Baggrund
Læsetid: 9 min.

Fra gadekamp til juridisk slagsmål – netværk af advokater og frivillige hjælper Hongkongs 6.022 anholdte

Forrige søndag gik 800.000 borgere i optog gennem det centrale Hongkong i den største demonstration i månedsvis. Og protesterne har ramt en nerve i byens advokatstand, fortæller stifter af ngo, der yder gratis, juridisk rådgivning til de anholdte. Hongkong står over for et retsopgør uden præcedens i byens historie
Selv hvis uroen i Hongkongs gader dør ud, vil konflikten fortsætte i årevis i retssalene.

Selv hvis uroen i Hongkongs gader dør ud, vil konflikten fortsætte i årevis i retssalene.

Danish Siddiqui

Udland
16. december 2019

På et halvt år har protestbevægelsen i Hongkong organiseret 900 demonstrationer og samlinger. Mange har været fredelige – andre er endt i tåregas. Til tider har dele af byen lignet en krigszone.

6.022 personer er blevet anholdt. Et tal uden præcedens i Hongkongs historie og en påmindelse om, at konfrontationen mellem byens regering og en stor del af dens 7,5 millioner indbyggere ikke slutter lige foreløbig. Selv hvis uroen i gaderne dør ud, vil konflikten fortsætte i årevis i retssalene.

De første domme er så småt begyndt at falde, men endnu kan de retssager, der er blevet afsluttet, tælles på en enkelt hånd. De omfatter sager om hærværk og besiddelse af våben.

Blandt de dømte er en 16-årig dreng, der var 15 år, da han blev anholdt. Han skal afsone tre til ni måneder i et center for ungdomsrehabilitering som straf for besiddelse af våben i form af en laserpegepind, en paraply og en vandrestav. Ingen af delene brugte han aktivt, men han blev pågrebet tæt ved en demonstration.

Mange af de anholdte er teenagere eller unge i 20’erne.

De anholdtes alder

 

Dommen vidner om, hvad byens demonstranter er oppe imod, siger Kong Tsung-gan, der i mange år har været en del af demokratibevægelsen. Siden i sommer har han indsamlet oplysninger om de mange anholdelser – opgørelserne publicerer han online.

»Regeringen har skruet op for antallet af anholdelser og retsforfølgelser, fordi de håber, at det vil have en afskrækkende effekt. Men det seneste halve år er det sket igen og igen, at de har troet, at de foretager sig noget, der har en afskrækkende effekt – som for eksempel at indføre et maskeforbud – men i stedet har det haft den modsatte virkning og gjort folk endnu mere determinerede,« siger han.

Kong Tsung-gan peger på resultatet ved sidste måneds distriktsvalg, hvor de prodemokratiske partier vandt stort, som bevis på, at mere magtanvendelse og strengere love ikke har virket efter regeringens hensigt. Selv i områder af Hongkong, der traditionelt har været regeringstro, er utilfredsheden udtalt.

»Jeg bor i et område med mange regeringsloyale beboere, der i begyndelsen var meget afvisende over for protesterne og helst så, at der blev slået hårdt ned. Men fordi en del fra nabolaget er blevet anholdt, kender alle en eller flere familier, venner eller naboer, der er indblandet i en retssag,« siger han.

»Og nu ser jeg, at mange af de unge fra de prokinesiske familier i løbet af de seneste par måneder har meldt sig ind i protestbevægelsen på et tidspunkt, hvor faren ved at deltage er vokset. Så jeg tror, at de kommende retssager vil styrke bevægelsen, fordi folk afskyer, hvad regeringen gør.«

Antal følgere eksploderet

Til at begynde med arbejdede Kong Tsung-gan alene og baserede sin opgørelse på de officielle tal. I dag er han del af et større netværk af frivillige og fagfolk, der er involveret i at hjælpe, rådgive og fundraise for de tusindvis af arresterede.

Nogle er organiseret i interessegrupper eller ngo’er, mens andre er mere løst tilknyttet via sociale medier. På det krypterede sociale medie Telegram har en gruppe for anholdte og pårørende flere end 130.000 følgere.

»Antallet af følgere i den gruppe er eksploderet de seneste uger, fordi anholdelserne rammer så mange mennesker direkte eller indirekte. De sørger også for, at der altid er folk til stede ved retssagerne for at give moralsk støtte,« forklarer Kong Tsung-gan.

Samme gruppe fører statistik over sigtelser og domfældelser. Andre er engageret i at samle billedmateriale eller videoer delt på nettet, der eventuelt kan bruges under retssagerne. Det gælder for eksempel ngo’en Civil Rights Observer, der også har folk til stede ved demonstrationerne for at dokumentere, hvad der sker.

