Baggrund
Læsetid: 6 min.

Modi har for alvor startet opgøret med det sekulære Indien

De første fem år som premierminister blev Narendra Modi af sit bagland beskyldt for ikke at bruge sit flertal i parlamentet til at gennemtrumfe hindunationale mærkesager. I dag er kritikken vendt til jubel blandt landets hinduradikale, mens Indiens 200 millioner muslimer er de store tabere
»De første fem år ved magten brugte BJP på at komme til at dominere forskellige demokratiske institutioner i samfundet som medier, valgkommissionen og dele af retsvæsenet. Derfor er de nu i en position, hvor de kan presse deres politik igennem, vel vidende, at modstanden fra de institutioner ikke bliver stor,« siger Dhirendra Jha.

»De første fem år ved magten brugte BJP på at komme til at dominere forskellige demokratiske institutioner i samfundet som medier, valgkommissionen og dele af retsvæsenet. Derfor er de nu i en position, hvor de kan presse deres politik igennem, vel vidende, at modstanden fra de institutioner ikke bliver stor,« siger Dhirendra Jha.

Sajjad HUSSAIN

Udland
18. december 2019

Store folkelige protester og sammenstød mellem politi og demonstranter har den seneste uge spredt sig til flere dele af Indien – med adskillige dødsfald til følge.

Årsagen er den nye lovgivning, som regeringspartiet Bharatiya Janata (BJP) på kort tid har fået stemt igennem både det indiske under- og overhus. Loven åbner op for at give statsborgerskab til buddhister, kristne, hinduer og sikher på flugt fra nabolandene Pakistan, Bangladesh og Afghanistan. Men den gælder ikke for muslimer. Ifølge regeringen er formålet at hjælpe ofre for religiøs forfølgelse i muslimske lande.

Loven er kontroversiel i Indien, hvor 80 procent er hinduer, men hvor den sekulære forfatning har været nationens juridiske og politiske fundament siden uafhængigheden i 1947.

Islamiske grupper, oppositionspolitikere og andre kritikere af BJP’s politik ser loven som et led i en strategi, der skal marginalisere landets 200 millioner muslimer. Protesterne er flere steder startet på muslimske universiteter og har siden fået opbakning fra studerende og studenterorganisationer fra en række andre universiteter, der ikke kun er muslimske.

»Regeringen går ikke op i forfølgelse af religiøse minoriteter i indiske nabolande. Alle de påstande er bullshit. Man kunne have inkluderet Myanmar og Sri Lanka, hvor der finder overgreb sted mod religiøse mindretal, men det gjorde man ikke,« siger Dhirendra Jha, forfatter til bogen Shadow Armies: Fringe Organizations and Foot Soldiers of Hindutva.

Han mener, at formålet er et ganske andet.

Den nye lovgivning kommer i forlængelse af andre sager med tydelige fællestræk.

Det gælder et pludseligt lovindgreb tilbage i august, hvor BJP annullerede den del af forfatningen, der i syv årtier har sikret autonomi for delstaten Kashmir.

Senere fulgte en afgørelse i den indiske højesteret, der afgjorde en gammel strid mellem hinduistiske og muslimske grupper om en tempelgrund i byen Ayodhya. Hinduerne vandt.

Sejre på alle fronter for Modi og den hindunationale ideologi, som hans parti repræsenterer, kaldet hindutva – hinduhed. Et koncept, der gør op med tanken om, at Indien skal defineres ud fra sin mangfoldighed, og i stedet foreskriver, at nationen skal samles om hinduernes sprog, kulturarv og en fælles historisk storhed.

»Alle tre sager hænger sammen og har længe stået højt på agendaen for hindutvas følgere. De har altid snakket om Kashmirs status og Ayodhya. Og i forhold til statsborgerskab har de altid forsøgt at gøre muslimerne til andenrangsborgere. Men det er første gang, at de med så stor styrke er lykkedes med at gennemføre deres agenda,« siger Dhirendra Jha.

