Feature
Læsetid: 9 min.

På besøg i bosnisk flygtningelejr: »Ufatteligt, at sådan et sted findes lige her i Europa«

EU anklages for at være medskyldig i mishandlingen af migranter, der voldeligt og illegalt skubbes tilbage over EU’s ydre grænse på Balkan. Det lille land Bosnien er nu efterladt med ansvaret for migranterne, der smides i lejre. Eksperter frygter, at det blot er et spørgsmål om tid, før folk begynder at dø
Selv efter sneen er faldet, forsøger grupper af migranter at krydse bjergene ind i EU. Men selv dybt inde i Kroatien bliver de i strid med EU’s regler tvunget – ofte voldeligt – tilbage over grænsen til Bosnien, siger de.

Selv efter sneen er faldet, forsøger grupper af migranter at krydse bjergene ind i EU. Men selv dybt inde i Kroatien bliver de i strid med EU’s regler tvunget – ofte voldeligt – tilbage over grænsen til Bosnien, siger de.

Martin Gøttske

Udland
11. december 2019

BIHAC, Bosnien – »Åbn grænserne! Nu kan vi virkelig ikke holde til mere,« råber Aazar Abdallah.

Den 26-årige afghaner står på en bænk og kaster en knytnæve i vejret foran en frysende forsamling.

Flere ryster, mens de står med nøgne fødder i sandaler og klipklapper på den mudrede jord, der er dækket af årets første sne i det nordvestlige Bosnien. Deres ånde skydes afsted som hidsige skyer i den frosne luft, da de på Abdallahs opfordring brøler i kor: »Hvis Gud er villig, kommer vi til Italien. Hvis Gud er villig, kommer vi til Europa.«

De er godt nok allerede i Europa. Men ikke i den del, de ønsker at være i. I stedet er de blokeret på den forkerte side af EU’s ydre grænse, i teltlejren Vucjak, hvor det bosniske politi har efterladt dem.

Det er en lejr uden struktur, uden de mest basale faciliteter og uden ledelse. Den er placeret oven på en losseplads. På den ene side af lejren er bjergene, der fører til EU-landet Kroatien. På den anden er et minefelt fra 1990’ernes balkankrige, som endnu ikke er blevet ryddet. Og hele vejen rundt om lejren er området omdannet til et åbent toilet for flygtningene.

I lejren sover de ti mand pr. telt på tæpper, der enten er fugtige eller drivvåde.

»Her er vi alle dyr, der bare forsøger at overleve,« siger Naser Mahmoud, der foreløbig har brugt to år af sit liv på turen fra Pakistan til Europa.

Han er ved at få gang i et bål for at holde varmen og få tørret sine sko. Brændsel er plastikposer, plastiktallerkener og plastikemballage. Da han har fået gang i en gullig, giftig ild, begynder han langsomt at lægge grene på. Men de er for våde, og ilden går ud.

Grunden til, at Naser Mahmoud sammen med tusindvis af andre migranter sidder fast i Bosnien, er i høj grad, at EU reelt har omdannet Balkanlandet til en indhegning.

For ifølge FN’s migrantorganisation IOM har titusindvis af migranter siden januar sidste år fået lov til at rejse uhindret igennem og ud af EU fra Grækenland og op mod Balkan og Bosnien. Men når de så forsøger at fortsætte deres rejse længere nordpå og ind i unionen igen, så holder et andet EU-land, Kroatien, lågen til indhegningen lukket. Og selv når det lykkes migranterne at krydse grænsen og bevæge sig dybt ind i Kroatien, får de i strid med EU-lov ikke chancen for at søge om asyl – i stedet bliver de igen og igen med vold slået tilbage til Bosnien af det kroatiske politi.

Dermed er det fattige Bosnien blevet efterladt med ansvaret for at håndtere migranter, der ellers blot ville passere igennem. Det har ført til en situation, som nødhjælpsorganisationer beskriver som »skandaløs«.

Peter Van der Auweraert, lederen af FN’s migrantorganisation IOM’s Balkan-kontor, siger, at »det kun er et spørgsmål om tid, før folk begynder at dø« af kulde i Vucjak-lejren.

