Ikonets fald fra frihedspiedestalen

Her er to vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• Ikonets fald fra frihedspiedestalen

Hun blev set som et ikon for frihed. Men nu sidder hun på anklagebænken og skal forsvare sit land mod beskyldninger om etnisk udrensning.

Det er et voldsomt sceneskift for den nu 74-årige Aung San Suu Kyi. Mens hun tidligere blev holdt 15 år i husarrest af Myanmars militærjunta for sin utrættelige demokratikamp, så troppede hun i denne uge op i en retssal ved Den Internationale Domstol i Haag, hvor hun leverede et intenst forsvar mod anklagerne om folkemord – begået af det selvsamme militær, som tidligere holdt hende fanget.

Anklagerne om militærets massemord og massevoldtægter på rohingyaerne, et muslimsk mindretal i det nordvestlige Myanmar, afviste hun som »mangelfulde og misvisende«.

Efter Myanmars militærjunta for et årti siden besluttede at løsne sit greb, blev Aung San Suu Kyi i 2015 landets de facto-leder efter et demokratisk valg. Og hurtigt begyndte hun et spektakulært fald fra den høje piedestal, som hun som modtager af Nobels Fredspris var sat op på.

Hun er især blevet stærkt kritiseret for at nægte at forsvare det forfulgte rohingyafolk. Omkring 700.000 rohingyaer flygtede fra 2016 og frem til nabolandet Bangladesh for at undslippe det, som FN-repræsentanter har beskrevet som etnisk udrensning.

I Haag lyttede Aung San Suu Kyi tirsdag sammen med et panel bestående af 17 dommere til vidneudsagn om de rædsler, rohingyaerne er blevet udsat for – drab på babyer, der blev smidt i floder, familier, der blev brændt levende, kvinder, som blev voldtaget – men da hun selv talte onsdag, påstod hun, at militæret i det store og hele blot reagerede proportionelt på angreb fra rohingyamilitser, og hun beskrev volden som en »intern militær konflikt«, som er en konsekvens af rohingyaers angreb på regeringens sikkerhedsstyrker.

Aung San Suu Kyis regering har forhindret FN i at besøge området i den nordlige Rakhine-stat, hvor folkemordet angiveligt skulle have fundet sted.

Hun kontrollerer ikke landets fortsat magtfulde militær, men Aung San Suu Kyi er alligevel af repræsentanter fra FN blevet anklaget for »medskyldighed« i de militære aktioner.

Hendes manglende fordømmelse af militærets handlinger har i denne uge fået otte andre modtagere af Nobels Fredspris til i et åbent brev at anklage hende for »aktivt at benægte, at disse uhyrligheder har fundet sted«, og de opfordrede samtidig til, at hun »holdes til ansvar sammen med sine militærchefer for de forbrydelser, der er blevet begået«.

Sagen mod Myanmar ved domstolen i Haag er rejst af det afrikanske land Gambia på vegne af 57 muslimske lande i Organisationen for Islamisk Samarbejde.

• Frihandelsaftale mellem USA, Canada og Mexico bliver en realitet

Et politisk mirakel indtraf i denne uge i Washington, D.C.

I modsætning til den konventionelle fortælling om en dysfunktionel og handlingslammet Kongres blev det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus enig med republikanerne og Det Hvide Hus om en fornyelse af den 25 år gamle frihandelstraktat NAFTA mellem USA, Canada og Mexico.

Sandt at sige havde de tre landes statsoverhoveder for et år siden sat deres signatur på en opdateret version, som er kendt under navnet United States-Mexico-Canada Agreement (USMCA). Men efter demokraternes overtagelse af kontrollen med Repræsentanternes Hus i januar slog de bremsen i.

De ville ikke godkende aftalen, medmindre den sikrer en mere effektiv håndhævelse af mexicanske arbejderes rettigheder i landets arbejdsmarkedslovgivning til at organisere sig i fagforeninger og indgå overenskomster med mexicanske såvel som amerikanskejede virksomheder.

I første omgang krævede demokraterne med opbakning fra den amerikanske fagbevægelse, at USA skulle kunne føre tilsyn med selskaber i Mexico, der ligger i strid med lokale fagforeninger. Det blev afvist af den mexicanske regering.

I et kompromis enedes man om at lade et panel af tre arbejdsmarkedseksperter afgøre tvister. De vil blive udpeget af hvert land og har ret til at inspicere arbejdspladser.

I en anden sejr for demokraterne mistede den farmaceutiske industri en patentperiode på ti år for biofarmaceutiske produkter. Det betyder, at billigere generisk medicin fremstillet i for eksempel Mexico og Canada vil kunne blive eksporteret til USA uden straftold.

USA’s fagforbund bifalder desuden et krav i aftalen om at forhøje værdien af komponenter i biler og firhjulstrækkere, der fremstilles i USA, fra 62,5 pct. til 75 pct. Efter NAFTA flyttede amerikanske bilfabrikker en del af deres produktion til Mexico; nu vil flere komponenter blive bygget i USA.