Premierminister Narendra Modi vandt en overbevisende sejr ved forårets parlamentsvalg. Med denne anden valgperiode har han sikret majoriteten af pladserne i det indiske underhus.

»De første fem år ved magten brugte BJP på at komme til at dominere forskellige demokratiske institutioner i samfundet som medier, valgkommissionen og dele af retsvæsenet. Derfor er de nu i en position, hvor de kan presse deres politik igennem, vel vidende, at modstanden fra de institutioner ikke bliver stor,« siger Dhirendra Jha.

Han vurderer, at de fleste indere er kritiske over for mange af BJP’s tiltag, og peger samtidig på, at flere sager er blevet rejst ved domstolene i protest.

»Spørgsmålet er, om Indien vil acceptere det. Indien holdes sammen af to ting. For det første forfatningen, der står over alt andet og forener folk. Og så er der selve ideen om Indien – om det pluralistiske Indien, hvor alle er lige.

Den har meget dybere rødder end forfatningen, der først kom til efter uafhængigheden. Majoriteten af inderne, også dem, der bare sidder derhjemme og ikke protesterer i gaderne, er imod det her«.

Tre markante sejre for Modi:

1) Flygtningelov

Loven er en tilføjelse til den indiske lov om statsborgerskab fra 1955. Den betyder, at hinduer, sikher, buddhister og kristne fra Afghanistan, Bangladesh og Pakistan ikke skal behandles som ulovlige migranter, selv om de krydser grænsen til Indien ulovligt.

Det er en grundlæggende ændring af Indiens statsborgerskabsproces, hvor det hidtil ikke har været muligt for illegale migranter at ansøge om statsborgerskab. Regeringen kalder loven for en humanitær håndsrækning til forfulgte religiøse mindretal i muslimske lande. Eksempelvis bliver det nu muligt at tilbyde asyl til hinduer, der flygter fra Bangladesh, men ikke til muslimske rohingyaer på flugt fra Myanmar.

Lovgivningen er således i høj grad rettet mod hinduer, mens muslimske migranter betegnes som infiltratorer – ikke som flygtninge.

BJP har tidligere forsøgt at få loven vedtaget, men kunne ikke få den igennem parlamentets overhus. Det lykkedes sidste uge, og loven er siden blevet mødt af store protester – men af forskellig årsager.

I det nordøstlige Indien frygter mange indbyggere, at de vil blive oversvømmet af fattige migranter fra nabolandene. Tusindvis var på gaden i weekenden, hvor politiet slog hårdt ned på demonstranterne – indiske medier melder om mindst seks dræbte.

I resten af landet er kritikken hovedsageligt funderet i en frygt for yderligere marginalisering af Indiens mange muslimer. Det har blandt andet ført til sammenstød mellem politi og studerende på en række universiteter. Studenterprotesterne begyndte på Jamia Millia Islamia Universitet i Delhi og har siden bredt sig til Mumbai, Hyderabad, Chennai, Bengaluru, Chandigarh, Kolkata og Lucknow.

2) Tempeldom

Det er ikke kun ny lovgivning, der har pustet til frygten for hinduistisk majoritetsvælde i Indien. Landets højesteret kom i sidste måned med en opsigtsvækkende dom, der styrker den hindunationale bevægelse.

Byen Ayodhya har længe været centrum for en af de mest politisk følsomme stridigheder i Indien. Det var her, at tusindvis af hinduer i 1992 jævnede en 400 år gamle moské med jorden.

Mange hinduer mener, at guden Ram blev født på nøjagtigt samme sted, og at et hindutempel var blevet revet ned for at give plads til moskeen, da det nordlige Indien var under muslimsk herredømme før den britiske kolonitid.

Hvilken religiøs gruppe og historisk udlægning, der har loven på sin side, er et stridspunkt, der i sneglefart har bevæget sig op igennem det indiske retsvæsen. Et enigt dommerpanel i højesteret tildelte retten til grunden til hinduerne, der samtidig fik lov til at bygge et hindutempel.

