Læsetid: 8 min.

Hvorfor kan Europa ikke blive enig om et fælles migrationssystem?

Lige siden flygtningekrisen i 2015 har landene i Europa forsøgt at lave et nyt fælles migrationssystem, og i begyndelsen af det nye år kommer den nye svenske EU-kommissær Ylva Johansson med EU’s officielle bud på en ny »asyl- og migrationspagt«. Intet tyder dog på, at landene kan enes. Hvorfor egentlig ikke?
»Alle er efterhånden enige om, at Europas nuværende migrationssystem ikke fungerer. Alligevel tyder intet på, at Europas lande kan blive enige om en ny model med en fælles fordeling af flygtninge.« skriver Christian Bennike.

»Alle er efterhånden enige om, at Europas nuværende migrationssystem ikke fungerer. Alligevel tyder intet på, at Europas lande kan blive enige om en ny model med en fælles fordeling af flygtninge.« skriver Christian Bennike.

Ólafur Steinar Gestsson

23. december 2019

I november var Mette Frederiksen på frokostbesøg hos Emmanuel Macron i Paris, og fire dage senere besøgte udlændingeminister Mattias Tesfaye sin tyske kollega fra Horst Seehofer i Berlin. Begge gange blev der diskuteret flygtninge og migranter.

Selv om migrationsspørgsmålet er gledet en anelse ned ad den politiske dagsorden siden kriseårene 2015 og 2016, er forhandlingerne om et nyt fælles europæiske migrationssystem stadig i gang.

I september mødtes indenrigsministrene fra Malta, Frankrig, Tyskland og Italien i Maltas hovedstad Valletta for at tale om sagen. Og i begyndelsen af det nye år kommer den nye svenske EU-kommissær Ylva Johansson med EU’s officielle bud på en ny »asyl- og migrationspagt«.

Alle er efterhånden enige om, at Europas nuværende migrationssystem ikke fungerer. Alligevel tyder intet på, at Europas lande kan blive enige om en ny model med en fælles fordeling af flygtninge.

Men hvorfor i alverden ikke?

– Lad os begynde ved med begyndelsen … Hvad er der galt med det migrationssystem, vi har i dag?

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

"Vi kan sige nej tak, hvis EU opfinder et nyt system, vi ikke kan lide."
citat fra artiklen

Lige præcis.

Hva' de andre 27 finder på, rager ikke os - vi har takket være Holger K. vores gode Retsforbehold, så al det flygtninge- & migranthalløj må de selv rode med dernede i EU.

Thomas Frisendal

"Det vil Danmark ikke. Slet ikke faktisk. Og det vil lande som Polen, Østrig og Ungarn heller ikke."
Suk, hvad laver vi dog i det sammenrend?

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Lindegaard, Alvin Jensen, Gert Romme, Søren Bro, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Werner Gass og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard og Thomas Friesendal, vi prøver at blive civiliserede og indgå i en større sammenhæng.
Dbh Jan Rosberg

Jan Rosberg, jeg tror, at Thomas Frisendal henviste til, at det er nogle sølle meningsfæller, vi finder os efterhånden.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Alvin Jensen, Gert Romme, Carsten Wienholtz, John Andersen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Vores fine ædelmodige beslutninger og underskrifter omkring menneskerettigheder blev nedfældet for over et halvt århundrede siden, - hvor verden så helt anderledes ud.

Krigen havde tæret kraftigt på Europas lande, der desuden var blevet politisk ideologisk delt, som en følge af krigen og den gensidige politiske mistænksomhed, der antog helt sydelige træk fra begge siden.

Dannelsen af det samarbejdende økonomiske fælleskab i Vesteuropa blev begyndelsen på en ny fremgang, hvor især de sænkede toldsatser og lempeligere krav til toldkontrol også medvirkede til øget samhandel og fremgang i det samarbejdende Vesteuropa.

Østeuropa var derimod præget af stagnation grundet politisk styring og indre mistænksomhed i de enkelte hierarkier, der medvirkede til langsommelighed og stilstand.

