Baggrund
Læsetid: 6 min.

Miljøagentur: Ingen redning for Europa uden ’fundamentale systemforandringer’

Miljøet i Europa er mere presset end nogensinde, og vi klarer ikke krisen, hvis ikke vi gør op med de strukturer, der sætter økonomisk vækst i centrum og låser udviklingen til hidsig konkurrence og kortsigtet tænkning, lyder det i ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur
'Europa er nødt til at finde vej til at omstille de centrale samfundsmæssige systemer, der er ansvarlige for presset på miljø og klima,' lyder det i miljøagenturets formulering. 

'Europa er nødt til at finde vej til at omstille de centrale samfundsmæssige systemer, der er ansvarlige for presset på miljø og klima,' lyder det i miljøagenturets formulering. 

Luca Bruno

Udland
9. december 2019

Det lignede en af de rapporter, som den digitale post er alt for fuld af i disse dage. 498 sider tætpakket med eksperters detaljerede gennemgang af miljøets bekymrende tilstand. Lige i hælene på både Production Gap Report og Emission Gap Report fra FN’s Miljøprogram om kursen mod mindst tre graders temperaturstigning, forskeradvarslen i tidsskriftet Nature om risikoen for overskridelse af skæbnesvangre tipping points i biosfære og klimasystem samt statusopgørelser fra både Global Carbon Project og World Meteorological Organization om fortsat voksende udledninger og rekordkoncentration i atmosfæren af CO2.

Så 498 sider fra Det Europæiske Miljøagentur, EEA, med titlen European environment – state and outlook 2020 og med en nedslående femårs status for miljøet i Europa lød ikke lige som det, man havde mest behov for. Hverken som journalist eller som avislæser.

Ikke efter en hjemlig finanslov, som har krævet benhårdt arbejde af forhandlerne og godt nok betegnes som den grønneste nogensinde, men som samtidig af regeringen selv tilskrives en CO2-reducerende effekt på blot én procent – målet er som bekendt 70 procent reduktion om bare ti år, og vi er kun nået omkring halvvejs, målt i forhold til basisåret 1990.

Ikke meget overskud i den situation til at plage avisens læsere med EEA’s budskab om – i rapportens allerførste sætning – at »Europa i 2020 er konfronteret med miljømæssige udfordringer af et omfang og en presserende karakter uden fortilfælde.«

Udviklingen går således stadig den gale vej, når det gælder Europas sårbare habitater og levende arter, den økologiske tilstand i vandmiljøet og havet, jordens frugtbarhed, den kemiske forurening af mennesker og økosystemer samt klimaændringerne.

Eller som EEA’s chef, Hans Bruyninckx, sagde ved præsentationen i Bruxelles forleden:

»Europas miljø står ved et tipping point.«

Så altså ikke meget nyt under solen der. Ikke før man får bladret sig frem til side 334 og møder et kapitel med overskriften ’Bæredygtighed gennem en systemisk linse’. Her er der nye, radikale toner. Her siger miljøagenturet med egne ord det, som de unge klimastrejkende aktivister har malet på deres papskilte: ’System change, not climate change’.

Fundamentale transformationer

»Europa er nødt til at finde vej til at omstille de centrale samfundsmæssige systemer, der er ansvarlige for presset på miljø og klima og for de sundhedsmæssige konsekvenser – ikke blot må de teknologiske og produktionsmæssige processer gentænkes, men også forbrugsmønstrene og livsformen,« lyder det i miljøagenturets formulering.

»Vore langsigtede miljø- og klimamål kan ikke nås uden fundamentale transformationer af måderne, vi forbruger og producerer.«

»For at tale klarsprog: Europa kan ikke realisere sin bæredygtighedsvision om at ’leve godt inden for vor planets rammer’ ved blot at gå efter økonomisk vækst og tilstræbe at håndtere skadelige bivirkninger med miljømæssige og sociale redskaber,« fastslår rapporten.

Den beskriver det pres, som efterkrigstidens ’store acceleration’ i verdensøkonomien har skabt:

»Siden 1950 er den globale befolkning tredoblet til 7,5 milliarder, antallet af mennesker i byer er firedoblet til mere end fire mia., det økonomiske output er 12-doblet (…) Verdens befolkning ventes at vokse til næsten 10 milliarder i 2050, det globale ressourceforbrug kan være fordoblet i 2060, med behovet for vand øget med 55 procent i 2050 og energibehovet med 30 procent i 2040.«

Parallelt med de velfærdsmæssige og materielle fremskridt, som den hidtidige vækst har skabt, er »75 procent af landjordens miljø og 40 procent af havmiljøet nu alvorligt forandret«.