Helvede på jord

Efter en aften og nat med sne, som med sin vægt har fået flere af teltene til at kollapse, er migranterne i Vucjak blevet ekstra desperate. De vil væk. Nu. Og helst over grænsen til Kroatien. Hvis det ikke er muligt, så til nogle af FN’s flygtningelejre i området, men de er allerede fyldt og har lukket dørene.

Derfor vil de sultestrejke, »indtil Europa åbner grænserne«, siger de.

De vil ikke tage imod den mad, som Røde Kors dagligt udleverer til de omkring 600 mand her – langt de fleste er afghanere og pakistanere.

»Det her er helvede på jord,« siger Hannu-Pekka Laiho fra Røde Kors om lejren. »Og det er ufatteligt, at et sådan sted findes lige her i Europa.«

Den finske udsending finder det rystende, at EU ikke gør en større indsats for at løse den »humanitære katastrofe« klos op ad unionens grænser. »Det er let at sidde oppe i Europa og komme med undskyldninger, men når man står og ser det her, så bliver man vred,« siger han.

Over 50.000 flygtninge og migranter er siden januar sidste år kommet til Bosnien. Hovedparten passerer byen Bihac. I maj begyndte politiet at tvinge migranter ud til Vucjak-lejren for at få dem væk fra gadebilledet.

Over 50.000 flygtninge og migranter er siden januar sidste år kommet til Bosnien. Hovedparten passerer byen Bihac. I maj begyndte politiet at tvinge migranter ud til Vucjak-lejren for at få dem væk fra gadebilledet.

Martin Gøttske

Kritikken af forholdene i lejren er taget til de seneste uger. På besøg i lejren siger Europarådets menneskeretskommissær, Dunja Mijatovic, til Information, at hun som bosnier og europæer »er skamfuld« over lejren, som hun beskriver som »uegnet for mennesker«.

»Jeg har aldrig set noget lignende i hele mit liv,« siger hun. »Vucjak bør lukkes ned med det samme.«

Kritikken lod umiddelbart til at have gjort indtryk på de bosniske myndigheder, som efter Informations besøg i Vucjak-lejren erklærede, at den skulle lukkes. Lukningen er dog senere blevet udskudt på ubestemt tid, angiveligt fordi myndighederne ikke ved, hvor migranterne i stedet skal være.

Indtil for få år siden var Bosnien ikke del af den såkaldte Balkan-rute mod EU for flygtninge, men efter at Ungarn hermetisk lukkede sin grænse, er Bosnien blevet et knudepunkt for migrantstrømmen. Ifølge IOM er 52.000 flygtninge og migranter siden januar sidste år kommet til Bosnien, og hovedparten passerer igennem området omkring byen Bihac.

Her bor mange i officielle lejre, som finansieres af EU. Men nogle tusinder har søgt tilflugt i nedlagte fabrikker og forladte huse i området. Og i maj begyndte politiet at tvinge migranter ud til Vucjak-lejren for at få dem væk fra gadebilledet i Bihac. Siden er tusindvis passeret igennem lejren.

Voldelig grænse

Herfra gør de deres forsøg på at nå EU. Den 24-årige inder Jangsher Singh peger op mod bjergene, dagen inden sneen melder sin ankomst. Man skal gå opad i otte timer, så er man ved grænsen, siger han. »Min fremtid er på den anden side af bjergene. Den er ikke her,« konstaterer han.

Jangsher Singh har uden succes taget turen syv gange og er to gange nået hele vejen til Slovenien. Men både det slovenske og det kroatiske politi har tvunget ham tilbage til Bosnien.

De to dusin flygtninge, som Information har interviewet i Vucjak-lejren, fortæller samme historie som Jangsher Singh: Selv om de formår at komme ind i Kroatien og nogle gange ovenikøbet til Slovenien, så bliver de stik imod EU’s regler og international lov og flygtningekonventioner tvunget – ofte voldeligt – tilbage over grænsen til Bosnien uden at have fået muligheden for at søge om asyl.

De mange samstemmende vidneudsagn peger dermed i retning af et voldeligt og illegalt forsvar for EU’s ydre grænse, som det kroatiske politi har sat i system.

