Feature
Læsetid: 8 min.

Huawei-ansatte klager over at blive forfulgt af deres arbejdsgiver

Huawei har magt til at bruge politi og retsvæsen til at slå ned på tidligere medarbejdere, der kritiserer virksomhedskulturen, viser sager fra det seneste år, der synes at underbygge beskyldningerne om tætte bånd mellem Kinas stat og teknologigiganten
Tidligere og nuværende ansatte hos Huawei klager over at have været udsat for, hvad de betegner som stærkt subjektive vurderinger af deres arbejdsindsats og over allestedsnærværelse af overvågningskameraer, der registrerer alt omkring deres adfærd og færden.

Tidligere og nuværende ansatte hos Huawei klager over at have været udsat for, hvad de betegner som stærkt subjektive vurderinger af deres arbejdsindsats og over allestedsnærværelse af overvågningskameraer, der registrerer alt omkring deres adfærd og færden.

Ritzau Scanpix

Udland
30. december 2019

SHENZHEN – Ved juletid sidste år var Zeng Meng, 39, på ferie i Thailand. Han og hans far sad over aftensmaden, da begge pludselig blev omringet af en gruppe kinesisk politifolk. To civilklædte betjente stillede sig på hver side af ham med hænderne på hans skuldre, mens en tredje filmede scenen.

Betjentene fremviste politiskilte og forklarede, at de var blevet udsendt fra Shenzhen, som er hjemby for hovedkvarteret for Zengs tidligere arbejdsgiver, Huawei, hvor han nu var efterlyst som mistænkt for overtrædelse af den kinesiske lov om handelshemmeligheder. Fire thailandske politifolk var også mødt op. For Zeng var der ikke andet at gøre end at følge med. Inden for en uge var han udleveret til Kina, formelt arresteret og fængslet.

Zeng skulle tilbringe de næste tre måneder i Shenzhens ’Interneringscenter nr. 2’. Han kunne læse og arbejde i sin og hans medarrestanters 12x6 meter store celle, men fik på intet tidspunkt lov til at forlade cellen. Fjersynet modtog kun én kanal: den statslige tv-station CCTV. Han måtte sove på gulvet.

Politiet lagde dagligt et hårdt pres på ham for at få ham til at tilstå. Men Zeng, der blev nægtet retten til at finde sin egen advokat, modstod presset. De konkrete forhold i hans sag blev stadig mindre klare, da myndighederne ændrede deres anklager imod ham til en sigtelse for ’bedrageri’. I marts blev han så løsladt imod kaution for foreløbig ét år.

Igennem det seneste år har Huawei, der officielt er et privat kinesisk selskab, kæmpet hårdt imod amerikanske beskyldninger om at være tæt knyttet til den kinesiske regering. At dette bånd findes forekommer imidlertid indlysende, hvis man spørger tidligere Huawei-medarbejdere som Zeng.

Kronjuvelen

Huawei, et navn, der omtrent kan oversættes med ’Kina er dygtig’, er en af landets vigtigste succeshistorier. Grundlagt af en tidligere militæringeniør i 1987, da Kinas økonomi var ved at åbne sig for verden, voksede virksomheden fra en ydmyg begyndelse som forhandler af telefonomstillingsanlæg i kinesiske landdistrikter til at blive en af verdens absolutte telefonigiganter med 200.000 ansatte og operationer i over 170 lande.

Huawei fremstår i dag som kronjuvelen i Kinas teknologiske industri og er på én gang både globalt førende i 5G-internetteknologi og samtidig i søgelyset for mistanke fra vestlige regeringer, der ser selskabets globale ekspansion som en sikkerhedstrussel.

Beijing har været ekstremt sensitiv over for kritik af sin nationale stolthed og har truet med gengældelsesskridt imod alle lande, der blokerer Huawei fra adgang til deres markeder samt bortcensureret negative mediehistorier om selskabet. Kinesiske regeringsembedsmænd har ved flere lejligheder erklæret, at Kinas regering vil tage alle nødvendige skridt for at forsvare selskabet.

Ifølge Zeng omfatter disse skridt også tiltag imod selskabets egne ansatte. Han fortæller, at han var blandt fem tidligere og nuværende Huawei-medarbejdere, der blev tilbageholdt i december sidste år under mistanke for at have overtrådt loven om handelshemmeligheder og eller for lignende forhold. To blev løsladt uden at være sigtet, en har erkendt sig skyldig, og en er stadig varetægtsfængslet. Zeng forventer dog, at sagen imod ham vil falde til marts.

Han fortæller, at de alle fem var med i en WeChat-gruppe bestående af mellem 50 og 60 nuværende og forhenværende medarbejdere i selskabet, der var oprettet som et forum, hvor de kunne udveksle frustrationer over deres arbejdsgiver, blandt andet for angiveligt at diskriminere mod ansatte over 34 år. Ifølge et andet medlem af gruppen havde to af de fem planer om at gå til medierne med deres historier. Begge blev anholdt, før de kunne gøre alvor af planen.

»Der er ikke noget, der bare sker en eller to gange,« fortæller Zeng, som mener, at de fem anholdelser viser omfanget af Huaweis »relationer til regeringen, politiet og domstolene«.