Striden i Ayodhya har i årtier været en mærkesag for den hindunationale bevægelse. Siden 1980’erne har BJP og dets ideologiske bagland ført en landsdækkende kampagne for at få opført et Ramtempel på stedet. Derfor blev afgørelsen set som en sejr for Modis regering.

I mandags proklamerede indenrigsminister Amit Shah, at et stort tempel for Ram vil blive opført inden for fire måneder.

3) Kashmir

I august annullerede den indiske regering den del af landets forfatning, der i syv årtier har sikret autonomi for delstaten Kashmir. Før kunne delstaten flage med eget flag og selv bestemme, hvem der måtte købe land og bosætte sig.

Regionen er delt mellem Pakistan og Indien og er kernen i det konfliktfyldte forhold mellem de to nabolande. At en stor del af Kashmir havnede på indiske hænder skyldes i høj grad løftet om selvstyre. Et løfte, som BJP aldrig har følt sig forpligtet af.

På den indiske side udgør muslimer to tredjedele af delstatens godt 14 millioner indbyggere. Uden juridisk særstatus frygter mange af dem at ende som et mindretal, der vil blive udsat for undertrykkelse af de hindunationalistiske kræfter, der med BJP i spidsen dominerer indisk politik.

Regeringspartiet beskriver tiltaget som en nødvendighed for at styrke økonomien ved at knytte delstaten tættere til resten af landet.

Risikoen for en voldelig modreaktion fik centralregeringen til at indføre omfattende sikkerhedsforanstaltninger, hvoraf mange stadig er i brug. Demonstrationer er fortsat bandlyst og adskillige af delstatens politiske ledere er stadig i husarrest.

Efter fire måneder er internetforbindelsen endnu ikke genoprettet. Ifølge regeringen har det været nødvendigt for at bryde kommunikationen mellem militante grupper og deres støtter i Pakistan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Modi har med demokratiske briller ført Indien ud på en forkert vej, hvis man ønsker at fremstå som et moderne samfund.
Som Erdogan i Tyrkiet, er Modi ved at udvikle sig til at VÆRE loven, i stedet for at være en del af en demokratisk proces.
Det internationale samfund må reagere på denne udvikling, inden det bliver til en decideret udrensning af det muslimske mindretal i Indien.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Michael Christiansen, David Zennaro og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Der er et tiltagende antal steder i verden hvor man tror at flertalsdiktatur er det samme som demokrati. I et demokrati må flertallet ikke bare tilsidesætte alle hensyn til mindretallet.
Sygdommen spreder sig. "Dem der ikke er for os, er imod os". Det bliver brugt til at retfærdiggøre ethvert overgreb på andre.
Der er så også mindretal som er overbevist om at deres hellige sag retfærdiggør enhver (terror)handling mod flertallet.
Ingen af delene er godt.

Viggo Okholm, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Michael Christiansen, Anker Heegaard og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Religion er uden sidestykke det mest dødbringende koncept overhovedet.

Bent Gregersen, jens christian jacobsen og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar

Det eneste rigtige er at tage afstand fra ethvert land der baserer sine love på religiøse dogmer.
Husk det når talen falder på lande på lande hvor andre end muslimer bliver diskrimineret/forfulgt og det der er værre.

Hvis Indien bevæger sig ned af samme tåbelige vildfarende sti, så må alle demokratiske lande sige fra.

Viggo Okholm, Bent Gregersen, jens christian jacobsen, Anker Heegaard og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Det måtte gå nogenlunde så skævt med fascisterne fra BJP ved magten. Dybt forudsigeligt. At folk kan stemme dem ind - og genvælge dem - stiller spørgsmål ved demokratiet som koncept. Burde det feks være muligt at gå i regering, hvis vold og ødelæggelse af andre menneskers liv og trivsel er en integreret del af ens politik?