Læsetid: 5 min.

»Revolutioner skal vandes med blod, sved og tårer, før de blomstrer«

Iraks dynamiske protestbevægelse har bragt landets korrupte elite ud af fatning. Selv om der venter demonstranterne en langt mere diffus kamp efter premierministerens tilbagetræden, er de opsatte på triumf. Gaden er blevet en magtfaktor, som ingen kommer uden om, siger aktivist
Irakiske demonstranter bevogter en barrikade i hovedstaden Bagdad.

Irakiske demonstranter bevogter en barrikade i hovedstaden Bagdad.

Ivor Prickett

6. december 2019

Da Iraks Adel Abdul Mahdi trådte tilbage som premierminister i fredags, strømmede titusinder af irakere til offentlige pladser i storbyerne for at afholde et minuts stilhed til ære for de 400 demonstranter, som har mistet livet under revolten, der begyndte den 2. oktober.

»Vi hulkede som børn alle sammen, men vi vidste også, at vi havde vundet en lille sejr. Det var et magisk øjeblik,« siger Karrar Adel, 29 år, ansat ved statsadministrationen, og som befandt sig på Befrielsespladsen i Bagdads centrum under ceremonien.

På den anden side af Tigris-floden – i Bagdads grønne zone – det befæstede område, hvor hele magteliten bor og arbejder, var situationen imidlertid en helt anden. Her fortsatte hverdagen, som den plejer.

Bortset fra en enkelt lille detalje:

Irans magtfulde generalmajor Qassem Soleimani – arkitekten bag Irans udenrigspolitiske aktiviteter – ankom lørdag til den grønne zone for at sikre, at Iraks næste premierminister forbliver en af Teherans udvalgte.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu