Læsetid: 4 min.

Ny rapport: Vi kører (lidt langsommere) mod afgrunden

Den globale vejtrafiks fortsatte vækst, Kinas stadigt stigende kulforbrug og mange landes markante satsning på naturgas forklarer, at de globale CO2-udledninger igen i år bevæger sig væk fra Parisaftalens mål – med en forventet vækst på 0,6 pct. for 2019
Et kinesisk kulkraftværk. Kinas stigende kulproduktion er en af hovedårsagerne til, at verdens CO2-udledning fortsat øges på trods af voksende politisk opmærksomhed på klimakrisen. Andre vigtige årsager er, at verdens olieforbrug stadig vokser markant, og naturgasforbruget stadig ekspanderer.

Et kinesisk kulkraftværk. Kinas stigende kulproduktion er en af hovedårsagerne til, at verdens CO2-udledning fortsat øges på trods af voksende politisk opmærksomhed på klimakrisen. Andre vigtige årsager er, at verdens olieforbrug stadig vokser markant, og naturgasforbruget stadig ekspanderer.

Jason Lee

4. december 2019

Det er 27 år siden, verdenssamfundet vedtog FN’s Klimakonvention med det mål at »stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet«.

I de mellemliggende årtier har FN’s klimapanel IPCC produceret fem store statusrapporter med det stort set enslydende budskab, at menneskeheden er i gang med at skabe farlige klimaændringer og er nødt til at gribe ind med hurtig opremsning i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Den seneste IPCC-rapport taler om nødvendigheden af at halvere de globale udledninger inden 2030.

Onsdag udgav The Global Carbon Project (GCP) sit bud på, hvordan CO2-udledningerne så tegner til at have udviklet sig i år.

»For 2019 forventes en svag vækst i CO2-udledningerne fra den fossile sektor på omkring 0,6 pct.,« lyder konklusionen fra GCP, der er et løbende forskningsprojekt med deltagelse af 76 forskere fra 15 lande.

Så meget CO2 udleder den fossile sektor

 

Kilde: Global Carbon Project | Datavisualisering: Rasmus Raun Westh

»Trods politisk retorik og hastig vækst i klimavenlige teknologier som sol- og vindkraft, elbiler og batterier vil de globale CO2-udledninger fra fossil energi sandsynligvis blive mere end fire pct. højere i 2019 end i 2015, da Parisaftalen blev vedtaget,« siger Glen Peters, forskningschef ved det norske klimaforskningscenter CICERO og en af GCP-analysens hovedforfattere.

Den forventede vækst i årets udledninger på 0,6 pct. er mindre end væksten de senere år, men altså stadig en bevægelse, der bringer verden længere væk fra målet.

Hovedårsagerne til at det fortsat går den forkerte vej er:

  • Kinas kulforbrug stiger fortsat
  • Den globale vejtrafik og dermed olieforbruget vokser stadig markant
  • Naturgasforbruget ekspanderer vedvarende

Kinas kulforbrug har ikke toppet

Globalt er en omstilling fra kul til enten gas eller vedvarende energi undervejs i el- og varmesektoren. I OECD-landene er kulforbruget således reduceret med 25 pct. gennem det seneste årti, og GCP-analysen estimerer, at de globale CO2-udledninger fra kulafbrænding faktisk vil falde med 0,9 pct. i år.

I EU har blandt andet de forhøjede CO2-kvotepriser resulteret i et fald i den kulbaserede elproduktion på hele 22 pct. det seneste år og en hermed relateret reduktion i de kulbaserede udledninger i EU på 10 pct.

Omstillingen hæmmes imidlertid af Kinas fortsat store kulforbrug, der endnu ikke viser sikre tegn på at have toppet. Kina står i dag for halvdelen af verdens kulforbrug, og afbrændingen heraf betyder i år en forventet vækst i den kinesiske kulsektors CO2-udledning på 0,8 pct.

