Læsetid: 1 min.

Præsident Trump stilles for rigsret for misbrug af embede

Et flertal har stemt for at stille Trump for en rigsret for magtmisbrug og modarbejdelse af Kongressen
For at Trump kan afsættes, kræver det to tredjedeles flertal – altså at mindst 67 af Senatets 100 medlemmer for. Da republikanerne sidder på godt halvdelen af pladserne i Senatet, vil det betyde, at en række republikanere skal vende Donald Trump ryggen.

For at Trump kan afsættes, kræver det to tredjedeles flertal – altså at mindst 67 af Senatets 100 medlemmer for. Da republikanerne sidder på godt halvdelen af pladserne i Senatet, vil det betyde, at en række republikanere skal vende Donald Trump ryggen.

Brendan Smialowski

19. december 2019

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA har natten til torsdag dansk tid stemt for at stille præsident Donald Trump for en rigsret.

Kun to gange tidligere i USA’s historie er en præsident blevet stillet for en rigsret: Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1999.

På det første anklagepunkt omhandlende magtmisbrug stemte Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, for en rigsret med stemmerne 230 for og 197 imod.

Anklagen går på, at Donald Trump brugte sit embede til at presse Ukraines regering.

USA ville tilbageholde militærstøtte, hvis ikke præsident Volodimir Zelenskij annoncerede, at Ukraine ville undersøge Trumps politiske modstander Joe Biden og dennes søn for korruption.

Også på det andet anklagepunkt om modarbejdelse af Kongressens arbejde bliver Donald Trump stillet for en rigsret.

Det står klart efter nattens anden afstemning kort før klokken tre dansk tid.

Her stemte 229 for og 198 imod.

Denne anklage går på, at Trump har hindret Kongressen i at lade retfærdigheden ske fyldest.

Demokraterne mener således, at Trump har hindret Kongressens rigsretsundersøgelse ved at nægte at udlevere dokumenter og nægte topembedsmænd at vidne i sagen.

Som ventet stemte næsten alle demokraterne i Repræsentanternes Hus for de to anklagepunkter. Dog stemte Tulsi Gabbard, som er med i kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat, blankt i begge afstemninger.

Samtlige republikanere stemte imod.

Rigsretssagen bliver nu sendt videre til Senatet, som skal afgøre sagen.

For at Trump kan afsættes, kræver det to tredjedeles flertal – altså at mindst 67 af Senatets 100 medlemmer for.

Da republikanerne sidder på godt halvdelen af pladserne i Senatet, vil det betyde, at en række republikanere skal vende Donald Trump ryggen, og det vil næppe ske.

Debatten i Repræsentanternes Hus blev indledt onsdag morgen lokal tid, og den første afstemning blev gennemført kort før klokken 20.30.

/ritzau/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uanset udfaldet af en retssag, vil der for eftertiden være en plet på navnet Trump.

Thomas Bindesbøll, Nette Skov, Peter Tagesen, Johanna Haas, Arne Albatros Olsen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

At manden er gal, og som leder af en stor nation en fejl, han er utilregnelig, og dur ikke til embedet, Han er forretningsmand og burde aldrig være opstillet end sige valgt, men det er han, og man må respektere valget uanset, hvor forfærdelig man synes, han er, sådan er det i et demokrati. Hvis der virkelig er så mange blåøjede vælgere i USA, så skulle man tage fat om roden af problemet og gøre noget ved det. Hvorfor stemmer folk på ham, hvorfor æder de hans løgne og manipulationer, han er jo en skamplet på USA. Hvis det værste sker, genvalg,så kan man kun glædes over at han max får 4 år mere. Men frygte , hvad der kan ødelægges mere af verden under den mand. Demokraterne har virkelig en opgave foran sig.

Nette Skov, Søren Bro og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Clintons problem var andet, han dummede sig, ødelagde noget for sig selv, det ramte ikke verden eller andre lande, som nu, det kan slet ikke sammenlignes med Trumps eskapader. Clinton løj, om Levinsky, det er strafbart i folks øje, som præsident, men under Trump er det en hverdagsting. Løgnen fylder hverdagen.

Jesper Sano Højdal, Nette Skov, Niels Jakobs, Johanna Haas, Søren Bro, Torben Bruhn Andersen, Arne Albatros Olsen, Kenneth Krabat og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

For republikanerne er det sådan, at demokraterne, ved deres impeachment af Trump, alene ønsker at omgøre valget af ham i 2016 samt forhindre hans genvalg i 2020. Årsag: Det er deres eneste mulighed for at genvinde magten, og/eller de bryder sig ikke om Trump. "You hate the guy!" høres ofte.

Jeg tænker, republikanerne har ret, men også, at demokraterne har noget at have det i, for Mueller-rapporten viser, at russerne blandede sig i 2016-valget til fordel for Trump. Trump har siden slugt Putins historie om, at det ikke var russerne, men USAs allierede, Ukraine, der blandede sig i 2016, men det til fordel for Hillary. Nogle demokrater hader Trump for sin facon, ja, men mest af alt er de imod mandens metoder og uregerlighed. For dem er impeachment den eneste måde at prøve at stoppe ham på; de ved godt, det med al sandsynlighed ikke sker i Senatet, men nu har han i hvert fald fået noget, som i amerikansk sammenhæng er meget større end en 'næse'.