Han pointerer, at »i Kina kan alle disse tre instanser manipuleres. Huawei behøver bare at sige, at den og den person har gjort et eller andet, så bliver de anholdt af politiet.«

Huawei har afvist The Guardians anmodning om kommentarer til denne artikel og nøjes med at henvise til en tidligere udsendt officiel udtalelse om tilbageholdelser, i hvilken det hedder: »Vi forstår og værdsætter offentlighedens interesse for sagen. Dette drejede sig imidlertid ikke om en arbejdskonflikt, men om en mistanke om ulovlige handlinger, som vi har underrettet myndighederne om.«

Anholdelserne kom på et ømtåleligt tidspunkt for Huawei, blot får uger efter, at dets finansdirektør Meng Wanzhou var blevet tilbageholdt i Canada, og den amerikanske kampagne imod virksomheden var ved at komme op i omdrejninger.

I Kina gik der flere måneder, før det blev omtalt i medierne, selv om Zheng gjorde, hvad han kunne for at skabe offentlig opmærksomhed om sin sag. Men så, sidst i november, offentliggjorde en af de anholdte mænd, Li Hongyuan, sin egen version af sagen imod ham i et onlineindlæg, der hurtigt fik viral udbredelse.

Li, der var en garvet Huawei-medarbejder med over 12 års ansættelse bag sig, var blevet tilbageholdt i 251 dage på en anklage om ’afpresning’. Han hævdede, at han blev arresteret, fordi han havde krævet en fratrædelsesbonus, som han mente, virksomheden skyldte ham. Han blev løsladt i august af mangel på beviser, og i sidste måned betalte regeringen ham et beløb svarende til 100.000 kr. i kompensation.

Æret selskab

Hans beretning ramte en øm nerve. Det nationale symbol på Kinas succes og inkarnationen af vestlig modvilje og bekymring blev pludselig skydeskive for kritik og giftige kommentarer fra en helt anden kant – nemlig internt fra Kina selv og ikke mindst fra mange tidligere medarbejdere som noget højst uvant i et land, hvor befolkningen tidligere havde bakket op om det ærede minzu qiye, ’det nationale selskab’.

Internetbrugere trollede Menge, datteren af Huaweis stifter, Ren Zhengfei, da hun markerede det første år af sin tilbageholdelse i Canada med et takkebrev til det kinesiske folk for dets støtte med hundredvis af hånlige betragtninger i kommentarsporet. Billeder af et par Huawei-håndjern cirkulerede på nettet, og kritikken truede nu med at antage politiske dimensioner. En liste på »otte krav og intet mindre« til Huawei – en reference til ’de fem krav og intet mindre’ fra Hongkongs regeringsfjendtlige protestbevægelse – figurerede også kortvarigt online.

Udtalelser fra Huawei, der skulle gyde olie på vandene, forfejlede deres mål. Selskabet erklærede som et svar i sagen mod Li, at det respekterede retsmyndighedernes beslutning om at løslade ham. »Hvis Li Hongyuan mener, at hans rettigheder og interesser er blevet tilsidesat, vil vi opfordre ham til at gå rettens vej for at forsvare begge og lægge sag an mod Huawei,« hed det.

På mikrobloggen Weibo skrev Li som svar: »Forestillingen om, at enhver person er lige for loven, er et smukt ønske. Skal den blive virkelighed, vil det kræve, at vi presser på, generation efter generation.« han citerede desuden en lederartikel om Huawei, som siden er blevet bortcensureret: »Dette er ikke en retsstatslig fremgangsmåde, men magtmisbrug, der skal undertrykke mennesker.«

Kritikken af et selskab, der er så tæt sammenflettet med Kinas nationale interesser, ser ud til at have foruroliget myndighederne. Kommentarer, artikler og populære hashtag er blevet udrenset fra internettet. Nye kritiske indlæg har måttet fjernes næsten dagligt, hvilket har fået nogle internetbrugere til at oprette en side på sitet GitHub under overskriften ’Ondsindede Huawei’, der skal dokumentere »al den skade, Huawei har forårsaget, så den aldrig glemmes«.

’Ekstra beskyttelse’

I de to dage, hvor The Guardians journalister er i Shenzhen for at undersøge sagerne mod Li og Zheng, bliver de fulgt af civilklædte betjente. Kinas Ungkommunistiske Liga publicerer efterfølgende en artikel online, hvori det påstås, at demonstranterne i Hongkong har videregivet informationer om Lis sag med den hensigt at destabilisere Kina. Dette er ikke korrekt. Ingen protestgrupper eller deres sympatisører har kontaktet The Guardian omkring Huawei.

»Den amerikanske regering ser Huawei som tæt forbundet med den kinesiske regering, og kineserne ser da også ud til at bekræfte den mistanke, når man ser på, hvordan de rykker ud til forsvar for selskabet,« siger Julian Ku, en professor ved det juridiske fakultet ved Hofstra University i New York, der løbende følger Huaweis juridiske stridigheder.