26-årige Asiao Ali fra Lahore i Pakistan har stadig en hævet næseryg og resterne af et blåt øje efter det, han siger var mødet med en kroatisk politistav små to uger forinden.

»De fangede os og tog alle vores ting. Vores penge, tøj og telefon. De efterlod os i underbukser og gav os besked på at vende om,« siger han, mens han varmer te og sig selv op ved ilden, der er blevet tændt op i en metaltrillebør uden hjul og håndtag, og som han har placeret ved indgangen til sit telt.

Han har nu fået et nyt sæt tøj af Røde Kors – bortset fra fodtøj. »Jeg vil snart prøve turen igen, men jeg har brug for et nyt par sko først,« siger han.

Saddaqat Afshar, 25 år, fra Afghanistan fortæller, at han har forsøgt at krydse grænsen fem gange. Han vendte tilbage til lejren efter sit seneste mislykkede forsøg for blot to dage siden.

»De slår os med stave, sparker os og slår os,« siger han om det kroatiske politi. »De tog alle vores ting og brændte det hele foran os på et bål, og så sendte de os tilbage på bare tæer og kun i underbukser og T-shirt,« fortæller Saddaqat Afshar. »De sagde, at vi aldrig skulle komme tilbage igen.«

Andre flygtninge viser sår og brækkede fingre, som de siger, de har fået, da de forsøgte at beskytte sig selv mod slagene fra kroatiske politistave.

EU’s ansvar

Læger uden Grænser fortæller, at »grænsevagterne i Kroatien lader til at skubbe folk tilbage over grænsen mere aggressivt end tidligere«, og det har ført til en mærkbar stigning i antallet af skader, som flygtningene lider under, blandt andet brækkede knogler og hundebid.

Ifølge Human Rights Watch er »hundreder, hvis ikke tusinder, af migranter og asylansøgere« blevet mishandlet af kroatisk grænsepoliti. FN har erklæret, at det kroatiske politi »tydeligvis krænker migranternes menneskerettigheder«.

Desuden har Amnesty International anklaget EU for at være »medskyldig« i det kroatiske politis »systematiske, illegale og ofte voldelige fordrivelse« ud af landet af tusindvis af asylansøgere.

Menneskerettighedsorganisationen siger i en rapport, at EU’s lande prioriterer grænsekontrol over opretholdelsen af international lov, og derfor lukker de øjnene for det kroatiske politis »brutale overgreb« på migranter.

»Europæiske ledere kan ikke længere ignorere deres ansvar for den fortsatte voldelige fordrivelse langs Balkan-ruten, som er et resultat af deres målbevidste indsats for at befæste EU’s grænser, uanset hvad de menneskelige omkostninger måtte være,« sagde Massimo Moratti, researchleder for Amnesty i Europa, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Kroatien ønsker at blive indlemmet i Schengen-området og er derfor under pres fra Bruxelles for at vise, at landet er i stand til at sikre EU’s ydre grænse.

Hannu-Pekka Laiho ser kroaternes behandling af migranter som en konsekvens af, at EU ønsker at afskrække potentielle migranter:

»Det ser ud til at være en del af den europæiske tankegang om, at vi er nødt til at sende et klart signal til disse mennesker om, at vi har lukket grænsen, og de ikke er velkomne,« siger Laiho.

»Begge sider håber på hvert deres mirakel. EU håber på, at migranterne blot forsvinder, mens migranterne håber på, at EU vil åbne grænserne. Ingen af dem vil få deres ønske opfyldt.«

Formålsløs mishandling

Kroatisk politi og politikere afviser anklagerne om brug af vold, men den kroatiske præsident, Kolinda Grabar-Kitarovic, indrømmede i et tv-interview tidligere i år, at politiet var nødsaget til at gøre brug af »en lille smule« vold for at håndtere de illegale migranter.

Det lader dog til, at mishandlingen af migranterne på grænsen mellem Kroatien og Bosnien i sidste ende er aldeles formålsløs. For migranterne bliver ved med at komme alligevel – og størstedelen af dem har til syvende og sidst succes med at komme ind i EU.