I Senatet skal demokraterne dog kun have 4 republikanere over på deres side for at sikre indkaldelsen af de vidner, som de ikke kunne få frem i Huset, bl.a. Bolton og Mulvaney. Omvendt skal de så forhindre tlmudring af sagen ved, at republikanerne til gengæld beder fx Hunter Biden og whistlebloweren om at give vidnesbyrd. Så spændingen fortsætter lidt endnu ...

Trump er snu, han ved da godt russerne blandede sig, han bad jo selv om det i sine valgtaler. Demokraterene OG republikanerne må i fællesskab rydde op i den råddenskab der p.t hersker i udpræget grad i USA ledelse.
Herhjemme viser det sig jo også, vi har en snert af råddenskab, i det svindel pludselig viser sig både her og der og S regeringen får meget at rydde op i sammen med de ansvarlige blå partier. ( VKR)
Nedskæringer har meget af skylden på mange områder, og det resulterer i megen overvågning, her skal vi passe på ikke at overdrive. Og det er så vigtigt at de fleste partier i folketinget er med til at rydde op i vor egen rede. Gødeunger skal ud, når de svindler.

I følge gårsdagens langgaber er gud både på Team-Democrats og Team-Republicans!

Ingen af parterne har tilsyneladende tænkt på, at hele forestillingen kan gå voldsomt ud over guds store årlige evaluering her på jord: Julesalget.............

jan henrik wegener

Er det på tide at sømme endnu et søm i, når det gælder "det vestlige fællesskab" og især "Den ledende magt" indenfor samme?
Er det i øvrigt Demokrater og Republikanere der bør rydde op eller amerikanerne der bør rydde de to partier op, måske væk? Men det er nok ikke så let og ikke vi andres opgave.

Altså, ved godt Nixon selv gik af, men, han stod og kikkede en rigsret lige ned i halsen, enda en som han ikke regnede med at overleve, så i min bog er det sket 3gange før...
Derudover så er rigsretten mig bekendt en publik opinion ting. Sat helt på spidsen så kan en hvilkårlig kongres kræve en siddende president impeched og senatet kan kende ham skyldig på intet andet grundlag end at flertallet i kongressen og 2/3 af senatet ikke kan li ham. Det vil nok ikke ske, men, det er efter bogen. Så jeg synes demokraterne spiller højt spil når de potentielt sænker baren for hvad presidentent kan impeches for, ligesom republikanerne gjorde med Clinton. Race to the bottom...

I mine øjne er det forrædderiet imod USA, det egentligt fældende, nemlig at han formentlig inviterede først Putin ( imod til modydelse at kunne få et TRUMP tower opført i Mocba) til at hacke demokraternes intranet, for at finde snavs på Hillary. Derpå nu analogt med Biden og Ukraines præsident Zelensky, som håndlanger, hvor dog denne prisværdige komiker ikke bare ville spille melodien for pengene, som var amerikanske skattepenge..

" Lock her up" lød det fra det arrogante møgsvin, som ekko fra hekseafbrændingernes tid.

Psykologiske studier vil nok kunne underbygge denne kriminelle tankegang , at nemlig herfra kommer hans evindelige 2. omkvæd;" Biggest Whichhunt ever in history". Men hvor så pludselig det stakkels offer er den forfulgte helt , Trump - mig , kære vidunderlige potus.
Tænk en forskydning og at det hele åbenbart giver gevinst hos fansene ved hans rallies!

Send nu blot denne egomaniske hadprædikant ud i mørket, der trives mørkemænd bedst...

Jeanette Vindbjerg Nissen, Thomas Bindesbøll, Kim Houmøller og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg har svært ved at tage "impeachment" seriøst, hvis det udelukkende er andre politikere, der skal stå for at bedømme uskyld eller skyld. Det gør spørgsmålet om skyld, uanset hvor mange og hvor overbevisende beviser der end er, til udelukkende et spørgsmål om hvilket "hold" man er på.

Thomas Bindesbøll

Bjørn Pedersen

Du har jo altid været en meget både fornuftig, vidende og altid megetvelargumenteret mand, også herinde på Inf's debat. Således også her.

Men dog lige et par refleksioner:

1) Det amerikanske justitssystem, inklusive måden at forvalte "magtens tre--deling" har altid været anderledes (det lærte jeg allerede, til egen forbløffelse, i sin i sin tid på et område-studie om USA, som historiestuderende). Bare tænk på den altid helt politisk betændte diskussion om enhver fornyelse af medlemmerne af den Amerikanske Højesteret. Modsat f.eks. lille Danmark, hvor det godt nok afgøres, også inden for magtens skjulte "konsensus", meeen dog alligevel rimeligt adskilt fra blot noget, der ligner et "Yes Minister! - eller en "Yes, Folketing"'s - diktat.