»De er tydeligvis af den opfattelse, at Huawei er en nøglevirksomhed, der har brug for ekstra beskyttelse, og som fortjener ekstra beskyttelse. Den indsats rimer dårligt med Huaweis egen fortælling om, at de bare en virksomhed, der prøver at tjene penge,« siger han.

Juridiske eksperter siger, at tilbageholdelserne var påfaldende, fordi politiet normalt ville kræve af en virksomhed, at den kunne fremlægge et tilstrækkeligt stærkt bevismateriale til, at anklagemyndigheden kan rejse sager.

»At få politiet på banen i sådanne situationer er meget vanskeligt, medmindre man har skudsikre beviser. Det er svært at mobilisere dem, medmindre man har meget stor magt,« siger en ekspert i kinesisk erhvervsret, som beder om ikke at få sit navn frem, da hans firma arbejder i Kina.

’Ulvekultur’

Den store sympati, som er strømmet mod Li efter hans anholdelse, afspejler en dybereliggende frustration over for virksomhedskulturen i den kinesiske teknologiindustri, som Huawei har været afgørende for at opbygge. Der tales i den forbindelse om en »ulvekultur« med meget lange arbejdstider og krav om selvopofrelse og succes.

Tidligere og nuværende Huawei-ansatte klager således over at have været udsat for, hvad de betegner som stærkt subjektive vurderinger af deres arbejdsindsats og over allestedsnærværelse af overvågningskameraer, der registrerer alt omkring deres adfærd og færden.

»Tempoet i økonomien er faldet. Der er stadig færre muligheder for forfremmelse. Folk indser, at de bare er almindelige medarbejdere og ikke på vej til at blive den næste Jack Ma,« siger Geoff Crothall fra China Labour Bulletin, en ikkestatslig organisation, der fremmer og forsvarer arbejdstagerrettigheder i Kina med henvisning til en berømt kinesisk forretningsmagnat. »Folk er begyndt at indse, at uanset hvor hårdt de arbejder, kommer de ikke videre frem.«

Andre mener dog, at Huaweis vitterlige succes gør al kritik til skamme, også den der kommer fra forurettede tidligere ansatte. En tidligere medarbejdere fortæller, at der nok var »stor utilfredshed« på hans arbejdsplads, da han forlod selskabet, men tilskriver det »personligt nag«.

»Kinas udvikling i de seneste 40 år har vakt stor opsigt, og Huawei er vokset fra at være en ganske lille virksomhed til, hvad den er i dag. Det er en bedrift. Jeg er stolt af Huawei og af Kina,« siger han.

I dag håber Zeng på, at han kan bygge videre på den offentlige forargelse, som Lis sag har vakt, så hans tidligere arbejdsgiver kan presses til at ændre kulturen. »Før var der ikke så meget, folk kunne gøre. Det er derfor, vi går efter at udnytte den mulighed, som nu er skabt,« siger han.

»Huawei siger, at alle er lige for loven. Det er ikke den fulde sandhed. Huawei har alle ressourcerne, og vi er bare almindelige arbejdere.«

Han henviser til en formulering i en populær artikel, der har cirkuleret online: »Elefanten har trådt på dig. Du kan træde igen.«

Lillian Yang og Jiahui Huang bidrog til denne artikel. © The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den gule svøbe kan saksten brede sig......

De personer, der læser denne meget farvede artikel! og som tror, at USA gør det som det gør, altså USA gør, for ven vestlige verdens frihed er dybt naive! USAs stat og militær er dybt involveret i hinanden; adskillige fabrikker i USA overlever kun, fordi det får endog meget lukrative og givtige ordrer fra den amerikanske stat; det amerikanske militærkompleks!

Og alt hvad USA anklager dette kinesiske firma for, garanterer jeg for, at USA allerede gør, eller har planer om at gøre - selv mod dets allierede; hele verden blev endog meget chokeret, da det kom frem, at amerikanerne! havde spioneret mod den tyske kansler, den britiske premierminister; de vil, og kan, gøre dette igen! Fordi USA tror, at de altid skal herske over hele verden - over et imperium!

USA kan nemlig ikke tåle at dele verden med andre, om det så er Kina, Indien, eller GB/UK/England!

Grunden til, at USA vil have Huawei ud af f.eks. DK og DK til at bruge f.eks. en anden operatør (Sony Ericson) er jo den, tænker jeg, at USA så, via denne operatør af 5 G netværket, kan spionere mod alt og alle - i Vesten!

ingemaje lange, Morten Lind, Tommy Clausen og gert rasmussen anbefalede denne kommentar

Kommer nogen lidt for tæt på en kommunistisk virksomhed, er hjælpetropperne altid lige ved hånden. USA er selvfølgeligt meget værre. Politikens " At tænke sig" kunne ikke gøre det bedre.

Peter Beck-Lauritzen

Jeg læste teksten om Huawei, men tænkte på NSA! Hvad er forskellen? Absolut ingen! Zeng Meng/Edward Snowdon osv?
Men hvordan kunne kineserne anholde Zeng Meng i Thailand af kinesisk politi? Er Thailand en provins af Kina? - eller bare underlagt Kinas politik: noget-for-noget-tommeskruer?