Læsetid: 10 min.

Mord i Berlin ved højlys dag: Stod Rusland bag likvideringen af georgieren Khangoshvili?

I august blev en georgier skudt midt i Berlin – formentlig orkestreret af Rusland. I månedsvis nedtonede de tyske myndigheder sagen, men nu har drabet ført til en diplomatisk krise og til fornyet debat om Ruslands tilregnelighed som international samarbejdspartner
I august blev en georgier skudt midt i Berlin – formentlig orkestreret af Rusland. I månedsvis nedtonede de tyske myndigheder sagen, men nu har drabet ført til en diplomatisk krise og til fornyet debat om Ruslands tilregnelighed som international samarbejdspartner

Jesse Jacob

17. december 2019

Berlin, 23. august 2019. Solen stråler fra en knaldblå himmel. Det er fredag formiddag, og Berlin er ved at forberede sig på endnu en sommerweekend. Den 41-årige eksilgeorgier Zelimkhan Khangoshvili er på vej gennem parken Kleiner Tiergarten nord for Spree-floden i hjertet af Berlin med retning mod fredagsbønnen i den lokale moské.

Han ved ikke, at han ikke kommer til at opleve den varme weekend, der venter forude. Han bliver passet op af en cyklist. Med en Glock 26-pistol skyder cyklisten først Khangoshvili til jorden for derefter på klos hold at dræbe ham med mindst ét skud i hovedet.

Efter likvideringen skifter den formodede gerningsmand – russeren Vadim Krasikov, der går under dæknavnet Vadim Sokolov – tøj i et buskads, så han kort efter kan fortsætte gennem Berlin forklædt som turist i sandaler og lyserød T-shirt. Til formålet har han endda købt et elektrisk løbehjul.

I dag har mordet udviklet sig til en koldkrigsagtig diplomatisk krise mellem Tyskland og Rusland, hvor begge landes regeringer har indkaldt deres modparters ambassadører til reprimander og udvist højtstående diplomater.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Clausen
  • Henning Kjær
  • Peter Beck-Lauritzen
Tommy Clausen, Henning Kjær og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Helt normal, afskyelig adfærd af magt-lande: Kina, Israel, Saudi, ja, der er mange flere. De gør hvad der passer dem. Landes ukrænkelighed?
Hvad skal "straffen" for den slags være? Hjemsendelse af diplomater, afbrydelse af samarbejde/sanktioner osv. hjælper jo ikke en tøddel! Råddenskab!
Eliten er hævet over loven, såmænd!

Thomas Bindesbøll, Jens Larsen, Tommy Clausen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Usammenhængende, sammenklippet artikel. Spørgsmålene står i kø. Min konklusion er at den stakkels georgier døde som resultat af 3-4 efterretningstjenesters gengældelsesaktioner mod hinanden.

Flemming Berger og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

For en gang skyld er der en sag, der virkelig bringer minder frem om 30'erne, hvor landes efterretningsvæsener opererede frit og dræbte oppositionelle. Det er da fint at Putin selv provokerede Merkel. Tysklands ageren i den her sag er tynd. Forskellen til Skripal/Salisbury sagen er jo at Skripal var et højt klassificeret offer, hvorimod ofret i Berlin blot var en besværlig flygning, som Tyskland sikkert har mange af. Og de er ikke noget værd.

Tommy Clausen, Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Med krigene efter 9/11, er henrettelser uden rettergang via droner desvære blevet accepteret og endda hyldet af vores egne politikkere. Set i dette lys skyldes opstanden over mordet i Berlin nok mere at mordet er sket her i Europa og ikke i Yemen eller Pakistan. Heri har vi forlængst overgået 30'ernes hatte og blå briller.

Thomas Bindesbøll

Jeg håber der er andre end både forstandige journalister og kommentatorer, jf ovenfor, der kan se Putin-regimet som dét de er: En bande kyniske Mafia-kriminelle statsterrorister.

Man myrder - og har altid gjort det - rask væk enhver kritisk stemme / flygtning, også i udlandet, og uanset hvad enten det (som her drejer sig om i Berlin) en tidl . aktiv "resistance fighter", eller da det gik ud over en "Type-Writer-Fighter" som modige Anna Politkovskaja.

Den tyske "sag" her er ikke i øvrigt tynd. Den er veldokumenteret. Heldigvis har man i dette tilfælde også morderen i sin varetægt. Som enhver prof. russisk agent har han foreløbig ikke sagt et klap. Han ved, som professionel GRU/SRV/FSB-agent, at det drejer sig om at holde kæft. For selv efter 10 års fængsel venter belønningen for endnu en beskidt likvidering,. engang hjemme i Rusland.

Desværre er det ikke mere "indviklet". Vi har at gøre med en terror-stat, der benytter af svinske gl. KGB- metoder for at gøre enhver kritiker tavs. Plus sende et iskoldt signal til enhver kritiker:
"du kan meget vel blive den næste". Må gentage ordet terror, også rent psykisk.

Som kloge mennesker ovenfor har anført, er Putins Mafia-KGB-stat ikke de eneste der benytter sig af "udenretlige" svinske metoder. Det kan jeg kun være enig i.

Problemet er dog her oveni, at hvor vi i "Vesten" - i det mindste - til stadighed har en hjemlig stærk kritik af bl.a. "drone-mord", uden nogen som helst "justits", ja så er der hjemme i Putins Rusland slet ikke mulighed for en større folkelig kritik af eget regimes morderiske metoder.

Alene af dén grund, at 95 pct af den russiske almindelige opinion slet ikke aner noget som helst om den seneste svinske livkidering i Berlin. Eller om alle de andre tilsvarende likvideringer / mord, begået af russiske "specialtjenester".

Det er vigtigt lige at huske. Vi kan måske derfor bedst gøre måske blot en lille smule forskel ved aktivt at støtte de få og fortsat meget modige russiske regime-kritikere, hjemme hos Putin selv. Det fortjener de.