»Skønt ændringer i den kinesiske økonomis struktur kan have bidraget til et nyligt fald i kulanvendelsen, stiger de kinesiske udledninger igen, og det er for tidligt at erklære, at vendepunktet for kul er nået i Kina eller globalt,« vurderer statusopgørelsen.

Jan Ivar Korsbakkken, seniorforsker ved CICERO konstaterer, at »kul ser ud til at forblive den største kilde til både energi og CO2-udledninger i Kina i mange år fremover.«

Elbiler kan ikke følge med

Når det gælder olie, er en fortsat vækst i den globale biltrafik hovedårsag til, at olieforbruget og CO2-udledningerne herfra bliver ved at stige – i år med anslået 1,9 pct. vækst i de globale, oliebaserede udledninger.

»Skønt luftfart er genstand for øget offentlig opmærksomhed, er den fortsatte vækst i vejtransportens udledninger sammenlagt af meget større betydning og er den vigtigste drivkraft bag CO2-udledningerne fra olie globalt,« hedder det.

Analysen noterer den nylige, hastige vækst i elbiler, men advarer om, at det foreløbig ikke hjælper meget.

»Ibrugtagningen af elbiler er lovende, men efterspørgslen på transporttjenester vokser hurtigere. I mange markeder betyder elbiler en udvidelse af forbruget, ikke en erstatning af eksisterende biler, og har derfor en minimal effekt på olieforbruget.«

Biltrafikkens massive vækst i Kina ventes at give en stigning i landets olieforbrug på hele 6,9 pct. i år.

At koge planeten lidt langsommere

Naturgas betegnes ofte som en bro fra den fossile æra til den grønne energis tidsalder, fordi afbrænding af gas udleder mindre CO2 end kul og olie og derfor er blevet betragtet som en overgangsløsning under den grønne omstilling.

GCP-analysen påpeger imidlertid, at »CO2-udledningerne fra naturgas er vokset støt og næsten uden afbrydelser i mere end et halvt århundrede og er i dag den hastigst voksende kilde til udledninger fra den fossile sektor. Naturgas har bidraget til den største stigning i de globale, fossile CO2-udledninger i nyere tid med ansvar for 35 pct. af væksten det seneste årti og mere end 50 pct. de allerseneste år.«

Glen Peters siger, at »uhindret brug af naturgas vil blot koge planeten langsommere end kul.«

I Kina ventes CO2-udledningerne fra gasforbrug at være vokset med hele 9,1 pct. i år og er dermed med til at forklare, at de samlede kinesiske udledninger er steget med 2,6 pct. siden sidste år.

Det fossile skal væk

Årets mærkbare vækst i de kinesiske udledninger og en mere begrænset vækst i Indien og en række andre udviklingsøkonomer opvejer, at 2019 sikrer et fald i CO2-udledningerne i både EU og USA på 1,7 pct. – sammenlagt resulterende i årets forventede, globale vækst på 0,6 pct.

Forskerne bag Global Carbon Project kritiserer verdens beslutningstagere for ikke at fokusere mere direkte og konsekvent på det, der er klimapolitikkens vigtigste fokuspunkt i den nuværende nødsituation: Udfasning af de fossile brændsler og deres CO2-udledning.

»De fleste politiske tiltag er tilbøjelige til at fokusere på støtte til klimavenlige alternativer som sol, vind eller elbiler, men disse teknologier bliver ofte en tilføjelse til den eksisterende efterspørgsel og fortrænger derfor ikke i nævneværdigt omfang fossil energi.«

Den officielle politik er derfor nødt til at »give meget større prioritet til direkte at skære ned« på anvendelsen af fossile brændsler og de ledsagende udledninger.

»Den fortsatte vækst i de globale CO2-udledninger fra fossil energi finder sted trods voksende offentlig og politisk opmærksomhed, fem runder med synteserapporter fra IPCC og næsten 30 års internationale klimaforhandlinger,« lyder den næsten forbitrede forskermelding, der onsdag er landet på bordet hos næsten 200 landes forhandlere på klimamødet COP25 i Madrid.