»Vi har uddannet 30 observatører til at monitorere, hvordan politiet behandler demonstranterne,« fortæller Icarus Wong, leder og stifter af Civil Rights Observer.

»Som regel befinder de sig lidt i baggrunden, men det er ikke altid muligt, og politiet er ikke ligefrem venligsindede, når vi optager dem, selv om vores observatører er klædt i tydelige veste og hjelme i hvid farve med observatør skrevet på.«

Icarus Wong ser de mange anholdelser som en bevidst strategi fra politisk side.

»Det er deres strategi at true folk til ikke at deltage i selv de fredelige samlinger. Det er med til at skabe en stor vrede i befolkningen, når videoer kommer frem, der viser, hvordan politiet anholder tilfældige personer ved at tackle dem i jorden eller endda slå dem med knipler.«

Ngo’en er derudover samlingspunkt for et netværk af 140 advokater, der yder gratis rådgivning til anholdte demonstranter. Til dato har advokaterne hos Civil Rights Observer ydet juridisk bistand for 2.357 personer.

Icarus Wong vurderer, at omkring 250 Hongkong-advokater i alt er involveret i frivilligt arbejde for protestbevægelsen.

»De sidste mange måneder har virkelig ramt en nerve i advokatstanden på grund af den måde, politiet har misbrugt deres magt på. Mange advokater er vrede og frustrerede, fordi de føler, at Hongkongs retssikkerhed er under angreb,« siger han.

Hongkongs advokater var da også blandt de første til at opfordre regeringen til at droppe det forslag om en udleveringslov til Kina, der blev begyndelsen på de igangværende protester.

De frivillige advokater kommer i kontakt med anholdte personer via en hotline eller på sociale medier. Men ikke alle anholdte kender deres rettigheder eller muligheden for advokatbistand. Efter større protester eller sammenstød mellem politi og demonstranter koordinerer advokaterne internt, hvem der tager nattetjansen og opsøger politistationer for at tilbyde deres hjælp.

»Vi modtager mange henvendelser fra personer, der er blevet udsat for vold og overgreb, efter de blev anholdt eller tævet i forbindelse med selve anholdelsen,« siger Icarus Wong.

Fond til anholdte

Endnu er retssagerne mod størstedelen af de anholdte ikke begyndt. Og i den langvarige proces, der venter forude, kommer indsatsen fra de frivillige advokater ikke til at række.

»De juridiske udgifter kommer til at stige markant. Vi har kun set begyndelsen,« siger Margaret Ng Ngoi-yee.

Hun er jurist og tidligere parlamentariker. Hun er også en del af ledelsen af en nyoprettet fond, der har indsamlet omkring 80 millioner kroner til juridiske og medicinske omkostninger for demonstranter, der er blevet anholdt eller kommet til skade. Fonden har til dato udbetalt syv millioner til læge- og psykologudgifter og tre millioner til advokatbistand og andre udlæg. En stor del af fondens midler er samlet ind på gadeplan under de store demonstrationer først på sommeren.

Ifølge Margaret Ng Ngoi-yee er antallet af anholdte og brugen af masseanholdelser »en katastrofe« og »en retfærdighedskrise« for Hongkong.

»Da vi oprettede fonden i juni, havde vi ikke forudset, at protesterne ville fortsætte så længe, og vi havde slet ikke forudset den her slags masseanholdelser og massesigtelser. Vi har et stort beløb i banken, men det kommer ikke til at dække alle udgifter,« siger hun.

Grupper retsforfølges

I Hongkong må politiet indledningsvis tilbageholde anholdte i op til 48 timer. Efter at have foretaget en foreløbig undersøgelse beslutter politiet, om den arresterede skal forblive bag tremmer, eller om vedkommende skal frigives betingelsesløst eller sendes hjem mod kaution, mens efterforskningen pågår.

Hovedparten af de næsten 6.000 anholdte er blevet noteret og sendt hjem mod en kaution på mellem 1.000 og 5.000 kroner. Under normale omstændigheder ville de først senere blive sigtet og stillet for en dommer. Men de seneste måneder er politiet begyndt at tage arresterede direkte fra varetægtsfængsling og til retssalen, hvor mange af dem er blevet sigtet for optøjer, hvilket kan give en fængselsstraf på op til ti år.

Politiet er derudover begyndt at retsforfølge store grupper på én gang, fortæller Kong Tsung-gan.

»Senest havde vi et tilfælde med 200 personer, der blev sigtet for optøjer på én gang. Hvis man sigter folk for ting som deltagelse i en ulovlig samling eller overfald på en politibetjent, er det forholdsvis simpelt i forhold til bevisbyrden. Var personen på det nævnte sted, eller slog han betjenten?