Peter Van der Auweraert fra IOM stiller regneskabet op: Ud af de 52.000, der er ankommet til Bosnien siden januar sidste år, er det lykkedes 43.000 at krydse ind over EU’s ydre grænse. »Folk skal nogle gange forsøge fem-syv gange, men så længe der er en chance, så vil de blive ved med at komme hertil,« siger Peter Van der Auweraert.

Ingen vej tilbage

Spørgsmålet er dog, hvad der skal ske med de resterende migranter i landet – især dem i Vucjak-lejren. Der er ikke plads i de allerede etablerede flygtningecentre. EU har givet Bosnien 34 mio. euro siden 2018 til at håndtere flygtningekrisen, og IOM siger, at der er tilstrækkeligt med midler til at oprette nye centre, men det er ikke sket på grund af politisk langsommelighed i Bosnien.

I Bira-lejren i Bihac, som drives af IOM og betales af EU, opholder sig for tiden lige under 1.600 migranter. Blandt dem er 340 uledsagede mindreårige.

Lejren ligger inde i en tidligere køleskabsfabrik, og migranterne sover i containere, der er placeret på rad og række i de enorme fabrikshaller.

Centrets leder, Amira Hadzimehmedovic, fortæller, at antallet af flygtninge »har overvældet os«.

De fleste her i Bira-lejren gør også forsøg på at komme til EU.

»Når de tager af sted, så håber jeg altid, at jeg aldrig ser dem igen, for det vil sandsynligvis betyde, at det er lykkedes for dem at nå frem,« siger Amira Hadzimehmedovic.

Tilbage i Vucjak-lejren gør flere sig klar til at tage af sted.

En af lejrens uledsagede mindreårige, den 14-årige Raaz Mohammad, vil sammen med en lille gruppe foretage et par skridt baglæns og tage til den bosniske hovedstad, Sarajevo, for at tilbringe vinteren der, inden de genoptager rejsen mod EU til foråret.

»Hvis vi bliver her, så vil vi bare dø,« siger drengen, der allerede som 12-årig forlod sin landsby nær Kabul i Afghanistan for at nå Europa.

Andre grupper vil dog forsøge at krydse bjergene mod Kroatien en sidste gang, inden det bliver for koldt.

Blandt dem er 32-årige Rafaqat Ali fra Pakistan, der allerede har forsøgt turen ikke mindre end 14 gange.

»Hver gang jeg bliver stoppet af politiet og sendt tilbage hertil, så tænker jeg, at jeg må give op og tage hjem til mine to børn i Lahore, men det er ikke en mulighed. Jeg har allerede brugt for mange penge på at komme hertil, så alt vil være forgæves, hvis jeg stopper nu. Der er ingen vej tilbage.«

Vucjak-lejren er lagt oven på en losseplads med bjergene mod Kroatien på den ene side og et minefelt fra 1990’ernes balkankrige på den anden. Op mod ti migranter sover i hvert af teltene.

Vucjak-lejren er lagt oven på en losseplads med bjergene mod Kroatien på den ene side og et minefelt fra 1990’ernes balkankrige på den anden. Op mod ti migranter sover i hvert af teltene.

Martin Gøttske

Serie

Europas fejlslagne migrationssystem

Lige siden flygtningekrisen i 2015 har landene i Europa forsøgt at lave et nyt fælles migrationssystem. Hidtil uden resultat. EU anklages for at satse på at skræmme migranter væk med brutalitet frem for at finde humane løsninger. Information sætter i en serie fokus på EU’s fejlslagne migrationssystem

Seneste artikler

  • EU’s migrationssystem fører til unødige lidelser

    27. december 2019
    Europas flygtninge- og migrationssystem ligger i ruiner. EU er ikke engang i stand til at håndtere det markant lavere antal asylansøgere i 2019, og en dyb politisk krise har ført til en ulidelig humanitær krise
  • »Det er blevet for svært at tage til Danmark«

    23. december 2019
    Migranter på vej til Europa ændrer kurs. Dem, der oprindeligt ville til Danmark, søger nu andre steder hen i EU, da de har modtaget beskeden om, at de ikke er velkomne. De fleste vil til Italien, hvor det er lettere at finde arbejde i den grå økonomi, siger eksperter
  • Hvorfor kan Europa ikke blive enig om et fælles migrationssystem?