Her har regeringsrepræsentanterne tiden frem til næste fredag til at demonstrere, at den globale undtagelsestilstand, som blandt andet Europa-Parlamentet har udråbt, er blevet forstået og nu tages alvorligt.

Serie

COP25 – klimadramaet i Madrid

Faresignalerne fra klimaet og advarslerne fra forskerne vælter ind over verdens regeringer, når de i dagene 2.-13. december mødes i Madrid til FN-klimamødet COP25. Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke. COP25 skal demonstrere landenes vilje til en langt mere ambitiøs global klimapolitik. Information er med og følger dramaet i Madrid.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Karsten Nielsen
  • Ejvind Larsen
Erik Karlsen, Karsten Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke helt enig. Vi har ikke sat hastigheden ned, blot ikke accelereret helt så meget.
Det svarer til, at vi kører med 130 km/t på motorvejen med kurs mod en betonpille. I stedet for at accelerere til 133 km/t, accelerere vi kun til 131 km/t. Ville du opfatte det som en positiv udvikling i situationen, hvis du sad på passagesædet?

Flemming Berger, Michael Hullevad, Søren Mortensen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hov!
Undskyld, jeg glemte lige, at vi jo iflg. de senest offentliggjorte iagttagelser og modeller er begyndt at køre stejlt ned ad bakke, hvorfor bilen accelererer yderligere uden øget tryk på speederen. Fordømt!
Gider en eller anden lige tage rattet, mens jeg kryber sammen i fosterstilling ?

Arne Albatros Olsen

Vi lever i den største "dommedagskult", historien nogensinde vil kunne opbyde.

Om få årtier vil mange måske erkende, at sekten The Peoples Temple under ledelse af Jim Jones og som endte med at begå kollektivt selvmord i Jonestown, Gyuanna i 1978, og hvor ca. 918 mennekser omkom,  i virkeligheden var en slags firstmover, fordi den kommende fremtid vil byde på  scenarier der langt overgår de rædsler, som hændte dengang.
Man kan selvfølgelig med rette mene, hvad man vil om denne syge sekt, men de døde en nådig død under ordnede forhold,og fik for de allerflestes vedkommende sagt pænt farvel til hinanden inden da, og  i følge deres egen selvforståelse, må de formodes at have være afklaret med deres afgang fra planeten.
Fremtiden for os tegner sig ikke helt på samme måde.
Trods evige forsikringer, om at vi skam stadig kan nå at redde planeten og dermed menneskehedens eksistens fra utallige tilsynelandende velmenende klimaforskere, poltikere og mange andre, så er en række afgørende tippingpoint forlængt overskredet.
Jeg husker stadig, at man allerede under COP 15 i københavn i 2009 talte med stor alvor om at indholdet af co2 i atmosfæren ikke måtte overstige 400 parts per million, for hvis man gjorde det ville man overskride et afgørende og vigtigt tippingpoint.
På det på gældende tidpunkt var det tal omkring 350 ppm. De 400 ppm. blev overskredet allerede i 2016, og nu er tallet vel omkring 418 ppm. 
Den svindende  ismasse på arkis og antarktis, som ikke længere formår at reflektere så meget af solstrålernes varme som tidligere, er et andet tippingpoint . 
Et 3 tippingppoint det stigende udslip af metangas fra jordlagene i Sibirien, Alaska, Canada, Nord Norge og andre steder. 
Et 4 tippingpoint er fældningen af regnskov i Amazon, Afrika, og Sydøstasien. Allesammen faktorer som tilsammen bidrager til ydereligere at varme jorden op og få klimaet til at gå amok..
Med andre ord, så er jeg tilbøjelig til at mene, at det er forsent at stoppe  denne udvikling eller i det mindste bare at få stabiliseret kommende udslip af co2 til et tåleligt niveau.
Bare det sidste tegner  sig  som en umulig opgave, som vel i princippet svare til på sammen til at "afvænne" 4 -5 milliarder mennesker fra den livsstil, som de lever med lige nu. For hvordan kan det lade sig gøre når alle "pusherne", olieselskaberne, de multinationale selskaber, finansverdenen, medierne og alle de andre end ikke er blevet kriminaliseret, eller i det mindste er blevet mødt med en række restriktionskrav fra den politiske verden. Det sker ikke den nærmeste fremtid med mindre en ny revolution bryder ud. For den politiske verden er for hæmmet af populistiske hensyn til at gøre noget alvorligt ved sagen.
Men de har dog alle forstået nødvendigheden af at udsende alle de grønne signaler, de overhovedet kan slippe afsted for at berolige vælgerne og befolkningen. De gør de så helt uhæmmet og upåagtet at nogle af signalerene fremstår selvmodsigende, som når Venstre eksempelvis udtaler at de grønne tilltag ikke må gå udover væksten og vores livsstil.Her afslører deres totale uvidenhed på dette område, fordi klimaforandringerne netop er et resultat af samme livsstil.
I 2050 skal Danmark være co2 neutral, men til den tid vil store dele af landet allerede være oversvømmet, fordi klimaforandringer er gået ind den eksponentionelle fase. Dvs. kurverne for temperatur og vandstand ikke længere er svagt liniær stigende, men eksponentiel stigende som en i kurven på en hockystav. 
Teknologien og den teknologiske udviklings eneste fortjeneste  her i de sidste tider vil være  at vi alle med en blanding af frygt og facination vil kunne se overturen til dommedag  på vores store fladskærme i ultra high definition kvalitet.
  Altså lige til den dag, hvor strømmen enten ryger, eller regeringen meddeler, at den vil begynde at indføre rationering af bestemte fødevarer, og at vi derfor må styrte ud af døren for at hamstre al det vi kan, inden den nye rationering træder i kraft.  