Derfor holder det ikke at forestille sig krisen løst med redskaber inden for den hidtidige forståelsesramme og med alene teknologien som nøgle til grøn vækst. De miljømæssige udfordringer er simpelthen for »uløseligt forbundet med de økonomiske aktiviteter og livsstile«.

Som eksempel på hvordan den kendte model vedvarende vil øge presset på miljøet nævner miljøagenturet den eksponentielle vækst i personlige digitale apparater, der har stadig kortere levetid og samtidig fordrer ekspanderende infrastruktur og energiforbrug med dertil knyttet miljøbelastning, herunder stigende mængder elektronisk affald.

Rapporten advarer også om, hvordan kombinationen af miljømæssigt pres og social ulighed skaber tiltagende spændinger i det globale system, spændinger som kan bringe efterlevelsen af f.eks. Parisaftalen samt nye internationale miljøindsatser i fare.

Det er således ikke blot uretfærdigt, men også potentielt konfliktskabende, at den gennemsnitlige europæer i dag ifølge EEA bruger dobbelt så meget energi som den gennemsnitlige verdensborger og spenderer 3,4 gange så meget på varer og tjenesteydelser. I EU er f.eks. bilejerskabet det firedobbelte af det globale gennemsnit. Sammenlagt indebærer det, at europæerens økologiske fodspor er 1,5-2,4 gange verdensborgerens. Og det selv om en voksende del af belastningen ved det europæiske forbrug er flyttet ud af EU og til udviklingslande, hvorfra industrivarer i stigende grad importeres.

Et låst fødevaresystem

I denne situation »må politiske indgreb designes, så de inddrager de miljømæssige, sociale, økonomiske og demokratiske dimensioner af menneskelig aktivitet, som på så mange måder er vævet ind i hinanden«, påpeger miljøagenturet.

I rapporten går man i dybden med behovet, mulighederne og barriererne for strukturel omstilling i tre nøglesektorer: Fødevaresystemet, energisystemet og transportsystemet.

Hvad fødevaresystemet angår, fortæller miljøagenturets status, at halvdelen af EU’s befolkning er overvægtig, samtidig med at der sker et madspild på 88 millioner ton årligt, og samtidig med at landbrug og fiskeri belaster miljøet alvorligt.

»Hvis de langsigtede tendenser fortsætter, hvad angår økonomisk vækst, teknologi, beskæftigelse og handel, og hvis ikke der foretages nye politiske indgreb, er det sandsynligt, at fødevaresystemet vil blive formet af skærpet konkurrence og fokus på eksport, frem for at leve op til de kombinerede mål for sundhed, miljø og økonomi, vurderer rapporten.

»Skærpet konkurrence i landbrugs- og fødevaresektoren må forventes at forstærke tendensen mod færre, større og mere kapitalintensive bedrifter, resulterende i mere forurening med næringsstoffer som konsekvens af for meget gødningsaffald fra kreaturer og øget forbrug af gødning.«

Parallelt hermed kan det såkaldt herskende innovationsparadigme i EU »låse fødevaresystemet i en ond cirkel af ’tekniske fiks’ og kortsigtet tænkning, som forstærker tendensen mod intensiv, storskala- og monokulturbaseret produktion på trods af den påviselige skade og omkostningerne i miljømæssig og socioøkonomisk henseende«.

Landbruget og fødevaresystemet er således i dag under et dobbeltpres af på den ene side markedsøkonomiske kræfter og på den anden side behovet for at gøre sektoren mere bæredygtig, sundere og egnet til at sikre landmændenes trivsel og forbliven i erhvervet. Også de i EU gældende politiske indsatser og strategier stritter i hver sin retning, mener miljøagenturet.

»Uden fundamentale ændringer i fødevaresystemet vil udviklingen ikke kunne føre til opfyldelse af mål for bæredygtighed,« lyder konklusionen.