    23. december 2019
    Lige siden flygtningekrisen i 2015 har landene i Europa forsøgt at lave et nyt fælles migrationssystem, og i begyndelsen af det nye år kommer den nye svenske EU-kommissær Ylva Johansson med EU’s officielle bud på en ny »asyl- og migrationspagt«. Intet tyder dog på, at landene kan enes. Hvorfor egentlig ikke?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

.... og her i Kongeriget hygger vi os med vores kornfede Retsforbehold -
al det flygtningebøvl må de andre selv rode med.

Gitte Loeyche, Jan Fritsbøger, Ete Forchhammer , Maria Francisca Torrezão og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Cristina Nielsen

Det er et problem, når begreberne migranter og flygtninge bruges skiftevis i artiklen for at omtale de samme mennesker. Om de er migranter eller flygtninge betyder noget ift. lovgivning og rettigheder.

Lars Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er det egentlig man ikke ALTID hjælper dem hvor de kommer fra? Er det ikke altid bedre? Eksempelvis kan man jo hjælpe 10-20 gange så mange mennesker i lokalområderne, som det koster at hjælpe én i Danmark. Vil vi hjælpe FÅ på første klasse, eller vil vi hjælpe MANGE på tredje klasse? Og hvilken hjælp rummer det bedste langsigtede perspektiv - hjælpe i DK, eller hjælpe i nærområderne?

Erik Fuglsang, Kent Bajer, Georg Kallehauge, Michael Friis og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Henrik Madsen, dine spørgsmål kan vel besvares af de organisationer, fx Læger uden Grænser, Mission Øst, Unicef, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, MS, der vitterligt arbejder "i lokalområderne". Det er nok ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også et om der er mennesker til at udføre/formidle hjælpen "lokalt'"? Der hvor folk flygter fra naturen, krig og diktaturer o.l., er det snarest noget politisk påvirkning/handling der skal til.
Når ovennævnte organisationer ikke fylder alverden i den hjemlige debat om hvem og hvor vi skal hjælpe, skyldes det måske at de bruger kræfterne på at hjælpe der hvor de er, i stedet for på hjemlig snak?

Henrik Madsen, Dan Jensen, Erik Fuglsang, Gitte Loeyche, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

For en god ordens skyld skal det lige siges, at den pågældende lejr lige er blevet lukket, og migranterne er flyttet til en lejr lidt uden for hovedstaden Sarajevo. Nok ikke en dag for tidligt, hverken for migranterne eller for de lokale, der var blevet trætte af, at alle de vandrende mennesker på vej mod det vestlige Europa skal placeres lige præcis uden for deres dør, hvilket rigtignok ligger tæt på EU's ydre grænse. Kroaterne sender alt retur (og lidt til, således endte to nigerianske bordtennisspillere, der havde været til stævne i Kroatien også i Bosnien forleden). Mange bosniere flytter til Vesteuropa i disse dage, men det kræver eksempelvis bevis på tyskkunnen samt kurser og anden ekstrauddannelse før de i sidste ende kan få et job i den tyske ældrepleje. De undrer sig over, at man bare kan smide sit pas og andre dokumenter væk for så at vandre ind i EU. Noget tyder dog på, at det kan man ikke længere.