Uendelige marker med en fejlslagen høst fra verdens største kornkamre, regionale krige over vandressourser, store flygtningne strømme, og vi høre endnu mere dystre prognoser oplæst af deprimerede tv-værter, vi vil se  kæmpe gudstjenester på offentlige pladser, blandet op med utallige civile opstande over hele kloden. Lovløsheden og selvmordsraten stiger i takt med at det civile samfund ikke længere kan følge.
Spændingskurven topper og sprænger enhver hidtil skala, og kan slet ikke følge med længere.
Den eneste prædecens for dette scenarie som dog kun er af fiktiv karakter findes bla. i tv-serien  "The Walking dead".
Jo. det skal nok blive spændende, lidt for spændende.

Niels Østergård, H. Ørnstrup, Flemming Berger og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

I første halvdel af 2019 var der +3000 kulkraftværker under opførelse/bestilt. Inden året er omme vil tallet være +6000! Levetiden er 40-50 år. Synderne er Kina og i mindre grad Japan.
Den grønne klima indsats vil koste Danmark dyrt for det er symbol politik. "sådan er det bare".

Holger Skjerning

Meget forkert !!!
Det er en meget mystisk kurve for global udledning af CO2, der vises. Den siger 9.982 kiloton CO2 pr år.
Det er værre end forkert, for det er "helt hen i vejret"!!!
Den fossile sektor (olie + kul + gas) udledte i 2018 nøjagtig 33.890 millioner ton CO2 - og det er ca. 4.000 gange mere, end kurven viser!
Hertil kommer CO2 fra de lande, der rydder skov og brænder træet.
Og de øvrige klimagasser (især metan) er heller ikke omregnet til CO2 og medregnet.
Kilde: BP Statistical Review of World energy 2019.
Der brændes 4.474 mio ton olie + 3.309 mio ton olieekv. gas + 3.772 mio ton olieekv. kul om året.
Altså ialt 11.500 ton olieekv. Og det skal ganges med ca. 3, når det forbrændes til CO2. Så tallene passer sammen.
PS: Olieekvivalenter betyder, at gas og kul er omregnet til olie.
Med hilsen fra REO (= Ren Energioplysning).