Overfor dette stod udviklingen hen imod Vesteuropas udvikling af samarbejdet, der lagde yderligere afstand til Østeuropas tunge politiske beton hierarki, der undlod beslutninger af fremsynet natur.

Først med Ruslands sammenbrud og tilbagetrækning i 1989, blev der plads til fornyelse af de politiske tanker og handlinger, og man begyndte at orientere sig mod Vesteuropa og EU.

Det var også der "fjenden blev væk" for vesten(Amerika især), og den kolde krigs hårde retorik forsvandt for en tid, men efter århundred skiftet blev den atter genoptaget, og sammen ed den også muligheden for at indlemme de gamle Østeuropæiske lande i NATO.

Det sidste skulle der dog et stort "figenblad" til for at skjule og legitimere udvidelseshensigterne i NATO, så derfor blev EU aktiveret, som det handelmæssige demokratiske "Figenblad" i 2002-03 der siden skulle retfærdiggøre optagelsen i NATO i 2004-05, af alle de gamle Østeuropæiske lande.

De gamle Østeuropæiske lande var som ved et trylleslag "over night" blevet demokratiske helt på linje med alle de gamle Vesteuropæiske lande, fordi de var blevet medlemmer af EU.

I dag ser vi de vender ryggen til EU og adskillige kendte normer, som EU og de gamle lande arbejder og holder sig til som standard, - men sådan er det ikke i adskillige lande i Østeuropa, hvor man har valgt "stærke ledere", der ikke ser tredeling af magten som demokratisk, men derimod i handling hylder en egensindige stærke leder, der står over retssystem og andre institutioner i landene.

Vi deler med andre ord, - rettere de deler ikke de værdier som vi i vesten arbejder med og for, og det afspejler sig også på såvel flygtninge og migrationsområder.

I EU derimod spillerman fine og kritiserer gerne Ungarn(Victor Orban) for deres migrant og flygtningepolitik tilbage i 2015-16 og det hegn der blev opført imod flygtningestrømmen.

Den kritik forstummede ret hurtigt, da EU's ledere indså, at med hegnet slap man for yderligere et par mio.. migranter- flygtninge som man skulle tage stilling til, - men nu var fri for politisk at stå til ansvar for.

Dobbeltspillet har været i gang hele tiden, og EU's ladere har i det skjulte erkendt dette, men vil ikke offentligt være ved det, for på overfladen skal det se pænt og nydeligt ud og alle de gode hensigter, skal se hvide og rene ud uden små sorte pletter.

Else Marie Arevad

Jamen, Europa - og Danmark - vil jo slet ingen migranter have, kun flygtninge, som vi har forpligtet os til at tage imod i henhold til flygtningekonventionen. Så vores migrationspolitik må være at smide alle migranter ud!

Man må skelne mellem migranter, der jo har det valg, at de kan blive hjemme og så flygtninge som vi og de andre vildførte lammehaler i vid udstrækning selv har lod og del i, så er problemet måske kan delvist løses ved at bede migranter blive hjemme og søge derfra, og så stoppe bombningerne, så der ikke kommer flere flygtninge end højest nødvendigt. De to ting burde bringe problemet noget ned.

Vi skal selvfølgeligt tage ligeså mange som de rige arabiske olielande. Ups, de har slet ikke taget nogen. Hvad så med Japan? 10 stk på et år! Så ser vi på Sverige. Et land i politisk og økonomisk opløsning. SD er nu over 25% og økonomien på vej ned, lodret. De gamle er der ikke råd til ude i kommunerne. God rødvin og smukke skåltaler er ikke det er rækker i det lange løb.

Randi Christiansen

De ansvarlige - følg pengene, som skjuler sig - for verdens tilstand er samvittighedsløse kriminelle, hvis agenda synes at være at dele og herske. Skabe unødvendig krig, splittelse og dermed flygtninge, nød og elendighed i et potentielt jordisk paradis. Og de gør det ved at kontrollere pengemagten og medierne. Vi skal kende dem på deres handlinger, og gode mennesker skal ende deres onde regime.