt hvad vi kan lokalt med afsæt i civilsamfundet for at forhindre klimakatastrofen, så det er tilsyneladende aktivisterne og ungdommen, der fortsat må gå forest for at skubbe til både politikerne og virksomhederne for at komme videre fra de gode intentioner til konkrete indsatser og handlinger.