London Bridge-angrebet får hovedrolle i den britiske valgkamp

LONDON – Fredag eftermiddag udspillede der sig en yderst dramatisk scene på London Bridge i det østlige London.

Den 28-årige Usman Khan, der var løsladt med elektronisk fodlænke efter at have afsonet knap halvdelen af en dom for terror og deltog i en konference om rehabilitering af kriminelle i Londons historiske Fishmonger’s Hall, truede med at sprænge bygningen i luften ved at detonere en bombevest (den har siden vist sig at være en attrap).

Efterfølgende stak han fem tilstedeværende med en kniv. To af disse ofre er efterfølgende afgået ved døden. Derefter bevægede han sig ud på London Bridge, hvor han blev overmandet af civile London-borgere og slutteligt skudt og dræbt af politiet.

’De bedste iblandt os’

Blandt de heroiske borgere, der med livet som indsats overmandede Usman Khan, var en polsk kok, som brugte en to meter lang narhvaltand, hevet ned fra væggen i Fishmonger’s Hall, til at stikke terroristen med, mens en anden sprayede ham med en brandslukker. En af mændene, der uskadeliggjorde Usman Khan, var en tidligere dømt morder ved navn James Ford, der også deltog i rehabiliteringskonferencen. Noget af denne voldsomme handling blev filmet med mobiltelefoner.

Londons borgmester, Sadiq Khan, skrev efterfølgende i The Guardian:

»Jeg vil aldrig glemme klippene af de tre mennesker (en af dem en borger fra et andet EU-land), der angreb den bevæbnede morder med en hvaltand, en brandslukker og deres bare næver. De, og politiet der sluttede sig til dem, hører i sandhed til de bedste iblandt os.«

Politikerne besluttede umiddelbart efter den tragiske hændelse at suspendere valgkampen, men det har vist sig at være en kort våbenhvile. Søndag var både premierminister Boris Johnson og Labours Jeremy Corbyn på banen med krasse beskeder og gensidig fingerpegen.

Boris Johnson lovede lørdag aften, at hvis han vinder, så skal terrordømte afsone hele dommen, sidde mindst 14 år i fængsel og ikke kunne få en tidlig prøveløsladelse. Samtidig skød han med skarpt mod både Jeremy Corbyn og sine to konservative forgængere, David Cameron og Theresa May:

»Det står klart, at vi ikke kan fortsætte med fortidens fejlagtige fremgangsmåde på dette område (…) De enkle forandringer i den lov, jeg foreslår, ville have forhindret dette angreb, og jeg tror, de også vil kunne forhindre fremtidige angreb (…) Det bekymrer mig, at Jeremy Corbyn vil svække sikkerhedstjenestens arbejdsvilkår yderligere.«

Men kritiske røster peger allerede nu fingre ad den rolle, medlemmer af den nuværende konservative regering har spillet i forringelserne af sikkerhedssystemet som følge af de gennemgribende nedskæringer, der er blevet gennemført i løbet af de seneste ni år.

I The Times fortæller Ian Acheson, tidligere ekspert i bekæmpelse af terrorisme for regeringen, at han i 2016 advarede daværende justitsminister Michael Gove om, at prøveløsladelsessystemet ikke kunne håndtere terrordømte. Han kom i den anledning med 69 anbefalinger til Gove; kun 12 af dem blev ført ud i livet.

Den tidligere chefanklager i det nordvestlige England, Nazir Afzal, blev i 2016 spurgt af Boris Johnson, hvad der holdt ham vågen om natten. Afzal svarede, at det var faren for, at terrordømte, der ikke var blevet afradikaliseret, blev løsladt og begik nye terrorangreb:

»Da Boris Johnson spurgte mig, hvad man skulle gøre ved det, fortalte jeg ham, at det, vi har brug for, er flere ressourcer til afradikalisering. Han svarede, at han ikke havde fundet et pengetræ, og at der ingen penge var,« fortalte chefanklageren til The Guardian.

Jeremy Corbyn modsætter sig premierministerens krav om, at terrordømte afsoner hele dommen, så længe de undervejs bliver afradikaliserede, og han påpeger, men en stikpille til tidligere Labour-premierminister Tony Blair, at en del af den indre terrortrussel skyldes Storbritanniens deltagelse i krigen i Irak.

De ni løver

Usman Khan var en af de såkaldte ni løver – terrordømte der alle havde et tæt forhold til Storbritanniens nok farligste islamiske hadprædikant, Anjem Choudary, hvis terrorgruppe, al-Muhajiroun, blandt andet stod bag både terrorangrebet i London i juli 2007 og mordet på soldaten Lee Rigby. Usman Khan blev sammen med otte andre mænd i 2012 dømt for at have haft planer om at sprænge Londons børs i luften. Gruppens åndelige leder, Anjem Choudary, blev senere idømt fem et halvt års fængsel for at opfordre unge mænd til at slutte sig til Islamisk Stat, men han er nu på fri fod.

Spørgsmål vil de næste dage blive stillet om, hvordan gerningsmanden fra London Bridge, Usman Khan, uledsaget, kun bærende en elektronisk fodlænke, kunne få lov at deltage i rehabiliteringskonferencen. En af de afdøde var den kun 25-årige Jack Merritt, der med en mastergrad fra Cambridge University’s kriminologifakultet, spillede en vigtig rolle i universitetets afradikaliseringsindsats. Han var på arbejde i Londons Fishmonger’s Hall i fredags.

Jack Merritts far har efterfølgende udsendt en appel til politikerne om ikke at bruge ugerningen til at stoppe arbejdet med afradikalisering:

»Jack ville ikke ønske, at hans død bliver brugt som begrundelse for at indføre mere drakoniske straffe eller til at indespærre folk unødigt.«

Det er endnu for tidligt at fastslå, præcist hvilken rolle London Bridge-angrebet vil få i valgkampens slutfase. Men den dramatiske udåd får givetvis stor betydning. Hvorvidt det bliver Boris Johnson eller Jeremy Corbyn, der får held til at flette konklusionerne på udåden ind i deres version af fremtidens Storbritannien, er bestemt ikke uvæsentligt.

Udviklingen giver Corbyn muligheden for at slå sine pointer omkring konsekvenserne af mange års nedskæringer fast. Omvendt giver det Johnson lejlighed til at understrege sit standpunkt om behovet for strengere straffe og mere politi.

Det tvinger dog også premierministeren ud af det konstante Get-Brexit-Done-mantra, han indtil nu har haft stor succes med, og det er ikke nødvendigvis til hans fordel.

For briterne er London Bridge-hændelsen en væmmelig påmindelse om, at fjenden forsat også bor iblandt dem, men heldigvis også om, at der iblandt dem er lokale, civile helte, der vil risikere eget liv for at forhindre død og ødelæggelse.