USA har således altid haft en anderledes forvaltning af ellers hæderlig *magtens tre-deling . Herunder det - igen i mine egne øjne - ganske tåbeligt "Spolier-System". Suk !

= Hver gang der skiftes præsident ryger op til 3/4 af ellers hidtil dygtige og loyale / neutrale embedsmænd også ud af vagten. Til fordel for den nye præsidents egen "stab". Det er jo et tåbeligt system, der ikke fremmer noget, der hedder "konsensus" -- slet ikke hvad angår bare nogenlunde hæderlige / objektive informationer om verdens realiteter, lagt frem på en amerikansk præsidents skrivebord.

Med tanke på katastrofen *Big-Ego Trump* er det jo - som vi har set - er dette "spoiler-system" jo kun blevet stedse være og værre og værre. Dag for dag.

Alle Trumps gamle - og vidende(!) rådgivere er nu helt væk, eller blevet brutalt fyret. blot de ytrede mindste kritik. Fyret med et "Twitter-knips" af psykopat Trump (jeg bruger her ordet ganske klinisk, uden at være professionel. Men mener dog manden fremviser viser alle de de klassiske træk:

1) -" Åh det er altid så SYND - for MIG, uskyldige lille skoledreng mig"....

2) - "Åh, lille (uskyldige lille Præsident) jeg er bare altid udsat for en heksejagt".... (Modargumenterne - i konkrete, fremlagte detaljer, for ikke at sige beviser(!) overfor alle påstande og efterhånden også ganske solid dokumentation oveni, Fra Mueller-rapporten til dokumenterede tlf. samtaler, vdr den "ene tjeneste for en anden tjeneste", dem glemmer jeg, "lille, stakkels præsident"# hurtigt samtidigt væk.

3) - "Ah, bare fordi jeg svinede både X og Y til på den mest grove vis på min Twitter, herunder trofaste diplomater, selvom de i samme øjeblik jeg selv skrev på Twitter, ikke havde nogen mulighed for at forsvare sig... ja. så er det vel også noget vi hurtigst muligt skyndsomt skal forlade, så jeg - THE PRESIDENT -venligst kan føre informations-krigen over i en ny lejr af lige dele løgn, halve svar og .... sæt selv ord p

4) Har psykopat Trupmp nogensinde anvendt ordene "undskyld, jeg forløb mig", blot een eneste gang på alt hans "Twitteri-mania"?
Svar: Nej, aldrig. Det siger alt om den mands manglende evner som også præsident at søge blot noget, der ligner ordet "kompromis".

Sluttelig:

Hvad pokker skal Demokraterne i USA dog ellers gøre, i den nuværende situation, andet end at følge USA's forfatning ?

Uden skelen til om denne Rigsretsproces mon vil gavne dem ved det kommende valg, eller mon skade dem?

Så længe vi har at gøre med både republikanske (og vel-TV-betalte) dæmagoger, af værste slags, plus vælgere, i det gamle "rustbælte" m.fl, der blot fortsat i disse tider af veludført dæmagogi (læs bl.a. Fox News men også forbandede andre såkaldt sociale medier, og her ud fra fortsat blot på forhånd vælger sin "egen" sandhed og dermed aldrig lytter til kritik, hvad gør man så?
Samme Trump "Die-Hards" faste støtter ser CNN eller CBC, eller andre af dem opfattede "upper-class"-medier.

De deltager tværtimod i Trumps egen selvmedlidende jammer, "åh hvor er det synd for mig". Og lukker siden både øren og øjne for de rimeligt hårde facts.

Dét er hermed en gigantisk udfordring.

Hvordan slås man mod både almen fordummelse, samt et mantra om, at vi vil kun "lytte til vores egen sandhed", som vi ser det med Trumps Kernevælgere.

Men hvad skulle Demokraterne i USA dog ellers gøre, andet end at indlede en sag mod en i alle måder evident både løgnagtig, magtmisbrugende og egenrådig. indskrænket præsident?

Var der noget alternativ?
Svar nej.

Bortset fra, hvis USA havde tredje uafhængige, undersøgende institutioner, som det er set, bl.a herhjemme og i Tamil-sagen.

Men det har USA ikke. Derfor er Demokraterne da også helt naturnødvendigt nødt til at løbe linen helt ud. Herunder tro på, at der i sidste ende rejses en folkelig protest imod totalt-opportunist og kyniker Trump. Desuden for misbrug af embede.

Hvad skulle de ellers have gjort? Blot vendt den anden kind til? - Og blot lyttet til diverse"taktiske spidoktorerer"?

Sådan bør et ordentligt og kritisk tone-stemt klaver aldrig spille - ejheller i lille Danmark.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Thomas Bindesbøll:

Jeg er meget enig i din analyse her og deler også denne skribents syn på Trump(s brev til Pelosi): https://edition.cnn.com/2019/12/18/opinions/trumps-letter-to-pelosi-bega...

Det amerikanske system kan være nok så problematisk, og mange andre af landets politikere ligeså, men Trump er alt andet lige komplet uegnet som politisk leder, endsige præsident, i et land, der bekender sig til en form for demokratisk styreform. (punktum)