Konfliktfyldt vej frem

Agenturet har ikke nogen egen masterplan for ’fundamentale ændringer’, men taler for at EU etablerer et fælles rammesæt for en bæredygtig landbrugs- og fødevarepolitik til erstatning for dagens konkurrerende, indbyrdes modstridende politikker og støtteordninger. Og man nævner som mulige elementer i et sådant rammeværk satsning på agroøkologi, på mindre animalsk produktion og kødforbrug, på mindre fødevarespild og på en større grad af selvforsyning og mindre import.

Tilsvarende analyser og anbefalinger gør man sig på transportområdet og energiområdet. For alle tre områder advarer man om de faktorer, der gør systemerne ’forandringsresistente’ og låser udviklingen fast på det hidtidige, ikkebæredygtige spor. Det kan være investeringer i for eksempel fossile energiteknologier eller infrastrukturer tilpasset bilisme, der skal tjenes hjem ved fortsat drift gennem mange år, det kan være magtfulde økonomiske særinteresser, der lobbyer mod forandring, det kan være værdi- og interessemodsætninger mellem forskellige grupper i befolkningen, det kan være livsstile og indgroede forbrugsvaner, der cementeres ved reklamens magt, butiksstrukturer m.m.

»De valg, som enkeltpersoner og regeringer træffer, er stadig i høj grad påvirket af et dominerende socioøkonomisk paradigme, som generelt fremmer globalisering, forbrugerisme, individualisme og kortsigtet tænkning,« hedder det.

At gøre op med alt dette via fundamentale omstillinger vil skabe voldsomme forstyrrelser af status quo og »uundgåeligt fremprovokere modstand fra berørte industrier, regioner og forbrugere,« advarer miljøagenturet.

Ikke desto mindre er det vejen frem. Den eneste vej frem, skal man tro fagfolkene bag de 498 siders granskning af tingenes europæiske tilstand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Note fra uddannelsessektoren:
Den uddannelsesinstitution jeg er indskrevet på, stiller krav om en ny(ere) bærbar pc med min. windows 10.
Mac og Linux er IKKE kompatibelt med uddannelsesportalen.
Ydermere forventes det at eleverne har en pænt hurtig internetforbindelse og det anses som en sædfølge, at smartphone er standardudstyr og tjekkes flere gange dagligt for nye beskeder.
Hallo...? Hvis alle uddannelser stiller de krav til de studerende, så tror da pokker, at det for det første er hammerdyrt at studere og dernæst, at omfanget af elektronikskrot er skyhøjt, når der ikke er udtænkt ordentlige systemer for holdbarheden.

Morten Lind, kjeld jensen, Per Torbensen, Werner Gass, Hanne Utoft, Petter A. Urkedal, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Øverup, Ib Jørgensen, Steffen Gliese, John Hansen, Morten Balling, Carsten Munk, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen, Ete Forchhammer , Armin Vauk, Peter Knap og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

”selvfølge”

Det virker, som om vi er låst fast på den nuværende destruktive systemiske sti, og at vi ikke evner at vælge en anden mere bæredygtig. De umiddelbare omkostninger ved et stiskifte er for store, selv set i forhold til de katastrofale systemnedbrud, som vi kan forvente i fremtiden.

Arne Albatros Olsen, Kim Øverup, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Godt at ’System change, not climate change’ nu også bliver kommunikeret fra "respekterede institutioner", ikke kun klimaaktivister. Det gør det sværere at bortvise argumentet med en dumsmart Greta-bemærking.

Morten Lind, John Ebbestrup Hansen, kjeld jensen, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Werner Gass, Søren Winther Lundby, Hanne Utoft, John Hansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, René Arestrup og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er noget at gå i gang med.
Så er det lige, hvordan. Borgerting er langt fra nok, men med Klimaloven er der åbnet et vindue, og så må der ske noget mere.

Morten Lind, Kim Øverup, Steen K Petersen, Jeppe Lindholm, Lise Lotte Rahbek, John Hansen, Dorte Sørensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Overraskende? Næ, egentlig ikke. Almindelig stringent logik burde for længst have bøjet konklusionen i kæmpestore, blinkende neonbogstaver. Men det er tilsyneladende først nu, hvor vi er faretruende tæt på noget, vi slet ikke kan overskue konsekvenserne af, at det begynder at dæmre for en bredere offentlighed.

Den nødvendige omstilling er monumental. Problematisk og farlig. Derfor kommer det nok til at gå meget langsomt. For langsomt.