Optøjer er mere kompliceret og som en forbrydelse mere vag. For at blive dømt kræver det, at man har deltaget i en ulovlig samling, der forårsagede et brud på freden, og at man har taget del i den handling, hvilket typisk vil være i form af en voldelig handling. Det kan ikke lade sig gøre, at anklagemyndigheden på så kort tid har samlet nok beviser til at underbygge den sigtelse for alle de individer. Det er meget problematisk og en politisk beslutning,« siger han.

Paragraffen om optøjer stammer fra den britiske kolonitid og er med få undtagelser ikke blevet brugt siden 1967, hvor den kinesiske kulturrevolution på fastlandet bredte sig til Hongkong og førte til voldsomme protester ført an af støtter af Kinas Kommunistparti.

Der er endnu ikke faldet dom i sager om optøjer, men sigtelsen er nu den mest anvendte. Da politiet sidste måned tørnede sammen med demonstranter, der havde forskanset sig på et af byens universiteter, truede politiet med at sigte alle på stedet med ulovlig deltagelse i optøjer. Op mod 1.100 personer endte med at blive anholdt.

»Hvordan kan man sige, at alle, der befinder sig på et givent sted, vil blive anholdt for den samme forbrydelse? Hvor er beviset? Man er ikke automatisk skyldig, og nettet, politiet kastede ud, var så bredt, at mange uskyldige blev fanget. Det var tilfældet for undervisere på universitetet, fremmødte forældre til demonstranter, journalister og førstehjælpsfrivillige,« siger Kong Tsung-gan.

Han vurderer, at der kommer til at gå mindst et år, før de første domme for optøjer falder.

Intet ulovligt

En af de anholdte på universitetet – en 29-årig kvinde, som ikke ønsker sit navn i avisen – fortæller, at hun blev anholdt en tidlig morgentime under et flugtforsøg fra det omringede universitet. Efterfølgende tilbragte hun 16 timer i detentionen, hvor politiet nægtede hende adgang til en advokat, før hun til sidst blev løsladt mod en kaution på omkring 4.500 kroner.

Hun er endnu ikke blevet sigtet.

»Langt størstedelen af de anholdte på universitetet gjorde ligesom mig ikke noget ulovligt. De har intet på mig. Min holdning er, at de forsøger at skræmme folk ved ikke at følge loven på samme måde, som man gør i Kina eller Nordkorea. De vil have den unge generation og dem, der ikke er bange for at hjælpe dem, til at holde kæft. Og selv hvis de ikke har nok beviser til at dømme en, kan de holde retssagen i gang og på den måde gøre folk bange og usikre på deres fremtid,« siger hun.

Protestbevægelsen har fremsat fem krav. Regeringen har kun indfriet et af dem. Det gælder annulleringen af det kontroversielle lovforslag, der ville have åbnet for muligheden for at udlevere borgere til retsforfølgelse på fastlandet.

De tilbageværende krav tæller frie valg til parlamentet og posten som regeringschef; oprettelsen af en uafhængig kommission til at undersøge politiets ageren under protesterne; at myndighederne stopper med at bruge betegnelsen optøjer; og at alle anholdte skal have amnesti.

Begrænset politisk råderum

Forrige søndag gik 800.000 borgere i optog gennem det centrale Hongkong i den største demonstration i månedsvis. Men heller ikke denne gang ser det ud til at få byens politiske leder, Carrie Lam, til at søge en politisk løsning på konflikten. Hendes politiske råderum er begrænset af Kommunistpartiets top i Beijing, der har udstukket en hård linje.

Så selv om mere moderate politikere fra den ellers prokinesiske fløj i Hongkong ikke er afvisende over for kravene om en uafhængig kommission og amnesti for mindre alvorlige sigtelser, er der fortsat ingen tegn på, at politiske indrømmelser er undervejs.

Carrie Lam har gentagne gange udtalt, at hun ikke kan blande sig i juridiske anliggender, og at politiets interne klagemyndighed fungerer efter hensigten.

»Vi er meget bekymrede for, at Hongkong bliver en politistat, hvor regeringen udelukkende afhænger af politiet for at kunne blive ved magten. Efter det første sammenstød mellem politi og demonstranter i juni var Carrie Lams første handling at mødes med politiets ledelse. Det mindede om, hvordan en diktator søger militærets støtte i krisetider,« siger Icarus Wong fra Civil Rights Observer.

»Regeringen har stort set ikke gjort noget for at komme demonstranterne i møde og bliver ved med at bruge politiet til at undertrykke protesterne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her