Jan Fritsbøger

Henrik Madsen jeg er sådan set lidt enig, men endnu mere uenig, for det første,
at hjælpe dem hvor de kommer fra er jo ret umuligt, da det jo ikke er der de er,
så for at kunne gøre det skal vi altså med tvang sende dem tilbage,
men jeg går sådan set ind for at de skal motiveres til at lade være med at rejse, dette ville "bare" kræve at forholdene i deres hjemlande blev tålelige,
for flygtningene altså at alle krige stoppede,
og for migranterne at de kunne finde et rimeligt job og en levevej i deres hjemlande, og begge dele kan faktisk løses,
krige kunne undgås hvis produktion og salg af militære våben ophørte, og alle lande afskaffede militæret, der skulle være et internationalt totalt forbud imod nationale hære, imod våbenproduktion og salg,
dette ville faktisk også hjælpe på fattigdommen i mange lande, for et land bliver fattigt når vestlig kapital af magthaverne kan købe retten til at udnytte de værdier og resurser som måtte findes i landet,
koncession til minedrift, frugtbar jord til produktion af luxusgoder som exporteres til vesten og den lokale befolkning ansættes til underbetaling til at dyrke afgrøderne, kaffe bananer exotisk frugt kakao osv,
men pengene tjenes af vestlige / globale konsortier ( nestlè mfl ),
og helt galt går det så, når både de lokale magthavere og oppositionen ( typisk i form af oprørske militser ), kan købe våben og slås om retten til at sælge værdier til os,
og så peger vi efterfølgende fingre af Afrika og håner dem for deres krige og deres fattigdom, alt imens vi selv fører krig rundt omkring både direkte med egne tropper og pr stedfortræder med diverse militsgrupper som vi finansierer,
så for at løse flygtninge og migrant problemet skal vi ændre den uretfærdige verdensorden, med rige magtfulde lande og fattige som betaler hele gildet, vi er jo rige fordi dem som fremstiller vores luksus er fattige,
en almindelig ufaglært arbejder rundt omkring i østen, som har en voldsomt lang arbejdsuge på måske 70-90 timer er jo faktisk stadig fattig i vestlig målestok,
det er så nemt at sidde mageligt i Danmark, og kynisk afvise flygtninge med dumsmarte Lomborg inspirerede økonomiske "mest for pengene" betragtninger,
og så ellers blive ved med at bakke op om en uretfærdig verdensorden som forgylder en selv,
og så "desværre" skaber flygtningestrømme og migranter.

Tommy Gundestrup Schou

Måske vi skal have gang i de gamle kolonial magter igen så vi kan få indført en ordentlig civilisation i de lande folket flygter fra i hobevis? De vil jo helt tydeligt heller leve under vores (EU's?) styre så hvorfor ikke bare indføre det, i de lande de kommer fra?

Søren Kristensen, Michael Friis og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

Så sørgeligt at et samlet Europa ikke kan stå sammen om at få løst flygtningeproblemet. Måske der var et stykke land et sted hvor kunne skabes noget nyt for dem hvis det ikke er muligt for nuværende at vende hjem

Flygtninge eller immigranter. Uanset hvad så er det mennesker, og det er dybt tragiske menneskeskæbner.
Og det er frygterigt svært at se en løsning.

Søren Kristensen

Hvis vi fortsætter med at udvide EU ender vi med en situation hvor vi slet ikke behøver at sende nogen retur.

Det er ikke en historie, der fylder mig med stolthed over at være EU borger.
Hvis en dansk landmand holdt dyr på den måde, som EU holder flygtninge væk på, så blev han/hun højst sandsynligt frataget retten til at holde dyr.
Det må kunne gøres bedre.

Torben Lindegaard

@Anker Heegaard

"Det må kunne gøres bedre"
citar fra læserbrev 11. december, 2019 - 19:54

Utvivlsomt - men det bliver i givet fald uden dansk input.
Vi hygger os i stedet med vores kornfede Retsforbehold, som Holger K skaffede os.

Al det flygtningebøvl må de andre lande selv rode med.

Torben Lindegaard. Nu ikke ødelægge den gode julestemning med fakta. Du beklikker de hændervridende og hjertegode, der vil tro, at verden er ond - mens de selv er de gode. Ironi kan forekomme. Bon appetit.

Jan Fritsbøger

Tommy Gundestrup Schou ihh ja kolonimagterne sørgede sandelig for "ordentlige forhold" i deres kolonier, der kunne en vestlig rigtig udfolde sig med lokale som slaver og rigdom ad libitum,
i dag overlader vi så bare den opgave til lokale magthavere, som vi samarbejder med og leverer våben til så de kan sidde trygt på magten,
og vi kan stadig blive rige af "samarbejdet",
desværre er den lokale befolkning ikke taknemmelig, og kan finde på at forsøge at komme til Europa og forsøge at få et job her.
synes du det vi har er en civilisation ? burde en civilisation ikke opføre sig civiliseret ???