Morten Lind, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Kim Øverup, Esben Lykke, Jeppe Lindholm, Steffen Gliese, John Hansen, Morten Balling, Carsten Svendsen, Dorte Sørensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at ALLE fik mindre arbejdstid - så folk fik tid til at lave mere fra bunden til eget brug og få tid til sin familie osv. - mon ikke det var vejen til mere bæredygtig levevis, samt vil være besparende på sundhed, pasningsordninger osv.... osv......

Morten Lind, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Esben Lykke og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek

Det er alt sammen sket i den store digitaliserings navn. Da man begyndte at tale om digitalisering af det offentlige, var idéen at det ville spare samfundet for en milliard om året. Så digitaliserede man, og accepterede at statens service overfor borgerne faldt, og det gjorde den.

Nu kunne man så interesseret spørge om vi så vitterlig havde sparet de penge man troede vi ville spare. Der har været en del offentlige investeringer i IT som har vist sig at være massive fejlkøb. Normalt ville man have fulgt op, nedsat en eller anden arbejdsgruppe som kunne se på tallene og skrive en rapport. Det har man dog valgt ikke at gøre i dette tilfælde. Svaret fra politikerne er at nu skal vi ikke hænge os i fortiden, men se fremad. Det lugter langt væk af at digitaliseringen og den forringede service ikke var så god en forretning som man "troede".

Hold ud selvom studiesystemet ind imellem hænger i laser. Jeg har bandet og svovlet undervejs, men nu er jeg færdig, og det er en pænt fed følelse :)

kjeld jensen, Lillian Larsen, Werner Gass, Hanne Utoft, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Henrik Nilsson og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet for en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Citat Kevin Anderson
(@KevinClimate) is Professor of Energy and Climate Change at the University of Manchester.
Link: https://youtu.be/5voJj0DMHiI

Morten Lind, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Jeppe Lindholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det som godt kan bekymre lidt med denne her pludselige opvågning er, at det forbliver ved ord og de gode hensigter med lidt klima justeringer her og der uden at det rækker nogen steder. Desuden er klimaet jo kun et af de eksistentielle selvskabte problemer menneskeligheden står over for.

Men det må fremtiden jo vise. Og den (fremtiden) behøver vi ikke bekymre os om. Den kommer nemlig helt af sig selv. Uanset hvad.

Hvis vi skrev 1980 og ikke snart 2020 ville jeg føle mig langt bedre tilpas i situationen. Da var der sandsynligvis endnu tid til handling. Nu må det jo gå som det bedst kan.

I øvrigt. DR burde oprette en klima og miljø kanal, som udelukkende oplyser om klodens tilstand og de forhandlinger der føres kloden rundt (inkl. COP) for at forbedre situationen. I dag er det både lidt håbløst at få et kvalificeret indblik i situationen hvis ikke man læser store mængder af tekst på både dansk, tysk og engelsk eller det koster dyrt med adskillige abonnementer som de færreste har råd til. Alene denne her rapport https://www.eea.europa.eu/da/highlights/miljoets-tilstand-i-europa-2020 kan give stof til mange udsendelser.

Så public service DR. Klima og miljø oplysningskanal NU.

kjeld jensen, Arne Albatros Olsen, Søren Winther Lundby og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvad er så problemet?

Det er et faktum, at det er verdens 10% rigeste der står for 70% af CO2 udledningen.

Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores økomisk velbeslåede og beskyttede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, de på egen hånd har opbygget, til primært at komme dem selv økonomisk til gode.

Men sådan er det jo!

Philip B. Johnsen

Husk på den nye danske klimalov om 70% CO2 udlednings reduktion, bygger på politikernes løgn, der dækker over forbruget og den ikke bæredygtige vækst, der driver forbruget, som er selve CO2 udlednings problematikken.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Søren Winther Lundby

Meget kan man sige om kapitalismen, men effektiv, dét er den. Marx sagde engang, at de billige varepriser skyder alle kinesiske mure i grus. Det var præcist sagt, på flere planer. Spørgsmålet er, om “man” - virksomheder, lande, os alle sammen - blot kan melde sig ud af kampen om øget vækst. Sikkert er det, at TV-producenten der besluttede, at nu var det nok, og ikke fulgte med ind på markedet for fladskærme, ja, den producent er ikke længere. Jeg tror ikke homo sapiens - med vores jærger-samler-hjerner - forstår, hvad det vil sige at drive en økonomi som producerer 190.000 nye biler. Hver dag.