Torben Lindegaard. Nu ikke ødelægge den gode julestemning med fakta. Du beklikker de hændervridende og hjertegode, der vil tro, at verden er ond - mens de selv er de gode. Ironi kan forekomme. Bon appetit.

"PUSH-BACK
Push-backs are a set of state measures by which refugees and migrants are forced back over a border – generally immediately after they crossed it – without consideration of their individual circumstances and without any possibility to apply for asylum or to put forward arguments against the measures taken. Push-backs violate – among other laws – the prohibition of collective expulsions stipulated in the European Convention on Human Rights."
https://www.ecchr.eu/en/glossary/push-back/

7 dirty words in the EU migration debate - How to know when it’s ‘illegal’ to talk about ‘refoulement.’ Updated 3/18/16
Pushback
What the EU glossary says: Nothing. The term is not in the official glossary — arguably because Europe's leaders want to avoid any discussion on the issue.

Translation: "Pushback" policy stops asylum-seekers at borders and forcibly turns them around to return to the country they came from. Pushback is being talked about increasingly by hardline opponents of open-door refugee policies. But legally it's on shaky ground — to say the least. In 2012, the Strasbourg-based European Court of Human Rights ruled that Italy's pushback policy on boat refugees coming from Libya breached international law, including the Geneva Convention and the Universal Declaration of Human Rights. Those documents, and the laws that followed them, defined a person's rights to seek asylum from persecution in other countries. Countries have an obligation to process asylum requests, or they could be at risk of sending back people who have a legitimate claim to protection.

Sample soundbite: “We should have closed the borders from the start and done pushbacks” — Bart De Wever, leader of Belgium's largest party N-VA, when outlining his plan to close Europe's doors to refugees
https://www.politico.eu/article/7-dirty-words-migration-refugees-asylum-...

A DANGEROUS ‘GAME’ - The pushback of migrants, including refugees, at Europe’s borders APRIL 2017
https://www-cdn.oxfam.org/s3fs-public/file_attachments/bp-dangerous-game...

Report on Illegal Pushback and Border Violence 30th August 2019
https://www.ecre.org/illegal-pushback-and-border-violence-reports/

7 dirty words in the EU migration debate - How to know when it’s ‘illegal’ to talk about ‘refoulement.’ Updated 3/18/16
Pushback
What the EU glossary says: Nothing. The term is not in the official glossary — arguably because Europe’s leaders want to avoid any discussion on the issue.

Translation: "Pushback" policy stops asylum-seekers at borders and forcibly turns them around to return to the country they came from. Pushback is being talked about increasingly by hardline opponents of open-door refugee policies. But legally it’s on shaky ground — to say the least. In 2012, the Strasbourg-based European Court of Human Rights ruled that Italy’s pushback policy on boat refugees coming from Libya breached international law, including the Geneva Convention and the Universal Declaration of Human Rights. Those documents, and the laws that followed them, defined a person’s rights to seek asylum from persecution in other countries. Countries have an obligation to process asylum requests, or they could be at risk of sending back people who have a legitimate claim to protection.

Sample soundbite: “We should have closed the borders from the start and done pushbacks” — Bart De Wever, leader of Belgium’s largest party N-VA, when outlining his plan to close Europe’s doors to refugees
https://www.politico.eu/article/7-dirty-words-migration-refugees-asylum-...

A DANGEROUS ‘GAME’ - The pushback of migrants, including refugees, at Europe’s borders APRIL 2017
https://www-cdn.oxfam.org/s3fs-public/file_attachments/bp-dangerous-game...

Report on Illegal Pushback and Border Violence 30th August 2019
https://www.ecre.org/illegal-pushback-and-border-violence-reports/

Fået følgende fortalt af en der har boet 30 år i Zimbabwe (og stadig bor der):
Zimbabwe var tidligere storeksportør af landbrugsprodukter!
Så smed de næsten alle hvide ud.
Nu kan landet end ikke brødføde sig selv!
Stof til eftertanke.